Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for gcncrations on library shclvcs bcforc it was carcfully scannod by Google as part of a projcct
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave tåken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.
+ Refrain fivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming peopleabout this projcct and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varles from country to country, and we can'1 offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search mcans it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at |http: //books. google .com/l
Google
IJber dieses Buch
Dies ist ein digitales Exemplar eines Buches, das seit Generationen in den Realen der Bibliotheken aufbewahrt wurde, bevor es von Google im
Rahmen eines Projekts, mit dem die Bücher dieser Welt online verfugbar gemacht werden sollen, sorgfältig gescannt wurde.
Das Buch hat das Uiheberrecht überdauert und kann nun öffentlich zugänglich gemacht werden. Ein öffentlich zugängliches Buch ist ein Buch,
das niemals Urheberrechten unterlag oder bei dem die Schutzfrist des Urheberrechts abgelaufen ist. Ob ein Buch öffentlich zugänglich ist, kann
von Land zu Land unterschiedlich sein. Öffentlich zugängliche Bücher sind unser Tor zur Vergangenheit und stellen ein geschichtliches, kulturelles
und wissenschaftliches Vermögen dar, das häufig nur schwierig zu entdecken ist.
Gebrauchsspuren, Anmerkungen und andere Randbemerkungen, die im Originalband enthalten sind, finden sich auch in dieser Datei - eine Erin-
nerung an die lange Reise, die das Buch vom Verleger zu einer Bibliothek und weiter zu Ihnen hinter sich gebracht hat.
Nu tzungsrichtlinien
Google ist stolz, mit Bibliotheken in Partnerschaft lieber Zusammenarbeit öffentlich zugängliches Material zu digitalisieren und einer breiten Masse
zugänglich zu machen. Öffentlich zugängliche Bücher gehören der Öffentlichkeit, und wir sind nur ihre Hüter. Nie htsdesto trotz ist diese
Arbeit kostspielig. Um diese Ressource weiterhin zur Verfügung stellen zu können, haben wir Schritte unternommen, um den Missbrauch durch
kommerzielle Parteien zu veihindem. Dazu gehören technische Einschränkungen für automatisierte Abfragen.
Wir bitten Sie um Einhaltung folgender Richtlinien:
+ Nutzung der Dateien zu nichtkommerziellen Zwecken Wir haben Google Buchsuche Tür Endanwender konzipiert und möchten, dass Sie diese
Dateien nur für persönliche, nichtkommerzielle Zwecke verwenden.
+ Keine automatisierten Abfragen Senden Sie keine automatisierten Abfragen irgendwelcher Art an das Google-System. Wenn Sie Recherchen
über maschinelle Übersetzung, optische Zeichenerkennung oder andere Bereiche durchführen, in denen der Zugang zu Text in großen Mengen
nützlich ist, wenden Sie sich bitte an uns. Wir fördern die Nutzung des öffentlich zugänglichen Materials fürdieseZwecke und können Ihnen
unter Umständen helfen.
+ Beibehaltung von Google-MarkenelementenDas "Wasserzeichen" von Google, das Sie in jeder Datei finden, ist wichtig zur Information über
dieses Projekt und hilft den Anwendern weiteres Material über Google Buchsuche zu finden. Bitte entfernen Sie das Wasserzeichen nicht.
+ Bewegen Sie sich innerhalb der Legalität Unabhängig von Ihrem Verwendungszweck müssen Sie sich Ihrer Verantwortung bewusst sein,
sicherzustellen, dass Ihre Nutzung legal ist. Gehen Sie nicht davon aus, dass ein Buch, das nach unserem Dafürhalten für Nutzer in den USA
öffentlich zugänglich ist, auch für Nutzer in anderen Ländern öffentlich zugänglich ist. Ob ein Buch noch dem Urheberrecht unterliegt, ist
von Land zu Land verschieden. Wir können keine Beratung leisten, ob eine bestimmte Nutzung eines bestimmten Buches gesetzlich zulässig
ist. Gehen Sie nicht davon aus, dass das Erscheinen eines Buchs in Google Buchsuche bedeutet, dass es in jeder Form und überall auf der
Welt verwendet werden kann. Eine Urheberrechtsverletzung kann schwerwiegende Folgen haben.
Über Google Buchsuche
Das Ziel von Google besteht darin, die weltweiten Informationen zu organisieren und allgemein nutzbar und zugänglich zu machen. Google
Buchsuche hilft Lesern dabei, die Bücher dieser We lt zu entdecken, und unterstützt Au toren und Verleger dabei, neue Zielgruppcn zu erreichen.
Den gesamten Buchtext können Sie im Internet unter |http: //books . google .coiril durchsuchen.
, ^tr r«fi^ ^^ tJi^ -5%, ^8^ ,-S^ ^J^ 5^^ ^5^ ,-5^ ^r^ ^^^ »
• a-Jv^SksT« T« ä •T' Ä i*"!^ ä *v< ä »T* ä
».»Ä»»*äS
»'««»5lf.«3
^ fr^ ^[ |PV4
ÄV, ^{-^ ^-^ ^/^
p* *^pfr„-i*l
W. *v^ ^i *v*
fe^jÄfrJ«J
lK<m.'-j,*
,-. i^ ^^ -j^ ^^ r^JL^ "^F^ r-&^ '^ST' r-A^ '"S^ -.«Bt^, "^JJ^* -.-Sw^ "»J^ -V^v- "^5^ -^»^ 'V,
pSw, -V" v*^ ^r* «P'-» ^^ i-««^ ^T" ,.-^:.^
"^^ tij? ^ tl^ ^ tl? ^ tl^ ^ ^5 V ti ** ^ 23 ^'
1^^ ^ ^!< ^ ►[■« Ä ►ü^ Ä *K^ Ä>r« Ä ^T« ^ ► !<
^^A-« l^Ke*-!-* £<K(>;< 1®S ►*< ^l*I< I»!*-!-* W^>1< 1*2 »^I"
"^ -j»»^ '^^ --B.^1 *^>8^ ifvV. *~%';'^ j-^ *~*y^ »^&.^ *^«^ -^^ "^5^ -^w, *"*s^ t-^«-
"« Ssi ►.■« ^ ►*< X®1 fr *^ >'®X i^^-^ ^ fr-:-* Ä «o!* Ä »-!■« >:^^
- ^Al
■ü"^ -j6v- "^^ C-^S»* ^
« 5:«c fr
.^
< MX ►
•:{♦*-:<>:©:< fr !<>5
*^4>»xfr:-«smfr
:a2:frI'«X'MCfrl'fr>i<
;>
<xaö!fr!-«Z«8Cfr
.^^ ^ >3K( <*>.'«< S
^•'^Äfrl^i^Xfr
/a
■^.v.-.
~" ^^ .^^: tfA^ ^v^ «'dÄ^ ^^^ ,-*&-, ^^ t-^>
'^^P'
tVr,
r:
'* ,^A- '■•a^ t^A^ '"^ ,f-«w, '■"5^ -.^-, ^5^ -.-6«-, ^5^ cjC-, ^'r* t---»"
Hl »k( fr . < j@« fr . ■«» i®I fr.^f X®X frN ^ frN >!«»( fr.-« X©:^
6Ww ^^^ '^v^ ir^'>-> ^5"^ ?-Ä- '^.y-* ...fi.^ *Äy^ ,H»S.-. ''^~ »-Au_ '^5'"
^ ti? ^ ti'* ^ ^'t^ ^ ti? V ti? -^ *i^ ^ *^ "
^ ^ ti«^ ^ ilt^ !ii«^ ^ 35 ^ 25 ^?5 ^
^ frl< ^ fr!-« Äfrl< ^frT^ Ä frT< ^frT^Ä frT<
"* ^ t&^ ^ t^? '«P t&^ ^^ !i? ^ tl? -^ t^ ^
^fr .< ^ frl< Ä frl< Ä fr!^ ^frT< ^ fr!< ite fr!<
'a\^
«* JKfr »'♦Am fr*-* ^!^ fr ** Im. frT< Z»X fr -• >i»X fr < ^Ä
§;*•<»>< ^* ^ ^^T^ Ä ^^»^ ^*"*'* Ä "^
r'
4 >»X fr
-X fr *< I®1 fr*-^ J^ fr *•• 3K[ >^< jKf fr»* Jrø frI-*lK< frl-« »Kt fr> äKL K<
Tr t-^^ ^ä^ r-C^ ^fi^ r-Äfc, ^5^ «-^ ""^ _^&- *V^ -JSii, *^>a«"^ -.A- *^«^ -^Ö^ *^«^ ,^/Jw
^_v, . M . «avr . ^ . «ÄÄ7 . 4«Kfr.<lKiK:<S»fr:-«Äfr!<Äfr!4^j
Ht ilÄXfrl-tSKCfr
;::i^? >!-* l€^ frl4 Ilgfr I'* ligfr> ^ fr^ ^ *i;*^tl^ ^ ti'* ^ '^r*
■« Ä fr !■« Ä fr .'^ ^ fr!^ Ä >T< Ä frTi 5^^
fr . Hl I»X frl< Im fr. « 1»X fr
-»»/—»»
t
*\- 1
.'^x fr . < >:«ff fr . Hl x»x fr . -« »
■»/-
VA
^ ^ ti^ -^ ?A? ^ *^
'^t5^55^tl?^
< !Ä frf^ Ä fr ! H» Ä fr
•■ ^ ^ tl"* W^^ ^A? ^ *"
^^frl^Äfr'^Äfr''«»^^
3C frl< I^Ifrl-* I®I fr> I®I fr> I®2 fr^-« I^frl-* I®I fr> Ä fr!-*» ^'*^ fr !^
^ -^ tAi? ^ t^f ^ ti? ^ tl? ^ ^'i? ^^
^fr'< ÄfrJ^ Äfrv*^frT< Äfr*-* ?<fefr!^
•Ä )i®r< fr : Hl X4K< fr : hi ^ ► y <i ä fr . 4 >:»:( fr ^Hi 1^
■T/'
" '■ * -^ tij! ^ t^"* ^ *^
'^x^: K-« Ä fr^Hi Ä fr [hi t^
>: < 1Æ>'< mi fr.< WL fr
iOX fr.< ÆK? fr.< Ä fr.< 1
r,
y ., 4 ^I frv< Ä fr^ ^PC *^
^' fr !< Ä fr*-* Ä fr»"* I®
s^Hi .^fr^fcfr^Mfr
jKv fr': Hl Äfr.^ ym.>^< M
'7r r>.v- '^r' ~^v> ■^r'^ <f^^
; -«» ;:sg >■% ^ fr ^4i mx fr
,iv, -^.'/^ ».Ai^, '''•w^ --/{w- *^v^ ^
jiV, ''^.'/^ 5-^j *^^ 'r-*«-» "''V^ r-^-
æ X' ü^ : < 1«« fr : H» Ä fr ^ Hj >:®;
►, -i >m frl< mt fr ,Hi m:{ ►
»>:♦ i- 4^Ktfr,H»x€Ktfr.<>J
f,< }®y, fr,H( a« fr.Hi Ä fr
•Cx
« 4>
ISV" -AV^ ^^^ t-J^ ^^ ,^■^^
Hl )»2 fr.Hi iBKfr.Hi my fr:<» ml fr:4 >:m frlni x®ä
V"
*^ t^ ^ t^ *^ ti^^ t^Ü ^ t^ ^ t^
<lfe fr '< Ä frl< Äfrf< Ä frT« ^ fr!< ^
'j^
Hl Ä fr!-* Ä frln« !^ frT^ Ä frf* ^ fr ' -« ^
i- *V^ ^»^, *'5^ -j&u, *^^ -.A^ "'«^^ „^ *Aj^ ~A^ *^y"
t fr!< Ä fr.-* Ä fr!-* ^ fr !< >:»:{ fr I-* Ä fr!-«
"^ .vvSvi '■»B^ r-«»«-s ^5^ »j5^ *^>fi** ^^^ -^^ r-i«^ *^5^ .-^i-,
< 1®:< fr .-* 1^ fr.-* Ä fr!-« Ä fr !< Ä fr. Hl ^i^
►:< frf^ Ä frv' Äfrv* Ä frT^ Ä frv< ^ frT*
"5^, isf*>w ^r^. c^, ^«^ ,-A.- "^S^ »..&-, "^^ff^ ~^
■^ Ä fr *•• Ä fr«4 Ä frlHi 'm( frfni Ä fr.H« x®i(
>1 fr,4 Ä fr.< ,>i«^i»-!-* Ä fr < Ä fr .-« Ä fr .-<
Hl Ä fr . Hl m fr < Ä fr 1-* T®^ fr!-* ):m fr < ^>:
^ "^r^ ,^v^ '^r^ ^jL^ S^ r^>^ "V^ «-^w -"j^ ^iw "^.r"
!>,< Äfr.-« X®2fr.< Äfr.'« fcfr*^ l®I-fr»'*
'* f-&_- *^* »^&— '■V^ p^Ö.^ ''S^ ^Ji^ *'>y" j^vr "V^ ..^^
Hl ^ »^H| Äfr^-* ;^ fr^ ^ >^
I fr> ^ fr '-« yM frv* Äfr ■ 4 Ä fr!< ^ fr r^
<Äfr.Hi^¥fr^<^fr!4 M:<3^%>:mfr!< •i®^
I fr.Hi ^ fr < ^ ►*< ^x -»!< A®x fr !< jm. fr 'h
Hi ml fr.-* Ä fr. Hl ^ fri^i m:< fr !^-* >im frln» ^t
rr' r^^ '^^ ,-A^ *^^ tH«^ '■w« »-«•-, '^^ e^«^ '^W^ -JJ.^ *''y~ j^R_, -"^ r^B^ ^r"
* ^ fr!-* »Kf fr .Hl IS» fr ^Hi lig fr ^< li^ fr!< m^^
■: ^i^ r»^ «v^ r«^ «^
^ > ''■1 Ä »!< Ä > ■« 5:^ ►
fr!^ Ä ►> » »^ » ► *« *«
"* 'r^ tÄ^ ^ ^i? Ä »»-^ >I#I *
ti^ ^ *L? -^ 25 ^ t-L"* ^
"^ ^ ^!^ ^ 5c?^^p ^S^ *^
^^ ^ *^A^ ^2.5 ^ tvl* ^■
^ t^ w 35 ^ 25 ^* '^
^Äj, ''-^ ^{^ ^»»^ ,^&_^ *•»»«' -j&^ ■•"
< Ä «►yw'* X®X >»■!•* Ä »'I-« X®I< >
^ ^^. «Ät» 'S'r* -..&1« *^«^ »J.&- *V" -
!►■ . 4 X®» ^V5 i^ ?V*
4 >»x j^ A 2^ Ä Kj« M5i *^ ,
* -^ tÄj -^ ^5 ^ 25 ^ t^!
"* -^ t&^ -^ ^"^ ^ ^^^^^
*-!*»» «^:«
■\r
r
^v
n^ . < 3»» «► : < Ä ^jv* >^®^^ ^
< ^^®'^ ♦v^i^ 55 Ä t-l5 ^^'
^
^
fr [Ol«? fr:< >:©:{►:< ä »v
^1 ymn fr : i* xm fr : < mx frT< 5:®:
fr. 4
fr^
fr.4x«{fr:4
fr'.^^fr^
fr!^ wfri^X©:
s^x '^"
fr -4
fr :<>:©:
»«j^r^'
<>:<»:< fr : -4
'^ * ^ Ä *- 1 ^ ^®I< > > Ä fr ^
<-A- •'^ -..A^ "*s^ rViw- "^5^* -^tv.
-^ tl^ ^ß 1a5 ^ *JS^ ^®'
2f^25 ^ 25 ^ 2
»j^«^ ^ö*^ w^!^%^ "^r^ tfé&tfi
r-
ARKIV
FOR -^ L.-^
NORDISK FILOLOGI
UTGIVET UNDEE MEDVAEKAN AV
SOPHUS BUGGE GUSTAF CEDERSCHIÖLD FINNUR JÖNSSON
KRISTIAN kAlUND NILS LINDER
ADOLF NOREEN GUSTAV STORM LUDV. F. A. WIMMER
GENOM
AXEL KOCK.
FJORTONDE BÄNDET.
NY FOLJD.
TIONDÖ BANDET.
*^
C. W. K. GLEERUP. OTTO HARRASSOWITZ.
LUND. LEIPZIG.
LUND 1898.
LUND 1898,
BERLIKOSKA B0KTRTCKX1U- OCH £n!IL6JUT£RI-AKTI£B0LA6£T.
Innehåll.
Elof Hellquist, Om nordiska verb på suffixalt -k, -I, -r, "S och
-t samt af dem bildade nomina 1 (och 136)
Axel Olrik^ Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle 47
Hvad gælder undersøgelsen? (s. 48). Sakse (s. 51). Over-
leveringerne (s. 60). Mit literære materiale (s. 62).
''Æmner og stil'' (s. 68). Kvadene fs. 72). Stedfestel-
ser og skueplads (s. 76). Fornaldarsagaer (s. 78).
P. E. Müller og fornaldarsagaerne (s. 82). Sproglige
forhold (s. 87). Islandske hjemmelsmænd (s. 90).
F. Holthausen, Zu dem altschwedischen råtten- und mäuse-
zauber 95
Elof Hellquist, Beriktigande 94
Axel Kock, Anmalan av ''Erik Björkman, Smålandslagens Ijud-
lära" 95
Theodor von Grienberger, Beiträge zur runenlehre 101
1. Die nordischen namenreihen (s. 101). 2. Zur ablei-
tung der runen (s. 114). 3. Erklärung einiger conti-
nentalen runeninschriften (s. 124).
Elof Hellquist, Om nordiska verb på suffixalt -Ä, 4, -r, -s och
't samt af dem bildade nomina (1 och) 136
Finnur Jonsson, Anmalan av 'H. Gering, Glossar zu den lie-
dern der Edda. 2. aufläge" 196
T. E. Karsten, Några slutanmärkningar i fråga om nordisk no-
minalbildning 205
Andreas Heusler, Nekrolog öv%r Julius Hofibry 206
Axel Kock^ Ett par notiser 212
Axel Kock^ Studier i de nordiska språkens historia 213
I. Akcentueringen av ord med hiatus i det nordiska
fornspråket (s. 213). II. Bidrag till fornnordisk form-
lära (s. 224. 1. Isl. verbalformer sådana som kalliga,
gerpiga s. 224. 2. Tredje pers. sg. pres. ind. i fornnord.
språk 8. 230. 3. Tredje pers. pl. pres. ind. i fornnord.
språk s. 232. 4. Andra pers. pl. på -in i fsv. s. 234.
6. Fsv. hundrapa, pusanda s. 240). III. Utveckling
weh > wæh i nord. språk (s. 242). IV. Till frågan om
Kokstens-inskriftens språk (s. 247. 1. satint s. 247.
2. fitikura, fiakvrum s. 252. 3. uifitur s. 255). V.
Några nordiska etymologier (b. 258. isl. dvalt s. 258;
Fenia och Menia s. 621; isl. forap s. 262; Glenr m. m.
s. 264; Habrök s. 265; isl. nei, fsv. ne s. 266; isl. tå
s. 267; fd. toll s. 268; isl. hynåU s. 270).
Reinhard Kraut, Der ursprüngliche modusgebrauch in tempo-
ralsätzen, welche mit aar (en) und fyrr (en) eingeleitet
wurden 271
Henrik Schuck, Anmälan av ^^Sophus Bugge, Helgedigtene i
den ældre Edda, deres hjem og forbindelser" 279
Ludvig Larsson, Anmälan av ^^Hauksbok udgiven af det konge-
lige nordiske oldskrift-selskab'^ 288
V. Boberg, Anmälan av '^V. Dahlerup, Det danske sprogs hi-
storie i almenfattelig fremstilling" 293
E. H. Lind, Bibliografi for år 1896 296
Erik Brate, Fyrunga-stenen 329
H. K. FriSriksson, Um or Sin dyggS, einna og hreifa (hreyfa) 351
1. Hvort er rjettara: dygS eda dyggå"^ (s. 351). 2. Um
orSmyndina einna (s. 354). 3. hreyfa og hreifa (s. 357).
Janus Jénsson, Athugasemdir viet visurnar i Eyrbyggju og
skyringarnar å peim 360
R. C. Boer, Anmälan av "The tale of Thrond of Gate, commonly
called Færeyinga saga, englished by F. York Powell" .... 379
C. C. Uhlenbeck, Anmälan av "W. Streitberg, Urgermanische
grammatik. Einführung in das vergleichende studium der
altgermanischen dialekte" 385
Elof Hellquist, Tillagg och rättelser tili Arkiv XIV. 1—46,
136—194 389
-♦— •-^^►-« -» -
Om nordiska verb på suffixalt -k, -7, -r, -s
och 't samt af dem bildade nomina.
§1.
I de germanska spraken finnes ett större antal verb^ som för-
utsätta former på urgerm. -alon eller 'ildn, -aron, akon eller -ikony
samt -at jan och som i två afseenden sammansluta sig till en fr&n
öfriga germanska verb afskild grupp: de synas i allmanhet vara
med nämnda snffix afledda af verb eller verbalstammar och nttrycka
mer eller mindre tydligt en forstarkning af det begrepp eller ett
upprepande af den handling, som genom grundordet angifves; icke
sallan uppträder dessutom, i synnerhet hos de på -Z-, en diminnti-
visk betydelse. Härtill sluter sig ett antal verb, som åtminstone
från nordisk synpnnkt sedt maste anses vara med Æ-sufQx bildade
på adjektivstammar. — Dessa bildningstypers genesis torde lamp-
ligast utredas på grundvalen af samlingar^ som omfatt-a deras af-
lägg inom de särskilda germanska spraken. En aktningsvärd början
i detta afseende foreligger nu i den andra delen af Wilmanns'
Deutsche Grammatik (ss. 91 — ]13).
I det följande meddelar jag de fiesta och viktigaste bild-
ningar af ofvannämnda eller liknande slag, som jag påtraffat i de
nordiska spraken^ jamte dem^ som kunna antagas vara uppkomna
på suffixalt 'S, samt de viktigare af de nomina^ som jag tror hafva
sitt Ursprung i dessa verb. Genom anforande af dessa senare är
det afsikten att på satt och vis komplettera min afhandling '^Bi-
drag till läran om den nordiska nominalbildningen'' i Arkiv VII,
dels direkt genom att oka samlingama af dar anförda deverbativa
n-stammar^ och dels indirekt genom att anföra de nordiska nomina^
dar ett skenbart afledande k, I, r, s eller t egentligen tillhör stam-
men hos ett till grund liggande verb af den ofvan angifna arten.
— De reflexioner eller slutsatser rörande dessa bildningstypers hi-
storia^ som -^unna foranledas af det förhandenvarande materialet^
följa först^ sedan detta framlagts.
Inledningsvis bor dock nämnas, att de ofvan anforda karak-
teristiska stamkonsonanterna val från germansk synpunkt bora be-
traktas såsom lefvande suffix med ganska stor lifskraft, ehuru de
med all sannolikhet ytterst äro nominala bildningselement.
Verben på -atjan, hvilka af Kögel PBB VIL 181 fblj. säkert
med ratta sammanställts med de grekiska på -a^co, -t^O), erinra
ABKIT f ÖE NORDISK riLOLOGI XIV, HT TOLJD X. X
2 Hellquist: Nord, verb p& -h, 4, -r, -5, -t,
osökt om de bekanta indoeur. konsonantstammama pä -ady -idy
som också nästan allmänt anses såsom deras urkälla^); jfr got.
lauJiatjan < indoeur. HouTcad- : gr. Aeunad-y ags. liget; se v. Bahder
Die Verbalabstracta s. 113, Kluge Nom. Stam mb. § 214 och Pauls
Grundr. I. 381, Wilmanns D. Gramm. II. 106. Enligt sistnämnde
författare är det sannolikt, att -atjan^ sedan det utvecklats till
själfständigt suffix, närmast bildat afledningar af nomina och först
senare af verb, något som man ock på grund af dess Ursprung
bar skäl att vänta. — Af de här nämnda afledningarna är -atjan
den enda, om hvilken man med tämligen stor bestämdhet kan säga,
att den redan i got. uppträder såsom själfständigt bildningselement.
Så är t. ex. för swogatjan intet nominalt grundord bekant, ehuru
ej den möjligheten, att ett sådant funnits, men gått förloradt, där-
för är utesluten. I fomhögtyskan däremot bafva de mots vårande
verben på 'az(z)en^ -ezen^ -issen redan svällt ut till en tämligen
betydande och lifskraftig grupp; jfr Wilmanns D. Gramm. II. 106
fblj.; så ock i anglosaxiskan. Betydelsen är dar vanligast iterativ
eller intensiv.
Verben på -ison hafva äfsrenledes egentligen nominalt Ursprung;
jfr lat. onerare till onus, got. hatizon till hatisy^ihi, egison till got.
agis n., fht. sigiron till got. sigis n. Möjligen är denna afledning
att betrakta som själfständigt verbalsuffix redan i got. wdlwison
till walwjan] jfr Wilmanns D. Gramm. II. 104. I fomhögtyskan
saknas ofba motsvarande ^-stam, så i synnerhet i anglosaxiskan,
hvadan man val forst för dessa språk torde mera bestämdt kunna
antaga, att -ison utvecklat sig till verbalt bildningselement; jfr t. ex.
fht. (h)riuwis6n ^bereuen^ till (h)riuwan.
Suffixen 4 och -r tillhöra äfvenledes Ursprungligen verba,
bvilkas grundord redan är bildadt med dess afledningar. Anled-
ningen, att dessa konsonanter sedan utlöste sig såsom själfständiga
verbsuffix, var naturligtvis den, att de resp. verben äfven kunde
for språkmedvetandet referera sig till besläktade ord utan suffixalt
-Z eller -r, t. ex. fht. stammalon (till adj. stammal\ som uppfatta-
des såsom bildadt af stammen ^stamma' eller adj. stam(m) 'stam-
mande'; jfr Wilmanns D. Gramm. II. 93 o. 97.
Osakert är, hur det forbåller sig med verben på -A, t. ex.
fht. ^horahhon (mht. horechen ^horchen') till got. hausjan. K har
nämligen som nominalsufSx aldrig spelat någon betydande roll i
germanska språk. Då det emellertid, ehuru sällan, uppträder bland
annat just i adjektiv, är det sannolikt, att den talrika kategori af
nordiska verb på -i, som tydligen äro afledda af vid sidan befintliga
adjektiv, Ursprungligen har sin tillvaro att tacka sådana paralleller
som fht. ijßpihon ^revolvere' till got. ihuks eller ags. ieldcian ^delay'
till fht. altih (jfr Kluge Nom. Stammb. § 213), hvarom mera nedan.
*) Nomina ur verben härleder däremot Fick Bezz. Beitr. I. 323. Om
en annan numera uppgifven åsikt om denna aflednings Ursprung se Leo
Meyer Die got. spräche s. 101.
; Hellquist: Nord, verb p& -A?, 4, -r, -s, -t, 3
§2.
Efter dessa allmänna inledande anmärksingar öfvergär jag tili
att ineddela de — gamla och unga — mera typiska och i etymo-
logiskt afseende mest genomskinliga bildningar från nordiska språk,
om hvilka man har anledning antaga, att den hos dem uppträdande
karakteristiska konsonanten yarit eller uppfattats s&som vårande af
själfständig suffixal natur. — De äro ordnade efter de grundord
(eller deras närmaste etymologiska motsvarigheter ^)), af hvilka de
kunna anses vara afledda. Ordningen är i regeln: isl., no., fsv.,
ä. nsv., nsv., sv. dialL, da., da. diall. Undantag härifran betingas
af särskilda, ofta lätt insedda omständigheter. — Anledningen där-
till, att jag tili indelningsgrund för afhandlingens första och huf-
vudsakliga del valt, icke Suffixkonsonanten, såsom i detta slags
arbeten annars är vanligt, utan de olika afledningarnas grundord,
är den, att då i alla händelser en öfversikt af de talrika nr samma
stam eller grundord härflutna parallellbildningarna på -Æ, -Z, -r osv.
knappast kunnat undvaras, det synts mig af utrymmesskal lämp-
ligast att till detta parti af undersokningen äfven fbrlägga fram-
ställningen af ordens härledning, dvs. i foreliggande fall aufbrandet
af deras närmaste grundord '^), hvarmed jag då — i största kort-
het — velat motivera min uppfattning af de respektiva verbens
bildning. Härigenom har naturligtvis detta afsnitt kommit att
blifva afhandlingens hufvuddel. De olägenheter, som kunnat upp-
stå häraf, har jag sökt afhjälpa dels genom talrika hanvisningar
och dels genom en afslutande öfverblick af de hithörande bild-
ningama, uppdelade efter suffixets beskaffenhet. Afsren i denna
skematiska öfversikt har jag af samma skal stundom hänvisat till
motsvarande partier i den foregående framställningen.
Grundordet anfores om möjligt i den form, i hvilket detfak-
tiskt foreligger i något af de nordiska spraken, helst den dialekt,
som 'kommer närmast den, i hvilken det afledda ordet forekommer.
Ett blott ostnordiskt ord på t. ex. r- (<: aldre hr-) återfinnes så-
lunda under bokstafven h endast for den händelse, att man foran-
gifvande af det ponerade grundordet varit hänvisad ensamt till isl.
Till undvikande af misstag har jag här och dar begagnat mig af
hanvisningar.
öfversättningama till de anförda orden äro ofta icke orda-
grannt återgifha efter den citerade källan, utan af utrymmesskal
så mycket som möjligt forkortade. De talrika källhänvisningama
*) Ett sådant uttryck som: "af no. humma . . på -1: sv. diall. humla . ."
är s&lnnda liktydigt med: af den i sv. diall. icke nppvisade eller af förf. icke
p&träffade etymologiska motsvarigheten till no. humma är på -I afledt sv.
diall. humla,
*) Endast i undantagsfall har jag behandlat dettas — grundordets —
etymologi och detta då hufvudsakligen, när jag genom en upplysning eller
antydan härom trott mig närmare belysa de verb, som falla inom området
for mitt ämne.
4 Hellquist: Nord, verb på h, -Z, -r, -s, -i,
åsyfta icke minst att lemna läsaren uppgift om, hvar ytterligare
upplysningar om ordet i fråga stå att finna. For mera kända, i
synnerhet de fl^psta det nsv. riksspråket tillhörande ord samt i
säkra och otvetydiga fall har jag af samma anledning underlåtit
att öfversätta ordet.
Tecknet * framfor ett dialektord anger, att detta anförts i
den form, som direkt motsvarar eller mera närmar sig den det
skulle ega, om det tillhörde riksspråket. Då samma tecken fore-
kommer framfor en helt och hallet uppkonstruerad form, framgår
detta, hoppas jag, af samix)anhanget.
I de fall dar omedelbart framför en form icke det språk-
område finnes angifvet, till hvilket det hör, åsyftas alltid det, som
närmast forut omnämnts.
Af stammen af- (=ie. op- i lat. opus^ sskr. apas 'arbete') är
(?) på 'l afledt: isl. afla 'bringa till stand, utfora, for-
värfva^ fsv., nsv. afla, da. avle (— fht. afalon), se for öfrigt Tamm
Et. ordb. — Anm. Osakert är, i hvilket forhållande isl. afl n.,
no. avl TL., fsv. afl, avél m. (o. n.?), fsax. adal står till verbet afla
ofvan. Möjligen är sbst. ajfl osv. att fatta som det primära, i
hvilket fall verbet naturligtvis ej faller inom området for denna
af handling. — Jfr äfven denominativet isl. efla, sv. äflas,
Af ett verb, motsvarande fsax. o. fht. ahton, ags. eahiian
(= sv. lånordet akta, se for öfrigt Tamm Et. ordb.), jfr isl. géta
'tftga vård om^ Noreen Ark. III. 16,
på 'h isl. dfla {< uvgerm, J^ahtilon) 'mena, tanka, ämna,
beräkna', fsv. o. fda. ætla 'rakna, beräkna', sv. diall. ättla {ässla)
'ämna' Rz s. 850^.
Af stammen al- (i isl. v. ala; jfr de hos Pr.^ anförda särskilda
forbindelserna)
på 'k: no. alka 'retas' Aa., jfr Boss; da. diall. alke 'ælte
med besvær i noget' Feilberg; jfr samma betyde! sedifFerenser i t-
afledningen nedan. Möjligen är dock det da. ordet lånadt från Igt.
alken 'in unreinen und ekelhaften Sachen rühren' Berghaus.
på -^(?): isl. elta (=got. "^alatjan^) 'trycka, klamma; drifva,
jaga', no. elta, sv. alta, da. ætte 'rora om (ler) (= isl.)', 'knåda (deg)';
no. äfven 'ägga, reta' Ross, jfr alka ofvan. Är grundbetydelsen
alltså 'ifrigt eller värksamt syssla med'? — Nom, dev.: isl., no.
elta 'jagande, förfoljelse', sv. diall. alta 'sammansraältning, hop-
rörande' Rz; no. o. sv. äfven 'ältad massa'j sv. diall. dessutom
namn på ett slags bamfrossa, Rz.
Anm. 1. Ofvanstående hufvudsakligen på betydelsen stödda
forslag till etymologisk tydning af isl. elta osv. är dock osäkert.
Äfven andra möjligheter äro tänkbara. Så har kanske t. ex. dess
t tillhört den Ursprungliga stammen (jfr? gr. åÅdalvco 'lasse wach-
sen, stärken', dÅdojucu 'bringe hervor' o. a.). För öfrigt kan ju
äfven släktskap ega rum med gr. éÅåo) 'drifver', se Jessen Et.
Ordb. under æltc.
Hellquist: Nord, verb på -h, -/, -r, -s, -t, 5
Anm. 2. Till äla i bet. afla hör väl sv. diall. ältas Vara
brunstig (om bockar o. gumsar/ Rz; jfr ä?^ f. 'brunst', som möjligen
är grundord for verbet.
Af no. arna 'gnida; besvära; drifva, anstränga (m. m.)' Aa.
(=isl. arna 'plaga, besvära: sskr. arnas 'Andrang, Betäubung', gr.
bjLiöiog 'plagend, schrecklich', se Fick Vgl. Wbch* I. 16, 369, Prell-
witz Et. Wbch s. 224, Persson Wurzelerw. s. 147)
på 'l: no. amla intr. 'idkeligen röra; arbeta, träla' Aa.
på -r: no. amra intr. 'skynda 1. drifva på' Ross.
på -5: no. amsa intr. 'ds. som amr(C Aa.
Anm. Till arna hör vbalsbst. no. amster m. 'pådrif^ande',
hvaraf v. amstra Aa., jfr forf. Ark. VII. 169. n.
Af isl. («no.) anna 'vara i stand att tala 1. gora (ngt)'j jfr
annast 'ägna sin uppmärksamhet I. omsorg åt' (: gnn),
på 'S: isl. en^a (<urg. ^aisnison), sv. diall. ansa Rz, da.
ændse 'bry sig om', sv. diall. äfven 'blift^a varse, marka'. — Med oom-
Ijudd vokal: isl. an^a^ ansa, no. o. sv. diall. ansa, da. diall. andse 'bry
sig om', no. äfven 'arbeta, sträfva', sv. ansa 'sköta om'. — Formema
med a äro antingen nybildningar, se Tamm Et. ordb. s. 11, eller haftra
de i suffixet haft annan vokal an «, se Noreen Ark. VII. 359 följ.
— Nom. dev.: no. ans n. o. m. Ross, sv. diall. ans f. Rz.
på 't: isl. enta 'bry sig om', no. 'iakttaga' Ross. — Ny-
bildning: no. anta 'hasta' Ross, hvaraf möjligen r-utbildningen
antra^ om hvars betydelse se Koss.
Anm. Till anna hör sannolikt vbalsbst. ansl n. (m.),
hvaraf v. anslå, se Ross.
Af isl. adj. aumr 'olycklig, eländig', sv. om osv.
på 'Jc: isl. aumka 'beklaga', sv. omka, ynka^ da. ynJce. —
Nom. dev.: sv. diall. ynk n., onk f. abstr.
Anm. Jfr sv. diall. omta : om i en yngre betydelse; se
under om.
Af en onomatopoetisk (eg. reduplikativ) stam barb{a) (jfr nisl.
bahba), ursprungligen tillhörande barnspråket,
på 1: sv. habhla (osv. se Tamm Et. ordb.); se Murray
Engl. diet. under bahble; jfr å andra sidan Noreen Urg. Lautl. s.
227. — Nom. dev.: babbel n. abstr., sv. diall. babbla nom. ag.
Af da. bade 'bada' — på -Z(?): da. diall. badle 'plaska' Feilberg.*
Af iiyisl. bagga 'to hinder' Vgf., no. bagga 'plaga, besvära,
trycka' Aa.
på 'l: no. bagla 'slåpa, trala; friska; gå 1. falla sig motigt'
Aa., Ross. — Nom. dev.: no. bagla nom. ag. 'fuskare', bagl n.
abstr. ^oss.
Af sv. adv. bak — på -5: sv. diall. baksa 'drifva baklänges;
tåga sina ord tillbaka' Rz s. 19, möjligen dock: {till)baks, jfr
Tamm Et. ordb. under baxna.
Af no. bala 'arbeta med möda'
på -k: bolka ds. Aa. — Nom. dev.: balk n. 'möda' Aa.
6 Hellquist: Nord, verb p& -hy -I, -r, -s, -t.
på -s: halsa ds.^ äfVen 'tamla sig' (jfr hasGk) Aa., sv.
diall. 'gå med möda' Bz. — Nom. dev.: boisen 'mödosam^ Aa.
Anm. Fr&n dessa bildningar bora särh&Uas: sy. diall.
bala ^sammantrycka, nedtrampa' Bz (: baJe m. 'rede^ hyarom Tamm
Et, ordb.), hyaraf utvidgningama balsa (nev), bcHta (ner) Rz s. 20.
Af no. bala 'buUra' Aa., Ross
p& -r: buldra (d-inskott mellan I och r?; jfr nord. btddra,
bulder) Aa., sy. diall. ballra ds. Rz, no. äfven ^tala otydligt^ Ross^
sy. äfyen ^prata fort o. mycket^ — N(ym. dev.: sy. bafler n. 'plad-
der, skryt', ballra f. 'storpraterska'.
på 'S: sy. diall. balsa 'prata fort o. mycket' — Nom. dev.'.
sy. diall. balsa 'ds. som ballra^ Rz.
på -t : sy. diall. balta 'ds. som bdlsa\ — Nom. dev. : btüta f.
'ds. som balsa\ balt m. 'skyaller' Rz.
Af isl. balla 'packa tillsam mans i form af en boU' Pr.^ (: bgllr)
på "Tc: no. bolka 'rulla mellan händema' Ross.
på -r: isl. ballra ds. Pr.^
på 'S', no. balsa ds. Ross.
på 't: sy. balta (ihop). Af ett no. ^bdlta ar boltra ds.
(Ross) afiedt.
Anm. Sy. bylta, da. bylte torde yara ett denominatiyum
(: buUy bylte, hyarom se Tamm Et. ordb.).
M no. basa bl. a. 'trala; tnmla sig' Aa.
på -le: no. bosTca Aa. ds.; jfr balsa.
Anm. Parallella, fast sannolikt ej beslaktade bildningar
aro: sy. diall. baska 'ymnigt öf^ersmeta 1. öfyergjuta': basa (på)
Rz; yal etymologiskt identiska med finl. diall. baska 'slå^ piska':
boso 'aga' Vil PPm.; jfr dock Igt. batschen.
[Om ä. da. bedle 'bettla' se § 5 1), ä. da. bedle, da. b^le 'fria'
se § 5 2) a)]
Åf sy. diall. ^be(d)sa (eg. uppkommet gm utyidgning af pass.
{b^s osy.)) 'tigga'
på "1: *bedsla ds. Rz s. 31.
Af no. adj. 6e»n 'rät, jamn' eller möjligen isl., no. beina 'ratta,
jamna; hjalpa'
på -Æ: no. beinka ds. Aa. — Nom. dev.: no. beinka 'hj&lp^
^nderstöd' (:y. beinka -^ åe likbetydande isl. beiner rn. ^ isl., no.
beine : y. beina), no. beinka 'rät linje, i sbt om hårskal' Ross;
se § 4 1) b) ß).
Af isl. beila st. y. 'träflfa, beröra (m. m.)'; jfr kaus. 'bringa till
stand, utfora' Pr.^ — på -^: sy. diall. bilta intr. 'ihärdigt utfora,
traget arbeta' Rz.
Af no. adj. berr 'bar'
på "k: berka tr. 'gora bar, blotta', intr. 'blifva bar' Aa.,
Ross. — Nom. dev.: berka f. 'bar mark' Aa., Ross. Se § 4 1) b) ß).
Af *binga (~ isl. bonga 'banka, hamra')
Hellquist: Nord, verb p& -ä?, -?, -r, -s, -f. 7
pä 'l: SY. diall. hingla (—Igt. hingéln)^ingBk meden
liten klocka* — Nom. dev. : hingla liten klocka' Ez. — Anm. Ar
dock möjligen län eller onomatopoetisk bildning ntan bestämdt
grundord.
Af no., SV. hita — på -A;: no., sv. diall. hisha {<:*hitka) 'åta
raskt' Aa., 'äta med mycken smak o. lust' Bz. Möjligen dock af
^hit'Ska såsom (isl. vaska <: ^tvat-sJc- o. a.; litteratur o. ezempel hos
Noreen Urg, Lautl. s. 174 folj.).
Af no. hiva 'bäfva' — på -r: hivra ds. Aa. — Anm. Bivra :
hiva (isl. bifd) «= da. hævre : hæve, sv. hqfva.
Af no. Ijuga 'bogna'
på -Z: hjugla ds. Aa.- Jfr hjugna ds.
Anm. No. hjugta ds. (Aa.) är sannolikt afledt af hjugt
'bugt'> som i sin tur år en fornorskning af lånordet hugt (= det
inhemska -hot, isl. -hot).
Af sv. hjäbha — på 4: sv. diall. hjabhla ds. Ez s. 35, VU
ÖM ss. 37, 47. Nom. dev.: bjabhél n. abstr. Ez.
Af sv. diall. hjala 'skvallra (m. m.)' Ez
på -r : sv. diall. hjcUlra ds. Ez, no. bjéldra ds. Aa. — Nom.
dev.: sv. diall. hjcUler d. 'löst prat, skvaller' Ez, no. bjelder ds. Aa.,
da. hjalder. Det forefaller mig sålunda sannolikast, att de neutrala
Ijäller och haller äro afledda af motsvarande verb på -r (liksom
hjal n. ds. : hjala); foga talar for, att dø äro r-bildniugar på resp.
hjala och hala. På samma satt är fsv.^ da. hulder n. sekundart
uppkommet ur nord. huldra (= ty. poltern, hvarom Kluge Et. Wbch).
Af isl., no. hlaka 'slå fram o. tillbaka, vifta*, ''flagre" Pr.^, sv.
diall. hlacka 'fiacka' Ez (möjligen : isl. flakka, sv. ftacka = t. ex.
nht. 6ZacA, sv. diall. hlacka ^stor flat sten å sjöbotten' Ez: nht. j^a^&
o. a. ex. anforda af Bugge hos Noreen Sv. landsm. IV. 2: 48; jfr
hJäkta o. flukta nedan och for öfrigt Tamm Et. ordb. s. 67, Persson
Wurzelerw. s. 200, Noreen Urg. Lautl. s. 125 följ.).
på -r: isl., no. hlakra ds. Fr.^ (: 6ZaÄ^ = isl. ^fliaJcra, da.
flagre: isl. flaka).
på 'S: sv. diall. hlaksa ds. Ez. Omljudet beror möjligen på
analogibildning efter hläkta, jfr no. hløksa och hløkta, eller är ordet
afledt af ett verb, som motsvarar no. Uekkja 'vifta'.
på 't: sv. diall. hläkta ds. Ez. — Nybildning: isl. hlakta
ds. Vgf., som ligger till grund for no. hlaktra ds. Aa. — Nom.
dev.: sv. diall. kvällbläkta 'nattblacka' Ez (: 2)ZäA;^a = na^6ZacÄ;a :
v. hlacka).
*) Af no. hloka 'ds. som hldka\ till hvilket det står i afljuds-
forhållande,
på '8: hløksa 'ds. som hløkta^ Eoss; jfr med afseende på
omljudet hlaksa ofvan.
^) Denna artikel har fått sin plats har på grand af den etymologiska
och semasiologiska samhörigheten med föreg. verb.
8 Hellquist: Nord, verb p& -Ä, -l, -r, -s, -t,
pä "t: hløTcta Mfta lätt^ fladdra 1. blåsa svagt' Boss (: sv.
bläkta «= isl., no. fløhta : sv. fläkta). — Nom. dev.i bløkta f. 'redskap
vid bakning^ pust^ Boss.
Af isl. adj. bliär, sv. blid osv.
p& -i: isl. bliSthay sv. blidka osv. 'göra blid o. d.^; no. o.
fsv. äfven (genom assimilation) blikka enligfc Aa. o. Sdw.
Anm. Sv. diall. bliska 'toa* Bz fomtsatter sannolikt ett
aldre *blidska.
I det narmast foljande behandlas tillsamman åtskilliga ord af
en stam blik-, hvilka sannolikt äro etymologiskt besläktade. I sä
fall ar med afseende på betydelseofvergången att jämfora mht.
vlokzen 'fladdra* oeh 'skimra' samt no. braga *brinna, blossa, spraka*,
men sv. diall. 'skälfva, darra' m. fl.
Af isl. blika *glänsa*, no. *glimta, blinka*, fsv. Vara synlig 1.
blottad* Sdw., ä. nsv. o. sv. diall. bleka *blixtra*, finl. diall. blicka
*glimta, skimra; blixtra* VU PPm.
på -r: isl. blikra opers. *blifva angslig* Fr.' (val egentligen
*blekna* såsom ags. blican^), no. blikra 'glimta, blinka; svagt
rora sig, baf^a, vifta* Aa.; jfr Igt. blilckem *flamma upp, blinka,
blixtra, glimta*.
på 'S: fsv., sv. diall. blixa *bHnka* Sdw., Bz, VU Bunöm.
(Sv. landsm. II. 3: 81); ä. nsv. äftren *blixtra*; finl. diall. äfven
*fläkta* VU PPm.; jfr Igt. bliksen *blixtra*. — Nom. dev.: ä. nsv.
blix m. 'blink; blixt* *).
på 't: no. blikta 'ds. som no. blikra^ Aa., fsv. blikta *blinka*
Sdw. — Nom. dev.: 1) no. blikta *sädesvanna, flakt* Boss. 2) no. blikt
m. *flöjel'. 3) sv. blikta 'siklöja*, Coregonus albula' (: v. blikta «»
nht. JBletze 'Leuciscusart* : fht. bVécchais^im, nht. blitsen).
Åf fsv. blixa *blinka* Sdw., a. nsv. äfven *blixtra*, se ofvan
samt not 1),
på 't: ä. nsv. blixta 'blinka; (1700-talet) blixtra*, sv. diall.
*blinka, uppbrusa af vrede* Bz.
Anm. Då sv. blixt i sin nuvarande betydelse synes npp-
träda tidigare an v. blixta i bet. *blixtra*, är det möjligt, att det
senare åtminstone i denna bet. är att härleda ur det forrå. Emel-
lertid forekommer detta under 1700-talet äfven såsom neutr., oeh i
denna användning bor det betraktas som ett deverbativum, jfr skämt
o. a. '). — Af blixta är sannolikt sv. blixtra, sv. diall. äfven 'blinka*
^) Det är formeilt möjligt, men alis ej troligt, att blix är att likställa
med ett gr. ^wÅeyeg «^ (pXeyoc. På grund af dess relativt sena uppträdande
är det nog, savida det ej är lånadt från Igt. hliJcs^ att forklara som ett de-
verbativum af blixa, liksom mht. blicz 'Blitz^ kommer af bliczen (•>« fht.
hlécchazzen). Däremot är det tänkbart, att v. blixa själft är en afiedning af
denna 5-stam (såsom t. ex. flgt. blidsean : blidsea) oeh således ej har i egentlig
mening sufExalt 8.
») Jfr Eydqvist Sv. spr. 1. V. 17, for hvara uppfattning de under 1600-
talet upptråidande formerna blitz oeh blitzt tala.
Hellquist: Nord, verb p& -Je, -l, -r, -s, 4, 9
(Rz.), afledt på -r (möjHgen dock «- *6Z«a;ra med ^-inskott: hlixa^)).
Ordet hlixtra uppträder under senare hälften af 1600-talet och
forstå hälften af 1700-talet mer sporadiskt^ tidigast^ så vidt jag
vet, i Bnchiridion (1652). Porst under senare hälften af 1700-talet
vinner det egentlig spridning (Sahlstedt 1773). Härtill har till-
äfv^entyrs bidragit inverkan från former af hlixt, hvars neutrala
plaraländelse -er tycks ha^a uppfattats såsom tillhörande stammen
att döma af best, formen blixtren och pl. mask. hlixtrar ^), hvilka
former möjligen hafva gjutit nytt lif i de tynande r-formema.
Andra möjligbeter äro äfven tänkbara.
Af no., SV. blinka
på -r: fsv. hlinhra ds. Sdw.
på -s\ no. blinJcsa ^skela o. d.' Aa., Boss. — Notn. dev.:
no. hUnks{a) nom. ag. Boss, Aa.
(?) Af ett *bKsay rotvariant tili isl. blåsa, sv. blåsa, jfr Persson
Wurzelerw. ss. 200, 173,
på -k: sv. diall. blisJca ^fläkta', se VU PPm.
Anm. Af blisha är på -r afledt: no. bliskra ds. Boss.
på -r: isl. (fsv., sv. diall.) blistra^) Tivissla; hväsa^; sanno-
likt <:*biisra med Ijudlagsenligt f-inskott, jfr blfxtra, — Nom. dev,:
1) isl. blistra f. 'the mouthpiece of bellows^ Vgf, sv. diall. 'blås-
pipa, flöjt' Bz., VU PPm. 2) no. fjellblistra 'pipare (charadrius)'
Aa. Säkert med orätt antar Fick Et. Wbch* I. 497 (dock med
tvekan) ordet genom dissimilation vara uppkommet ur *bUstla =
lat. fistula (for "^ßisitüa). Med ofvannämda bildningar samman-
hänger nog på ett eller annat satt sv. diall. blister f. ^bladen af
Arundo Phragmites; Salix Pentandra^ Bz. *). Dock synes det mig
sannolikast, att i så fall endast stammen bits- är gemensam, och
att sufBxet är af samma art som i sv. jålster, isl. jplstr (som äfven-
ledes ar ett namn på ^Salix Pentandra^), glimsier o. a., hvarom
forf. Ark. VII. 170, till hvilken fraroställning således detta ord
bor läggas *).
Af nord. blunda
på -r: fsv., no. blundra ds. Sdw., Aa., jfr meng. blundren
^handla blind vis' Tamm Et. ordb. — Nom. dev.i no. blunder m.
^blund^ «).
Af stammen bog-, jfr isl. buga, — på -r: isl. bogra 'smyga'
Pr.^; jfr med afseende på betydelsen det besläktade lat. fugio.
Af no. braga 'flamma, glimta,^ fs,brega ds. ') — på -Z: bragla
ds. Aa. f^ bregla ds. Boss.
^) Jfr forf. Ark. VII. 170. ») Kanske själfva äfven påverkade af det
dock faktiskt befintliga hlixtra, ') Af Prell witz Et. Wbch sammanställdt
med gr. aq>Xoiöfiös (jteQl öTÖfia) 'eigl. wohl Zischen'.
*) Formen plister (Fries Yäxtnamn s. 95) kommer val från samman-
sättningar såsom hvitplister. ^) Jfr äfv^en nbt. Heister m. bok.
') Sv. blunder är val lånord från eng. blunder j se Tamm anf. st.
') Isl., no., sv. diall. braga : isl. brå (< *brahan) : no. bragda Aa. -»
no. brega^ sv. diall. braga : mht. brehenj isl. brjd : isl. bregda.
10 Hellquist: Nord, verb p& -k, -l, -r, -s, -t
Af SV. diall. brama T)rösta sig, st&ta'
p& -Z: fsv. bramhla Väsnas, brumma^ Sdw., sv. diall. bramla
^larma^ storma^ gräla^ Rz, väl egentligen: 'fara öfvermodigfc fram'
(jfr med afseende p& betydelsen fsv. braska 'buUra; uppträda öfver-
c&digt' och vidare no. brutla samt finl. diall. brussla, se nedan);
nyisl. bramla Vgf. — Nom. dev,: nyisl. braml n. 'a crash' Vgf.
på 't: SV. diall. branta (<: ^bramtal) Vara stolt i sin
gang' Ez.
Af no. brasa 'spraka' Aa.
på "k: braska ds. Eoss. — Nom. dev.: brask n. 'sprakande
bränsle' Eoss.
Anm. Fsv., sv. braska 'bullra, uppträda ofv^erdådigt' ar val
(såsom sannolikt afven no. i samma bet.) lånord, se Tamm Et. ordb.
Af sv. diall. brata 'braka' Ez.
på 4: bratta 'tala mycket o. fort' Ez, no. 'arbeta under
stoj o. larm' Aa., Eoss, da. bralle {<c*bradle)^) ds. — Nom. dev.:
sv. diall. bratla nom. ag. Ez.
Anm. Besläktade äro väl: på -i: sv, diall. bruska (<*6rw^-
ia?) 'vara buUersam; yfvas' Ez, Vil PPm. — på -Z: no. bruÜa 'larma,
rasa', finl. diall. *brussla 'sturskas, yfvas' VU PPm.
Af isl. breidr — på -k: breidka intr. 'blifva bred' Vgf., no.
breidka tr. 'gora bred' Eoss.
Af sv. diall. bresa 'stå 1. sitta bredt med benen'
på 'k: hreska tr. ^utbreda 1. sträcka ut (benen)' Ez.
på -Z: brässla 'gå 1. ligga med utsträckta ben' Ez.
Af sv. brumma — på Z: sv. diall. brumla 'surra (om bin o.
getingar)', se for öfrigt Ez s. 55; da. brumle 'brumma, smågrala'
Molb.
Af no. adj. brun
på -i: brunka 'se brun ut, blifva brun; farga brun' Aa.,
Eoss. — Nom. dev.{?): brunke m. 'mörk fläok; (röd-)brun fargskift-
ning' Aa., Eoss.
Af ä. nsv. bryda (lånord, se Tamm Et. ordb. under bry)
på "1: ä. nsv., sv. diall. brylla {<:*brydla), brilla^) 'for-
brylla' Ez. -- Nom. dev. : ä. nsv. brylla (brilla) f. 'forvirring, oreda,
bryderi' ^).
Af sv. diall. bratta 'brådska'
på 'l: bråttla ds. Ez.
Anm. Ett likaljudande bråttla 'bråka, krangla' Ez : bråta
(fsv. '^^brota fs, bryta).
^) Jfr dock no. bradla^ bralla Boss.
*) Biformen brilla ar besynnerlig, om grundformen verkligen ar *brydla.
Möjligt är, att i uppkommit af ^ i mindre betonad staf velse; jfr sv. diall.
brylla méd^ sv. bry sig om o. d. I så fall tror jag, att ä. nsv. ormil(})a
'ett slags odla' (se Andersson Salb, gramm. s. 66) ar att forklara på analogt
satt ur ett *ormydhla.
') Formen är ej fullt sakert belagd: pl. bryller (som möjl. gifvit upp-
hof till sg. bryller n.).
Hellquist: Nord, verb p& -Ä:, -?, -r, -8, 4. 11
Af fev. brädha 'steka' — på -k: *brädKka^ nsv. 6rac*a ds.
Om dalm. *hräckia se Tamm Et. ordb. s. 66.
Af isl. Hrdka^ no. brceMJ)^^ jfr fsv. bräkia^
p& -^: isl. hrdkia 'bräka' Pr.^, no. brcekta ds. Aa. — ^ow.'
dev.: no. &r^A^ n. abstr. Aa.
Anm. Om no. blækta ds.: Igt. bleien se Tamm Et. ordb,
under braka. — Mark äfven den ?-(r-)lösa formen no. bækta Aa.
Af ä. nsv., sv. diall. btdta 'tumla, valta' Rz — på -r: no.
bultra 'larma, tumla' Boss, sv. diall. 'valta sig, tumla', da. boltre
'kasta, tumla' Molb.
Af no. bumma 'surra (om insekter)' Aa. (— nht. bumnien 'doft
Ijuda')
på 4: sv. diall. bumla 'gifva genljud; bråka krangla' Rz.
Anm. Sv. diall. bumra 'dombjälla' är uppkommet ur ett
verb *bumra (—nht. bummern 'doft genljuda') eller själfständigt
bildadt med anslutning till bjällra o. d.
Af sv. diall. bumma 'stjälpa, valta' — på -Z: no., sv. diall.
bumia ds. •— se Vil PPm. s. 41.
Af sv. diall. bumma 'rusa blind vis' — på -5: bumsa 'rusa'
Vil ÖM 8. 18.
Af sv. diall. bångas 'bullra, larma'
på -Z: bångla 'slanga, dånga m. m.' Rz. — Nom. dev.(J) :
bångla 'stdrre skalla, koskalla' Rz.
Af sv. diall. bona 'bönfalla' — på -ä: bönka 'enträget o. bön-
fallande bedja' Rz.
Af sv. diall. bbnka ofvan — på -Z: bynkla, bvarom se Rz.
Af isl. bøygja 'böja' — på -Z: bøyglast 'böjas' Pr.^
Af no. bøy sa 'storma fram' — på -^: bøy sta III. ds. Ross;
inöjligen dock med radikalt t och annan grnndbetydelse, jfr isl.
bøy sta 'slå'; se Aa., Ross.
Af no. dalla 'löpa, trippa; slanga' Aa., Ross
på -k: dalka bl. a. 'löpa efter', se Aa.
på 'ti dalta 'löpa, trippa; slanga' (Aa., Ross), hvaraf ytter-
ligare på -r: daltra ds. Ross.
Af en stam dang- (i sv. dänga)
på -i(?): no., ä. nsv., sv. diall. danka 'slå dank', sv. diall.
äfven 'slå, slå på' (Rz), hvarom for öfrigt Tamm Et. ordb. under
dank^. — Nom. dev,: ä. nsv. danker m. 'dagdrifvare'.
på 4: no. dangla 'slå sakta', no. o. sv. diall. 'slanga, lata
dingla', sv. diall. äfven 'slå dank' Ross, Rz, Vil PPm.; ä. nsv.
dangla (««vissa sv. diall.) 'dingla'. — Nom. dev.: finl. diall. dangla
'dagdriftrerska' Vil PPm.
Anm. Med afseende på betydelseofv^ergången 'slanga >
slå dank' jfr no. dalla bl. a. 'slanga' (se of^an) och finl. diall. dalla
'slå dank' (— Igt. dallen 'langsam gehen, schlendern'); vidare no. darla
och darka nedan. — Om afljudsformen dungla se Ross; jfr Igt,
dungeln.
12 Hellquist: Nord, verb p& -Tc, -I, -r, -s, -L
Af no. darra
på -Tc: darka 'slå dank' Ross.
på -Z darla ^stå löst, dingla' Aa., Boss. — Nom. dev» : darle
m. nom. ag. Boss.
Af no. dasa 'forsmäkta^ Aa., sv. ^atas, dåsa; lefva otuktigt^
Bz, VU PPm., jfr isl. dasast 'utmattas, blifva medtagen' Pr^.,
på -7c: no. daska ^lunka; leftra otuktigt' Aa., Boss, sv.
diall. Vara lat; lunka; lefva otuktigt^ Bz, VU PPm. — Nom. dev.:
sv. diall. dasker m. 'lat^ senfardig manniska^ Bz^ daska 'liderlig
kvinna' VU PPm.
Anm. Harifrån är nog att skilja no., sv. (diall.) daska
'lindrigt slå', om hvilket ord se Tamm Et. ordb. Emellertid lagger
icke ordets betydeke hinder i vagen for en sammanstallning; jfr
dangla och drunta.
Af no. dava 'ligga på årorna' Boss*) — på -Z: isl. dafla 'pla-
ska i vattnet med årorna' Fr.*, jfr biformerna no. dabla och damla
ds. Boss, hvaraf daml n. 'plaskande'.
Af stammen ^dil- *)
på -/;: da. dilke 'dia'. — Nom. dev.i^,): isl. dilkr m. 'diande
unge' Pr. 2 Jfr dock forf. Ark. VII. 143.
Af sv. diall. dila 'smårinna' Bz
på 'k\ dilka ds. Bz; jfr sUka, Ulka nedan.
Anm. Möjligen samma ord är no. dila 'långsamt svinga
fram o. tillbaka, pyssla', hvaraf dilka 'pyssla' Boss.
Af no. dilla bl. a. 'löpa, traiva' Aa.
på 'k\ dilka ds. Aa.
på 't\ dilta ds. Aa.
Af no. adj. dimm 'mörk, skum' — på i: dimka 'blifva dun-
kel' Aa.
Af stam ding- (i eng. ding 'dänga, slanga')
på l', no., sv. (da.) dingla, se Tamm Et. ordb.; ^tv dangla,
dangla.
på 'S', no. dingsa ds. Boss.
Af no. dirra {>>* darra) — på -Z: dirla {fs, darla) Aa. Nom.
dev. se Boss.
Af sv. diall. disa 'slå' Bz — på i: diska ds. Hof; jfr daska.
Af nord. draga ^s, hy. drægha, sv. diall. draga (se VU PPm.
s. 59)
på -Z: sv. diall. drägla 'med rep draga båt uppfor en ström'
VU PPm (möjligen dock: ^drägel^isl. dregill m.).
på -5: isl., no. dragsa, da. dragse, sv. diall. ^dragsa
(drassa), ^dragsa 'draga, slåpa' Bz, VU ÖM s. 4. — Nom. dev.:
no. drags n. abstr. Boss.
Anm. Sv. diall. dratta 'slåpa' < *dragta^ VU ÖM s. 4.
') Besläktade ord se för öfrigt Tamm Et. ordb. s. 84. Till samma
stam hör sannolikt finl. diall. dafva ^sank däld^ Vil PPm.
>) Jfr lett. dtle 'säugling (kalb oder lamb)' Bugge Bezz. Beitr. III. 100.
Hellquist: Nord, verb på. -Tc, 4, -r, -s, 4. 13
Af no. drdl{l)a 'gk släpande o. d/-— på -k: dralka ds. Boss.
Af no. driva
pfi. -Z: drivla tr. o. intr. ^lå>ta falla ned i mängd I. dr&sa;
sm®na; drifva omkring' Aa., Boss. — Nom. dev.: drivla f. 'litet
stank o. d.' Boss.
Af adj. isl. drjugr, sv. dryg 'som varar länge'; knappast där-
emot af det af drjugr afledda isl. drygja 'foroka', — pfi. -^: nordsv.
diall. ^drygia tr. o. intr. 'forlanga, fömöta (tiden), roa sig; dröja,
vanta'*) Bz s. 98, Lindgren Sv. landsm. XII. 1: 159.
Af stammen drop- i isl., no. drope m. o. no. dropa tr. Boss,
sv. droppa tr. o. intr. — på -/: no. dropla intr. 'droppa smått' Aa.
Af sv. diall. dr ula 'sola'
på "t: sv. diall. drylta ds. Bz, Vil PPm. — no. drulta
ds., hvaraf nom. dev.: drult m., drulta f. nom. ag. Boss.
Af no. drumma, drumba 'sola, vara senfardig', jfr droma,
på 4: no. drumla 'halfsofva; blifva efter (om följe)' Boss,
sv. diall. drumla (dromla) 'gå långsamt, vara lat, slå dank' Bz. —
Nom, dev.: no. druml m. Boss, sv. drummel. [På grund af enstaf-
vighetsaccenten bor val detta ord uppfattas såsom uppkommet nr
verbet, såvida det ej skalle vara lånord (jfr nämligen Igt. drummel).
Svårligen är det, såsom figjlet däremot är med isl. drymbell, afledt
af fsv. 'drumher, isl. drumbr (såsom Tamm Et. ordb. närmast
tyckes antaga; jfr äfven jförf. Ark. VII. 147)]. no. drumla nom.
ag., adj. drumlen Boss.
på 'S: no. drumsa Vara senfardig', da. diall. dromse'as.
Feilberg. — Nom. dev.: no. drumsa f. nom. ag., adj. drumsen Boss.
på 4: sv. diall. ^drymta, dromta 'gå hit ocb dit; slå
dank' Bz.
Anm. Af da. diall. dromse — på 4c: drom^ke ds., hvaraf
nom. dev.: dromsker m. nom. ag.
Af no. drunna 'sola; råma', drynja 'råma', sv. diall. dryna,
sv. drona 'sola', sv. diall. äfven, liksom da. drøne, 'råma (sakta)' ^).
på 4c'. no. drunka 'sola' Boss. — Nom. dev.: drunk m.
'solare' Boss.
på 4: no. drynta 'tala långsamt o. själfbehagligt med
framskjutna, halföppna läppar' Boss, sv. diall. drynta , dronta Bz,
da. drynte, drønte 'sola', sv. diall. äfven 'slå' Vil ÖM s. 52. Med
oomljndd vokal: no., sv. diall. drunta, da. drunte Moth 'sola', sv.
diall. äfven 'slå; åstadkomma ett doft Ijud; pedere', se Bz (under
dremma). Det ar naturligtvis omöjligt att afgöra, om i formema
*) Med afseende på denna betydelse är dock att jämföra sv. diall. dry
{<.* drygja) 'dröja' Hagfors Sv. landsm. XII. 2: 28, som möjligen kan vara
grundordet.
') Dessa ord gå tillbaka till en rot, hvars grundbetydelse synes vara
'8kall(r)a, dåna, gifva ett doft eller entonigt Ijud ifr&n sig', hvarur bety-
delsen 'sola' latt förklarade sig enligt någon af do hos Tamm Et. ordb. s.
104 föreslagna möjligheterna. Jfr for öfrigt afiedningarna af stammen dun-*
14 Hellquist: Nord, verb p& -Tc, -I, -r, -s, 4,
med -y-, -5- foreligga gamla afledningar p& -atjan af stammen drun-
eller nnga bildningar af verben dryn{j)a, dr Ona af samma art som
drunta, drunte. — Nom, dev.: no. drynta f. 'som ^^dryntai^' Eoss.
no., sv.' diall., da. drunt m., no., sv. diall. drunta f. ^som sölar%'
sv. diall. afven ^tjockäudan på en slaga; Qärt, träck' Rz.
Af stammen drup- (i isl. drupa, no. drupa 'luta')
på -5: no. drypsa ^rysta stärkt upp o. ned^ Eoss.
p& 't: no., sv. diall., dry f ta (sv. afven -ö-), da. drøfte
rensa fr&n agnar modelst skakning' Aa., Ez, se Tamm Et. ordb.,
no. afven 'ds. som drypsa* Eoss. Med oomljudd vokal: sv. diall. droßa
Hof, Noreen Ordb. öfv. fryksdalsm. s. 20, Ez. — Nom, dov,: no.
dryfta ^ett visst parti säd att dryfta'; finl. diall. Vanna^ Vil PPm.,
no. dryft m. 'rystning^ Eoss.
Af no. drusa -falla tungt; störta fram, strömma till' Aa.,
Eoss (jfr Igt. drusen Yalla* ^ got. driusan ds.)
på 'l: no. drusta 'smått dråsa^ Eoss, afven tr. ^komma att
dråsa^ Eoss. — Nom, dev,: drusl n. 'det som dråsar 1. dråsat^ Eoss,
sv. diall. drussel ^affall, smulor o. d.\ se Ez.
Af sv. diall. *drusa (drosa) Vara senfårdig^ ^^ Æro^a ds. Ez
på 'Jc: sv. diall., no. druska ds. Ez, Eoss. — Nom, dev,:
no. drusk m. Eoss, sv. diall. druska f. Aa, bada nom. ag.
på 4: sv. diall. drosla ds. — Nom, dev.: drosla f. nom.
ag. Ez.
Af no. drysja, sv. diall. drosa 'dr&sa; utströ^*) Aa., Ez —
på -1: no. drysla ds. Eoss, sv. diall. drosla Mråsa; sålla sakta o.
litet, forspilla' Ez.
Af sv. diall. dropa 'idissla' — på -Z: drqppla ds. VU ÖM s. 45.
Af no. drøygja 'dregW Aa. — på -Z: drøygla 'afsöndra från
uterus' Eoss. Anm. Under det att den norska formen förutsätter
ett *drai^w-y synes sv. (diall.) dregla (drägla) utgå från ett stam-
ord, hvars slutkonsonant förlorat sin labialisation ; se Tamm Et.
ordb. s. 98.
Af sv. dua (eller: pron. du) — på -t: sv. diall. dutta 'kalla
ngn du', da. dut{t)e ds., jfr mht. du(t)sen (lånadt i ä. nsv. dutsa);
se for öfrigt Es. Tegner Ark. V. 316 folj.
Af ags dufan 'dyka', jfr fno. dtifa, fsv. duva 'doppa ned' osv.,
på 'l: isl. dufla 'dyka ned', no. duvla 'dyke upp o. ned.'
— Nom. dev,: isl. düß n. abstr. Pr.^
Af no. dulta 'gå omkring o. pyssla'
på -r: dultra bl. a. ds. Eoss. — Nom, dev.: dultr(a) f, nom.
ag. Eoss.
Af sv. diall. dumpa 'dimpa' — på -s: dump{s)a 'dunsa' VU
ÖM s. 25.
Af isl. duna 'dåna' — dynja ds.
1) Häraf dryßja 'sockersked' (att lagga till de af f5rf. Ark. VII. 53
anförda bildningarna).
Hellquist: Nord, verb pfi, -Ä, -I, -r, -s, 4, 15
pfi. -5: no., sv. dunsa ^gifva ett doft genljud.' sv. diall.
drosa 'ds. som dunka (se anm. 1)' Ez s. 104. — Nom. dev.i no..
sv. duns m. Munk' Boss, Rz, no. dunsa f. bl. a. *som går tungt
Bossj sv. diall. dons m. 'ds. som duns/
Anm. 1. No., sv. dunka 'gifva ett doft genljud; fram-
bringa ett doft Ijud' (hvarur betydelsen 'slå 1. stöta' utvecklats)
Aa., Rz, da. dunke (— meng. dunchen) kan möjligen vara bildadt
med i-suffix (jfr Tamm Et. ordb.), men sannolikt foreligger har
ett s. k. rotdeterminativ; jfr meng. dumpen 'slå' (Zupitza Die germ.
gutturale s. 38). — Nom. dev.i no., sv. (diall.) dunk m. 'doft Ijud'
Rz, sv. riksspr. och da. afven '(Hudligt) slag 1. stöt.' Jfr äfven
isl. dynkr m. 'Støi, Larm, Dunk' Fr.^, hvilket val i&r betraktas
som en i anslutning till dynja forsiggången ombildning af d^kr
{dykr?)y om hvilket se å ena sidan Noreen Altisl. gramm. § 239,
1 och å den andra Persson Wurzelerw. ss. 71, 286.
Anm. 2. Nord. dundra ar afledt af sbst. dunder y jfr Tamm
Et. ordb., och hör sfilunda ej till det slaga verb på -r, som vi har
afhandla.
Anm. 3. Svårigheter beträffande harledningen vålla isl.
dynta (jfr Rz s. 105, Ross s. 124), no. dynta bl. a. 'göra uppre-
pade små stötar uppåt 1. åt sidan' Ross. — Då isl. dyntr, fsv. dyn-
ter 'dån; stöt' — trots frånvaron af assimilation i det isl. ordet —
icke gema kan skiljas från ags. dynt m. 'Schlag, Verwundung'
(— eng. dint och dent), bor val det nämnda verbet helst forklaras
såsom afledt af detta sbst. och är sålunda ej uppkommet på samma
satt som eller i analogi med verben på -atjan. På samma satt är
val då sv. diall. dunta 'slå till' (Rz) bilaadt af sv. diall. dunt m. 'slag,
stöt med doft Ijud' (äfven 'träck'; jfr parallellismen med drunt och
drunta *)) ^). — For detta antagande talar vidare, att det besläk-
tade no., sv. diall. danta 'slå till' nog bor sammanhållas med isl.
datta; se Bugge hos Noreen Ordl. öf^er dalm. s. 231.
Af sv. dunka (se ofvan) — på -s: sv. diall. *dunksa ds. Frthl
o. Vil Ordb. öfv. de est.-sv. diall. s. 42.
Af isl. dusa 'halla sig lugn' Fr.^, no., sv. diall. dusa ds.
på 'k: sv. diall. duska 'göra litet 1. intet; vara senfar-
dig; springa sakta o. jamt' Rz. — Nom. dev.: dusker m., duska f.,
nom. ag. Bz.
Anm. Ett annat verb är möjligen no. dusa 'störta, falla
plotsligt' (: ie. Y dhtts i lat. furere o. a.?) hvaraf duska i ungefar
samma bet. {nom. dev.: dusk m. 'duns' Boss); jfr dock å andra
sidan liknande betydelseofvergångar bland orden af stammen drun-.
— Om duska 'småregna' se Persson Wurzelerw. s. 81 folj. *).
^) Grundbetydelsen i dessa ordstammar synes vara 'gifva ett doft oller
entonigt Ijud (ifrån sig)', hvarur de of riga betydelsema lätteligen forklaras.
*) Deverbativer äro deremot no. dynt m., dynta f. 'själfgod person'
(: v. dynta 3) hos Boss.
^) Till de dar anforda ex. må läggas no. dusma 'varm disighet^ Boss.
16 Hellquist; Nord, verb p& -h, -l, -r, -s, 4.
Af no. didta *pyssla^ •— p& -Z: duÜa ^(sm&)py8sla^ Boss.
Af isl. adj. d^rr osv.; jfr ags. dyran 'ehreo, preisen^ dyrsian
>eisen, rühmen^
p& -k: isl. d^rJca, fsv. dyria [dørJca), sv. dyrka ^göra dyr;
forhärliga; ära, tillbedja m. m.'; no. äfven intr.: 'blifva dyrare'
Boss. — Nom, dev.: sydsv. o. da. diall. dyrh{j)e f. 'dyr tid' Rz.
Af no. døma Mraga slutsatser' — på 4: dømta ds. Aa.
Af sv. diall. doska Mröna' — på -Z: döskla 'sola' VU ÖM.
Af no. eggja 'ägga'
på 'l: eg{g)la 'börja kifvas, upphetsa, förnärma' Aa., ^ägga'
Boss.
på 'S: egsa 'ägga, upphetsa; galoppera' Boss, sv. diall.
äxa intr.' o. tr. 'upphetsa, gräla' Bz, jfr Ihre Dial.-lex. — Nom.
dev.: egse n. 'uppbrusning, galopp' Aa., Boss.
Af no. eikja 'ihållande 1. idkeligen plaga genom motsägelser
o. d.' — på -Z: eikla (ekkla), sv. (hvard.) äckla med ung. samma
beb. Ordet bor, om denna sammanställning är riktig, ej förväxlas
med det af äckel 'nausea' afledda, från ty. lånade verbet, mots vå-
rande ty. ekehip till hvilket det vanligen folketymologiskt ansluter si^^.
Af isl. räkneordet einn 'en' — på -A: einka 'utvälja en af
flera' Fr.^; möjligen dock till einka, oböjl. adj.
Af no. eira 'blifva ärgig' (: isl. eir n. koppar)
på -Ä: eirka ds. Aa., Boss. — Nom. dev.: eirk m. (o.
n.) 'arg'.
Af isl. eisa 'fara våldsamt fram' — på -k: (möjligen ett)
^eiska, hvaraf ytterligare på -r: isl., no. eiskra 'fnysa, rasa' Fr.^,
Boss; jfr med afseende på bildningssattet isl. kviskra.
Om isl. elta se under al-, om en^a, enta nnder anna]
Isl., no., fsv. (Kock), sv. diall. erta [arta) 'reta' är sannolikt att
med Persson Wurzelei'w. s. 36 sammanstalla med sskr. ardåyati 'macht
zerstieben, erschüttert, bedrängt, verletzt' och hör sålunda hvarken
tili SV. diall. erra[s), da. erre eller tili no. erga 'reta, göra vred^].
Af adj. fal 'till salu', jfr fsv., sv. diall. fala Vilja köpa,
bjuda på', — på -k: fsv. f alka 'bjuda ut', sv. (diall.) f alka (på 1.
efter) 'vilja köpa, bjuda på; sikta, matta, arna' Bz; i bet. 'stadigt
eftertrakta' numera ofta associeradt med falk, se Norelius Sv.
landsm. II. Ixxxvi, Noreen Sv. landsm. VI. 5: 10, Tamm Et. ordb.
Af isl. falma 'blifva förskräckt', se Fr.^,
på 4\ felmta 'vara rädd, förskräckt' Fr.^ — Nom. dev.:
felmtr rn. 'skräck' Fr.^
[Om famla se s. 17]
Af fnord. fanga — fsv. fænga
på 4: no. f angla 'omfamna' Aa.
på 4: no. fengta 'insamla, sammanskrapa' Aa., sv. diall.
fängta 'ifrigt efterstrafva; hämta, insamla m. m.', se Bz s. 175.
Af fsv. /ara 'frukta' — på -Ä: sv. diall. /arZ:a 'befara, frukta' Bz.
Af isl. adj. fått, neutr. till får 'paucus', motsvarande sv. få.
Hellqiiiat: Nord, verb p& -*, 4, -r, -«, -t. 17
p& -Je: isl. fdtia, fdMa 'göra f&taligare^ F^.^ Mfått är
äfven det med fdtka likbetydande /<é^^a afledt (jfr Tamm Et. ordb.
under fattas)] detta är s&lnnda icke att föra tili verben pä -cUjan.
— Från ordbildningslärans synpunkt är det rimligare att antaga
fætJca uppkommet af fått an af f titta. Dess omljudsvokal beror
dock på anslutning till detta sistnämnda verb. Féitai ^fåtka (ana-
logiskt fétka): fatt »» smætta : smdtka : smått; se nedan.
Af no. f{j)ata bl. a. 'fiiska'
på 'h f{j)atla ds.
på -r: f[j)atra ds.; se för öfrigt Boss.
Ai no. fika 'göra rörelser fram o. tillbaka'
på 'l: fikla ds.
på 't: fikta ds.; se för öfrigt Boss.
Af stammen fim- i no. fima 'skynda sig' ^ msl.fuma 'to hurry
confusedly*
på 'l.: no. fimla 'famla, fumla', jfr holl. ^m»weZ^ '^ no., sv.
fumla, jfr hoU. fummelen, eng. funible.
på -r: no, fimra, åa. fimre 'ds. som finda.*
Anm. En tredje afljudsform är nsv. famla, jfr holl. fam-
melen. — Om samtliga dessa ord ocb deisas släktingar se Lidén
Språkv. sällsk. förh. 1891-94 s. 63; jfr Diefenbach Vergl. Wbch
I. 374 och Tamm Et. ordb. under famla,
Af no. fjak{k)a 'arbeta utan plan o. resultat'
p& 'i' fjakla 'ds. som fjakka\ — Nom, dev.: fjakl n. abstr.;
fjakl m. o. n., -c m., -a f., nom. ag.
på 'S: fjaksa 'ds. som fjakla\ — Nom. dev.: f jaks n. abstr.;
fjaks n., -e m., nom. ag. Se för öfrigt Boss.
Af no. fjasa, se Boss, sv. fjäga
på 'k: no. f jaska, se Boss, sv. f jaska, — Nom. dev.: no.
f jask n. abstr., m. o. n. nom. ag., sv. fjusk n. abstr.; fjäsk(er) m.
nom. ag. Se for öfrigt äftren Tamm Et. ordb. nnåer fjasa, f jaska.
Af no.., sv. diall. fjuka 'flyga omkring som dun'
på -r: no. fjuhra ds. Aa. — Nom. dev.: fjukr n. nom. ag.
(: fjukr a — fjuk n.: fjuka. En gammal ''primär" bildning är dar-
emot sv. diall. fauk m. 'rok' Ez).
Anm. Med afseende på sv. diall. fjuxa 'susa, hvina' jfr
Vil ÖM s. 30.
[Om sv. diall. fjolsa 'gå raskt' se fjiUa]
Af fsv. adv. fiær 'fjärran', jfr komp. fiærre, — på -k: fiærka
sik, fiærkas 'aflägsna sig', sv. diall. fjärka, -s 'afhålla sig, sky, frukta,
tveka' Bydqvist Sv. spr. 1. III. 49; jfr Bz s. 128 (som med orätt
ställer nämnda dialektord direkt till v. fara, farka 'frukta', med
hvilket det dock sannolikt är rotbesläktadt), Vil PPm. jfr fjärma:
fjdtmare.
Af sv. diall. fjä^a 'traska' Ez, VU ÖM s. 9
på -i(?): fjacka (< "^f joika) 'trippa' VU ÖM s. 9.
AKCIT VÖft MOKDISX FILOLOQI XIV, HT VÖLJD X. 2
18 Hellquist: Nord, verb p& -k, 4, -r, -s, 4.
P& -^(?): fjolla (<: *fjäflä) 'springa med korta steg' VU
ÖM s. 16. - Häraf på s: fjolsa 'gå raskt' VU ÖM s. 9.
Af isl. flå (<: *flahan)
på 4: ish, no. fletta 'flå'; se for ofrigt Pr.', Aa., Boss^ en-
ligt hvad jag i Ark. VII. 56 firamhåUit, af *fldt{t)a<:'^flahatjan; jfr
sletta, — Nom. dev. : no. fletta f. (: v. fletta = det likbetydande och
rotbeslaktade by. flänga, da. Flenge: v. flmga 'flå, rifva af); äfVen
'rask, driftig karl', se Boss.
Af sv. diaU. flaga 'fladdra'
på -r: (isl. flQgra), no. o. sv. å\9X\. flagra, Ab,, flagre^)
'fladdra, flaxa, fläkta^ motsvarande fht. flagarån 'volitare.' Sv. diaU.
flagra (Rz s. 150) är kanske att direkt stäUa tiU fht. flogarm, —
Nom. dev.: sv. diall. flagra 'flädermus' Rz.
Af germ. stammen flak- i isl., no., sv. diall. flaka, se Fr.',
Aa., Ross, Rz,
på 'S: no. flaksa Ross, av, flaxa, — Nom. dev.: no. flaks
n. abstr.; m., -a f., sv. flauer m., nom. ag.
på 't: (fsv. o.) nsv. fWkta, se Tamm Fon. kännet. s. 31, Et.
ordb. -- Nom. dev.: fsv. flækter m. ^redskap att fläkta med^ sv.
flakt m. 'vanna\ ftdktd f. ds.
Anm. 1. lal.fløkta {eller flgkta?) ^fladdra, flaxa, flacka', no.
fløkta se Ross (jfr sv. diall. flogta Rz s. 150, no. flugta Aa., Ross)
är möjligen = fht. flogeøefij vlokeen ^flattern, schimmern'; i alla
händelser icke att direkt sammanställa m^eå fläkta; jfr äfven Tamm
Et. ordb.
Anm. 2. I isl. flgkra, no, fiakra ^flacka 1. svarma omkringe
fsv. flackra 'sväfva', motsvarande meng. flakeren Volitare^ tillhör
r-et sannolikt den till gmnd liggande nominalstammen, ags.flacor
'fliegend, flatternd'; jfr med afseende på dylika adjektiv Kluge
Nom. Stammb. § 196.
Af sv. flacka (sl. m. föreg.) — på -«: sv. diall. flacksa ds. Rz.
Af en stam flom- — på -^: ä. nsv., sv. flämta (estl.-sv. diall.
ftämt) 'svagt 1. häi'tigt draga efber andan; äfven om Ijuslåga, eld-
sken o. d.: svagt fladdra o. d.' (jfr med afseende på bildning och
härledning Tamm Et. ordb. nnåer flämta, flåsa), I den sistnämnda
betydelsen har mojligen anslutning egt rum till v. flamma,
Af sv. diall. flana Vara ostadig; vara glädtig på ett opas-
sande satt' (hvaraf nom. dev. flane m., -a f., se Rz), jfr no. flana
'fara blindt åstad',
på k: sv. diall. flanka 'flacka' Rz, VU PPm. — Nom. dev.:
flanker m. ag. Rz.
på -s: sv. diall. flansa 'bete sig vårdslost' Rz. — Nom.
dev.i flansa f. nom. ag. Rz.
^) Det da. ordet kan ock vara identiskt med fsv. flakra. Mojligen
innefattas i detsamma två ursprungligen skilda ord; jfr Jessen Et. Ordb.
Hellquist: Nord, verb p& -h, 4, -r; -5, 4, 19
på 'U no. flanta ^ds. %om flana\ — Nom. dev.: flanta f.
nom. ag. Boss.
Af isl. ^flanga, hyQ,vB,f flange m. 'person, som uppfor sig oan-
ständigt',
^å -r: no. flangra ^löpa omkring, fara hit o. dit^ Aa. —
Nom, dev. : flangra f. nom. ag., adj. flangren Ross.
på -s: no. flangsa ås. som flangra^ Aa. — Nom. dev.:
flangs m., flangsa f. nom. ag., adj. flangsen Ross.
Af sv. diall. flåsa 'afskala' — på -Jc: isl. flaska ^splittra^ Vgf.,
jfr da,, flaske sig, hvarom Jessen Et. Ordb. s. 58 {: flåsa ^fliska: flisa).
Af adj. flat — på -k: sv. diall. flaska (af ^flatkat) ^slå (eg.
med flata handen)' Vil PPm.
Af isl. fleipa 'prata i vadret'
på -r: fleipra ds. Pr.^' — Nom. dev.\ fleipr n. 'prat' Fr.^
Af no. flengja 'flänga'
på 'S: flengsa {^s^flingsa). — Nom. dev.: flengs m.^flengsa
f. nom. ag. Boss.
Af no. flika 'vricka; stalla sig in m. m.', hvarom Boss,
på -r: flikra 'göra små rorelser fram o. tillbaka, vifta;
fnittra ; sraeka* Boss *= ags. flicerian (eng. flicker) 'flutter, hover',
jfr holl. flikkern 'flimmern, schimmern', se Kluge Et. Wbch under
flackern.
• på -^: flikta 'rora sig sakta' Aa.
Anm. Flikta : flikra : flika -^fläkia iflakra \ flaka = WMa :
}Åikra : hlika =• blakta : blakra : blaka.
Af isl. ^flima (? — no. flima 'flamsa o. d.' Boss) eller flim n.
'nidvisa'.
på 4: flimia I. III. 'kveda flim um e— n' Fr.^ — Nom.
dev.iflimt Grimm 11.^ 203-204.
Af no. flisa Aa., sv. diall. flisa 'afskala, afskära, afhugga
skifvor 1. skärfvor' Bz
på -k: sv. åiall. fliska 'skara upprepade ganger' Bz
på -r: no. flistrast {^^flis-r-) 'flisa sig' Boss. Sv. diall.
^«5^ra 'smått snoa' hör däremot ej säkert hit; det kan vara afledt
af flister n. 'smått fnas', om detta är en koUektivbildning på 4r-,
såsom jag Ark. VII. 170 fattat ordet. A andra sidan kan den
under flusa anförda parallellen ^M5Z:r ifluskra tjana som stod for an-
tagandet, att flister är afledt af v. flistra och detta i sin tur bildadt
på v. flisa. Om no. flistra 'liten flisa' se anm. under flustra.
Af no. flota 'f& att flyta' Aa. — på -r: flotra 'med knapp nöd
(f& att) flyta' Boss.
Af no. fluma 'rora benen på ett otympligt satt', se Boss,
på -s: no. flumsa ds., jfr sv. diall. flumsa Bz s. 154*. —
Nom. dev.: no. flumsa f. nom. ag. Boss.
Af no. fluna 'bete sig våldsamt' (hvaraf flune 'tung, styf
person')
på 'k: no. "^flunkay hvaraf ^wwÄ m. 'tjock figur'.
20 Hellquist: Nord, verb p& -h, -l, -r, -s, -t,
på -r: no. flundra (<:^ww-ra) ^ung. ds. ^om flumayfluna\
- Nom. dev. : no. flundre *m. nom. ag.
på 'S: no. flunsa Wg. ds. som flunä* Ross, sv. diall. bl. a.
Vara tjock o. ovig; om fruntimmer* Rz. — Nom. dev.: no. fluns m.,
flunsa f. 'kraftig o. grof figur' Ross, sv. diall. flunsa f. ¥et o. tjock
piga, kvinna med oviga rörelser' Rz. — Anm. Då det ponerade
stamordet fluna ej är uppvisadt å sv. botten, är det dock möjligt,
att åtminstone sv. diall. flunsa ar en i forh. till detta ord själf-
ständig bildning.
Af no. flusa 'afskala'
på -k: (möjligen ett) *fluska, hvekraf flusk n. 'skäiva, fnyk
o. d.* (jfr anm.) och på -r: fluskra 'falla som fnyk; småsnoa'. —
Nom. dev.: flushr n. 'fnas o. d.' Ross.
Anm. Fluskra kan dock lika val vara afledt af sbst.
flttsk n., hvilket ej behöfver ntgå från ett Är-verb, utan till sin bild-
ning möjligen är jämforligt med nyisl. mosk, no. bosk o. d., i
hvilket fall det är en afledning af no. flus n. Aa.; jfr äfven for-
hållandet mellan fnask o. fnas nedan.
på -r: flustra (<: *flusra) 'afskala'.
Anm. No. flustra f. 'flisa m. m.' (se Ross) är väl ej bil-
dadt af ofvannämnda verb, utan med r-suffix afledt af sbst.^ti5a,^t/^.
Jfr förhallandet med no. flistra 'liten flisa', som snarnst erinrar om
sådana diminutiviska denominativa bildningar som no.flingra iflinga^
glovra : glova, glumra : glumm (Ross), jfr äfven sv. Ijällra : bjälla.
Af no. flusa 'arbeta raskt, men vardslöst*
på -k: (möjligen ett) ^fluska, hve^rsS flusk 'rask'(?) och på
-r: fluskra 'ung. ds. som flusa'. — Nom. dev.ifluskr, -e m. 'slarfver'.
på -r: flustra {<:^flus-ra) 'ds. som fluskra\ — Nom. dev.:
flustr n. abstr., ^ttö^ra f. om kvinna, se Ross.
Af no. flækja, hvarom se Ross,
på 't: flækta intr. 'begabba, håna'. — Nom. dev.: flækt n.
ahstr.; flæktj -e m., nom. ag. Ross.
Af no. fløygja 'lata fara' Aa.; fsv. fløgh{i)a 'rusa på, fara
fram o. åter', mots vårande ibI. fløygja eg.: lata flyga, jfr sv. diall.
floja, om hvars betydelse se Rz s. 150.
på 4: no. fløygta 'kasta bögt upp i luften' Ross; sv. diall.
flqjta 'flacka, fara åstad utan egentligt ärende' Rz s. 151, med all
sannolikhet samma ord som det i studentspråket förekommande
med bety deisen 'försöka sin lycka i tentamen 1. examen utan att
vara tillräckligt forberedd'. De no. och sv. orden äro sannolikt
hvar for sig själfständiga bildningar *). — Nom* dev. är antagligen
sv. diall. flojta f. 'lättsinnigt fruntimmer' Rz s. 151.
[Med afseende på betyd eisen forhalla sig sv. å\d\\. fnaska bl. a.
'småsnoa, småregna' : fnask 'smolk o. d. :fnasa 'afskala' = sv. djall.
flistra 'småsnoa' : flistm* n. : flisa — no. fluskra : flusk : flusa (se
^) Jfr dock Falk Sprogl.-hist. stud. tillegn. prof. Unger s. 212.
Hellquist: Nord, verb p& -Ä, 4, -r, -s, 4. 21
dessa ord). Äfven i denna ordgrupp äro de etyinologiska förh&l-
landena svara att bestämma. Jag anser det dock sannolikast, att
sbst. fnash är bildadt af sbst. fncLS n. med det i nord. språk s&som
kollektiv- och diminutivsuffix icke ovanliga -h ^) och vidare grund-
ord till v. f naska (hvaraf '*nom. ag.^^ f nasker m.), hvilket ord s&-
landa icke faller inom området for denna afhandling; jfr hvad som
ofvan yttrats om förballandet mellan flusk o. flus"]
Af stammen ^fnaz- {rs^fnas i ofvan behandlade ord) — på 4:
sv. diall. fnarla (<: *fnajsilon 1. ^fnazalon) 'arbeta, smått knåpa', se
Tamm Et. ordb. under fnassély jfr afven Bugge hos Noreen Ordl.
öfv. dalm. s. 50. Den å sistnämnda stalle antagna grundformen
*fnazl6n foreligger i sv. dial. fnälla, jfr Noreen anf. arbete s. 232.
Af sv. fnissa
på 4: sv. diall. fnissla 'småskratta'.
på -r: fnistra {<z*fnis-ra) ds. Rz; jfr med afseende på
sufBx och betydelse fnittra, da. f nitre.
Af sv. (diall.) fnurra (sig) 'intrassla', se Rz,
på -k: f nurka 'skrynkla, göra ojämnt, intrassla'.
Anm. Fnurka f. Vresigt o. snålt fruntimmer' Rz ar san-
nolikt en afledning af adj. fnurr Rz. Däremot är adj. /nurken
*skrynklig, ojämn' en bildning af v. fnurka,
Af fsv. prep. o. prefixet for 'for' — på -Z;: sv. diall. f orka
(for) 'formana; tala (for)' Rz; jfr Bugge hos Noreen Ordl. öftr.
dalm. s. 51.
Af sv. sbst. fot (eller möjligen v. fota) — på 'S: sv. diall.
fotsa 'sparka' Rz.
Af no., sv. frasa
på 'k: sv. diall. f raska 'gifva ifrån sig ett svagt prass-
lande, men ihållande Ijud' Rz.
på 4: TLO.frasla 'ds. som frasa, men med svagare Ijud' Ross.
Af no. adj. frid 'vacker' — på -A: fridkast 'se bättre ut, blifva
vackrare' Ross.
(?) Af sv. diall. fumma 'vara tokig, darrhändt'
på 4: sv. (diall.) /wmZa 'bara sig ovigt åt; vara darrhändt, ej
kunna säkert tåga med fingrarna; snubbla' Rz; se f^r öfrigt under^m-.
på 'S(l): sv. diall. futnsa 'fjäska' Vil PPm.
Af isl. f pr f. i bet. 7) hos Fr.^ — på 4: fgrlast 'forminskas,
forsämras' Fr.*
Af no. fæla 'vara rädd'
på 4: fæltas 'blifv^a rädd' (såvida ej =^ isL felmtas). — Nom.
dev.: ftdte m. '©forklarlig rädsla', adj. fælten Ross.
Anm. Fælke m., -a f. 'rädsla' är sannolikt en afledning
af de likbetydande sbst. fæl, fæla.
>) Se förf. Ark. Vu. 142. Utom det ofvannämnda no. bosk : bos kan
till de dar anförda bildningama lägg-as no. mylhr n. ^smått affall': myl Boss.
— Fnask skulle s&lunda vara en parallellbildning till sv. diall. fnassel n.,
jfr anf. afh. s. 151.
22 Hellquist: Nord, verb på. -Tc, -Ij -r, -s, -t
Af no. føyTcja 'eg. komma att ^Yjuka^^; drifva m. m.', se
Aa., Boss^
på 't\ føykta 'göra raska o. kantiga rörelser' (se for ofr.
/ Ross under feihta, med hvilket det icke bor sammanblandas) ; da.
føite 'fara hit o. dit', jfr Jessen Et. Ordb. Med afseende på bety-
delseutvecklingen erinras om sv. flqjta : no. fløygja, se ofvan. —
Nom. dev.: no. fløykt abstr. Boss.
Af no. gaga 'böja bakut', gaga seg 'böja hufvndet bakut,
sätta nacken bögt, t. ex. om foglar' — på -?: gagla 'bara hufvudet
bögt, sträcka sig uppåt' Aa.
Af stammen gam- i no. gama(st)y se Aa., isl. gaman n.
{f^ gem-t) ^ gum-
på «r: sv. diall. gumra 'smått gnägga' Bz.
på '$\ no.., sv. diall. gamsa 'gyckia lattsinningt' ^ isl. gumsa
'göra narr af ngn' Fr.^, no. 'le i mjugg' Boss. — Nom. dev.: no.,
sv. diall. gams n. abstr., gams{er) m., -a f. nom. ag.
Anm. Omöjligt synes det vara att bestamma forhållandet
mellan isl. gems m. o. n. 'uppslappenhet' o. v. gamsa 'vara på ett
fbrnärmande satt uppsluppen', af^ensom beskaffenheten af rotvo-
kalen i dessa ord (sannolikt dock e-omljnd af a). I alla händelser
kan man icke med v. Bahder Verbalabstr. s. 56 ansatta saf&xet
såsom 'isjO'. — Om no. gantast^ sv. diall. gantas 'skamta' utgår från
en stam ^gamt-, foreligger här äfven ett ^-verb, hvaraf nom. dev.
sv. diall. gant n.; jfr Bugge hos Noreen Ordl. öfv. dalm. s. 60.
Af fsv. ganga
på 'l: sv. diall. gängla {<z ^ganglion) 'gå ostadigt o. osa-
kert' ^). — Nom. dev.: fsv. gængla (se Kock Med.-ordspr. II. 275 och
Wadstein Indog. Forsch. V. 14), gängla 'stylta'. For denna min upp-
fattning af sbst. gimgla såsom uppkommet ur ett verb med betydelsen
'gå ostadigt' tala parallellerna no. stikla, sv. stylta, no. styltra m. fl. ^).
j^ 'S: sv. diall. gängsas 'umgås; plaga Umgänge med ngn'
Bz; möjligen beror dock s-et på inverkan från adj. gängse(n).
Af no. ganta{st) 'skamta', motsvarande sv. diall. Bz s. 184,
— på -r: no. gantra{st) ds. Boss., sv. diall. gantra VU ÖM s. 38.
Af no. garpa 'skvallra'; tala ohöfviskt', jfr sv. diall. Bz,
på 'l: no. garpla ds. — Nom. dev,: no. garple m. nom.
ag. Boss.
Af stammen gei-f- i^gei-p i geipla nedan)
på 'l: isl. geØa 'smaatygga, mumle' Fr.*, no. geivla ds.
Aa., öfriga betydelser se Boss, sv. diall. *geßa 'härma' Freudenthal
Voråm. ss. 86, 153.
på -f: no. geiv^ra '(smått) vricta o. d.' Boss.
') En annan mening om detta ords härledning, som jag dock ej kan
bi trada, se Wadstein Indog. Forsch. V. 14.
') Formellt möjligt är ju annars,.att ordet är en n*stamsutvidgning af
en bildning, likartad med dem, som anförts af förf. Ark. VII. 147; jfr sär-
skildt ä. nsv. gångla ^träsko^ : no. gængel ds.
1
Hellquist: Nord, verb på, -h, -I, -r, -5, -t. 23
Af isl. geiga 'tåga en skef riktnings vika af åt sidan' Fr.^^
no. geig{j)a 'svinga, svänga'
på -Z: no. geigla 'ang. ds. som no. geiga\ se Boss.
på -r: geigra 'nng. ds. som isl. geiga\ se Boss. — Nom.
dev.: geigr m., -a f. nom. ag., adj. geigren Boss.
Af isl. geipa 'prata', no. 'komma att gapa, satta oppen'
på 'l: no. geipla 'kasta öfv^erkroppen 1. armama åt si-
dorna; gapa; skamta, gackas' Boss; jfr Wadstein ZfÖPh XXVIII.
526. — Nom. dev.: no. geipl m. nom. ag. Boss. Isl. geipla 'prat'
sannolikt: geip n. ds.
Anm. Möjligt är, att isl. geispa, sv. gäspa hör hit och
ntgår från ett ^geipsa, jfr Ljungstedt Anm. till det starka pret.
s. 68, Persson Wurzelerw. s. 1/8. LjudutveckUngen vore då analog
med t. é!x. den i sv. tispa, se forf. Ark. VII. 156 not 1, andra ex.
se Noreen Pauls Grundr. I. 473 (§ 123). ^
Af no. geisa 'skrefv^a'
på 'k: geisJca ds. — Nam. dev.: geisha f. nom. ag. Boss.
Af no. geisha (se ofiran) —- på -r: geishra, se Boss.
Af stammen gem- (gim-) r>^ gam- ^ gum-
på '1: sv. diall. gimla 'rora läppama på ett opassande satt'
Bz s. 193^ da. gumie 'tugga' (: da. gumme 'gom'?).
på 'S: sv. diall. gemsa, gimsa 'mumsa; ej saga ut, hvad
man hor^ ,^gamsa 'mumsa' /v ^tim^a 'tugga sakta o. länge'.
Anm. Om motsvarande former med begynnande j se Bz
s. 183. Möjligen bora dessa forklaras såsom uppkomna framfor
palatala vokaler, hvarefber utjamning åt bada hallen egt rum.
Af no. giga 'vackla, stå löst'
på 4: no. gigla ds. Boss; jfr sv. diall. gichla, hvaji^t gichél
n. 'ruckel o. d.' Bz s. 192. — Nom. dev.: no. gigla f. 'ds. som sv.
diall. gicheV.
på -r: no. gigra 'ds. som gigla^ Boss. — Nom. dev,: no.
adj. gigren Boss.
Af isl., no., sv. glåma 'larma, stoja' (< *5a-Waw-?, se Wad-
stein Indog. Forsch. V. 15)
på -r: isl., no. glamra ds. — Nom. dev.: adj. glamren.
på 'S: no. glamsa ds. — Nom. dev.: glåms m. shstr., glåms
m., -a f. nom. ag. Boss.
Af en stam glan- (i no. glana 'lustig kvinna' Boss, som möj-
ligen forutsätter ett verb *glana med betydelsen 'vara lustig' 1.
dyl., jfr. no. glana 'stirra, glimta')
på 'S: no. glansa, se Boss s. 951 ^
på 't: no. glenta 'skämta o. rasa' <w no. glantq 'glida' Boss,
'skämta o. rasa' Aa. — Nom» dev.: glent n. abstr. Boss. — Af no.
v. glenta på -r: glentre Aa.
Anm. 1. Svara att bestämma äro no. glensa 'glida latt
o. hastigt o. d. ; skämta o. rasa' Boss, hvaraf glens n. abstr. o.
glensa f. nom. ag., samt isl. glensa 'skämta' o. glens n. 'skämt',
24 Hellquist: Nord, verb p& -/b, -l, -r, -s, 4,
motsvarande sv. diall. glens n. 'skämt, skratt o. d.' Rz s. 198. Att
den senare bet. är sekundär, är sannolikt^ jfr anm. 2. TroHgt är
väl ock, att isl. glefis n. är en nybildning af verbet. Dettas grand-
form är emellertid obekant, och jag bar svart att gifva företrädet
&t n&gon af de m&nga möjligheter, som erbjuda sig M. — Jfr för
öfrigt de besläktade no. gleina 'glida &t sidan', glenna ds., sv. diall.
glena, glina 'skratta (oanständigt)'.
Anm. 2. Med oftranst&ende verb no. gl ent a (<: *glanatjanl ;
i alla händelser väl af en grundform med vokal raellan n och ^,
resp. analogiskt uppkomraet efter dylika bildningar) ftr ej förväx-
las SV. diall. glinta, no. gletta st. v. 'glida'. äfven 'glimta' (hvaraf
da. diall. glinte 'lättfärdig kvinna', se förf. Btym. Bern. IV): germ.
stammen glint- (i mht. glinsen 'glansa'); assimilationen i det no.
ordet visar, att intet ^-verb i detta fall är forhanden. A*f samma
anledning hör naturligtvis ej heller till ^verben no. gletta III.
'titta; glunka m. m.', se Aa., Boss. Hvad sv. glänta III. 'lysa,
framskymta; Ijusna; halföppna m. m.' (se Ez s. 203) vidkommer,
är det p& grand af den i vissa dialekter förekommande formen
glatta tydligt, att en germ. stam ^glant- åtminstone i vissa bety-
delser maste ansättas (*.' = no. gletta), I andra fall kan ett itera-
tivam p& -ta föreligga (: sv. diall. glana 'skina svagt; g& ned, om
solen; stirra tanklöst; glutta', jfr. Bz s. 197). Om glänta 'glada'
se förf. Etym. Bern. s. III.
Af sv. diall. glapa 'skräfla' — p& -r: glap{p)ra ds. VU ÖM
s. 38.
Af no. glata 'förlora, forspilla' — på -r: glatra 'af handa sig,
byta bort, fbrslösa' Aa. Med afseende p& härledningen jfr för öfrigt
Wadstein Indog. Forsch. V. 23.
Af no. glida
p& 'k: glidka, glikka 'haika 1. slinta litet; slå fei' Boss s.
249, se äfiren Boss s. 250 under glikka. — Is^om, dev.: glikk m.
abstr.; glikka 'skåra i Qället, ungefår så stor, att den knappt lem-
nar fottäste' Boss.
Af sv. glimma, da. glimme (= ty. glimmen)
på -r: sv. (diall.) glimra bl. a. i Vesterb. enl. Bz 'ds. som
glimma^ = mht., nht. glimmern, eng. glimmer (ags. *gUmorian) —
Nom. dev.: sv. diall. glimmer n. 'glans, skimmer' Vesterb. enl. Bz.
Mineralnamnet glimmer m. är lånadt från ty. glimmer m.
*) De rimligaste möjligheterna torde vara, att v. glensa antingen är
en afledning på -s af stammen glen^ glin (':*glenasön), i hvilket fall det hör
till de i denna*afhandling behandlade «-verben, eller en deuominativbildning
af glens (<:*glina8, *^lenas?). Ordet kan icke utgå fr&n en germ. stam
glans- (> isl. ^glds), ej heller garna, då det böjes efter I konj., vara enj-afled-
ning af en s-stam *glani8^ isl. *glan8, — Slutligen kan man ju tanka sig
möjligheten af en yngre nybildning.
Hellquist: Nord, verb p& -k, 4, -r, -», 4. 25
på -s: SV. ^glinisa (= no. glimsat, se Rossj jfr mht. glim-
sen) forutsattes möjligen for sv. diall. gUmstra (< ^glims-ral) 'blinka,
tindra, glimta.'
pk 4: sv. glimta, da. glimte 'glansa svagt, hastigt 1. svagt
fram glansa.' — Nom. dev,: sv. o. da. glimt m. abstr. {< glimta =
da. skimt <: skimte),
Af no., sv. diall. glipa 'gapa, vara li tet oppen'
p& 'S: no. glispa 'hånle', sv. diall. 'gapa, vara oppen', om
<: ^glipsa-, jfr Ross s. 251, Rz s. 199 o. geispa ofvan, gluspa nodan m.
fl. — Nom. dev.: no. glisp m. abstr., glisp m., -a f. nom. ag.; sv.
diall. glispa f. 'liten strimma 1. spricka, remna, skråma'.
Af isl. glita 'glittra' (/%/ mht. glisen) — på -r: isl., uo. glitra
Fr.*, sv. glittra, da. glitret jfr de etymologiskt identiska eller ana-
logt bildade mht. nht. glitzern, eng. glitter (ags. *glitorian).
Af stammen glum- i isl. glymja 'genljuda, runga', hvaraf ^/ywer
m., o. no. gluma ds.
på •)&(?): no. o. sv. ghinlca 'forsiktigt 1. i hemlighet an-
tyda 1. lata forstå, tala i mjugg', möjligen <: *glumka. Med af-
seende på Ijudutvecklingen förhölle sig då glumka : glymja, glymr
— (se nedan) Munka : hlymja, hlymr; jfr vidare sv. j'änÄa, isl. sanka,
fsv. ynke osv. Med afseende på betydelseutvecklingen erbjöde det
med glunka likbetydande isl. ymta i iorhållande till det med glymr
likbetydande isl. ymr, äfvensom de olika betydelserna af no. grulta
goda analogier, jfr dock under grunka. — Nom. dev.: no. glunk m.
abstr. Aa.
på -r: isl. glumra 'stärkt genljuda' Fr.' — Nom. dev.: isl.
glumr n. 'stoj, larm', möjligen dock en gammal 5-stam; glumra f.
öknamn Vgf., jfr sturla nedan.
på 'S: no. glumsa 'fiiissa' Aa.
Af no. gluma 'kasta mörka blickar'
på '8: glumsa 'ung. ds.' — Nom. dev.: glums m. nora. ag.
Ross. — Jfr plymta nedan.
Af no., sv. (diall.) glupa 'sluka' — på -5: no., sv. diall. glufsa,
no. glupsa Ross, sv. diall. gluspa (Rz s. 199*) ds. Med afseende
på -sp" se under geipa.
Af no. glyma 'se bister 1. lömsk ut'
på -t: glymta 'ge hvassa ögonkast'; möjligen dock: gluma
of^ran. — Nom-, dev.: glymt n. abstr. Ross.
Af sv. glädja(s) — på -^: sv. diall. glådta 'göra glad^ ; glädtas
'skämta, småskratta'.
Af no. gnaa 'entraget bedja'
på 4: gnaala ds. — Nom, dev.: gna^ü n. abstr. Aa.
Af isl. gnadda 'knota' — på -r: no. gnadra ds. Aa.
Af no. gnaga
på -/: gnagla 'gnaga smått'
på -6': gnagsa 'slita, slåpa, traget arbeta' Aa., 'gnaga ihål-
lande' Ross, da. gnaske 'knapra, snaska' (<: gnagsa « huske <: hugsa^).
26 Hellquist: Nord, verb p& -Jc^ -l, -r, -s, -/.
Af stammen gnarr- i sv. diall. gnarras Rz, jfr Igt. gnarren
'knorra o. d.\ — på -k: sv. åidXl. gnarha *knarka; vara missnöjd' Rz.
Af SV. diall. gnasa 'småskratta, fnittra' — på -?: gnassla 'små-
gnägga, småskratta' Rz.
Af isl. ^gnasta, hvaraf gnastan 'Ijud, som uppstår vid gnid-
ning' — på -r: ^gnastray hvaraf gnastran 'ds. som gnastan^ Fr.^
Af isl., no. gnella, sv. gnalla
på -r: no. gneldra 'gnalla' (: gnella = no. gnaldra, hvaraf
gnalder n. : *gnalla), Isl. gngllra forefaller vara afledt af gngll f.
på 't: no. gnella 'klynke efter noget; klynke' Ross, sv.
diall. gncUta 'lata illa, grala' Rz. — Nom. dev.: no. gnélta f. nom.
ag.; sv. diall. gnält n. abstr.
Anm. Isl. gnølUan 1. gnplUan förutsätter ett ^-verb. Jfr
slutligen sv. diall. gntdta, gnylta, hvaraf på r: gnyltra 'brumma' Rz.
Af no., sv. gnida, da. gnide
pr 'k: no. gnidka, gnik{k)a^ gnirka, se Aa., Ross, da. gnikke.
på -r: no. gnidra 'gnida ihållande' Ross.
på 'S: no. gnidsa 'gnida ihållande, mefn smått' Ross, sv.
diall. gnissa 'gnida sig ofta på ngt' Rz, VU PPm. <
Af no. gnik{k)a, se ofvan, — på -a: gniksa 'knarra, knarka
Aa.; gnida ihållande' Ross.
Af no. gnisa 'fnissa'
på -i(?): ett *gniska, hvsæskf gniskra ds. Bugge hos Ross
s. 990.
på -Z: gnisla ds. Ross.
Af isl. gnista 'knastra; gnalla, om hundar', no. gnista 'kvida,
gnalla' — på -r: no., sv. diall. gnistra 'kvida, gnalla, isht om hun-
dar' Aa., Kz; möjligen dock lånadt från mlgt. ^rms^cren 'knirschen,
stridere'. Jfr under gnasta.
[Sv. v. gnistra^ da. gnistre kan vara afledt af sv. sbst. gnista
f., da. gnist, liksom ty. funkeln af funke (eller möjligen v. funken).
Men i betraktande af den fht. formen ganeistra 'gnista' synes r-et
i ä. nsv., sv. diall. sbst. gnistra vara aldre. I så fall förhaller
sig sbst. gnistra : v. gnistra ^ de likbetydande sv. diall. tindra f. : v.
tindra — sv. diall. Hinstra f. ; v. Hinstra, dvs. verben äro bildade
af de motsvarande Substantiven]
Af no. gnua 'gnida, skrubba'
på 'k: sv. diall. gnuka 'gnugga' dalm. Nn.
på -r: no. gnura ds., sv. diall. 'knota, knorra', hvaraf på
-Æ: gnurka 'knorra; knota; grymta' Ross.
Af sv. gnugga — på -Z: sv. diall. gnuggla 'skubba sig, stöta
emot' VU PPm.
Af no. gnuva bl. a. 'bearbeta med knogar o. knän' — på 4:
gnuvla 'ihållande bearbeta; arbeta jamt, men utan synnerlig fram-
gang' Ross.
Af sv. diall. gnylta (eller möjligen gnuJta) — på -r: gnyltra
'brumma' Rz.
Hellquist: Nord, verb på, -k, -I, -r, -s, -t 27
Af sv. diall. *gnäbbas 'gnabbas' — p& -Z: *gnäbbla$ ds. VU
ÖM s. 47. Jfr Wadstein Indog. Forsch. V. 23.
Af sv. grahha 'gripa groft o. häftigt' — på -h sv. diall. grahbla
'ej med siikerbet kunna tåga i ngt; ovarsamt bandtera' ßz; möj-
ligen « Igt. grabbeln 'gripa'.
Af no., sv. diall. grava /%/ sv. gräfva
på 'l: no. gravla 'gräfva sm&tt o. osäkert I. svagt; arbeta
ihållande, men långsamt' ^ sv. diall. ^gravla 'gräfva, söka' Rz. —
Nom. dev.: no. adj. gravlen.
på -s: no. grafsa 'skrapa tillsammans' (; grava 5) hos Aa);
'med nöd h&Ua sig uppe' (: grava 7) hos Aa).
på 't: sv. diall. gräfta 'gräfira med hacka' Rz. — Nom,
dev.: nordsv. o. finl. diall. gräfta 'jordhacka' Frthl Vö., VU PPm.
(: v. gräfta ^ sv. hacka : v. hacka — nht. hacke : v. hacken — f ht.
houwa ds. : v. houtoan).
Anm. V. gräfta är nog ej identiskt med isl. grepta 'be-
grafira' (: greft f. « greptra ds. : grgptr, gen. graptrar), — SAsom
en raöjlighet vill jag påpeka, att isl. gref n., no. græv n., sv. diall.
grav n., da. grev 'jordhacka' och sv. diall. gräfta ds. utgå från
samma konsonantstam ^gra^it-, hvarvid gref n. forhaller sig tiU
det till n-stam utvidgade gräfta ^ t. ex. isl. hem n. : ^a-utvidg-
ningén fht. h§mid'L — En annan möjli^het är, att sbst. gräfta
är en ^afledning af sbst. grav. Dylika nordiska bildningar föreli^ga
i: sv. diall. grannta f. 'granulat, leksak' VU PPm., (?) hylta f. 'liten
lykta' se Rz s. 275, no. knolte m. 'bergknalle' : knoll ds. Aa., kolta
f. 'get utan horn' : kolla se Aa., rante m. 'bergknalle' : rane Aa.
samt i de af förf. Etvm, Bem. s. XIII not. 1 meddelade analoga
bildningama. Gräfta i. vore i så fall denominativt såsom det likbe-
tydande isl. grefse m. *).
Af sv. diaJl. gramma 'gripa i; tåga mvcket o. oförskämdt'
på 'S: sv. diall. gramsa 'tåga med fulla handen' Rz, da.
gramse 'gripa tag i', no. gramsa 'rora sig raskt o. kräftigt, hastigt
göra ifrån sig sitt arbete' Ross^); jfr græmsa. —- Nom. dev.-, sv.
diall. grams m. 'en hand full' Rz.
Af isl. gropa 'rifva till sig'
på 'S: no. grapsa ds. (: gropa « de likbetydande isl. fifsa :
rifa). Analog bildning är ty. grapsen] jfr eng. to grasp. — Nom.
dev.: no. graps n. abstr., m. nom. ag., adj. grapsen Ross.
*) Se förf. Ark. VII. 156. Till de dar uppräknade sakliga konkreta
på suffixalt -se, -sa. of tast med diminutiv karaktär, må foljande läggas: no.
glufsa 'tr&ng bergklyfta' : glova, gluva ds. Boss, grapsa : aropa, grop 'na-
turlig ränna 1. f&ra' Boss, kreksa ^krokig gren m. m.', jfr Kre/cia^ krake m.
Aa.. krumsa ^hand med böjda fingrar' : krumma ds. Aa., sv. diall. stottsa :
stötta f. Bz, sv. han{d)8a 'liten hand* (jfr hanka ds. Bz), tan(d)8a 'liten
tand' (bada i barnspr.). Ändelsen -sa (-se) är i sv. o. no. diall. ett le f vande
diminutivsuffix.
') Med afseende på det no. ordet jfr dock Wadstein Indog. Forsch.
V. 26.
28 Hellquist: Nord, verb p& -Ä?, -i, -r, s, 4.
Af en stam ^graup- i no. gratipna (jfr isl. grøypa, sv. gropa)
— på -?: no. graupla 'glufsa i sig' Ross.
Af isl. adj. greiär 'ready, free' —■ på -k: grciäka 'to speed,
quicken' Vgf.
Af no: stammen greip- i greipa 'tåga med grepe', greipna
på -/: greipla 'grabba, rifva till sig' (: det likbetydande
greipfia = graupla o^an : graupna).
p& -s: greipsa 'grabba, glufsa i sig'. — Noni. dcv.i adj.
greipse Ross.
Af no. stammen grim- i grima 'streck öfver ansiktet', öfriga
släktingar se Jessen Et. Ordb. under griniy — på -/: grimla 'glimta,
blinka; äfven ora svarta prickar for ögat' Ross.
Till isl. gripa — p& -lx gripla 'famla' Fr.^; jfr med afseende
pA. vokalkvantiteten isl. bogra : huga, ri/sa : rifa.
Af no. stammen gris- i grisja 'utbreda'
på 'h: griska 'fara vida omkring'. — Nom. dev,: adj. grisk.
på -1: grisla tr. o. intr., se Aa. o. Ross.
Af stammen grtd- i no. gryla 'grymta; klaga, banna' — på -^:
no. grylta 'grymta, rulla med doft dån', sv. diall. 'smågrymta', no.
grulta 'rulla med doft dån; dåna; buUra; glunka; upptrada barskt
o. hotande' Ross, sv. dial^. 'smågrymta' Rz.
Af stammen grunt- i sv. diall. grum{m)a bl. a. 'braka, knastra'
Rz, äftren 'mumla' Vil ÖM s. 44, no. grymja 'grymta, brumma;
knota', jfr ty. diall. grummen, grummeln 'murren', eng. grumhJe,
på 'S: sv. diall. grumsa 'till hälften omtala; half bögt yttra
sitt missnöje med ngt' Rz s. 216 (?/%/fht. krimmi^on, &g8. grimsian
'sævire').
på 't: grymta 'glunka' Aa., 'grunnire' Ross, sv. grymta ^
sv. diall. äftren *grunta VU PPm., da. grynte (<: *grynü' = da.
hente <: ^hæmt') 'grunnire' (=ags. grymettan 'roar, grunt; rage'). —
no. grumta 'grunnire' Ross, sv. diall. grunta 'hosta' VU PPm. —
En analog, men åtminstone ej direkt besläktad bildning är nht.
grunjsen, meng. grünten (eng. grunt), se Kluge Et. Wbch, Wilmanns
D. Gramm. II. 109. — JTow. dev.: no. grymt m. med samma genus
som de likbetydande glunk, grunka ymt.
Anm. Om också nord. grymta kan betraktas som ett ite-
rativum på suffixalt -f, är detta val icke fallet med de nära be-
släktade fht. gramiz{ß)6ny gremiis{z)6n 'brummen, murren' (mark
nämligen I konj.), sannolikt ej heller med ags. gremettan 'grollen',
hvilka nog aro denominativer; jfr nämligen gr. XQ^f^^^^S '®®"
knirsch', fht. gremiz{z)i 'tristis, perturbatus', gremizza f. 'finsteres
Gesicht'. Osäkert är, huru ags. grimettan, grimettian 'knirschen,
grunzen' bör uppfattas; jfr gr. yQSfjU^O) 'wiehere', fht. gagrim 'knir-
schen'. Se fbr öfrigt Kluge iSom. Stammb. §§ 214, 144, Persson
Wurzelerw. ss. 41, 68, Wilmanns D. Gramm. II. § 82 anm. Be-
släktade ord och bildningar äro vidare anforda af Diefenbach Vergl.
Wbch II. 423 följ.
Hellquist: Nord, verb p& -k, -l, -r, -s, -t. 29
Af SV. diall. adj. *grum 'mörk, dunkel^ fiiP Åsbo, Skå. — p&
-k: grunka 'mulna' Billing Åsbom. s. 190.
Af isl., no., SV. diall. gruna 'förmoda, gissa; fundera', no.
äfven 'tvifla om'
p& -Ä: fsv. grunka 'mumla, knota', ä. nsv. grunkas, no., sv.
diall. grunka 'glunka'. — Noni. elev,: no. grunk m. abstr.; jfr de
likbetydande glunk, gry mt , yr^ m.
Anm. Det ofvan behandlade likbetydande glunJca ar möj-
ligen (gm dissimilation ?) uppkommet ur grunka, se Kock Ark.
VI. 34; jfr afvren Tamm Et. ordb. — For antagandet af ordets
uppkomst af stammen glum- anföras stod med afseende p& form-
och betydelseutveckling & s. 25. Mot detta antagande talar å
andra sidan den omstandigheten, att ordet icke är uppvisadt med
begynnande gl- från något af de nordiska språkens aldre skeden.
Af no. gr(Bm{m)a 'drifva pa, om arbete' — på -s : græmsa ds.
Ross. Jfr gramsa,
Af no. adj. grøn (eller möjligen v. grøna{st)) — p& i: grønka
'blifva grön' Aa.
Af pv. gunga, jfr da. gynge (hvaraf sbst. gunga f.. Gynge)
på -r: da. gungre,
på -s: sv. disdl. gungsa tr. o. intr. — Norn, dev,: gungsa
f '(rep)gunga o. d.'
Af stammen gur- i no. gyrja, gurma, se Koss, — på -Ü: gurla
'bubbla', se for öfrigt Boss.
Af no. gusa 'stöna, sucka'
på 4: sv. diall. gusla {sej) 'utan skälig anledning beklaga
sig'. — Nom, dev,: gusla f. nom. ag. Rz.
Af no. guva (gyva), sv. diall. guva 'blåst'
på 'S\ no. gufsa 'blåsa litet'. — N<ym, dev,: gufs f. 'vind-
pust' Aa.
5 å 4: no. gyfta III. 'ryka, damma' — gufta 'ds. som gufsa'
7am. dev,: gyft, guft f. 'vindpust'.
Af no. gysta 'lufta'
på -r: gystra ds. — Nom. dev,: gystr f. abstr. Aa.
[Om sv. diall. gängla se under ganga']
Af sv. diall. gbljas 'krakas' — på -k: gylka, golka 'hicka;
kasta upp' Bz. No. gtdka ds. Aa., Boss förutsätter ett oomljudt
stam ord.
Af stammen hak- i hake, v. kaka osv. — på -t{?): no. hekta
'fasta i en hake' Aa., 'med möda arbeta sig fram (: no. haka seg
fram)' Boss.; jfr äfven sv. diall. Bz. s. 235. Anm. Möjligen dock
samma ord som no. hekta, sv. hakt a 'förena medelst haktor o. d.',
lånadt från mlgt. hechten och etyraologiskt identiskt med häßa,
Af no. hakka, sv. ha^ka
på -Z: no. hakla 'hacka, banka' Aa., sv. diall. 'stamma,
tala oredigt' ^^hacka" Bz, Frthl Vö.
på 'S: no. haksa 'hugga vårdslost' Aa.
30 Hellquist: Nord, verb p& -Ä;, -/, -r, -.9, -f.
Anm. Osäkert är, om no. hehsa 'give hvasse Ord' Aa.,
SV. diall. häcksa 'smäda' Bz hör hit: kanske tili ett ^hækia^ mht.
Jüchen 'sticka'^ i hvilket fall omljudet val beror p&, att ordet upp-
kommit på en redan omljadd stam. — Sv. häckla 'tadla' är samma
ord som det från ty. länade häckla, no. hekla (om lin, hampa o. d.).
Af adj. hal (eller möjligen sv. diall. hala 'haika, slinta' Rz,
Schagerström Vätöm., jfr anm.) » •
på 'k: sv. holka 'slinta'; se anm.
Anm. IsL, fsv., sv. sbst. haika f. är snarast att anse som en
afledning af adj. hall, hal, jfr isl. harka o. a. af förf. Ark. VII.
145 anförda analoga bildningar; se for ofr. anf. afh. s. 146. —
Verbet, hvilket jag tidigast kanner från förra hälften af 1 700-talet,
torde hofvQ, nppkommit ander anslutning till sbst.; möjligen är det
en af sbst. föranledd ombildnin^ af v. hala, som dock endast är
bekant från diall. Vore ordet en i}ildning af samma art som jämka,
sinka o. d., skulle det betyda 'göra hal' eller dyl. — Ett helt
annat ord är val ä. d. haike 'slæbe sig, have møje' Kalkar, jfr Rz
haalk 3).
Af no. hala (—sv.) — på -5: no. halsa 'hala ojämnt, mödo-
samt, våldsamt' Ross.
Af isl. adj. haltr 1. ett isl. v. *haUa (= sv., no. halta)
på -r: isl., no. haltra ds. Fr.^, Aa.
Anm. En ung afljudsform till detta ord foreligger kanske
i no. hultra 'småtrafva; springa mödosamt o. osäkert, haltande osv.'
se Aa., Ross. — Nom. deø.: hulter n. abstr., adj. hultr en.
Af no. hama bl. a. 'rifva tillsamman'
på "h hamla (ihcp) ds.
på 'S: hamsa {ihqp) ds. Ross.
Anm. Hamsa i betydelsen 'inhölja o. d.' : hams m.
på 't: henäa 'samla osv.; gripa efber' Aa., Ross; val när-
mast : hemja 'samla', till hvilket äfven he})m (hvaraf A^i^ m. abstr.),
se Ross, bor foras.
Af germ. sbst. ^handus^iA. hpnd, sv. hand
på 'k: sv. diall. hanka 'syssla med ngt', eg. 'handhaf^a'
(< *hand/cä) VU ÖM, 'hand efter hand harfva till sig' Rz s. 242.
på -?: isl. handla, hgndla 'beröra; behandla', hgndla äfv^en
'gripa' Fr.^, no., fsv. ds. =« mlgt. handelen, fht. hantaldn, hanto-,
ags. handlian (eng. handle) ds.
Anm. Den modema betydelsen 'drifva affärer, kopslå' ha
no. och sv. erhållit från sbst. handel, lånadt från det deverbativa
ty. Handel; jfr den inhemska bildningen handel (med sammansatt
accent) 'handfull lin' Rz : hand. Vidare har möjligen fsv. handla
(se Sdw.) i någon eller några betydelser rönt inverkan från mlgt.
handelen.
Af nord. hanga, hänga
på -Z: no. hangla 'med möda komma fram; vara sjuklig'
Aa., sv. diall. hangla, hangla 'hänga efber ngn, vara efterhäng-
Hellquist: Nord, verb p& Ä-, 4, -r, -s, L 81
sen; ohöfdskt rasa (med en flicka); draga ut på tiden m. m.' se
Bz, no. hengla, sv. diall. hangla Vara hängsjuk'; no. hengi a afven
tr.: 'Ä ngt att hänga'. — ISom. dev.: no. hangl, sv. hångél n. abstr.^
sv. diall. Mn^ßZ m. nom. ag. Bz s. 282'.
på -s : isl. hangsa 'dröja^ vara langsam'.
Anm. Möjligen hör hit p& -k: sv. (diall.) hanka
{<*hang'ka) 'hjalpa sig fram; vara sjuklig; fardas^ flacka', hvaraf
nom. ag. hanJcer m.
Af isl. harka val eg. 'åstadkomma ett hårdt o. skrapande
Ijud', se for öfrigt Fr.', no. 'skrapa; gå besvärligt, i sht med ett
skrapande 1. knastrande Ijnd; med möda släpa sig fram; gifva ett
rosslande Ijud m. m.' se Aa., Boss, sv. diall. 'vara krasslig; harska,
småhosta' Bz, da. harke 'harkia, harska' — på -7: isl. hgrkla 'släpa
sig fram', no. harkia 'ung. ds. som no. harka^ Boss, sv. diall.
harkia 'vara krasslig' Bz., fsv. (Sdw.) o. nsv. harkia, da. harkle
'småhosta, harska'. Jfr anm. ander kraka ^.
Af no. harva 'tumla fram' — på -Z: harvla ds. Boss.
Af stammen hat- (jfr lit. kdndu 'biter' osv., se Bugge Bezz.
Beitr. III. 102 folj.)
på -r: no. hatra intr. 'klia'. — Noni, dev.: hater n. abstr.,
ä^. koll.: 'stickande insekter' Aa.
Af isl. adj. heill 'hel, oskadd, lycklig', fsv. hel
på '$: isl. heilsa, no. helsa, fsv. hælsa, da. hilse 'tillonska
lycka; hälsa\
Anm. Man ville garna bringa -s- i v. lieilsa etc. i etjr-
mologiskt samband med ^-stammen heill ^), fsv. hel f. o. n. 'gün-
stige Vorbedeutung, (<: *h€eÜR <c *hailiz)f jfr ags. hdl o. haior 'heil'
Sievers Ags. Gramm.' § 267 anm. 1; jfip äfr^en det med heilsa val
etymologiskt identiska fht. heilism, ags. hdlsian 'augurari' (mht.
heilsen 'gratulieren'). Samma ^-stam kunde möjligen föreligga ut-
vidgad i sbst. heilsa, hvilket till betydelsen ei ansluter sig till öf-
riga deverbativer, då det ju skulle betyda 'halsDing', ifr isl. heüsan
(forf. Ark. VII. 157; se dock nedan). — Emellertid talar betydelsen
af v. och sbst. heusa snarast för, att orden aro afledda af adj. heill
(stam ^haiha-)y jfr hälsningsformema got. haüs^ ags. wes hål, isl.
heill ok séll, sv. hall! ^xaiQ€!\ Om också v. och sbst. heilsa afven
med afseende på suffixet etymologiskt sammanhänga med fht. heili-
son, isl. heill f. o. n., ags. hdlor osv., så maste man val i alla hän-
delser antaga., att på nordiskt område anslutning egt mm till adj.
heUh Hvad nu särskildt sbst. heilsa, hcUsa vidkommer, är det
kanske — trots sin betydelse af adjektiv-abstraktum —■ ett dever-
bativum. Jag framstaller denna möjlighet, emedan vi i isl. hreinsa
'renhet' hafva en analog bildning, hvars -s- val bor anses bero på
inverkan från v. hreinsa (se d. o.), och för öfrigt kan man samman-
hålla denna bildping med de i § 4 1) a) /?) anm. behandlade på -ke,
') Häraf isl. heilla 'fortrolla, förhäxa\
32 Hellquist: Nord, verb p& -k, -l, -r, -5, 4,
--ha med adjektivisk betydelse. Jfr v. Bahder Verbalabstr. ss.
50, 56. Wilmanns D. Gramm. II. § 81 c tycks snarast fatta fht.
heilisön såsom hörande tili adj. ImL — En parallell bildning på -atjan
foreligger i fht. heüazzen, ags. hahtian 'heil rufen, grü8sen\ Jfr
Brugmann Die ausdrücke für den Begriff* der Totalität s. 41.
Af isl. heimr m. osv.
på 't\ heimta I. III., no. henta, fsv. hæmtay hænla, sv.
hämta, da. hente', jfr ags. hdmettan 'provide with homo, house'. —
Nom. dev,: isl. heimta 'hämtande' (jfr heimting); Hamarsheimt,
Af no. hespa (ihop) 'tala om orimliga historier'
på 'l: hespla ds. — Nom, dev,: hespla f. nom. ag. Ross.
Af no. hevja 'häfva' — på -Z: hevla 'gifva sig; blifva stilla' Aa.
Af no. hilia 'sola, vara obeslutsam' — på -7: hihla ds. Boss.
Af stammen i sv. diall. hihja 'andas hårdt, flåsa', sv. hicka,
da. hikke fordom äfven 'andas tungt, snyfta',
på -r : no. hikra 'skratta rnycket' Aa., sv. diall. hickra
'stamma; flina' Vil PPm., ÖM s. 46. — Nom, dev,: sv. diall. hickcr
n. 'grin' Vil ÖM s. 46.
på '5: no. hiksa 'hicka, snyfta' Aa.
på -^. sv. diall. hikta 'hicka' dalro. Nn ==* nht. diall. hi-
chezen 'snyfta'. — Nom, dev,: sv. diall. (h)ikta 'hicka' Bz (: v. Ä. =»
sbst. sv. hicka : v. hicka).
Anm. Af en stam hiks- *) är möjligen afledt på -t: isl.,
no. hixta 'draga efter andan, hicka, snyfta', sv. diall. 'skrika, ropa;
hicka; rapa; kippa efter andan; hosta till' (gotl. häiksta <: hik-^
hvarifrån k kommit in i gotl. hoksla 'hosta') Bz, VU PPm. Häraf
deverbativet : isl., no. hixte m, (no. äfven hikst m.) 'hickande', så
vida ej detta ord är själfständigt bildadt såsom (eller efter mon-
stret af) hoste; se förf. Ark. VII. 60.
Af isl. hima 'vara sjalsfrånvarande', no. 'fordunkla medelst en
tunn betäckning' Aa., sv. diall. 'sola; svindla' Rz *)
på -?: no. himla 'vara sjalsfrånvarande' Boss, 'blunda' Aa.
på 'S: no. himsa (seg), hvarom se Boss. — Nom. dev.:
himse m., himsa f. nom. ag., adj. himsen Boss.
på 't: no. himta 'ds. som him!<a {segf Boss; val idcntiskt
med himta 'ögna, se på langt afstånd' Aa., 'glimta, visa sig glimt-
vis' Boss. — Nom. dev.: himt n. o. f. abstr., m. nom. ag. Boss.
Af isl. (lånordet?) hinka 'halta', motsvarande ty. hinken, se
Kluge Et. Wbch,
på -r: isl., no. hinkra ds. Vgf, Aa. — Nom. dev.: isl.
hinkr n. abstr. jfr Jessen Et. Ordb. under hinke.
Anm. Af en afljudsform hunk- är möjligen aflodt på -r:
isl. hokra {<:*hokkra) 'krjpa' Fr.^, no. 'halta, gå vacklande' Aa.,
hvaraf isl. buhokr n., se Vgf. Eller hör det — hvilket synes mig
*) Jfr sv. diall. hiksna (^-sv. hisna),
^) Besläktade ord se Lidén i Språkv. sällsk. förh. 1891—94 a. 78.
Hellquist: Nord, verb p& -k, 4, -r, -5^ 4. S3
sannolikare — tili (det dock osäkra) isl. hoka 'krypa' enl. Fr.^, 'to
waver' enl. Vgf., hvilken sistnämnda betydelse styrkes af sv. diall.
hpka 'famla, vara obeslutsam^ tvifla' Rz. I detta fall forhaller sig
hokra (jfr part. hokenn) : sv. huka, mht. hüchen «• bogra : büga.
Af no. honka 'halta o. d.' (i afljudsförhallande till föreg.)
på 'l: honkla ds. — Nom. dev.: honkl m. nora. ag. Ross.
Af isl. hliäa 'vika, draga sig tillbaka' — på -r: hliära t. ex.
Ä7. sér hjå einu 'slingra sig från ngt'. No. lidra torde i de allra
fiesta fall vara ett annat verb (: no. lida =» isl. liSa 'böja', se d. o.).
Af stammen hlum- i isl. hJymja 'klinga, braka^ larma' (hvaraf
hlymr m.), ä. nsv. lomma, sv. diall. lumma 'genlmda^ klinga, dåna'
se Rz s. 410 (/x. isl. hJjomr ra. 'klang', hl j Oman f. ds. eller möjligen /%/
aga. hlimman st. v. 'klingen, ertönen, brüllen', jfr fht. hlamon 'rau-
schen, tosen')
på -Jt: isl. hlunka 'gifva ifrån sig ett doft Ijud' Fr.^ (<
^Munikay se glunka).
på -r: sv. diall. lumra, lomra 'doft genljada' Rz, Vil ÖM
s. 31 (= det från nord. språk sannolikt lånade eng. lumbre 'to
rumble', jfr Skeat Princ. I. 469, 474).
på 't: isl. *hlymta, hvilket forutsattes for det val dever-
bativa sv. diall. lonit m. 'svagt Ijud, hum, rykte' (==isl. *hlymtrySe
Lindgren Burtr. s. 164), jfr dyntr ofvan, ymtr nedan.
Af stammen hock' —på -r: sv. diall. hockra 'gnägga, fiina';
jfr Mekra, se under hikja, VU PPm.
Af sv. interj, hoj, jfr sv. diall. hoja och da. hvje^
på 'l: sv. diall. hcjla 'skrika, ropa' VU ÖM s. 28, VU PPm.
på 't: sv. hojta; jfr med afseende på bildningen mht.
ächzen (jamte achen) : ach, jüch{e)zm, nht. jauchzen : jüch osv. —
Nom, dev.: sv. hojt n. abstr.
[Om isl. hoka se anm. under hinka]
[Om no. hon/da se o^an]
Af stammen hraf- — ie. krap- 1. krop- i lit. krapselau 'schar-
ren' — på 'l\ nisl. hrafla 'rafsa ihop' \gf.f>^hr6fla ds. Vgf. Jfr
Zupitza Die germ. gutturale s. 122.
[Om afledningar af ord, som motsvara isl. hråke, hrdkja, se
under rake, rækja]
Af isl. adj. hreinn, fsv. ren osv.
på '8: isl. hreinsa, fsv. rænsa, a. da. reense, da. rense
(hvaraf eng. rinse) 'göra ren' = fht. {h)reinisdn 'piare' (som dock
äfven kan tankas bildadt af v. reinen, reinon W il manns D. Gramm.
II. § 81 b). Med afseende på suffixet jfr äfven det likbetydande ags.
cldnsian (north, cldnsia; jamte cldsnian), motsv. eng. cleanse :
ags. cldne 'ren'. — Nom. dev.: se anm.
Anm. Hvad isl. sbst. hreinsa f. 'renhet' (jfr äfven ühreinsa
'orenhet' : ühreinsa 'orena') beträfiar, ansåg jag i Ark. VII. 157 det
sannolikast — dels på grund af betydelseo, dels också med anled-
ning af formen uhreinse — att ordet var en af verbet oberoende
ARKIV rÖB KOBDISK VILOLOGI XIV, KT rÜLJD X, 8
34 Hellquist: Nord, verb på -I-, -I, -r, -s, 4.
afledning af adj. Emellerfcid synes det mig, som om man icke
ntan synnerligen stärkt talande skal i allmänhet bor tillgripa dua-
listiska förklaringar. Om ordet också har Funktionen af ett adjek-
tivabstraktum, beror sålunda enligt min mening 5-et pA. inverkan
fr&n v. hreinsa; jfr det fullt analoga forhållandet med sbst. lieUsa
(dar dock den i ordgruppen befintliga 5-stammen nåorot fbrsvap;*ar
antagandets möjlighet). Säkert deverbativt är i alla händelser fsv.
rensa 'purgering' Sdw. — Andra abstrakta med adjektivisk bety-
delse, beträffande hvilka det är svart att afgöra, ora de aro dever-
bativa eller denominativa, behandlas i § 4) 1) a) ß),
Af isl. v. hreinsa — på k: "^hrcinska (som forutsattes for
abstr. hreinskan Fr. 2), no. reinska 'göra ren, rensa' Aa.
Af isl. kremma 'gripa med hrammr^
på 'S: hremsa ds. Fr.^ — Nom, dcvr. krems f. 'ds. som
krammr\ alltså nom. ag.
Anm. Jfr no., sv. rama 'rifva till sig', hvaraf på ^5: no.
ramsa ds. Ross.
Af isl. krifa 'gripa efter; rifva'
på -5: kri f sa 'rifva till sig'. — Nom. dcv.: krifs n. 'plun-
dring' Fr.*
Af isl. krika 'knarra, braka' (: gr. uqI^o) ds. *))
på 'S: no. riksa 'knarka, skrapa' Aa., 'kälta' Boss. —
Nom. dcv.: no. riks n. abstr., aakrriksa f. 'Rallus Crex, kornknarr';
siriksa, da. diall. sirridse, sv. diall. sir^a {<:*sirksa) ^sv. sprta :
no. siriksa 'idkeligen ''riksa*^', se Aa. s. 652, Noreen Sv. landsrn.
I. 343; jfr med afeeehde på bildningen mlgt. krite 'syrsa' : kriten
'skrika'.
på 't: nyisl. krikta^ no. rikta 'ds. som riksa'' Vgf., A a.,
Ross. — Nom. dev.: no. rikt n. abstr., {aakr-yikta f. 'Rallus Crex'
Ross.
[Om isl. krgkkla se under rakka]
Af isl. stammen kruf- i isl. krvfa 'ojamnhet, rufva', no. ruva
f^krjufr 'ojamn, skroflig' — på -7: isl. krufla 'skrubba, skrapa' Fr.^,
no. ruvJa 'göra 1. blifva ojamn' Ross.
Af sv. diall. kuhba 'ramla omkull' — på -Z: kuhbla ds. VU
ÖM. s. 26.
Af isl. hugr m. 'hug, håg', om betydelsen se for öfrigt Fr.^,
eller v. hyggja, motsv. got. kugjan^ jfr afven no. kuga Aa.,
på -s: isl. kvgsa 'marka, tanka sig, betänka, i tankama
tilldela' Fr.*, i allmänhet motsvarande betydelsen af v. hgggja; no.
'marka, längta efter (= no. huga), komma i håg' Aa., jfr äfsren
Ross; fsv. (afven koxa) 'tanka, begrunda'; sv. diall. (afven ^hågsa)
'marka, ämna, komma ihåg; trolla ngn sjuk' (dalm. Nn); ä. da.
hugse (>nda. kuslce) 'komma ihåg'. — Nom. dcv.: no. hugs u., hugse
m. 'besinning, eftertanke; hågkomst' m. fl. abstr. betydelser se Aa.,
*) Ofriga besläktado ord so Persson Wurzelorw. s. 194.
Hollquist: Nord, verb p& -h, 4, -r, -s, -t, 3B
Ross. Y. hugsa fattas äffren såsom afledt af den ^-stam^ som man
d& anser föreligga i no. hugs n. o. adj. hugse; jfr Ark. VII. 159.
Af stammen huk- (i sv., no. hüJca, mht. huchen, ty. hocken
'sich ducken, kauern')
på -Z: no. hukla 'krypa ihop af köld'. — Nofn, dev,: adj.
huklcn Ross.
på -r: hukra ds. Aa., Ross, sv. diall. 'darra af köld' Rz
s. 269, jfr isl. hokra 'krypa'.
Af no. hula 'luta kroppen o. mödosamt släpa m. m.' se Ross,
sv. diall. 'gå lutad'
på 'S: no. hulsa 'lyfta upp med möda o. d.' se Ross. —
Nom. dev,: adj. hülsen Ross.
Af sv. hum m. (eller i diall. äfven n.) 'otydlig föreställning,
misstanke o. d.', se Rz, jfr v. humma 'misstänka, gissa, tala i tyst-
het om ngt',
på -^(?): no. hymta 'yttra en förmodan, leda tanken på
ngt' Aa., Ross. — Nom. dav.i no. o. sv. diall. hymt m. abstr.
Ross, Rz.
Af no. huma 'stå radios o. famlande'
på 4: humla 'famla, tala otydligt ("gumle")' Ross. — Nom.
dcv,\ humla f. nom. ag.
på 'Sl humsa ds.
på 't: humta 'uttala sig obestämdt' Ross.
Anm. Afljudsformer äro val: no. hamla 'famla, arbeta
mödosamt', sv. diall. 'famla, bära sig tölpigt åt'; hamsa 'tugga
mödosamt o. lånffsamt'.
Af sv. diall. humma 'saga hum' Rz, da. diall. humme 'gnägga,
jfr ty. hummcn 'summen',
på -/: no. humla 'gnägga'.
på -r: no., sv. diall. humra ds., da. diall. humre 'småle'
Feilberg.
på 'S: no. humsa ds., äfven 'saga hum', jfr ä. da. humse, ty.
humsen 'summen'. — Häraf ytterligare utvidgadt: no. humstra 'ds.
som humsd* Ross.
Af sv. hund 'canis' — på -5: sv. (diall.) hunsa (ofla med tiUy
upp) 'snasa; gå illa åt, aga, halla efter', eg. 'behandla ngn som en
hund'; jfr nht. huntzcn ds., som formell t motsvarar bildningarna
på 'atjan.
Af no. hunta 'sola' Ross — på -r: hvntra ds. Aa.
Af isl. hvarfa 'rora sig, vara i rörelse' = fht. hwarlon, fsäx.
hwarton 'umherstreifen' — på -Z: isl. hvarfla 'rora sig hit o. dit'
Fr.^, möjligen = no. varla 'fara hit o. dit' Ross.
Af germ. stammen hwerli- i isl. hverfa, got. hwairhan, fsax.
hwértan osv. 'vånda sig'
på 'l: isl. hvirfla (hvirla) 'utbreda, om ho' Fr.*, no. kvirvla
ijcve-) ds. Aa.; sv. virfla intr.; sv. diall. *hvirla 'yra; vara vimmel-
kaotig; vanka af ocli an; fira vilse' Rz; jfr eng. whirl Vanda sig'.
36 Hellquist: Nord, vert på. -h^ -ly -r, -5, 4.
Anm. Möjligen beror dock Z-et i v. hvirfla, åtminstone i vissa
fall, på sbst. isl. hvirfell osv. ^). — No. kvirvla (kvirla^ kve-) 'ho, ut-
bredt till torkning' val närmast: Jcvirvél ds., jfr äfven kvarv n. ds.
— Däremot är säkert sv. diall. *hvirla (hverla) 'virrig person; våp'
att anse som ett deverbativum.
Af da. diall. hveppe 'skalla som en hvalp' — på -5: no. kvepsa
(<:hv') 'skalla smått' Boss.
Af isl. hvitna 'dröja', no. kvima 'springa fram o. tillbaka'
på 'S\ no. kvimsa 'springa fram o. tillbaka' Aa., sv. diall.
Jwimsa 'bära sig oredigt åt, vara yr' Ez, da. vimse 'springa fram
o. tillbaka'. — Nom. dev.: no. kvims m. abstr. o. nom. ag.
Anm. 1. Möjligt är, att s i kvimsa osv. beror på inverkan
från det på -s- bildade adj. isl. hvimse ^slö, försumlig, vårdslos',
no. kvimsen 'orolig, ostadig', sv. diall. livimsen ^jr i hufvudet', da.
vims 'flink, kvick' (det senare dock möjligen deverbativt?).
Ajim. 2. I vissa betydelser aro möjligen de under vima
anförda vimla o. vimra att fora hit.
Af stammen hvis- i no. kvisa, sv. diall. hvisa 'hviska' (/N/isl.
hvdsa Persson Wurzelerw. s. 200)
på 'l: isl. kvisla 'hviska'; no. kvisla 'soria 1. porla stärkt',
^Msle^^ Eoss; sv. hvissla 'pfeifen', da. kvisle '^ B.gs, kwistlian 'pfei-
fen'. — Nom, dev,: isl. kvisl n., -a f., -an f. abstr.
Anm. Slutkonsonanten i fsv., nsv. kviska 'flüstern', hvarat
fsv. kvisk n. abstr., ar ett s. k. rotdeterminativ, växlande med p i
fht. kwispalon, ags. kwisprian, jfr Noreen Urg. Lautl. s. 151.
Ordet faller sålunda icke inom omf&nget för denna afhandling.
Af stammen kvisk- i fsv., nsv. kviska, se ofvan,
på 'l: sv. diall. kviskla 'hviska' Ez, Nn Dalm. .
på -r: isl. kviskra ds. — ags. kwlscrian ds. — Nom. dev.:
isl. kviskr n. abstr.
Anm. Hviskla : kviskra — fht. kwispalon : ags. hwisprian
(eng. wkisper).
Af sv. diall. kym(m)a 'dölja; hemligen förehafva'
på 'l: kymla tr. o. intr. 'dölja, undangömma; handla hem-
ligt' Ez. — Nom. dev.: kymmél n. abstr.
Af sv. diall. hyssa 'kasta med lätthet'
på -ti kysta 'kasta upp i vadret; gunga'. — Nom. dtv.:
kysta f. 'gunga' Ez.
[Sv. kalka ar lånadt från mlgt. kolken med samma betydelse;
alltså icke afledt modelst k af ett adj., motsvarande sv. diall. hål,
isl. holr 'ihålig']
Af stammen ta- i isl. iSja 'forratta, utratta'
på 'k: isl. iäka ds., no. idka, ikka 'arbeta, vara flitig' Aa.,
'vanta med oro' Eoss, fsv. idhka (jamte idkkia, Tamm Et. ordb.
') Detta ord ar själft en regelbunden agentisk bildning af verbalroten
hwerl).
Hellquist: Nord, verb på, -Jc^ -?, -r, -5^ 4, 37
s. 166), sv. idha, — Nom. dev,: no. idke m., -a f. 'orolig väntan,
fruktan att forsumma', adj. idJcall Eoss; sv. diall. adj. idken 'ifrig,
flitig' Schagerström Vätöm.
• Af isl. ^S'pøysla (=- sv. idisla) [: -*pøysl} verbalabstr. på sl
till 'pøyja^ (hi. douwen, nht. {ver)dauen 'smälta (mat)^] — på -U
*{iS')pøyslta, dalm. Hasta, gotl. tåista; jfr med afseende på pre-
fixet ags. edroccian [eodercan\ fht. itarrucchen 'wiederkanen', med
afseende på suffixet järmta nedan. Se Bugge hos Noreen Ordl.
öfver dalm. s. 88.
Åf fsv., sv. diall. ila 'dröja, sola' — på -k: sv. diall. Uka tr. o.
intr. 'långsamt rora 1. flytta; vara i jamn o. lindrig skakning; vara
jämnt sysselsatt m. m.' se Ez s. 291, da. diall. uke 'rora, sätta i
rörelse; gå tungt', enl. Feilberg bl. a. 'vara ihärdig (i fråga om
arbete o. d.)'.
Af sv. sbst. eller v. imma — på -Z: sv. diall. imla 'utdunsta
ångor' Ez s. 3.
Af isl. (osv.) interj, ja, jfr fsv., sv. diall. jaa 'jaka, bifalla',
på -Ä: fsv. iaka, sv. jaka; jfr no. jaMa Eoss, hvaraf abstr.
jaM m.
på 't: isl. jdt{t)a I., III., no. jatta, fsv. iat{t)a iæt{t)a I., III.,
ä. da. jate, da. jætte, forjætte 'jaka, bifalla', motsvarande fht. gi-
jåzen ds. Det nordiska ordet ar analogiskt uppkommet för *éta
<: ^jå-atjan. — Etymologiskt identisk är den no. formen jakta, som
sålunda ej utgår från en stam jak-, — Se for öfrigt Lidén Ark.
III. 238 och förf. Ark. VII. 55 not 2.
Af no. jama 'jama, om kattor'
på -?: no. jatnla ds. Aa., Eoss.
på -s: no. jamsa ds. Aa.
på 't: no. jamta ds. Aa., Eoss.
Anm. Om andra v. jamsa o. jamta se Eoss.
Af fsv. adj. iam{p)n, iæm{p)n (eller möjligen v. tamjpna,
iæm{p)na)
på -k: fsv. iawka, sv. jämka, sv. diall. jänka eg. 'göra
jamn', sv. diall. äftren 'sakta flytta'. — Nom. dev.: sv.jänk n. abstr.,
sv. diall. jänker m. nom. ag. Ez.
Af sv. diall. janka 'klaga, jamra sig' Ez s. 296
på r: no. j ankr a ds. — Nom. dev.: no. jankr n. abstr.,
jankre m. nom. ag. Eoss.
Af no. jappa 'stamma o. d.'
på '1: japla ds.
på -5: japsa, jafsa ds. — se for öfrigt Eoss.
Af stammen jarm-y järm- i isl. jarma 'braka' nedan, se
anm. 2.
på 4: sv. diall. jär{m)ia 'idisla' Ez 298, Åstrom Degerf.
§ 93, Lindgren Burtr. s. 54, Frthl. Yoråm., Yll PPm. - Nom.
dev.: sv. diall. järmt m. 'idislad tugga'.
38 Hellquist: Nord, verb pS, -h, 4, -r, -s, -t
Anm. l. M järmta är p& -r bildadt: sv. diall. jä[rm)tra
ds. Prthl. Vöram.
Anm. 2. Järmta 'idisla' är enligt min mening stambe-
släktadt med isl. järma 'bräka' och forhaller sig med afseende på
betydelsen tili detta ord i hufvudsak som ags. cd-roccian, f ht. ita-
rucchen 'idisla' : sv. diall. rocJcla o. roJcla 'grymta', se for öfrigt
dessa ord.
Af sv. diall. järma 'kal ta' VU PPm., isl. jarma 'braka', sv.
diall. 'skrika, vråla'
på -s: sv. diall. jarmsa 'kalta; enträget bedja' Frthl
Vör&m. ; 'skrika, vr&la' VU ÖM.
p& 4: sv. Å\bX\., järmta 'kälta; enträget bedja' Frthl Vöram.
Anm. Sv. diall. järka 'klaga, knota, klandra, gnata' Rz
s. 300, Vil ÖM. s. 34 hör sannolikt hit {<: ^järm-ha),
Af sv. diall. jolla 'hafva svart att svalja o. d.* — på -h: joika
ds. Bz.
Af sv. diall. jolla, da. diall. jolle 'joUra'
på -r: sv. jollra. — Nom, dev,: sv. joller n. abstr.
Af en stam ^jott- i sv. diall.
på 'l: jottla 'sladdra'
på -r: jottra ds. VU Om s. 39, 'lalla' Rz s. 300.
• Af sv. diall. jucka 'hoppa upp o. ner; springa smått' — på
'S: jucJc^a ds. Rz, VU ÖM s. 16.
Af sv. diall. jidfa 'gå liksom haltande' Rz — på -r: no. julira
'halta i vag' Ross.
Af sv. diall. jara 'sladdra'
på -Z: jårla ds.
på -s: jårsa ds. VU ÖM s. 39.
Af sv. diall. jåsa 'pladdra' — på -Æ: jåsha ds. VU ÖM s. 40.
Af isl. hå 'störa ens ro' — på -s(?): sv. diall. Icåsa 'göra sig
till', se fSr öfrigt Bagge hos Noreen Ordl. öfv^er dalm. s. 108.
Till isl. haga 'koxa' —på -1: kggla ds. Fr.'; jfr under Jcoga.
Till isl. kalls m. o. n., som sannolikt är en 5-stam, hör v. kallsa
'besvära, förtreta', se Fr.^, sannolikt som afledning af sbst.; alltså
eg. ej hit.
Af sv. diall. kanga 'afhugga (löf), af kvista' — på -Z: no., sv.
diall. kangla ds. Ross, Rz.
Af sv. diall. kanka (-å-) 'gå eller resa långsamt, med möda
bära ngt, vara lat o. d.', se Rz, — på -Z: känkla {<: *kankil6n) ds.
VU ÖM s. 4; yngre: kankla (-Æ-) 'ung. ds.' Rz.
Af sv. diall. kåpa 'springa med fart' — på -7: kappla 'kila i
vag' VU ÖM 8. 16.
Af no. kaua 'hojta, ropa' — på -k: kauka ds. Aa.; jfr sv.
diall. kauka Rz s. 381.
Af no. kava 'rora händema liksom for att utbreda 1. vifta
bort ngt m. m.' se Aa., sv. (diall.) 'arbeta med händer o. fötter
m. m.', se Rz,
Hellquist: Nord, verb på, -/*, -I, -r, -s, -L 39
på 'l: no. havla 'ds. som hava' Eoss.
på 'Sl no. havsa 'ds. som hava' Aa.
p& -^(?): sv. diall. häfta 'befria linet från skafvor' (: hafva
^? shäfta : shafva ^ shähta : shaha osv.). — Nom, dev,: sv. dijjjl.
Ää/?a 'Hnbråka'; jfr de likbetydande deverbativa br aha , hähla^
shähta,
Af no. hiha 'gnida o. d.', se Eoss, — på -s: hihsa ds.
Af no. hihha — på -?: hihia, hvaraf adj. hihlen; se for öfrigfc
Eoss; jfr afven VU ÖM s. 14.
Af da. hilde {<:^hitla) 'kittla' — på -r: hildre ds.
Af no. hima Vrida, vagga sig'
på -^: himsa 'slanga med hufvudet' Aa., da. himse ds. —
Nom, dev,: no. hims m,, -a f. nom. ag., adj. himsen Boss.
Af no. hinha 'vrida (sig åt sidan)' (<: *himha?)^ sv. diall. 'hänga
0. slanga' Ez
på 'S: no. hinhsa 'slanga med hufvudet o. d.' Aa., fsv.
'rrida, sträcka' Sdw., sv. diall. 'hänga o. släuga' Ez. — Nom, dev,:
no. hinhs m. 'liten böjning på hufvudet' Aa.
Af sv. diall. hippa 'hastigt draga, rycka (=isl., fsv.); afven
binda' ^ ^hipa 'flämta' Nn Dalm., Ez under haipa
på '1: hipla 'inveckla, insuärja' Ez.
på 't: sv. hifta 'flämta, flåsa', jfr sv. (diall.) ^hippa efter
andan', kanske närraare: dalm. ^hlpa 'flämta'.
Af no. hita, hjeta, sv. diall. hit{t)a, heta 'kittla'
på 4: isl., no. hitla, fsv. hit(s)la, sy. hittla^ sv. diall.
hissJtty hi^la, ä. da. hidJe, da. hilde (hvaraf hildre) == Igt. hittelen,
fht. hißzUön, se for öfrigt Kluge Et. Wbch under hitzeln, — Nom.
dev,: no. hitl n. abstr.
Anm. Den nsv. formen af ordet har sannolikt påverkats
af Igt., såvida den ej är att helt och håll>et betrakta som lånord;
jfr förhallandet mellan adj. hittlig och hitslig] se Kock Arkiv
VI. 46 och dar citerad litteratur.
Af no. hjasta 'stöna, pusta, snyfca' — på r: hjastra 'småskrika
(om barn)' Aa.
(?) Af en stam hl ah på -t: isl. hlehta 'ber ora, spela ngn ett
spratt' Fr.'
Af no. hlama 'slita o. slåpa', se Eoss,
på -r: hlamra ds. — Nom. dev.: hlamr n. abstr., -cm.,
-a f. nom. ag., adj. hlamren,
på 'S\ hlamsa ds. Aa.
Af isl. hlanda, se Fr.',
på -r: isl., no., sv. hlandra, — Nom, dev,: hland{e)r n. abstr.
Af no., sv. hlappa
på -r: sv. Mappra, da. hlapre^ kanske dock <. ty. hlappern,
på -s: no. hlapsa 'slå upprepade ggr med en flat tingest,
klappa, smälla' Eoss, sv. diall. 'smälla' Ez, se afven VU PPm., da.
hlqi^b'C,
40 Hellquist: Nord, verb på. -k, -I, -r, -s, -t,
Af no. kleima 'klibba vid'
på -r: kleimra ds. — Nom. dev.i kleimr n. 'slem' Åa.
Af isl. klifa 'klifya, klättra'
på -r: isl. klifra ds. Fr.' (: klifa ^t. ex. hogra i buga),
på -5: sv. diall. Missa {<:'^klifsa) 'ofta klifva' Rz.
Af stammen klif- (^ klyf- i sv. klyfva)
på -5: sv. diall. ^klyfsa^ klo/sa 'bry ta, hackla lin'. — Nom.
dcv.: klo/sa f. 'linbråka'.
på 4: sv. diall. klyfta, klif ta 'ds. som kV6fsa\ — Nom.
dev.: klyfta, klifta f. 'linbråka' Ez, VU PPm.
Anm. Sannolikt äro ofvanstående verb afledda af en stam
"^klif, som, om den sammanhänger med klyfva , står till detta ord
i forhållande af ^Votvariation^^; jfr isl. klafe Persson Wurzelerw. s.
188, Noreen Urg. Lautl. s. 217. Med afseende på ofvergången
klif^klyf må jamforas Noreen Pauls Grundr. § 132 b och daran-
ford litteratur.
Af no. klikka 'dunka med ett svagt Ijud, picka, smälla med
tungan, skrika (om omen)'
på -5: sv. diall. Mixa 'knappa' YU PPm.
på -<: no. Mikta 'klinga med metalliskt Ijud'. — Non.
dev.: nordanvindsklikta f. 'en gron hackspett' Boss.
Af da. klinge — på -r: Tdingre 'pingla, klinga' (: fht. chlinfi-
lon, nht. klingeln = det likbetydande no., sv. diall. singra : singlo).
Af no. klipa 'knipa' — på -r: klipra ds. Aa.
Af no. klodda 'smutsig uUtott' — på -r: klodra seg 'filta sig
tillsamman till en klodda^ Boss.
Af no. kluma 'göra mallös, torlama' (hvaraf adj. kluma)
på -r: klumra ds. Aa.; 'arbeta med styf\ra, till hälften forla-
made händer; arbeta klumpigt' Boss. — Nom. dev.: Mumr n. abstr.,
m. nom. ag., adj. klumren bl. a. till betydelsen motsvarande sv.
(diall.) klumsen, krumsen.
på -5: klumsa 'göra mallös, forlama', se Aa. — Nom>. dev.:
adj. klumsia) 'mallös' Boss; jfr afven no. o. sv. diall. klums m.
'tölp o. d.', no. klumsen 'klumpig, tafett', sv. diall. 'l) mycket
hungrig; forvirrad, radios 2) valhändt'. Atminstone i denna sist-
nämnda betydelse kan dock ordet afven tydas enligt forf. Ark.
VII. 158; ett motsvarande svenskt verb Mumsa är nämligen icke
bekantj jfr dock å andra sidan det likbetydande deverbativa no.
klumren.
Af sv. v. klamma, ä. da. klemme 'klam ta, ringa'
på -r: da. diall. Memre 'klam ta, ringa' Feilberg.
på 't: sv. diall. Mämta 'klamma, krama' Nn Ordl. öf-
ver dalm.
Anm. Det är möjligt, att fsv. klærnpta, nsv. klämta, da.
klemte (hvaraf Memt n. Molb.) 'admoto pistillo campanam tundere'
också är afledt af detta verb; jfr ä. da. klemme 'klämta' o. da.
diall. Memre ds. Sannolikare är dock, att ordet har ett helt annat
Hellquist: Nord, verb på -Tcy -I, -r, -$, 4. 41
Ursprung och uppkommit på ett fsv. *Jcl(Bmper, ä. nsv. Jdämp,
motsv. fsv. klimper o. fsv. Jclæpper, sv. Tdäpp. I alla händelser är
det af Ez s. 325 och Noreen Ordl. öfver dalm. anförda sv. diall.
hläpta, Jcläßa bildadt af detta sbst. eller möjligen af det likbety-
dande v. Mappa (se Ez, Nn), som själft är en afledning af sbst.
Jcläpp; jfr Noreen Nord. tidskr. 1881, s. 308.
Af sv. diall. Mappa 'skvallra, fortala' — på -r: Mäppra ds.
VU ÖM 8. 40, Finnbvm.
Åf no. Møna bl. a. 'klanga, klattra', se Aa., Eoss, — på -r:
sv. diall. *Mönra ds. Nn Ordb. öfv. fryksdalsm.
Af sv. diall. Jcnarga 'gnaga' — på -?: hnargla 'tugga, gnaga'
VU ÖM s. 45.
Af no. • o. sv. knarra (no. 'vara knarrig'), da. knarre (= mht.
knarren)
på 'k\ no. knarka 'knota; knarra', fsv., nsv. 'knarra', sv.
diall. se Ez s. 334, VU PPm., da. knarlce 'knarra', hvarafpå-Z: no.
knarkla 'knarra smått' Eoss. — Nom, div.: da. diall. knark abstr.,
äfv^en 'tvärvigg, girigbuk' Feilberg, no. knarken, se Eoss.
på 'S: sv. diall. knarsa 'knastra' Ez, 'tugga med kna-
strande Ijud' VU ÖM s. 45.
Af stammen knirr- (i ty. knirren) *)
på 'k: sv. diall. knirka Ez, da. knirke 'knarra smått,
knarka', = eller <: Igt. knirken 'knarra'. — Nom. dev. : sv. diall. knirk
m. abstr., åkerknirka 'nattskärra' (: v. knirka — nattskärra : v.
skarra osv.).'
på 'S: sv. diall. knirsa 'knarra, knastra' Ez.
Af no. knurra 'knorra, knota' *) — på -k: no. knurka 'grymta;
knorra; knarka' Aa.
Af sv. diall. knasa bl. a. 'vara senfårdig'
på -k: hnaska ds.
på 'l: knassla 'arbeta smått, knåpa' Ez.
Af no. knasa 'krossa; äfven intr.; rassia o. d.'
på 'l: no. knasla bl. a., 'rassia svagt', se for öfrigt Eoss,
sv. diall. ^knasla 'knapra' Nn Ordb. öfv. fryksdalsm. s. 52, da. diall.
knasle 'knarra, rassia' Feilberg.
Anm. Hit hör val ock sv. knastra (< *knasra eller
^knas-'t-rat)] jfr med afseende på betydelseofvergången sv. diall.
knystra (se under kmis-).
Af no. knaska gna8ke'\ äfven: 'tugga med ett hörbart Ijud'
på -r: no. knaskra ds. Eoss.
Anm. Knaska själft är kanske en Ä;-afledning af no. knasa
ofvan, såvida det ej sammanhänger med sv. diall. gnaska, da. gna-
ske, ty. naschen.
Af da. knege — no. knejkja 'böja öfverkroppen bakåt', ^^knejse^*
^) Dessa artiklar ba placerats här på grund af det etymologiska sam<
bandet med föreg. ord.
42 Hellquist: Nord, verb på, -i^ -I, -r, -s, 4,
på 'S: (sannolikt) da. hnejse 'brösta sig o. å.'* <: *knexc, se
Jessen Et. Ordb.
Anra. Da. Jcnixe, sv. (diall.) knixa, Jcnexa 'niga, buga o. d.'
ar sannolikt afledt af sbst. knix (hiex m.) « Igt. kniks m. 'knäböjning'.
Af sv. diall. kncka 'göra ngt med ansträngning' — på -1: sv.
dialJ. knekla 'göra ngt med möda o. likväl illa' VU ÖM.
Af sv. diall. kncva (knavaf) 'hindra, hämma', mots vårande isl.
kncfa, kmfan Fr.^,
på -if: kncvla 'hopkrama; hoptrassla' Rz, val «no. 'trycka
(till jorden)' Eoss.
på -r: sv. diall. knävra 'tvinga' Rz.
på -^(?): no. knrfsa 'ge ngn på nosen' Ross.
på 't: no. kne/fa 'trycka tillsammans, pressa' Aa.
Af no. knippa 'snappa, knappa'
på 'l: knipla 'knappa', Ross.
på 'S: knipsa 'snappa' Aa. Sv. knipsa 'hastigt nypa af
anser Tamm Fon. kännet. s. 40 snarast vara lånadt af Igt. knipsen,
till knippcn 'knappa med fingret, knipa af o. d.' Så kan natur-
ligtvis också vara fallet med det no. ordet.
Af no. knusa 'fnissa'
på -1: knisla 'fnissa; gnägga sakta' Ross, Aa.
på -r: knistra {<:*kniS'ra'i) ds. : knisla : knisa == sv, diall.
fnistra : fnis sl a : fnissa (se ofvan).
Af sv. diall. knoka, knuka 'trycka ner, hopkliimma' Rz — på
-7: knockla, knuckla, knyck<a 'gnugga tillsam man, hopskrynkla,
krama' Rz s. 338, Nn Ordb. öfv. fryksdalsra.
Af nsv. v. knota — på -r: sv. diall. knottra 'småknota' VU
PPm. ; jfr no. knutra 'knota Aa.
Af no. knubba 'knuffa'
på -/: no. knubbla 'knuffa smått' Ross.
på -5(?): da. knubse 'tillrättavisa'.
Af sv. knuffa — på -Z: sv. diall. knyffla ds. ÖM. s. 51, knuffla
VU PPm., ÖM s. 54.
Af stammen knus- i isl. knosa, no. knusa, knysja, da. knuse,
ags. cnyssan 'stöta' osv.
på 'k: isl. knuska 'misshandla genom hårda slag o. d.'
Fr.^, no. knuska 'krossa, bryta; kufva, tvinga o. d.' Aa., sv. diall.
'slå, krossa o. d.' Rz s. 338 ^ sv. diall. kny^ka 'slå' VU PPm. s.
183 not 1, 'knastra' VU PPm s. 183.
på 't: sv. diall. knysta 'piska'. HArsif pk -r: kny strå 'miss-
handla' VU ÖM s. 54, 'knastra' VU PPm s- 183. Jfr no. knustra
^^knuse'', kanske af ^knus-ra,
Af no. knusa 'vara nidsk, njugg, knussla', jfr ty. knausern,
knausern,
på '1: no. o. sv. knus{s)la ds. — Nom. dcv.i no. o. sv.
knus(sc)l n. abstr., no. adj. kmislcn, sv. knusslig osv.
Hellquist: Nord, verb på. -Je, -I, -r, -5, -/. 43
Af no. knuva 'trycka', ^^knuge" — p& -Z: knuvla 'ung. ds.,
men med flera o. mindre rörelser' Boss.
Åf sv. knåpa
på -Z; sv. diall. knoppla 'arbeta sm^tt'.
p& -r: sv. diall. knoj^pra ds. Vil ÖM.
Af sv. diall. knar a — p& -Z: Vcnårla, knolla 'hopfösa, till-
trassla' Vil PPm.
Af da. knæ, no. kne 'knä' — på -Z: da. knælc, no. knela 'knä-
böja' Ross; jfr eng. kneel.
Af no. koga, sv. diall. kåga 'koxa, titta' Nn Dal ra.
på -Z: isl., no. kogla ds. Fr.^, Boss; jfr under kaga.
på 'S: fsv. koxa Sdw., nsv, =-
Af no. kopa (ö) 'glo' — på -5: kofsa ds. Boss.
Af sv, diall. kora 'rora'
på -Z: *korla ds. — Nom. dcv,: Vcorla f. 'rora' Vil PPm
(: v. *korla = sbst. rora : v. rora).
Af no., sv. diall. krabba 'krafla, krypa; gripa, krafsa' *) <%/
stammen kraf- (se Jessen Et. Ordb. under kraft) i sv. diall. krava Bz
på -Z: no., sv. diall. krahhla 'krafla' Boss, Ez, da. krahlr,
ds., «= eller <: Igt., nht. krabbeln ^ isl., no., sv. krafla, da. kravle, jfr
mht. krabelen (<%/da. krible, ung afljndsbildning). — ^ow. cZet;.: no.
adj. kraflcn Boss.
på -s: isl., no., fsv., nsv. krafsa, da. krafse 'rifva, skrapa
med händer 1. fötter o. d.'; sv. diall. afven 'krypa; gå langsam t'
Bz s. 348. •— Nom. dcv.i sv. diall. krafsa 'l) kratta (: v. krafsa =^
sbst. krabba ds. : v. krabba) 2) fot på höns, finger', krafs n. koll.
'sammanrafsadt skrap' Bz; no. adj. krafsen Boss.
Anm. Sv. diall. krappla 'krafla sig fram' VU ÖM s. 19
är val lånadt; jfr mht. krappeln.
Af stammen kraf- i sv. diall, krava 'förstoppas, tillslutas'
t. ex. ''det kravar i halsen" Bz — på -Z: isl. krafla^ se Fr. ', sv.
diall. krafla 'rossla, hosta ofta o. smått'. — se anm. under kraka^.
Af no. kraka 'krafla sig fram'
på -Z: no., sv. diall. krackla ds. Boss, Bz, Vil ÖM, afven
*) Af den etymologiska motsvarigheten till detta verb, jfr Igt. krabben,
mht. krabbehiy mht. krappeln 'kratsa', anser jag ags. crabba, isl., no. krabbe^
sv. krabba .vara bildadt, såsom isl. spee : *spdwan^ f ht. brémo 'broms : bre-
men osv. Är sbst. urspr. samma ord som lat. carabus (osv.), har i alla
händelser anslutning egt rum till nämnda verb (jfr Jessen Et. Ordb. s. 128,
Kluge Et. Wbch under Krabbe), Den geminerade median tillhör sålunda ur-
sprungligen verbet och forklaras ur det tas bildningssätt. Det är nog att
fatta som ett intensivum eller iterativum till ett *kradan (jfr krafla osv.).
hvars slutljudande stamkonsonant forlangts på grund af denna verbets
funktion. [Eni. Kluge skulle dubbelkonsonanteu i ty. krabbeln^ mht. krap-
peln snarast bero på folketymologisk anslutning till krabbe^ krappe]. Om
liknande fall (jfr särsk. sbst. vagga : v. vagga : v. vaga) se forf. Ark. VII. 55
not 4. — Ofriga deverbativer till samma ord äro no. krabbe 'liten krypande
tingest^ no. krabba 'träd med krypande grenar^ o. sv. diall. krabba 'kratta\
\
4:4: Hellquist: Nord, verb p& -Jc^ -l, -r, -5, -L
'arbeta långsamt o. värdslöst'. Om härledningen se Wadstein
ZfdPh XXVIII, 527, — Nom. dev.: no. krakl n., adj. kraJclcn B>oss.
Af SV. diall. kraka 'kraxa' VU PPm.
p& 'S: SV. kraxa ds.
Änm. Möjligt är dock atfc v. kraxa är afledt af germ.
stammen krag- i fht. kr agil 'pratsam', ty. diall. irö^e 'kråka' (— ie.
y grak i lat. graculus 'kaja' Persson Wurzelerw. ss. 13, 194, hvar-
till vidare isl. kraka^ sv. kråka, möjligen <: ^grekn Kauffmann PBB
XII. 523). — Sannolikare är emellertid, att ordet etymologiskt
sammanfaller med nedan nämnda v. kraxa. Sv. diall. kraka 'kraxa'
o. 'harkla' är d& identiskt med ty. krachen, hvaraf krächsen 'kraxa',
o. ags. cracian, hvaraf craccttan ds.
Af no., SV. diall. kraka 'harkla'
på -l: SV. diall. kra^ckla 'harkla' VU PPm (dar härled-
ningen icke riktigt angifvits).
på '$: no. kraksa 'hosta opp' Ross, jfr äfven Rz s. 349*.
Anm. Det synes mig mycket sannolikt, att ofvan anförda
bildningar af stamraarna kraf-, liksom de af stammen krak-^ sins-
emellan äro rotbesläktade. Verben krafla o. krakla 'krypa, slåpa
sig fram' forhalla sig nämligen till likaljudande verb med bet.
'harkla, hosta' alldeles som isl. hgrkla 'släpa sig fram' till sv.
harkla, da. harhle. Grundbetydelsen har sannolikt i alla tre fallen
varit 'åstadkomma ett hårdt o. skrapande Ijud' (jfr särskildt no.
harka, isl. krafsa, holl. kraken bl. a. 'knistern'), dels genom hark-
ling, hostning o. d., dels medelst händer o. fötter, ur hvilken sist-
nämnda nyans betydelsen 'krafla, släpa sig fram' utgår.
Af no., sv. kram{m)a, jfr äfven no. kremja, kremma,
på '1: no., sv. diall. kramla 'krama, klamma' Aa., Rz. —
Nom. dev.: no. kraml f. nom. instr.; möjligen till krama; jfr sv.
krammel m. osv. Rz s. 353.
på 'S\ no. kramsa 'gripa, rifva (till sig); klamra' Aa.,
Ross. — Nom. dev.: adj. kramsen Ross.
på 't: no., sv. diall. krämta 'krama o. d.' Aa., Rz, Nn Dalm.
^sv. diall. krimta 'trycka tillhopa, vrida' (: mht. krimmen 'tryeka,
krama'), se under krim'.
Af isl. kr anga 'släpa sig fram(?)' Fr.' — på -Z: no. krangla
'träta o. d.', sv. krangla 'bråka o. d.', sv. diall. 'krypa, med möda
komma fram' Rz. Enligt Wadstein ZfDPh XXVIII. 517 eg.
'kroka sig'.
[Om no. krasla o. kratta se Ross. — Sv. kratsa, da. kradse
sannolikt lån från Igt. krausen eller ty. kratecn\
Af sv. diall. krava 'jäsa' — på -t: kravla 'sjuda, porla' Rz.
Af no. kreka, sv. diall. kraka 'krypa, kräla'
på 'li no. krekla, sv. diall. krakla ds. Ross, VU PPm. —
Nom. dev.: no. krekl n. abstr. Ross.
Af ä. nsv., sv. diall. kreta 'käbbla, smågrala' — på -?: sv.
diall. kretla ds. Rz.
Hellquist: Nord, verb på -hy -I, -r, -5, 4. 45
Af germ. ^ kri-k (samma rot utvid^ad med dental i mlgt.
kriten, mht. krtzen 'kreischen', krischen Kluge Et. Wbch under
kreischen, Persson Wurzelerw. s. 195) — på -^(?): isl. krikla 'klaga,
knota' (: |/^n«no. skrikta : ^ {s)kri).
Åf stammen krim- i mht. krimmen 'krama', ags. crimman 'in-
foga' — på 4: sv. diall. krimta 'trycka tillhopa, vrida' Ez; se un-
der krama.
Af no., sv. sbst. eller adv. kring, jfr no. kringa 'gå i en krets',
på 'k', no. krinka 'kretsa i små kretsar'..
på '1: no. kringla 'bilda en krets', sv* diall. 'kroka sig';
möjligen dock: sbst. kringla.
på -r: sv. diall. kringra 'kullra; tumla i kull' Kz; uttal:
klingra (med s. k. tjockt 1); alltså kanske metates &{ kringla, jfr
Noreen Sv. landsm. I. 359.
på Sl no. krinsa 'kretsa'. — Nom. dev.i krins m. 'krets',
på 't: no. krinta 'kretsa, rulla, trilla' Aa., Boss; möjligen till
adj. 1. adv. krin{g)t. — Nom. dev.i krinta 'liten rund skifva; liten
rask fiicka' Aa., Boss; möjligen adj. krint 'rund' Aa.
Af stammen krit- (i krital Boss) — på 4: no. kritla 'klia
m. m.' se Boss («=? da. krille <:*kridlé).
Af sv. diall. krota 'utskåra' (=isl., no.) — på -?: sv. krottJa
med dim. bet. (<%/ nht. kritteln, dim. : mht. kritisen 'einritzen, ein-
schneiden^ Kluge Et. Wbch).
Af no. kruka 'huka I. böja *sig djupt ned', jfr no. krukka^
på -Z: krukla 'gå krokigt'. — Nom. dev.i adj. kraklen.
på 'S: kruksa 'gå nedböjd, krypa ihop'. — Nom. dev.i
kruks n., -a f. nom. ag., adj. kruksen, 'dlL — Se Aa., Boss.
Af no. krympa 'klamma, krama' — på -ti kr ymta ds. Boss;
enl. Aa. afven '(sakta) harkla sig o. d.', val samma ord.
Af ett ^kräva{l) — på -1: sv. diall. kravla 'krypa' VU ÖM
s. 19 (: krava : kravla, krava =• krokia : kraka : krakla, kraka).
Af sv. diall. kumpa 'afhugga kubbar' ■— på -i: kumpla ds. Bz.
Af isl. kurfr m. 'kort stycke, stump'
på 'li kurfla 'hugga i stycken'. — Nom. dev.{^): kurfl n.
'stump' Fr. 2
Af no. kurra 'kuttra, kurra' — på -Z: kurla ds. Aa.
Af sv. diall. kvacka 'rora ihop likt o. olikt' Nn Dalm. — på
'li no. kvakla 'fiiska o. d.', se Aa., Boss.
Till stammen kvak- i isl. kvaJca 'kvittra', jfr sv. kvaka, — på
'li isl. kvékla ds. Fr.^, Vgf.
Af isl. kveina 'klaga, jamra sig'
på 'kl isl., no. kveinka ds.; no., sv. diall. kvinka (? sv.
kinka) i kveinka = sinka i seinka; no. kvinka dim. befcydelse enligt
Aa., sv. diall. afven 'gnälla, om hund' VU ÖM s. 30. — Af no.
kvinka på -r: kvinkra ds. Aa.
[Om no. kvcpsa se under hvrppe^
Af isl. kvida 'vara bekymrad', sv. kvida
4G Hellquist: Nord, verb på -h, -I, -r, -5, -f.
på '1: isl. "^Jcviäla, kvilJa (Noreen Gram. § 210), no., sv.
diall. 'sakta jamra sig, med dämpad rost kvida' Aa., Rz. Häraf
på -r: sv. diall. Jcvillra 'jamra sig, om små barn' Rz.
[Om no. kvinsa se under hvimd]
Af sv. diall. hvira 'kvida' {<:*kviSral) — p& -7: kvirla ds. Rz.
[Om no. kvirvJa se under hwcrt-y om no. kvisla under liviS'\
Af sv. diall. käka 'tala emot, gräla; skräfla'
på -/: no. kjrkla 'kifvas* An., sv. diall. kätk^a ds., äfvon
Marma, väsnas; skräfla' Rz, VU ÖM ss. 29, 40. — Noni. dcv.i sv.
diall. käckel n. 'oljud, stojande' Vil ÖM.
på 'S: sv. (diall.) käxa 'kiilta, gnata'; jfr nedan. — Nom,
dcv.i sv. käx n. abstr., sv. diall. grankäxa 'en lofsångare'.
Af sv. sbst. kake
på -r: 6V. diall. käkra 'pMägga kindkedjan på liästar' Rz.
på -s(?): sv. diall. käxa 'med munnen hastigt nappa efter'
Rz; möjligen — sv. riksspr. käxa,
Af stammen k(il[iy^ jfr anm.,
på 'S: sv. diall. kiäsa 'kälta^ Frthl Voråm. s. 165.
på "t; fsv. (Sdw.) o. nsv. käUa 'käxa, idkeligen gnata'; sv.
diall. ^skäilla; smått hosta'.
Anm. Ofvan anförda verb forutsätta möjligen grimdfor-
merna "^kaJUson^ *kalJafjan och hora då till nord, v. kalla.
Af sv. diall. kulta, se ofvan, — på -r: kal fra ds.
Af sv. diall. kämba 'hopsamla ho* — på -5: kiimsa ds.
Lund. (forts.)
Elof Hellquist.
Tvedelingen af Sakses kilder,
et genmæle.
I 1892 og 1894 udgav jeg de to dele af min ^^Kilderre til Sakses
oldhistorie", et arbejde, som jeg havde gransket p& og ført videre i
henimod en halv snes år, for jeg freralagdo det hele for offenligheden.
Det blev modtaget af forskere i alle de lande, hvor man giver sig
af med nordisk sagn forskning, med interesseret velvilje overfor bo-
gens metode, og med godkendelse af dens hovedresultater, under-
tiden med tilföjelse af, at enkeltheder maske kunde fortjæne at
undersøges på ny og mulig bedömmes anderledes *). For mig selv
var værkets afslutning og den modtagelse, det fik, en spore til at
gå videre; fra det vundne standpunkt var så meget, som endnu
under skriftets udarbejdelse syntes mig dunkelt og vildsomt, blevet
klart og simpelt. Men jeg savnede noget. Ingen enkeltmands
undersøgelse af et literært sporsmål kan være fuldkommen; ofte
er der enkeltheder at rette; altid er der personlighedens begræns-
ning i opfattelse og værdsættelse af fænomener : den skal udjæv-
nes og fuldstændiggjores af andre forskere. Jeg savnede nye arbej-
dere på mit område.
Det var mig da en glæde, at den allersidste tid bragte to
betydelige forskeres behandlinger af Sakses oldsagn. Det ene var
professor Sophus Bugges skrift om ^^Helgedigtene". Her var
min tvedeling mellem danske og norröne kilder kendt som rigtig,
enkelte af mine tanker var førte videre og gjorte rigere; på det
grundlag, som jeg havde skabt, var der opført en helt ny bygning,
imponerende i sin störreise og sin harmoni, af nordisk literaturs
udvikling ved vikingetidens overgang til den kristne tidsalder.
Enkelte fænomener var opfattede anderledes; det væsenlige for mig
var dog, at en stor filolog i min kildesondring havde fundet en
ny vej, der førte ind i den hidtil skjulte oldtid. — Lige nylig er
der fra den störste gransker af Danmarks ældre historie, professor
Jjh. Steenstrup, fremkommet et andet arbejde med modsat ud-
gangspunkt. I ''Saxo Grammaticus og den danske og svenske old-
tidshistorie'' (Arkiv XIII 103 — 61) erklærer han sig uenig med
mig både i resultatet og i den metode, hvorved det er vundet.
Her er modsigelsen da kommen så frisk og omfattende, som man
*) Jfr. anmældelser af E. Mogk i Zeitschrift des Vereins für Volks-
kunde, 1895, s. 112; af W. Golther i Literaturblatt für germ. und rom. Phi-
lologie, 1894 nr. 8, og 1895 nr. 7j af De la Saussaye i Museum, juni 1895,
s. 136; Literar. Centralblatt 1895 nr. 10; af A. O. Freudenthal i Finsk tid-
skrift 1895, 2 8. 135; af H. F. Feilberg i Danskeren 1892, 2 s. 18. Endvidere
handler herom De la Saussayes foredrag om Saxo Grammaticus med påfølgende
diskussion (Det nederlandske videnskabemes selskabs forhandlinger, maj
1895; jfr Museum, juni 1895, a. 151); Powell & Elton, Saxo Grammaticus, intro-
duction § 8 (jf. Arkiv XII s. 77); Schuck og Warburg, 111. svensk literaturhist. I
23; o. fl. [Nu tillige F. Kauffmanns anm. i Anz. f. dt. alt. XXIII, s. 137—41.]
ABKIV FUR KOROI8K FILOLOGI XIV. KT FOLJD X.
48 Olrik: Sakses kilder.
kan ønske sig. Jeg må have lov at imødegå den p& hoved-
punkterne.
Hvad gælder undersøgélsen?
Professor Steenstrup samler de fleste og störste indvendinger
mod mit skrift i følgende slutningsformaning:
^For at lære de gamle danskes forestillingskreds, deres sæder og færd
i virkelighedens verden at kende gælder det forst og fremmest om at stu-
dere Danmarks ældste overleveringer, det historisk oplevede, og dernæst vi-
kingetiden med alle dens minder i udlandets tradition. Dr. Olrik har ikke
i tilstrækkelig grad været opmærksom herpå; han har mere sans for den
poetiske skildring end for den realistiske virkelighed, og han har ladet sig
drage hen. til en enkelt side og et bestemt betragtningspuukt ved med for-
kærlighed at fordybe sig i den norröne romantiske literatur. Derved er
det sket, at hans iøvrigt s& fortjenstfalde arbejde er kommen til at göre
Saxo og den danske tradition så stor uret".
Disse forste ord om, hvorledes vor oldtids historie og de
gamle danskes færd i virkelighedens verden bor studeres, er ganske
sikkert rigtige. Og de er i den mands mund, der selv har sat så
stor en del af en smuk videnskabelig løbebane ind på denne opgaves
løsning, af stor betydning med hensyn til disse studiers art. De
er som et skriftemål om den samtale, den udmærkede forsker har
holdt i sit lönkammer med sit eget jeg om den vei, hvorpå han
skal stræbe frem mod sit livsmål. Men anvendte på det skrift, som
prof. S. her kritiserer, taber ordene deres vægt. Bogen om Sakse
har jo ikke sat sig den opgave at lære de ''gamle danske" at
kende; den bevæger sig i en meget yngre tid, 12te århundrede,
og den drejer sig om forholdet mellem den danske sagn fremstiller
og hans lijemmelsmænd. Den tager overhovedet ikke sigte på de
danske i ''virkelighedens verden" i det ene eller det andet tidsrum,
men den opsporer de digteriske ejendommeligheder i sagaer, sagn
og kvad hos det 12te årh.s mennesker.
Situationen er denne. Et sagnstof fra oldtiden, Skjoldung-
digtningen og en række lignende overleveringer, er arvet ned i
middelalderen både hos Nordmænd og Islændinge og hos danske.
Sakse satte sig, på biskop Absalons opfordring, i 12te årh.s slutning
den opgave at samle og ordne alt, hvad der var overleveretaf danske
kongesagn; og han nævner som sine kilder såvel danske som Islæn-
dinge. Her tager min undersøgelse fat; den går ud på at skille de to
arter af hjemmelsmænd. Den er på selve titelbladet betegnet som en
"tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie", ikke en tvedeling af
oldhistonen i en del, der vedkom Danmark, og en del, der ikke ved-
kom det. Det gælder for mig, i hver enkelt af Sakses fortællinger at
høre hans hjemmelsmænds røst gennem den latinske forfatters gen-
gi velser: at sanse småforskelligheder i sprog, fremstilling og opfat-
telsesmåde. Det gælder at gribe en nationalitetsforskel hos de
nordiske folk, således som den kom frem i Valdemarstiden. Hvor
lidet er de "gamle danske" i stand til at klare dette sporsmål.
Olrik: Sakses kilder. . 49
Om min ^'sans for den realistiske virkelighed" er så ringe,
&v andre dömme om. Jeg ved kan, at jeg ikke har påkaldt den
til dette arbejde, hvor det galt at opfatte hver enkelt fortælling i
dens poetiske ejendommelighed. Min metode har været at uddybe
dette spörsmäl, for så fdldkomment som mulig at løse denne op-
gave. JProf. S. foreskriver mig ikke blot en anden metode, men
også en anden opgave: ''For at lære de gamle danskes forestillings-
kreds, deres sæder og færd i virkelighedens verden at kende,
gælder det osv." Denne opgave er jo i andre og bedre hænder;
og hvorfor skulde den ikke foreløbig blive der, — og jeg gå til
den opgave, som det lå nærmest for mig at løse? Men hvor jeg
så har sat mit mål, tager min lærde kritiker iherdig sin stilling
i oldtiden for at bekæmpe min nationale tvedeling i dot 12te årh.
Jeg skal anføre nogle enkelte eksempler af den store mæogde;
og jeg begynder med et, der også har interesse på en anden made:
det er et af de yderst f& tilfælde, hvor prof. S. godkender noget
bestemt punkt af min dansk-islandske tvedeling. Det er ved for-
tællingen om de tolv Arngrimssönner.
"Således hører kampen på Samse" — skriver prof. S. — "til det aller-
ældste nordiske sa^nstof (Hyndlalj6ct sættes til det 10de årh.), den lever i
folkeviser i alle tre nordiske riger; jeg véd derfor ikke, med hvilken ret den
skulde berøves Danmark ... At Saxo har f ået den kunstigen knyttet til sa-
gaen om kong Frode, er sikkert nok: og at en Islænding delvis har
hjulpet ham med sönnernes navne, er rimeligt, men fortællingen
kan ikke derfor udskilles af dansk historie, ligesom det ikke er dansk chau-
vinisme, som har knyttet den til Danmark".
Prof. S. gör mig en lille indrommelse; og jeg kan göre ham
en stor. Jeg er fuldstændig enig med ham, både i at sagnet stam-
mer fra hedenold, og i at det så tidlig har været henlagt til Samsø
som skueplads. Men heller ikke i mit skrift lindes der nogetsom-
helst, der bekæmper eller står i modstrid til denne opfattelse.
Hvad jeg der har søgt at bevise, er blot, at Sakses fortælling
bærer mærke uf, at den er gået gennem en Nordmands eller Is-
lændings mund, inden den blev nedskreven. Det glæder mig da,
at også prof. S. ser Islændingens spor; og jeg skal gærne tro på
de af prof. S. antydede andre meddelere, når han påviser mig
deres spor.
Men ved siden af al denne enighed står vi også ved en stor
modsætning. Prof. S. vil ikke blot selv være i oldtiden, men for-
udsætter også en modstander, som vil sondre mellem, hvad der
var danske og hvad der var islandske sagn i 9de og 10de årh.
Det hedder f. eks. s. 136, i anledning af de norröne sagamænd der
fitedfæstede sagnene på vejen langs Norges vestkyst: ^'Når tradi-
tionens forhold til de norske stednavne er i den grad løst, mon
man da ikke fristes til at tro, at danske sagn er vandrede sydfra
mod nord langs den store sejlvej, og at fantasifulde sagamænd i
stednavnene langs kysten have troet at finde minder om berömte
danske helte ?'^ Jeg kan fuldstændig slutte mig til prof. S.s for-
ABKIY rOB HOBDISK FILOLOOX XIV, KT TÖLJD X. 4
50 . Olrik: Sakses kilder.
modning om, at Skjoldungdigtningen er g&et over til de sagamænd^
der færdedes langs Norges kyst, og at disse p& deres rejser har
stedfæstet den; jeg må blot tilfoje at stedfæstelsen ikke alene
gælder navne, men også gravhöje, mærkelige naturfenomener o. L
Prof. S. fortsætter: 'Torskellige af dr. Olriks egne oplysninger om
stedfæstelsemes tilblivelse skulle visselig ikke indgyde storre tillid
til disses brugbarhed som vidnesbyrd om sagnenes hjemsted"*
Denne sidste sætning er overordenlig oplysende. Når jeg taler om
sagnenes hjemsted, er det i forhold til Sakse o: hvor de blev for-
talte i 12te årh.; når prof. S. taler om hjemsted, mener han derea
skueplads eller tilblivelsessted i en i^^örn oldtid.
På lignende made forholder det sig, når prof. S. forkaster
Norges betydning for Sakses oldhistorie, og tværtimod hævder, at
Sverig spiller langt storre rolle i alle de danske, islandske og old-
engelske kilder; og dette punkt har været prof. S. så væsenligt,
at han giver sin afhandling imod mig titel derefber som tilhø-
rende "den danske og svenske oldhistorie". — Selvfølgelig er
disse dansk-svenske berøringer i alle sagnoverleveringerne mig så
vel kendte som muligt. Men netop derfor havde jeg ikke brug
for dem: jeg søgte jo i mit skrift ikke det almene, men det der
var sær li gt for "Sakses kilder". Og hvis nogen af mine læsere
var i tvivl om, at jeg i Sakses mange norske forbindelser har
fundet et for hans sagnstof meget ejenoommeligt træk, så vil en-
hver sådan tvivl være slået ned ved min modstanders kraftige be-
viser: "Lundeårbogen berører aldeles ikke Norge"; "Skjoldunga-
saga bevidner det samme"; "og disse kilders vidnesbyrd bekræftes
fuldstændig af Ynglingasaga". — Det fremgår ikke af prof. S.a
afhandling, hvori han ser granden til Sakses særlige norskhed
(jeg søger den i norske kilder); men om selve faktum kan der
ikke mere være strid.
Endnu tager jeg et sidste eksempel på min kritikers bevis-
førelse, hentet fra et sprogligt område:
"Dr. Olrik hævder, at Gathorm i Saxos Haddingssaga er norsk-islandsk
Guttormr, Goaormr; Dansk har den sammentrukne form Gormr. Det er et
af hans vidnesbyrd for at Haddingssagaen er norsk. Nu er det imidlertid
vist, at på vikingetiden danske konger eller prinser bare dette navn i dets ikke
sammentrængte form . . . Når Budolf af Fulda 854 nævner Godurm som en
dansk prins og tronfordrer, mon det så ikke er, fordi han vitterlig hed så,
og ikke fordi Kudolf havde en hjemmelsmand fra Norge? Og når engelske
og frankiske kilder om mænd, som ubestridelig ere danske, benytte former
som Gudrum, Godrum, Gurim, beviser det så ikke, at en ikke sammen-
trukken form fandtes i Danmark på den tid, i alt fald ved siden af den kor-
tere?" (s. 154).
Hertil må jeg svare: jeg er enig med prof. S. i, at den
danske prins i 854 virkelig hed Gudorm; men jeg har visse betæn-
keligheder ved at tillægge Sakses danske fortællere sprogformer,
der er ældre end Jællingestenenes.
Min modstander bebrejdede mig mangel på virkelighedssans.
Mon det dog ikke er en virkelighedssans at sætte sin opgave i en
Olrik: Sakses kilder. 61
dagklar tid fremfor i oldtidens tåger^ og at göre yejen mellem det^
jeg kender^ og det, jeg søger, så kort som mulig: fra Sakse og
til hans hjemmelsmænd. Mon det ikke er lige så god en virke*
lighedssans^ som den der fra oldtiden vil dömme om 12te årh.s
indre ejendommeligheder, sproglige så vel som literære^ eller som
angriber «n tænkt modstander^ der skal have tvedelt kilderne for
det 9de eller 10de årh.s vedkommende. — Jeg må beklage at der
er spildt så stor kraft på de sporsmål, hvorom vi er enige.
For der er nok at strides om. Hvis det er, som nogle anmældere
skriver, at min bog udtrykker noget ejendommeligt i filologisk
metode, må ikke blot jeg men alle forskere interessere sig for at
få denne prøvet og efberset i alle dens led og sammenfojninger.
Få medbringer flere forudsætninger dertil end prof. S. i sin for-
trolighed med Sakse, almene poetiske sans og betydelige viden-
skabelige person. Hermed går jeg over til de afsnit, hvor prof. S.
angriber mig der hvor jeg har taget mit stade: i det 12te år-
hundredes overlevering.
Sakse,
Fremfor alt har prof. S. det imod min metode/ at den under-
vurderer Sakses personlige ejendommelighed. Denne tanke siges i
f& skarpe ord i indledningen; den leger noder de interessante og
værdifulde bemærkninger til Sakses sprogbrug; og den bryder
frem med polemisk kraft (s. 111 O'.), idet prof. S. vil føre det be-
stemte bevis for, at Sakse ikke var ensfarvet med sin samtid. Lad
os se på dette bevis.
Wi spore p& mange måder Saxos afvigende opfattelse fra hans samtid,
han er säledes langt mere rationalistisk end den. G-uderne forvandles hos
ham til mennesker; når höjbryderne tro på kogleri, véd Saxo, at det var
blændværk, og lignende ytringer forekomme mange gange".
Jeg skal siden tale udførligere om forholdet mellem Sakses
og hans samtids rationalisme. Foreløbig vil jeg kun benægte det
forste af bevispnnkterne. Gudernes menneskelige tilværelse er
mindre vel egnet til at bevise Sakses selvstændighed. Ti den mø-
der stadig i den islandske og norske historieskrivning (Ares Is-
lendingabok, Historia Norvegiæ, LangfeSgatal, Heimskringla og
Gylfaginning); forskellen mellem Sakse og de Islændinge, han på-
beråbqr sig som sine kilder, kan da ikke være så stor. Endvidere
findes samme opfattelse i de tal rige engelske krøniker, lige fra
Beda (som Sakse ikke er ukendt med) og ned til hans egen tid;
selve den historiekyndige Lukas Englænder ved det danske hot
har vel næppe været en undtagelse fra sine landsmænds stadige
op&ttelse. Også den danske tradition synes, for så vidt den har
givet sig af med gud erne, at have opfattet dem som mennesker..
Man kendte Hoders og Balders gravhöje; ja — om vi skal tro
prof. S.s undersøgelser af kongerækkeme (s. 146 — 47) — havde
allerede en af aserne £&et plads på den danske trone for Sakses
52 Olrik: Sakses kilder.
tid. Der kan let citeres endnu flere middelalderlige forfattere, der
deler Sakses opfattelse; den var nemlig fælles for den nordlige
halvdel af Europa.
Men det står endnu ringere til med Sakses selvstændige ra-
tionalisme. Opfattelsen af guderne, som om de var mennesker, er
jo nedlagt ikke blot i ræsonnementer o. L, men i selve stoßet: kong
Hoder med en hær af Nordboer slår hele det sydlandske gudefolk
på flugt; hele rækker af myteoptrin er dannede for at fremstille
aserne som menneskevæsner af en særlig lav og smudsig art,
f. eks. den myte der begynder med Friggs tyveri og ægteskabs*
brud, og ender med at Fynboerne hånlig tager Midodin af dage.
Hvis rationalismen i disse sagn var Sakses individuelle ejendom,
havde han selv så stor en del i disse myter, at han var den egen-
lige opfinder af dem. Det vilde være lidet smigrende for hans
troværdighed.
Nu kommer vi til prof. S.s andet bevis for Sakses særlige
rationalisme. Det er fortællingen om en mand, der hed Harald,
som en nat lod grave efber skatte i en hÖj, hvor man sagde at
Balder lå begraven; pludselig mærkede karlene, at våndet brusede
ud af höjen^ gennemgravede top, og vældede ud over markeme;
de kastede spaderne og styrtede af sted. Det var höjens vætter,
der havde indjaget dem denne skræk: de havde på overnaturlig
made skabt et blændværk; ti af naturen kunde der ikke komme
kilde væld frem i den törre muld. — Hvor ejendom melig denne opfat-
telse var i 12 te årh., det kan vi nu ikke bevise med blæk og perga-
ment; derimod er den ganske på höjde med — ikke en tomme
over og ikke en tomme under — den som findes hos nutidens al-
mue, vi kan vist sige i hver eneste egn af Danmark. Af den
mængde skattegraversagn, der er hyggede over samme formel, an-
fører jeg for tydeligheds skyld en enkelt opskrift, om et par gård-
mænd i Ulborg, der vilde udgrave Stjærnehoj: ^^De var komne så
vidt, at de så randen af en stor kædel; men da blev en af dem
var, at deres gårde stod i lys lue. De styrtede da i fuldt løb ned
af höjen, men opdagede snart, at det kun var ojenforblændelse.
Skatten var dog med det samme forsvunden^\ Lignende fortapl-
linger findes i enhver samling af danske sagn; i E. T. Kristensens
^^Danske sagn'^, 3dje bind, findes 28 numre med den fælles over-
skrift '^koglerier ved skattegravning" (det anførte jyske sagn er
et af dem), og i samme værks 4de bind vil man under overskriften
'^konger begravede i höje" finde en efterslæt af lignende art. De
brændende gårde er overordenlig hyppige; undertiden giver höjens
sider sig til at løbe rundt, og skattegraveren styrter angst bort ; eller
kirketårnet står og vakler og truer med at falde ned over de gra-
vende. — Overhovedet er blændværket det middel, hvormed over-
naturlige væsner værger deres bolig mod indtrængende fjender,
lige fra det gamle sagn om Thor og Udgårdsloke, der netop på
Olrik: Sakses kilder. 63
Sakses tid blev nedskrevet på Island, og til mangfoldige former af
nntidens folketro og alverdens myter.
Findes der da slet intet personligt standpunkt i Sakses slut-
ning? Jo, hans slutningsforklaring: Hujus autem scaturiginis spe-
dem adumbratam^ non veram fuisse constat, nee db imis terræ vis-
ceribus genitam sed præstigiosa quadam administratione
productam, cum in arido Uquidos manare fantes natura non sinat,
'^Dette kildevæld var ikke virkeligt^^, og det ^^kom ikke fra jordens
indre", hvad der vi Ide stride mod naturen, at kilder ' udspringer af
den törre muld; det var tværtimod et '^blændværk^' og 'fremkaldt
ved trolddomsagtig virksomhed^', — det er Sakses standpunkt; han be-
strider den naturlige sammenhæng, og han hævder trylleriet.
Når yi vil forstå denne gamle opskrift af et skattegraversagn, må
vi se at klare os tre ting: 1) hvad der naturmæssig skete i den nat, hvor
man prøvede at udgrave Balderhöjen, 2) hvorledes det opfattedes af gra-
verne og dem, de har fortalt det, og endelig, 3) hvorledes Sakse stillede sig
til denne folkeoverlevering.
Når vi spörger, hvad der skete, da Harald og hans fæller søgte at grave
sig ind til gravkammeret i Baldershojen, må vi lade Sakses ræsonnement
fare, da det ikke støtter sig på nogen særlig viden om denne höjs indretning,
men kun på hvad der i almindelighed må anses for naturligt. Og i stedet vil vi
benytte den större erfaring fra vort århundredes mange udgravningeraf hoje.
Direktør for nationalmusæets forste afdeling, D:r S. Müller til-
skriver mig herom: "Noget ganske som det, der fortaltes hos Saxo, er ikke
passeret og kunde vel heller ikke passere. Men der kan jo meget godt ligge
noget faktisk til grund derfor, som kun er stærkt overdrevet. De véd, at
egekister ere fundne vandfyldte. Der er i gravhöjene ofte lag af faststampet
ler, som er ganske uigennemtrængeligt for vand. Ovenpå det vandtætte lag
kan der meget vel have dannet sig en hulhed (ved sammenskridning og
lign.); sådanne træffes ikke sjælden. Hulheden kan ved ovenfra nedsivende
vand være bleven fyldt, og det underliggende ler kan have holdt på våndet".
TJdgravningerne har vist, at selv ikke meget store hulheder i höjens
indre kan rumme en betydelig vandmængde, og at det endnu mere gælder
om kamret i enkelte större höje ^). Men særlig henledes tanken på vandbe-
holderen i den nordlige af de to store kongehöje i Jællinge. Ved den store
udgravning i 1861 førte man fra siden en gang ind i höjen, og da man var
nået tilstrækkelig langt, søgte man ved boring ind i mulden at træffe på
kammerets træværk. "Pludselig manglede boret modstand og trængte dybt
ind, men da det blev draget ur, fulgte en vældig vandstråle med og fyldte
hele gulvet i minegangen med vand og mudder — kammeret var nået" ^).
I dette tilfælde kendte man tilværelsen af denne vandmasse; ti fra gamle
') Kaptajn A. P. Madsen meddeler mig bl. a. om udgravningen af en
höj ved Plovstrup i Bibeegnen. Han gravede fra siden skrat ned i höjen;
da de nærmede sig midten, brød våndet frem, "det var ligesom vi £lk hul
på en åre, men det holdt jo snart op", og de øste kamret tomt med spande,
så han kunde undersøge den der stående broncealders-egekiste. — I Muldbjærg-
höjen ved Bingkøbing stod egetrækisten i vand, fordi den var omgivet af et
tæt lag. Musæeumsinspektør G. Neergaard traf i Storhöj ved Tobøl, Malt-
herred, en kærne af håndstore el. lidt större sten, 5 f od höj og 20 f od bred;
da han blottede dyngen fra siden, "begyndte vand at løbe ud mellem stenene,
jo længere jeg kom ned jo mere; jeg måtte lave afløbskanaler, og om jeg
husker ret, bragte våndet næsten en hel dag om at løbe fra".
*) Kornerup, Kongehöjene i Jællinge, s. 16; jf. s. 13 om vandmæng-
den i den søndre höj.
54 Olrik: Sakses kilder.
udgravninger var der en åben vandfyldt brönd fra höjens top ned til kammeret.
Men hvis en sådan vandmasse uventet var styrtet over udgra verne i Bal-
dershöjen, var det vel forklarligt, at de i skræk havde kastet spaderne og
var rendte deres vej.
Hvorledes vandströmmen er kommen frem i Baldershöjen eller hvor
mægtig den egenlig var, er naturlig vis vanskeligt at sige. De eneste öjen-
vidner, selve Harald og hans fæller, gravede jo ved nattetid — altså optagne
af den almindelige folketro, at kun i mörket kan man frarane vætteme
deres skatte. De gravede vel også — efter folkets skik — under anelsesfold
tavshed, dybere og dybere ind i höjens mörke indre, opfyldte af en stigende
skræk for, hvad de ukendte magter vilde göre til værn eller til hævn mod
de frække gravrøvere. Her er alle sjælige betingelser til stede for, at det,
der så hændte dem, blev forstörret i uhyggelig grad. Hvad der virkelig
skete, om der — som Sakse synes at fremstille det — styrtede en vandsam-
ling fra den øvre del af höjen ned tæt ved graverne, eller om de f. eks. side-
læns har nået höjens kammer, og våndet derfra har brust dem i møde, —
derom har de maske ikke engang været fuldt bevidste, inden de kastede
spaderne og styrtede bort, ud af höjboernes magt.
Det næste sporsmål er, hvorledes begivenheden har lydt i samtidens
beretning. Den foreligger hos Sakse, idet vi udelader hans sidste punk-
tum. I vor tid, siger han, har nogle mænd med Harald til fører ^) en nat
begyndt at udgrave denne höj, som der fra gammel tid går sagn om; men
de styrtede bort fra værket slagne af pludselig skræk. Ti fra höjens gennem-
gravede top sås pludselig en ström med mægtig brusen at vælde fræm,
styrte sig ud over de omliggende marker og rive med sig alt hvad den
stødte på. G-raverne kastede spaderne og flygtede til alle sider i angst for
at sluges af vandmassen, om de blev ved arbejdet. Således indjog ste-
dets guddomme (dii loet illius præsides o: hojvætterne) disse ungersvende
en skræk, som vænte dem af med deres griskhed og fik dem til at tænke på
egen frelse.
Så vidt indeholder fortællingen intet om blændværk. Og det tror jeg
er det oprindelige. Det ligger nærmest ved virkelige oplevelser under ud-
gravninger. Det lader sig naturlig opfatte som Sakses kilde (ti det følgende
punktum indeholder hans eget ræsonnement). Og endelig stemmer det mær-
kelig nöje med et folkesagn fra vore dage: På Hjamø blev en gang kong
Hjames höj forstyrret og et sværd blev taget bort; "men straks styrtede
vand ud af höjen, så hele landet omkring blev oversvømmet"; det standsede
ikke, for sværdet blev lagt igen.*) Sakse og folkesagnet indeholder netop
den samme stærke overdrivelse i forhold til de kendte udströmninger af
vand ved höjgravningen.
Når dette er folkesagnet eller om man vil folketroen ved Haralds
forsøg på at plyndre Baldershöj, ser vi, hvad det er. Sakse bekæmper ved
sit ræsonnement. Han forkaster den animistiske opfattelse af stedets vætter
som herrer over dets naturkræfter, og i stedet sætter han en vel så mystisk,
men mere spirituel opfattelse. Denne ændring i synspunktet er dog ikke sær-
lig for Sakses religiøse udvikling. Det er den samme, som skattegraversag-
nene over hele Danmark er undergåede. Af vandflodssagn kender jeg nu
kun dette eneste (jeg tor dog ikke udgive min viden for fuldstændig), af
blændværksagnene findes der mangfoldige. Men dette fænomen er atter kun
led i en kæde af omdannelser, der tilsammen udgör hovedforskellen på den
nyere nordiske huldreverden og oldtidens mere naturbundne alfeliv •).
') Ifølge P. E. Müller var det kongesönnen Harald Kesja (Notæ ub. 118).
') Således E. T. Kristensen, Danske sagn, IV 14 nr. 41 ; andre former
af sagnet fra Hjamehöj findes hos Thiele D. folkesagn, I * 14 og II * 48. Det
tilhører en ret udbredt sagntype: menneskerne tvinges ved vætternes plage-
rier til at give de höjtagne klenodier tilbage.
■) Jf. min artikel "Elverfolk" i Salmonsens konversationsleksikon, V
967-970.
Olrik: Sakses kilder. 55
De meddelte træk af Sakses perso^lige rationalisme synes
mig ikke stærkt overbevisende; hvorvidt de mangfoldige ^^Hgnende
ytringer^^ (s. 111) er det i höjere grad^ er der ikke givet lejlighed
til at dom me om. Blot minder jeg om, hvad det drejer sig om.
Ikke at der findes rationalistiske tanker hos Sakse — sådanne
har ogfså jeg påvist, — men om hans rationalisme giver ham
en sådan særstillinga at hans sagnstof nnddrages fra den metodiske
filologiske granskning.
Et andet af de områder, hvor jeg er gået Sakses personlig-
hed for nær, er hans anvendelse af personer til en hel ramse af
navne. Jeg har sagt, at den var bestemt ved den norröne digt-
nings forkærlighed for dette æmne. Men tværtimod, Sakses grund
til at optage dem skal alene være hans egen forkærlighed for ryt-
memes og bogstavrimets velklang; prof. S. giver en oversigt over
Sakses navneremser, for nærmere at godtgöre dette. Vi skal gen-
nemgå denne liste. 1) Den ubetinget störste række er tagen af
Bråvallakvadet, og her er både sprogmænd og historikere og
selve prof. S. (s. 119) enige om, at det er digtet i Norge. 2) De
tolv Amgrirassonner, hvor også prof S. kan spore Islændingen
som Sakses hjemraelsmand. 3) De af kong Fridlev fældede kæm-
per, der begynder som efterligning af Amgrimssönneme (Bild og
Brodde), ikke i deres Sakse-islandske form, men i den rigtige
pergament-islandske tekst. 4) De tolv brødre, hvis navne alle en-
der på -bjørn, følger en navneskik, den såkaldte navne-'Variation*' *),
som allerede i 10:de årh. eller tidligere var uddød i Danmark, og som
udviklingen af det særlig danske sprog (den gennemførte udlyds-
lov) hindrede i at vende tilbage til; på Island gælder deri mod
navnevariationen den dag idag. 5) Kong Ole den frøknes mod-
standere, deriblandt en Liotarus, der indeholder den sikreste for-
skel, der gives, på dansk og norrönt sprog. — Hvor meget så
Sakse har glædet sig ved navnerækkernes rytmer og bogstavrim,
så vidner sprogformerne, at de alle er norske.
Her er vi ved hovedpunktet.
Sakse er bunden i sine kilders indhold. Naturligvis ikke
overalt lige stærkt. For samtidens vedkommende lå livet for ham
i sin mangfoldighed; han kunde fuldt opfatte det efber sin egen
persons natur. Ved de nærmest foregående slægtled havde han en
del af samme frihed. Men til oldhistorien fandtes ikke virkelig-
hedens råstof ; alt hvilede på sagn, alt var forud bearbejdet af men-
neskeånden. Læser vi Sakses 8—9 forste bøger gennem, står side
om side hver helts levnedsløb med sit idépræg og sin gruppering
af begivenheder omkring enkelte afgörende optrin. Det var denne
sandhed, Svend Grundtvig førte frem i sine geniale forelæsninger
over 'Men heroiske digtning'^- det er den, jeg har udført nærmere
^) Gustav Storm i Arkiv XI, 199 f.
56 Olrik: Sakses kilder.
i min oldhistories 2den del. Selv prof. S. har ikke prøvet at an-
gribe denne sætning. Men så må man også tage konsekvenserner
Er sagnene der, med et episk legeme og en sjæl af idéer^ så kan
de også bestemmes af videnskaben. Og så må man tillige haske
Sakses forhold til traditionen, hvorledes han oversætter '^digt med
digt, for at gangen i fortællingen ikke skal synes opspind^ men
selve oldtidens frembringelser^^; ti '^dette værk lover ikke prunkende
gögl af ord, men trofast kendskab til hedenold^\ At han har holdt ord,
viser teksterne. Her findes kvad som Bjarkemål og Starkaddig-
tene med komposition og med tanker fra hedenold. Naturligvis
er sproget og versemålet Sakses egen latinkultur; han citerer jo
altid kun indhold, ikke ordlyd (Steenstrup s. 107 f.) Det samme
ægthedspræg hviler også over prosafortællingeme. Store og små,
sagn og sagaer^ hver ligner forst og frommest sig selv^ og kendes
tydelig fra de andre.
Den opgave, som ofte er så vanskelig for historikeren, gennem
kildeskriftet at opdage og værdsætte forfatterens hjemmelsmænd,
er for den filologiske metode forholdsvis let, når man står for et
værk, der helt grunder sig på folketradition. Menneskealdrenes
slid har jo ladet alle ligegyldige enkeltheder falde bort ; kun den
poetiske helhed har sejhed til at leve.
Grundlaget for kritiken er da ikke forfatterens person, men
stoffets episke sammenhæug. Hvad der ikke har med sammen-
hængen at göre, hvad der ikke er indesluttet i de episke træk,
tilhører derfor ikke folkeoverleveringen. Alle ræsonnementer over
begivenheden er forfatterejendom. De er det forste^ man udsondrer
for at få traditionen frem. I mangfoldige tilfælde er dette nok; i
andre røber den genealogiske eller kronologiske forbindelse af
sagnene sig som forstyrrelse af den poetiske helhed. Kun sjælden
findes der en mere indgående sammenarbejdning af overleveringerne.
Til yderligere lettelse har vi både andre overleveringer af de
samme heltesagn og en mangfoldighed af andet sagnstof, der op-
lyser eller klarer de enkelte træk eller den hele sammenhæng. —
Éfter stoffets karakter lader derfor hvert enkelt punkt sig stille
overfor sporsmålet: tradition eller forfatter?
Prof. S.s undersøgelse tager så langt overvejende sit udgangs-
punkt i forfatterpersonen. Hvad det fører til, har vi set. Netop
Eå de steder, hvor han vil vise Sakses forfatterperson i dens frie
erredömme over stoffet, fandt vi ham bunden i sagnene: myter
om gudernes jordiske liv, folkesagn om höjfolkets koglerier, og
norske navneramser, men ingen danske.
Det er nu let at se den metodiske mangel, hvorved prof S.s
eksempelsamling beviser noget andet, end den skulde bevise. Der
er jo intet i vejen for, at folkeoverleveringen og Sakse kan have
samme opfattelse. Derfor kan man ikke tage en hvilkensomhelst
tanke pa Sakses værk og fremhæve den som hans i modsætning
til andre menneskers. Det eneste rigtige er, kun at sætte det der
Olrik: Sakses kilder. 57
strider mod folkeoverleveringen som Sakses personlige tilskud. --
Omvendt kan man da ogs& sætte alt det^ der ikke stemmer med
Sakses person, som folkeoverlevering. Det vilde m&ske i sin ud-
førelse vise sig noget dristigt; men det var af metodisk interesse^
om ikke ved andet s& ved at vise, hvor usikkert et grundlag for-
fatterpersonen er i en sagnhistorisk' undersøgelse. Jeg har valgt
at tage udgangspunkt i sagnstoffet; og sagnstof har sine uskat-
terlige fordele. jMen jeg afskærer ikke mig, end sige andre, fra
de andre veje til forst&elsen af kildesporsmålet.
Selve sporsmålet påtrænger sig til løsning. Både historie og
sagnforskning m& stræbe at kende den tradition, hvorpå Sakses
værk er bygget; og den må omvendt holde sig fri for at göre en
skribent i 12:te årh. til identisk med folkeoverleveringen fra old-
tiden *). Denne adskillelse mangler i hoj grad i prof. S.s afhand-
ling imod mig; og det medfører fejl i hans opfattelse af et arbejde,
der fra forst til sidst drejer sig om denne forskol.
Så er der tillige en forskel — dog langt mindre gennemgri-
bende -- på prof. S.s og min opfattelse af Sakses person i forhold
til folkets hele karakter.
For prof. S. står Sakses mål af rationalisme som den store
personligheds undtagelse fra dagligmålet. For mig har den rod
1 en ædruelig, ikke-religiøs åndsretning, der spores tilbage til
hedenskabets mindesmærker^ der sætter sit præg på Danmarks
heltedigtning, og som ned i middelalderen brydes med helgentroen
og endelig ligger under i denne kamp. Jeg skal ikke her göre
rede for hele denne åndsretnings liv ^), men blot fremhæve, at den
har en repræsentant i Sakses aller nærmeste samtidige^ Sven Åge-
sön. Straks i sin fortale sætter han det som historikerens opgave
at undgå alt fabelagtigt {ne fdbulose videar historiam enarrare), og
han har i sin fremstilling udskudt det æventyrlige med ganske
anden hensynsløshed end Sakse. Hans oldhistorie minder i sin
afdæmpethed mere om den stil, hvori Snorre søger at tegne Yng-
lingeættens levnedsløb^ og er mærkelig fri for de fantastiske træk,
hvorved den i heltesagn bevarede fortid ellers udmærker sig. Sak-
ses oldhistorie formelig mylrer af guder og jætter og de sælsomste
*) K. Erslev, Grundsætninger for historisk kildekritik, § 24: "Her bliver
det da kritikens opgave foruden at studere beretterens karakter tillige til-
nærmelsesvis at rekonstmere de bagved ham liggende beretninger og derved
danne sig 'en mening om deres værd." Hartland, Science of Fairy Tales (Lon-
don 1891) s. 4: "The Science of Fairy Tales is concerned with tradition and
not -with literature. It finds its subjects in the stories which have descended
from mouth to mouth from an unknown past; and if referince be occaseonally
made to works of conscioos literary art, the valne of such works is not in the
art the display, but the evidence the yield of the existence of given tales in
certain forms at periods and places aproximately capable of determination:
evidence in a word, which appropriates and fixes a pre-existing tradition".
^) Jf. min- afhandling "Bunestenenes vidnesbyrd om dansk åndsliv"
i Dania 1897.
58 Olrik: Sakses kilder.
begivenheder; Iladding hviler i jættemøons favn og rider på Odins
ganger; og böjst med et forundringsudbrud følger Sakse det hele.
Selv hvor han meddeler flere opfattelser af en begivenhed, er begge
hentede fra folkeoverlevering: Harald hildetand blev af den for-
klædte Odin opægget til kamp mod Ring, men ^^nogle mælder",
at det var for at ft. större krigerfølge i døden ; -- begge disse syns-
punkter for Bråvallaslaget kendes også i islandsk (Kildeme II 91).
— Vil man se rationalisme, skal man gå til Snorres Tnglingesaga;
der er den udviklet med en mærkværdig behændighed. Der er
lagt en mængde træk til rette, for at det urimelige dog kan være
gået naturlig til; og hvis han ikke — som i de. mytologiske ka-
pitler — laver en helt anden mening ud af mytestoffet, så sætter
han det i en belysning, hvor sagnets overmennesker bliver hverdags-
agtige. Starkad den gamle bliver til en almindelig kriger, hvis
deltagelse i toget nævnes, men hvis storværker forbigås (Yngl. k.
15; jf. Sakse 279); kong Svegder, der 'Vældig i hu^' trænger ind
i den jættebygte fjældsal, bliver til en drukken konge og hans hird-
raænd, der kommer ynkelig af dage, da de går til sovestuen. — Sakses
rationalisme er forsigtigere; den vil ikke omstøbe oldtiden i den
fornuftige sammenhængs form.
Det er i det hele værd at udpege den kløft, som adskiller
Sakses og Snorres forhold til det overleverede sagnstof Snorre er
— ud fra sin forstand — herre derover; han sammenstiller og til-
danner, efter eget skön ora hvorledes det kan være gået til. Men
den, som kender de uforfalskede oldtidsskikkelser, føler, hvorledes
de presses til dværge ved at indgå i Snorres pragmatiske historie-
skrivning. Derfor er Sakse så meget kærere for den, der lever sig
ind i oldtiden, og så meget værdifuldere for forskningen, fordi hans
skikkelser får lov til at være sig selv. Her er ligesom höjere til
loftet og mere rum til siden; hans persoogalleri er så stort, fordi
han lader overleveringen komme frem i sin mangfoldighed. Der
er i disse hundreder af optrin et sammenspil mellem sagnets ånd
og Sakses fremstilling, som er vidunderlig. I hans kulturforstå-
else kan der være bristande viden, og hans opfattelse af enkelthe-
ders plads i fortællingen kan være usikker *). Men den digteriske
forståelse af hvad der er væsenligt i hvert sagn, åbner ham det
dybe indblik i den hele oldtidsverden. Der er noget digterisk i
den made hvorpå hvert enkelt sagn begejstrer ham; men den har
ikke ytret sig som hos Snorre i en komposition af slægtskæbner og
årsagskæder; det er den digterske raodtagelighed. Derfra denne
ævne til at begejstres altid på ny af sagnverdenen, og derfra denne
^) Kong Hake og hans kæmper sidder langs det dækkede '^bord" i ste-
det for langs skibets side. Sejrherren i tvekamp må på ridderlig vis løse den
oyervnndne af holm. Odinskikkelsens ejendommelighed er aldrig bleven ham
klar. — I större fortællinger som Hoders eller Erik målspages saga er en-
kelte træk forskudte fra deres rette episke plads.
Olrik: Sakses kilder. 59
trang til at leve med en skikkelse som Starkad^ ja lade sin person
smelte sammen med hans i tiltalen til den blødagtige slægt.
Der findes i prof. S:s undersøgelse (s. 107 f.) en smuk rede-
göreise for visse af Sakses forfatterejendommeligheder. Han påviser
træffende, hvorledes mangelen på citater er ejendommelig for hans
skrivemåde. Fremmede historikere påberåbes kun rent i forbigå-
ende og ikke som hjemmel for danske begivenheder. Sakses hjem-
lige forgængere aldrig. Han låner aldrig nogen sætning fra noget
skrift; og denne selvstændighed giver hans stil sit præg, ^^han er
som ingen anden^\ ''Som en eneste undtagelse/' forklarer prof. S.
'Vilde man kunne nævne de kvad, han meddeler i gengi velse".
''Men/' trøster prof. S. "dem oversætter han frit og omformer på
sin vis".
I listen over Sakses citater må dog tillfojes en forfatter,
der både påberåbes med en vægt som ingen anden og citeres ud-
førlig: "Beretningen om den svenske krig har St ark ad, der selv
var en hovedmand i slaget, forst forfattet i dansk foredrag, beva-
ret i minde mere end ved skrift; dets fremstilling, der efter folkets
skik er digtet på modersmålet, vil jeg gengive på latin." Derpå
følger en så nöjagtig gengivelse af kilden, at man i vor tid har
kunnet danne 26 nordiske strofer deraf og ad sproglig vej bestemme
ikke blot det land, men også den dialekt, hvori det er digtet.
Og Sakses selvstændighed overfor de andre kvad gælder, som prof.
S. selv antyder, væsenlig det stilistiske; som kilder er de bindende
for Sakse. "Jeg fulgte indholdot med sandru oversættelse og gen-
gav vers med vers; støttet på dem viser det, som her skrives, sig
ikke som nyt opspind, men som hedenolds frembringelser, ti dette
værk lover ikke en tom ordbram men en trofast kendskab til old-
tiden". Og endnu mere end hans udtalelser vejer virkelighedens
vidnesbyrd. Selve kvadene ligaer for os i Sakses oversættelse,
som de fra forst af er; fjæmer vi hans fj^rverige stilistiske udsrayk-
ning, træder Bjarkemål og Ingjaldkvadet frem i deres hele old-
tids-rundne form lige fra den forste strofe og til den sidste. Han,
der ellers ikke søger nogen hjemmel for sin fremstilling, der omgås
Paulus diaconus og Beda som ligemænd, af værdi for deres eget folks
historie, men uden betydning for hans, — han böjer sig for en
autoritet, han stræber at være sanddru og trofast i gengivelsen af
de gamle kvad.
"Han er som ingen anden". Ja i uhyre meget er han som
ingen anden, og dog træder han uafladelig i sine forgængeres spor,
ikke i Sven Agesöns eller Lundekrønikens, ti dem ser han bort
over, men i Starkads og de gamle danskes, som han hylder med
en sons hyldest til faderen. Bevidst eller ubevidst går han ind
i fortidens tankegang, som den er nedlagt i sagnene. Når Star-
kad taler de hårde ord for den slappede slægt, lægger Sakse sin
egen varme og glød deri; og den meddeler sig til det hele værk.
Hvad Sakse dybest vil med sit skrift, er ikke det, som står at læse
60 Olrik: Sakses kilder.
i hans fortale, men det er at forny den gerning^ som tidligst bar
fandet sit udtryk i Starkad-kvadene: for den unge Daneslægt at
fremkalde billedet af faedrenes böje livsm&l.
Så griber han pennen i sin h&nd
for at indgyde nutid oldtids ånd.
Denne bane var da ikke ny, dengang Sakse valgte sig den
som sin. Den blev afstnkken^ da den danske olddigtning skabte
sin mærkeligste helteskikkelse.
Sakses forhold til overleveringen fra fædrenes dage er beteg-
net med det ord trofasthed. Han er den lille, er den tjænende
ånd for hvad stort et helt folk har frembragt. Og han kan göre
denne geijiing, fordi han har så dybe rødder i sit folks liv: han
tilhører det ved sin byrd og er opvokset med dets tankeverden,
han suger sin livskraft både af fædrenes overlevering, og af den
stordåd, der rejser sig omkring ham. Hans person har levet og
udfoldet sig sammen med så meget af det vægtigste i 12te årh.s
danske kultur. — Dermed er det ikke min mening, at han også
skulde skrive årstalrækker, fordi en Lundekannik omarbejdede Köl-
nerårbøgeme. I den formelle dannelse tilhører han en ny antiki-
serende 'retning og er ubetinget nået videre end nogen af sine
landsmænd; men ved siden af denne latinske Saxo med tilnavnet
Grammaticus, der repræsenterer den store personligheds undtagelse
fi^ middelalderens literatur, er der den danske Sakse Sællandsfar,
med en fader og en farfader i Valdemars hær, og selv stående på
traditionens top. Hvor mon den störste ejendoramelighed ligger?
i den stil, han skabte, eller i det brud med tilvant kultur, der skød
lærdommen til side og gjorde sig til ét med hjemmets overlevering?
Vi kan dog skyde sporsmålet hen til kommende slægter at
svare på. Dets løsning er ikke så vigtig i denne sammenhæng.
Overleveringerne.
Den historiske virkelighed i oldtiden og Sakses person det
er prof. S:s to holdepunkter gennem næsten hele afhandlingen.
Den mundtlige overlevering, som ligger imellem dem, bliver uafladelig
borte for hans bevisførelse; Sakse og oldtiden tager hinanden
hånd i hånd.
Han samler således en mængde samfundsforhold i Danmark,
der var beslægtede med fostbroderskabet, og slutter deraf: ^*Når
derfor Saxo i sin oldtidshistorie idelig vender tilbage til at tale
om fostbroderskab, da er gründen åbenbart den, at han taler om
en i Danmarks fortid foreliggende virkelighed^\ Og han fortsætter:
*^Når vi fremdeles hos Saxo så ofte træffe vikingernes krigspuds,
er det, fordi han kender vikingetidens virkelige forhold og ikke
fordi han låner af fornaldarsagaer^^.
Jeg er herom så uenig med prof. S., som to mennesker kan
være det med hinanden. Sakse kender hverken vikingetidens vir-
Olfik: Sakses kilder. 61
kelige krigspuds eller noget som helst andet af dens virkelige
forhold; ti den var endt 200 år, for han skrev sit værk, og hvad
der var levnet ham af den, var nogle runesten, som hau ikke en-
gang synes at have benyttet. Alt hvad han mælder om krigspuds,
grunder sig på sagn, og hver eneste gang han nævner fostbroder-
skab, har han sagnets hjemmel, men ingen foreliggende 'Mrkelig-
hed". Når, forste gang, Sakse fortæller, at den enqjede gubbe
kommer til Hadding og bringer ham i fostbroderskab med vikingen
Liser, så er det fordi sagnoverleveringen om kong Hadding for-
talte, at den enöjede gubbe kom og bragte ham i fostbrpderskab
med Liser. Når Sakse lader den unge kong Pridlev skænke den
sårede røver Bjørn livet og slutte fostbroderskab med ham, er det,
fordi den Fridlevsaga, han kender, lader kongen skænke Bjørn
livet og slutte fostbroderskab. Og således på hvert eneste punkt.
Prof. S. forsikrer også, at det er på grund af Sakses virke-
lighedssans og kendskab til oldtidslivet, at han giver oplysning
om alle stænder og livsforhold; ^^den hamrende og pustende guld-
smed, den simple almuesmand, eremitten i sit enebo, stodderkongen,
den usle saltkoger ved stranden — om dem alle høre vi på sit sted'\
Her er uenigheden mellem prof. S. og mig: hvem har givet
dem disse steder? Br det i kraft af Sakses ^^levende fantasi'' og
''dybe forståelse af oldtidens liv'', at guldsmeden løfter sine frække
hænder mod den danske kongedatter, at Ole den frøkne forklæder
sig som stodderkonge, og at kong Hjarne lever som saltkoger? Eller
har traditionen givet hvert eneste af disse træk sin plads? Er
fugleskræmsel-figuren kommen med i Jarmunriks historie på
grund af Sakses landbrugsinteresser, eller fordi den frelste konge-
sönnens liv? — Mon der dog ikke kan blive enighed om, at det
er traditionen, der gav disse enkeltheder plads i den danske kon-
gehistorie, og at Sakses ros i så henseende er den negative, at
han ikke udelod dem?
Folkeoverleveringen må da svare for alle disse episke enkelt-
heder; eller rettere: hver folkeoverlevering må svare for sine.
Dette er selvindlysende. Og betydningen af dette forhold
er også klar for alle dem, der har givet sig af med folkedigtning,
eller er vante til kildekritik af historiske skrifter. — For de læ-
sere^ der ikke er det, kan jeg oplyse sagen ved et eksempel.
Går vi Sakses historie igennem viser det sig, at fost br od er-
skaberne er særlig fremtrædende i Norge: Frode fredegod
er næppe landet i Norge, for han hører en kæmpe kvæde inde
i höjen hos sin døde fostbroder; Frodes son Fridlev har til forste
bedrift at drage til Norge og i kamp vinde sig en fostbroder, og på
hans næste Norgéstog optages atter en norsk fostbroder. Deri-
mod sluttes det egenlige fostbroderskab ^) aldrig i Dan-
mark eller mellem to danske indbyrdes.
^) Jeg undtager herved det fostbroderskab, der blot tjæner til bekræf-
telse af en familiepagt (Kilderne I 62). En art fostbroderskab omtales til-
62 Olrik: Sakses kil Jer.
Her nytter det ikke at søge gründen i det virkelige liv; ikke
en gang prof. S. vilde finde det rimeligt, at de gamle danske havde
haft mindre at göre med fostbroderskab end Nordmændeme (Steen-
strup s. 122). Og lige så ngörligt er det at lade Sakse personlig
fraskrive de danske fostbroderskabet. Granden er derimod ganske
simpelt at nogle overleveringer har större interesse for fostbroder-
skabet end andre har. Og disse overleveringer er — af en eller
anden grund — de samme som har særlig interesse for Norge.
Mit literære materiale.
Den forste indvending, der rettes imod mig, er at jeg til sam-
menligning med Sakse bruger de islandske fomaldarsagaer, der er
skrevne i 13:de årh:s sidste halvdel, i 14:e årh. og endnu senere.
Nu vel. Så lader vi dem fare, og vi inskrænker os til et
par kilder, der tilhører Sakses egen tid, den islandske Skjoldunga-
saga og to danske kilder, Lundekrøniken og Sven Ågeson. Alene
ud af disse kilder vil vi kunne bevise alle hovedtræk af den natio-
nalitetsforskel, som jeg har påvist udførligere med et större ma-
teriale (§ 3—19 i ^^Kildeme til Sakses oldhistorie^^ 1. bd.).
[§ 3. Personer og personnavne.] Tager vi hovedfortællingen i den is-
landske Skjoldungasaga, stykket om Bolf krake, vil man mærke, hvilken
mængde af personer, slægtskabsforhold og skæbner der er slyngede i hinan-
den. Her er en hel stamtavle af Skjoldunger, der optræder som konger eller
med krav på riget, jævnsides med Rolf og Helge: Ingjald, der fælder Halv-
dan og selv fældes i faderhævn; Ingjalds tre soner, der hver på sin made
er vævet ind i Bolfs historie; her er også forskellige bersærker og forskel-
lige døtre af Bolf, som de bliver gifte med; her er en norsk konge, som
tjæner til at slås ihjel af bersærkerne; her er tolv svenske kæmper, som
tjæner til at en af Bolfs bersærker slår de seks ihjel; og her er — for at
nævne nogle flere af bipersonerne. — Hroars dronning, den engelske konges
datter, og Geirthjof, den saksiske dronnings mand, hvis hele virksomhed
indkrænker sig til at være "bortrejsf, dengang han kunde have grebet ind
i handlingen. Sagaforfatteren sparer ikke på personer og navne; og så er
desuden dette stykke historie kædet i andre stykker, både forudgående og
efterfølgende, så de tidligere slægtled føles i deres efterkommere og virkninger.
Tag som modsætning Lundekrønikens fremstilling af Bolfs historie.
Kun en lille kreds af hans nærmeste — sagnets faste hovedpersoner i alle
fremstillinger -r- er på scenen ^).
Eller tag Sven ^gesöns udförligste fortælling, Uffekampen, med få per-
soner og endnu færre navne. Tag Svens eller endnu tydeligere Lundekrø-
nikens sagnrække, hvor den ene handling altid er fjærnet fra skuepladsen
for en ny begynder.
Og kast endnu et blik på den islandske Skjoldungrække, med disse
mængder af personer, der står i genealogiske situationer men i^^tet udretter;
se på kong Leif og hans syv sönner, alle med navne på -leif, af hvilke den
der udretter mest blot bliver slået ihjel af en lykkeligere medbejder: person-
ramsen og statistvæsnet i sin ægte skikkelse.
[§ 4.] Og nu krigene, Danmarks nationalkampe mod den indvældende
folkemagt på sydgrænsen er for Sven Ågeson de store begivenheder i Dan-
lige som bestående mellem Orvendel og Englandskongen, og mellem kong
Hadding og kong Hunding.
*) Kun en "gamle Bolf" er tilfojet, som stum person, vistnok fordi
dansk opfattelse fandt det nødvendigt at lade Bolf arve sit navn efter nogen.
Olrik; Sakses kilder. , 63
marks historie: Uffes og Tyres forsvar, den ene ved sværd og den anden
ved kløgt. Lundekrøniken lader selve det danske rige stiftes ved sammen-
slutning til grænsens forsvar og nærer et umiddelbart folkehad mod Tys-
kerne (Hjarvard er tysker). — Skjoldungasaga kender ingen grænsekampe;
og p& trods af oldkvadene gör den Frodes banemand fra en tysk konge til
en svensk jarl.
[§ 5. Skuepladsen.] Den islandske kilde sætter oftere de danske be-
givenheder i forbindelse med Norge, ikke sjælden p& en for Normænd særlig
smigrende made. I sagnens hovedstykke^ Bolf Krakes historie, er den ene
af Bolfs ypperste kæmper, Bodvar Bjarke, en Nordmand; i det andet afsnit»
der gruppere sig omkring Starkad, er ikke blot denne kæmpe en Nordmand,
men sagnets ideale kongeskikkelse, Åle den frøkne, göres til Nordmand p&
mødrene side. Også Bagnar lodbrok er af norsk slægt gennem sin moder.
Norske kæmper afgör Bråvallaslagets udfald. I Danmark optræder norske
konger; og danske konger eller kæmper overvinder et par gange norske kon-
ger fra TJplandene. — De hjemlige danske kilder har den störste modsæt-
ning dertil, som kan tænkes: Nordmændene optræder hverken meget eller
lidt, men slet ikke ^).
Lige 8& ejendommelig er den islandske sagas lyst til at udstrække
skuepladsen. Helges elskovsæventyr foregår i Sakslands kongsgård, Hroar
er derimod den engelske konges svigerson, Skulds husbond Hjörvard er konge
på Ølånd; Bolfs kæmper øver bedrifter i den norsk-svenske fejde på Væner-
isen, og enkelte af dem kæmper endnu videre omkring på egen hånd. I den
tilsvarende danske kilde indtager Låland og Skåne pladsen i stedet for Saks-
lands og Ølånd; og gennem hele den danske overlevering går en lyst til at
holde sig indenfor landets egne grænser. Hermed hænger det sammen, at
de danske kilder stadig kender det samme rige, Danmark mellem Ejder og
Kattegat, allerede under de fjæmeste sagnkonger lige så stort som på for-
fatterens egen tid. Islændingene tumler med den rigeste politiske afveksling
af småriger, der forenes, der udbreder sig over nabofolkene, der på ny split-
tes i småstater og munder ud i store erobingsstater (se Skjold, s. 158—59).
Hvor danske kilder antyder erobringsriger, er det så underlig kortfattet og
glimtvis: Sven lader kong Olaf rejse indtil på hin side Donav, Lundekrøni-
ken lader Harald hildetand herske "indtil Middelhavet". Det er, som om
sagnet skyndte sig tilbage til sit moderland. Man mærker også ensidighe-
den i deres «robingstanker: der findes aldrig nogen forbindelse med de vest-
ligere lande, medens Islændingerne er optagne af gamle danske riges i Eng-
land »).
[§ 6.] Ikke blot de danske stedsnavne er talrige i de danske kilder
og fra flere egne af Danmark; men de er virkelige stedsfæstelser, for-
tællinger om^ hvorledes de nu synlige eller kendte forhold er blevne til og
står som levende minder om deres oplav.
Danmark har navn og oprindelse fra Dans forsvar mod Tyskerne og •
det følgende kongevalg.
Daneryg (af jysk "ryge", stor sten) har navn (og oprindelse som hyl-
dingssten for danske konger?) fra at Jyderne her hyldede kong Dan.
Danevirkes oprindelse forklares gennem sagnet om konung Tyres
list overfor kejseren. (Sven).
^) '^Lundeårbogen, der har danske sagn, berører aldeles ikke Norge*^
(Steenstrup s. 156). IJdtalelsen er lidt ensidig ; ti ved siden af Dan står hans
to brødre Nore og Østen som antydning af de nordiske folks fælles udspring.
Men den er væsenlig rigtig. Meget karakteristisk indvandrer Fridlev ikke
"fra Norge", men "fra nordlige egne".
^) Halvdan snjalles, Ivar vidfadmes, Harald hildetands og Bagnar
lodbroks, desuden Halvdan Ylvings rige, og Hroars svigerforhold til den en-
gelske konge (det er dog forst Hrålfssaga, der lader ham herske i et engelsk
rige).
64 Olrik: Sakses kilder.
Boskildes oprindelse forklares af at kong Bo flyttede en købstad Hø-
kækøping til Isefjord. Her er en dobbelt stedfæstelse, idet også Hekæ-
bjærg "nu en øde bakke" skal være levning af den tidligere købstad.
Lejres kongehöje er opkastede over Datij Bo og Mal dan.
SJculdéløv i Hornsherred ved Boskilde har navn efter Bolfs søster
Skulds gård.
'J^rø (Thoruø) har navn efter kong Helges viv Thora; hendes samt
hendes fader gamle Bolfs og kong Helges gravhöje flndes der.
Hethæby er gründet af og opkaldt efter dronning Heth, der havde
været kong Haralds mærkesfører i Bråvallaslaget. (Dette sagn flndes alle-
rede hos Ælnod, o. 1120; SBD, lu 351 «= D. helg. levned 57).
Kon et par begivenheder er stedbundne på lidt svagere made (uden at
stedets navn eller tUstand skabes af sagnets begivenhed) : Jyderne, der kalder
Dan til hjælp, værger sig ved et træbulværk "hvor nu Dannevirke er"
(Lund.); og Uffe kæmper på en holm i Ejderen (Sven). Men af en tredje
krønike, der endnu er fra 13de årh., Bydårbogen, får vi at vide, at for Sønder-
jyderne var også disse sagn fuldstændig stedfæstede: Jyderne hyggede Ko-
virke, og Dan sejrede der over den fremmede konge; fra kongesönnemes
tvekamp ved Ejderen stammer Kunengikamp. (Som bekendt indeholder Byd-
årbogen endnu adskillige stedfæstelser fra forskellige egne af Danmark:
Lusehöjen med kong Snjos død, Boaen med Starkads sværd, der blinker i
våndet).
Den islandske overlevering danner en fuldstændig modsætning til
disse danske kilder. Den mangler helt disse ubetydelige steder, der kun in-
teresserer ved det sagn, som knytter sig til dem (Høgebjærg, der "nu kun
er en øde bakke"). Af de ægte stedfæstelser, de der fortæller stedets oprin-
delse, flndes kun Danmarks samling ved Dan — i svag og farveløs gengi-
velse. Ellers indskrænker stedbundetheden sig til, at forskellige begiven-
heder eller kongernes ophold henlægges til oldtidens berömte kongesæder,
hyppigst til Lejre, én gang til Jællinge og én gang til Bingsted ^). Ellers
må landsdeles navne erstatte kendskaben til de egenlige stedsnavne: Frode
den fredsomme bliver stanget ihjæl af en hjort og "begravet i Sælland",
Helge og Hroar skjules på "ea ø ved Skåne". Så er der anderledes liv i den
norske stedlæggelse : Hring er ved ofringen i Skiringssal og bliver indtagen i
Alfsols skönhed.
[§ 7 ff. Det overnaturlige,] Af overnaturlige væsner flnées i danske
kilder kun et eneste, jætten Læ på Læsø, ikke knyttet til nogen af den
egenlige kongeslægt; men en halvkomisk figur i skæmtesagnet om kong
Snjos herredömme *). Karakteristisk er det ligeledes, at selve "Snekongen"
(kong Snjo) har afstroget sit jættevæsen og er bleven en rent menneskelig
tyran; kun af hans navn og af ligheden med den islandske "Snær konungr
enn gamli" kan forskeren slutte sig til hans væsen i en ældre periode af
digtningen.
I modsætning dertil knytter den islandske overlevering til hver eneste
lidt mærkelig Skjoldungkonge enten overnaturlige væsners indgriben eller dog
et forhold til de hedenske guddomsmagter. Den menneskelige heltedåd dukker
op af et hav ,af mytologi: Om Skjold vides intet andet væsenligt, end at
han er Odins son, ved Frode kendes kun guldaldersfreden, guldkværnen og
de to jættemøer, der tvungne over ævne maler ulykken frem over ham og
^) Det sidste kendes kun i islandsk overlevering som kongesæde (Bugge,
Helgedigtene s. 126). — Jeg bortser fra stedsnavnene i Fas I 378 som grundede
på Bråvallakvadet; og ligeledes bortser jeg fra Hrings höj, da sagamanden
næppe selv véd, hvor den ligger.
^) Min kritiker vil derimod bevise de danske Skjoldungsagns forkærlig-
hed for jætter ud af Beovulfskvadet. Men det var et halvt tusend år fbr
Sakse, at de danske sagn vandrede til England; og mange af de bedste for-
skere mener, at Beovulfs troldekampe slet ikke er danske.
Olrik: Sakses kilder. 65
hans æt: hele slægtens senere skæbne læres af de oyernatorlige magters be-
stemmelse ^). — G^år vi til enkeltheder, ser vi hvor nær de islandske Skjold-
ungsagn er stemte sammen med Islændingenes øvrige heltedigtning. Odin
optræder i menneskeskikkelse [§ 8] snart som heltens hjælper, snart som hans
dødsbringer, — ganske som i Volsungslægten — på Eolfs XJpsalafærd, ved
Bolfs fald, ved Ivar Yidfadmes død og i Bråvallaslaget. Også opfattet som
jordisk hersker [§ 9] optræder han i hvert fald i Skjoldungas yngre re-
daktion; (fra Snorre og flere kilder er denne tanke jo ellers kendt som gængs
p& Island 1 Sakses tid). Forholdet til hedensk gudsdyrkelse [§ 16] berøres
ofte: Fridleiv tror på sine våben og egen styrke, og tillader hverken biUed-
d3rrkelse eller trolddom i sit land; også hans kæmpe Starkad får lede til
offerskikkene i Upsal; derimod er Fridleivs son Frode om natten til stede
ved gudeblotet, da hans fjender dræber ham; Hring ser Alf sol ved offer-
festen. Hermed hænger interessen for hedenske gravskikke sammen: Dan
lader sig jorde med hest og rustning, og grundlægger derved ''höjalderen'';
Hring sejler på det brændende skib ''til Odin". Trolddom er almindelig:
Skuld vækker døde op; Hildetand göres usårlig; Eystein søger hjælp af en
troldko. Endnu Kagnar Lodbrok bærer i alfebyrd og ormekamp de over-
naturlige mærker.
Overfor denne interesse for gudetro og kultus stikker det sælsamt af,
at Sven Ågeson ikke mælder andet om oldtidens religion, end at ''det overtroiske
hedenskab nöjedes med at lægge vind på manddom" ^). Denne sætning ka-
rakteriserer aldeles glimrende hele Svens sagnstof: oldtiden er alene de
gamle kæmpers tidsalder; det er dens "hedenskab".
Ikke med samme fylde og ktarhed, men dog med umiskendelige karak-
termærker kan vi følge det poetiske udvalg af menneskelivets optrin, Forn-
■aldarsagaemes forkærlighed for elskovsmotivet ind imellem ancGrø oplevelser
antydes ved heltenes gentagne giftermål : Bagnars med Tora (efter orme-
kampen) og siden med Aslog, Hrings med Alvild og derefter bejlen til
Alfsol, Fridleivs giftermål med hans retmæssige hustru og senere bortfø-
relse af Oplandskongens datter. De af Sven Ageson antydede sagn om
"dattersönner" (o: Siklingslægten) danner modsætning dertil ved den alt-
optagende elskov [§ 11]. Den ulige opfattelse af kvindens selvstændighed
[§ 12, sl^oldmøer], møder i de to fremstillinger af Harald Hildetands liv;
den danske nævner skjoldmøeme med ære som Haralds bannerførere i Brå-
vallaslaget og hæ ver en af dem til Danmarks dronning; den islandske har
en fortælling om det skadelige i at gi ve kvinder land og krigsmænd; og siden
lader den (efter Bråvallakvadet) Haralds skjoldmøer blive til skamme i slaget.
Også et af sagastilens ejendommeligheder møder os her: lyrikken, der
i stemningsspændte optrin bryder igennem prosaens jævne gang [§ 19].
Sagnar kvæder i Elias ormegård; Lodbroksönneme giver deres sorg luft i
en række af lausavisur (Fas I 348); Rolf krake taler i poetiske udbrud i
Adilses hal. De danske kilder indeholder ikke stærkere udtryk for stem-
ning, end replikken kan rumme.
Der er noget gavnligt, noget opdragende og klarende, i at
lade en metode vende tilbage til sin begyndelse og løse en ganske
simpel opgave med et ganske lille stof. En sådan tilbagevenden
er det at stille de danske og den islandske Skjoldungkrønike ved
siden af hinanden, så at forskellen i opfattelse og sagnbehandling
træder frem. De ''tvedeler^^ sig efber nationale ejendommeb'gheder
med umiddelbar klarhed. Og rammer de ikke fiildt så stort et
*) Således i Skjoldungas ældste redaktion, bevaret i Edda; det yngre
udtog afdæmper og rationaliserer for at få slægten på en mere historisk
grund (Skjold, s. 153).
») SED I 45: quum soli strenuitati t)anc superstitiosa gentilitas operam
satagebat impendere.
ABXIV TÖB K0»Dt8X flLOLOOI XIV, KT fÖLJD X. 5
66 Olrik: Sakses kilder.
antal af kendemærker^ som der kan fremdrages af Sakses rigere
stof, så viser de dog de vigtigste og mest overbevisende rækker
— politiske, geografiske og mytiske — med skarpe omrids og et
mærkelig fnldstændigt stof. Tvedelingen af Sakses kilder er gründet
på^ og den kunde have været gennemført med, alene de danske
og islandske Skjoldungsagn i optegnelser fra Sakses tid.
Men jeg tog så meget större et materiale, fordi jeg ikke
vilde fremdrage de individuelle forskelle, men påvise den nationale
digtretning i dens udfoldelse. Forst og fremmest tog jeg hele
den islandske heltedigtning^ fornaldarsagaerne, til sammenlig-
ning. Jeg betragtede denne digtning som den alment-norröne
digtart, den norsk-nationale; i mange århundreder helt ned til vor
tid har den været den vigtigste poetiske næring for Nordmænd^
Færinger og Islændinge; dens æmner er så mærkelig lidt bundne
i tidsforhold: oldtid og middelalder har hver sin store del i deres
tankeverden og ingen af dem ejer den helt. Men jeg havde tillige
en anden ret, den kronologiske. Jeg påviste med citater af lite-
råturen, at de i særlig grad var det 12te årh.s digtning, hvordan
æventyrsagaen med Sverre (dengang storætterne brødes) hævede
sig i hojsædet på bekostning af de heroiske traditioner, og at de
kritiske Islændinge om end nølende og tøvende bojede sig for den&
magt. Jeg gjorde opmærksom på» at ikke alle det 14de og 15de
årh.s sagahelte var kendte på denne tid, men kun en vis gruppe,
nemlig digtningens norske yndlinge fra vikingetiden; og jeg viste,,
at de redegörelser for fomaldarsagaers indhold, som vi havde i
literaturværker fra 12te og 13de årh. (f. eks. Egilssaga, Målshåtta-
kvædi, Sturlungasaga) netop fremviste de formationer, som jeg i
Sakses oldhistorie betegnede som fornaldarsagaer. Og endelig på>
viste jeg, at det var den samme kreds af norske fomaldarhelte, der
optrå(ite eller antydedes i selve Sakses sagaer: Odd fra Jæderen
eller Orvarodd, An bueskytte, Asmund, og skibet Skrauti fra Sorle
den stærkes, Ouse Finnekonge fra Ketil hængs saga (I 67). I
overensstemmelse dermed viste jeg (I 41), at i et af de allervig-
tigste '%rnaldarsaga-æmner^' — jættemøelskoven — stod Sakses.
Haddingsaga på samme trin som Ketil hængs saga, men på et
andet og ældre trin end hovedmassen af det 14de — 15de årh.s.
yndlingsliteratur. Deri mod betonede jeg Haddingsagaens overens-
stemmelse med Dovresagnet, der havdes i literaturværker samtidige
med Sakse. Det er da ikke rigtigt, hvad prof. S. skriver, at jeg
bruger de '^sildigfødte^' fornaldarsagaer som grundlag for min be-
stemmelse; (nogle af dem er ganske vist ^^sildig skrevne^'; men
det er noget andet). Det er endvidere mindre rigtigt, når prof.
S. bebrejder mig brugen af 13de årh.s fornaldarsagaer, fordi 'Vid-
dertiden med alle dens ejendommeligheder var brudt ind over
landene i Norden*'; ti for Islands vedkommende sker dette indbrud
omkr. år 1300, og sidste halvdel, af 13de årh. rummer en meget
væsenlig del af Islands klassiske sagaskrivning. Det er også und-
Olrik: Sakses kilder. 67
g&et prof. S. at jeg lige fra forst af har skelnet mellem to arter
af norröne fornaldarsagaer, de gamle oldtidsrandne^ der bl. a. har
& eller "ingen overnaturlige væsner, og de talrige æventyrlige
fornaldarsagaer i middelalaerlig stil, der med særlig lyst tumler
sig i jætteliv, trolddom osv. Og endelig til syvende og sidst
mærker prof. S. ikke, skont det er sagt både i § 1 og mangfol-
dige andre steder, at mit norröne sammenligningsstof slet ikke er
fomaldarsagaeme alene, men hele den islandske sagaliteratur, at
jeg med forkærlighed har eiteret den klassiske literatur for alt,
hvad der hed almindelig poetisk stil og virkemidler. Det lyder
noget overraskende, n&r prof. S. beder mig hellere at sammenligne
med "sagnpersoner i sagaerne fra Saxos samtid eller allernærmeste
e,ftertid''; ti jeg har jo uafladelig gået til Snorre, Styrme praBst,
Agrip, Landnåma og Islændingesagaeme, især deres forfædre-afsnit,
Målshåttakvædi^ Håttalykill osv. for at i& at vide, hvilke sagn-
skikkelser og sagntræk der var kendte og særlig yndede o. år 1200.
Det havde været frngtbarere, om prof. S. var kommet ud
over det at ''have betænkeligheder ved mit ene sammenlignings-
led'' og i stedet havde set lidt nærmere på mine islandske kilder.
''Men har jeg således betænkeligheder", siger prof. S. "ved
det ene sammenligningsled, da blive disse end större ved det andet.
Dr. Olrik gör nemlig Saxo til et med dansk historisk tradition,
dansk forfatterskab og dansk ånd og opfattelse i det 12te årh. og
tidligere".
Den ene misforståelse heri — forvekslingen af Sakses sagnstof
og hans egen forfatterperson som redaktør deraf — har jeg alle-
rede för påvist. Men der er en anden, som i denne sammenhæng
er lige så uheldig. Der hvor jeg (i § 2) opstiller den danske stil
som modsat islandsk, tager jeg jo slet ikke mit udgangspunkt i
Sakse, men jeg 1) definerer den danske stil ud fra oldsagn hos
Sven Agesön og i Lundeårbøgerne, 2) jeg påviser den samme stil i
samtidig historisk tradition, 3) og 4) jeg forfølger overensstemmelser
hermed i særlig typiske træk i Sakses heltsagn og i folkesagn. Ved
enkelte senere lejligheder (men ikke her i indledningsstykket) har
jeg vist, at de regler, som vi møder i dette sagnstof, genfindes i
folkeviserne; ti det har været mig om at göre, at de enkelte træk
— ligesom ved de norröne sagaer — fremtrådte som led i en hel
national kultur. Loven udledes af et stof udenfor Sakse; med lempe,
lidt efter lidt, bringer jeg den da i anvendelse på Sakses sagnstof,
hvorom jeg på forhånd véd, at det er maske dansk, maske islandsk.
Prof. D. omtaler mig som en mand, der har særlig megen
islandsk læsning og derfor er kommen til dette ensidige resultat
med Islændingenes store betydning for Sakse. Men der har været
mange mænd med fuldt så stor islandsk læsning, der læste Sakse
uden at ane andet end god dansk i hans sagn. Forskellen er nok
snarere den, at jeg gik til at granske Sakse efter at have under-
søgt alt hvad der var af dansk sagnhistorisk tradition vedrørende
68 Olrik: Sakses kilder.
oldtid og middelalder. Jeg satte den hjemlige sagndannelses be-
skedn^ vånd til Sakses store klippevæg af oldhistorie; og fjældet
åbnede sig.
''Æmner og stiV\
Prof. S. gör mig den ære at rose min poetiske sans. Og
siden gentager ban disse ord^ idet han let ironisk bemærker, at
min umiddelbare følelse har set rigtig på trods af min teori; idet
jeg i det specielle skrift roser Vermunds optrasden på Ejderøen
som den fineste blomst af dansk fortellekunst^ medens jeg i det
indledende overblik regner den stærke udvikling af sådanne virke-
midler til norsk-islandsk sagastil. Jeg skal give ham ret i denne
ind vending. På dette område, hvor de almenmenn^skelige poetiske
midler gör sig gældende, har jeg ikke skarpt nok fastholdet den
flygtige grænse eller gradforskel, der skiller den danske sagnfor-
tæller og den islandske sagamand, den mindre og den mere be-
vidste kunstner. Men derfor er ikke den hele inddeling efter det
forskellige udtryk for virkemidler ne forfejlet. Sætter vi Uflfesagnet
overfor et optrin som det hvor Lodbrokssönnerne får deres faders
død at vide, mærkes den forskel, der skiller den danske sagnfor-
tælling, selv i dens fineste udformning, fra sagamandens legen med
sin færdighed i at karakterisere begivenhedens virkning på de for-
skellige naturer. End mere da overfor Njalssagas tingscene. Jeg
ved, at jeg i denne forske! på dansk og norrön literatur har ud-
talt en følelse, der ikke blot er min, men rører sig med samme
umiddelbare styrke hos andre.
Såfremt prof. S. tillægger mig blot noget af den sans for
sagnenes sjæl, som han taler om i sin indledning, vil han ikke under-
kende dette vidnesbyrds vægt. Min tvedeling gennem kulturtræk,
sprogformer og meget mere er jo ikke gennemført på trods af min
umiddelbare sans, men tilskyndet af den. Forud for alt det andet
ligger den tid, da sagnene selv fortalte mig det; ikke de sagn,
jeg kendte fra min barndom, heller ikke de hvor jeg på anden
made var herre over stoflTet. Men de digtninger, jeg forste gang
stod ansigt til ansigt med, de talte så jeg måtte tro dem, de
tvang mig til at blade tilbage i bogen, at rådsporge hver enkelt
af de gamle kendinge, om han var i slægt med den eller den.
Siden prøvede jeg mit resultat på strængere filologisk vis.
Jeg fremdfog nye kilder og vurderede dem, og jjåviste ud af dem
de forskellige hovedretninger i Skjoldungoverleveringen; gennemgik
sprogformerne; målte sagnenes myteverden, deres kulturhistoriske
viden, og deres geografiske område. Og alt imens søgte jeg at
sammenfatte mit forste almenindtryk i bestemte kendemærker.
En støtte ander denne udarbejdelse fandt jeg i Heinzels Be-
schreibung der isländischen saga *). Jeg fik skærpet blikket for,
^) Udkommet Wien 1880 som særtryk af Sitzungsberichte der phil.
hist. classe d. akademie der wiss., 97 bd., 1. hæfte.
Olrik: Sakses kilder. 69
hvorledes enhver literatur kun kan vælge en del ud af den store
mangfoldighed, som livet byder, og for, at dette udvalg ofte fæstnes
i ganske bestemte træk, der g&r igen i forske! lige værker. Jeg
lærte at fatte hele sagakunsten i dens forholdsvis store ævne til
at optage det virkelige livs mangfoldighed, til at medtage det til-
syneladende ubetydelige og til at give det stykkevise indtryk, s&
at först tilskueren samler billedet til en helhed. Jeg fik tillige blik
for fornaldarsagaen i al dens begrænsning, for hvorledes dens ud-
viklin^er og katastrofer så ofte løstes på samme made. Jeg gen-
nemgik fornaldarsagaerne og søgte at skrive de enkelte motivers
historie, hvorledes de fra det storre udvalg, der endnu sluttede
sig til det virkelige liv og den bredere tradition, snævrede sig ind
til en stivnet eller en yderligere sammensat gentagelse af visse
træk. Jo mere begrænset det digterske ^'udvalg*^ er, des lettere er
det at vise slægtskabet mellem de forskellige sagaer.
I min bogs afsnit om ^^æmner og stil" søgte jeg at vise dette
udvalg i hele sin karakteristiske snæverhed på en hel række om-
råder, og at vise hvor de enkelte af Sakses fortællinger hørte hen
i så henseende.
Når jeg taler om fostbroderskabet, er det ikke dets historiske
tilværelse, jeg eftersporer, dets forhold til gilder, købmandsfælles-
skab og landbrugsfællesskab, men det gælder den interesse, den
poetiske verden nærer for det: om sagaen interesser sig for dets
oprindelse i de enkelte tilfælde og for udførelsen af dets pligter,
eller om den forbigår dette eller nævner det så kort som mulig.
Og indenfor fostbroderinteressen er det atter tre bestemte lejlig-
heder til dets indgåelse, 1) med en overvunden modstander, som
man skænker livet, 2) med en jævnbvrdig modstander, 3) med en
viking efter tilskyndelse af den forklædte Odin; disse tre optrin
er fælles for visse af Sakses fortællinger og de romantiske islandske
sagaer. Endvidere gælder min undersøgelse ligheden i den poe-
tiske fremstilling af fostbroderpligteme, i hvad der sker når man
ikke vil overleve sin døde fostbroder, og hvad der sker når man
har lovet at gå i graven med ham. Ofte påpegede jeg endnu
mere individuelle ligheder, f. eks. at Sakses sagaer og de æven-
tyrlige islandske følger samme regel for forbindelsen af fostbro-
derindstiftelse nr. 1 og nr. 2, med endnu mere vidtdrevne detalje-
ligheder. Jeg arbejder således stadig med de to paidler: de slående
ligheder i enkelte optrin, og digtningens almindelige forkærlighed
for visse livsforhold.
Men prof. S. når sædvanlig i sin polemik hverken at gribe
den individuelle lighed eller den poetiske forkærlighed for visse
livsområder.
Når jeg har fremhævet de islandske sagaers interesse for i
fortællingens løb at udmale fortidens kultur, så samler
prof. S. halvanden side fuld af steder hos Sakse, hvor der hen-
70 Olrik: Sakses kilder.
tydes til oldtidens sæder og skikke. Hvis det drejede sig om
Sakses forfatterperson, således som prof. S. gik ud fra d^is betyd-
nings vilde denne liste være meget nyttig. Men når det gælder
om Sakses kilder, bliver sagen en anden; her er jo optaget hele
Sakses oldhistorie, altså også de oplysninger^ som Sakse fik af Is-
lændingene; og som vidnesbyrd om dansk tradition er den altså
værdiløs. Og den er overhovedet værdiløs i forhold til traditionen,
fordi der ikke er gjort mindste forsøg på at adskille overlevering
og forfatterværk.
Da sagen har en vis interesse, skal jeg søge at ordne dette kaotiske
stof: 1) De rene forfatterbemærkninger: lovtaler over kvindernes dyd i old-
tiden: ligeledes den lange beskrivelse af skjoldmøeme (S. 836), der ikke inde-
holder oplysninger, men kun betragtninger. 2) Bemærkninger om, at det
som foregår i sagnet, dengang var almlDdelig skik, eller at det afviger fra
nutidens forhold: at det da var skik at aflægge ed på sværdet, at man den-
gang skrev bogstavtegn på træ, at Susåen da var sejlbar osv. Sådanne ud-
talelser findes i alle mulige folkesagn — lige til dyrefableme, som foregår
'^dengang dyrene kunde tale**. Naturligvis kan de også godt være forfatter-
udtalelser. Vi er da indskrænkede til et langt mindre antal, der virkelig
meddeler fortidsoverlevering ud over hvad sagnets handling indeholder. De
udgör tre grupper: 3) Med stedligt minde: de forladte ågre; hertil hører vel
også kongevalget på jordfast sten, da det sikkert har været knyttet til for-
tidens stendysser. 4) Sagn om udstedelse af love ^) (Skjolds, Fr odes, Beg-
ners; Helges, Gøtriks). 5) De lejlighedsvis indflettede kulturoplysninger : guder
og jætter (S. 34), fostbroderskab (S. 40).
Af disse må de stedlige minder (nr. 3) tilhøre dansk overlevering (den
ene som stedfæstelse af en större fortælling, den anden vistnok som selv-
stændigt stedsagn). Lovsagnene (nr. 4) er jo også selvstændige sagn, utvivl-
somt af dansk oprindelse. — Tilbage beholder vi da, som de lejlighedsvis ind-
flettede kulturbemærkninger, ikke en mængde steder hos Sakse, men to ud-
talelser i hans Haddingssaga; og i deres religiøst-overtroiske indhold minder
de særlig om Islændingenes indskudte bemærkninger. Altså står vi ikke
foran en dansk sagnrække, der overalt er ligestillet med Islændingene, men
overfor en mængde sagn, der ikke har, og foran en enkelt större saga, der
har den islandske ejendommelighed ^).
Når jeg søger at udfinde overleveringernes forskellige midler
til at karakterisere den enkelte person, vandrer prof. S. over
til sine to yndlingsæmner, vikingetidens virkelige liv og Sakses
forfatterpersonlighed. — Han samler kildesteder om, at de danskes
børn havde fosterfædre og fik en god opdragelse. Jeg har aldrig
tvivlet herom; men jeg har kun spurgt, om heltesagnene gik så
vidt i virkelighedsinteresse, at de følte trang til at oplyse om så
dagligdags ting. Og jeg fandt denne brede realisme i Grams,
*) Prof. S. nævner tillige ''de ældre regler for tvekampe, til hvilke
han jævnlig vender tilbage". Jeg tvivler ikke på, at der retshistorisk lader
sig udlede meget af Sakses fortællinger om tvekampe j men sagnvidenska-
belig synes de at indskrænke sig til at erklære selve det, som foregår i
sagnet, for datidens skik.
*) For at forebygge misforståelse gör jeg opmærksom på, at der også
er nogle flere sagaer hos Sakse, der har den religiøs-kultushistoriske inte-
resse, men da deres viden er indflettet i handlingen, er der ikke grund til
at behandle dem i denne forbindelse.
Olrik: Sakses kilder, 71
Hoders og Olaf Fridlevsöns (« Ole den frøknes) sagaer^ svagere i
Haddings og Haldan bjærggrauis, ligesom i så mange storre is-
landske heltesagaer. Og jeg gjorde opmærksom på den ringe in-
teresse^ de fleste af Sakses sagn (og de danske sagnkrøniker) havde
for barnelivet, inden den unge helt trådte frem i sin styrke.
Jeg frerahævede visse overleveringers lyst til at udmale folke-
slags væbning og kampmåde. Herimod opstiller prof. S. en masse
citater, der vidner om Sakses geografiske interesse; ^'Dr. Olrik
nævner af alle disse skildringer kun tre^\ Men heller ikke prof.
S. har i oldhistorien kunnet finde flere end de samme tre (Fin-
nerne og Irerne i den store Frodesaga, og Venderne i Bråvalla-
kvadet). For den ene af disse kilders vedkommende er prof. S.
enig med mig, Venderbeskrivelsen stammer fra Bråvallakvadet, og
Bråvallakvadet er norsk. Det lå nu nær at formode, at også Fro-
desasfaens folkeskildringer var norske; men herimod sætter prof.
S. sig på det ivrigste, disse folkeskildringer er minder fra de danskes
vikingetog. Denne iver forekommer mig noget overdreven, da prof.
S. snart efter synes at være af den tanke, at Frodesagaens mange
stedfæstelser til Syd-, Øst-, Vest- og Nordnorge skyldes fantasifulde
sagamænds rejser i disse egne; som opbevarer af vikingetidens
minder er den derfor af tvivlsomt værd, især kunde der let hænge
lidt norsk sagastil i den. Men de to skildringer ^^kunne il^ke
bortforklares, og overfor dr. Olrik må det bemærkes, at Danerne
havde på grund af deres vikingeliv på Irland, i Østersøen og den
finske bugt stor interesse for Irer og Finner". Prof. S. synes at
henlægge Frodesagaens Finner til Finland; men de bor i ^Tin-
raarken^^ og "er et folk i det yderste nord", o: på Norges kyst
imod Ishavet.
Endnu bor dog tilfojes en fjærde folkeskildring, i Regner
lodbroks saga (S. 453). Atter er* det Finner, og de bor i Fin-
raarchia. — Der foreligger altså fire folkebeskrivelser; én stammer
uomstridt fra norsk kilde, og to andre gælder et folkeslag på
norsk grund; og alle fire gælder de folkeslag, der netop beskrives
i de islandske sagaer. Vi står ikke blot for den geografiske til-
knytning til Norge, men foran et udvalg af det virkelige livs for-
hold stemmende med sagaverdenens.
Overfor disse simple lighedstræk står hele det af prof. S.
samlede stof uden nogen beviskraft. Hverken Sakses 10 sider nor-
disk geogrrafi i • indledningen, eller de 14 sider vendisk geografi
eller Frislandsbeskrivelsen vejer her, fordi talen hos mig er om de
indflettede træk i "beretningen", i den historiske overlevering; det
er jo dennes midler til personkarakteristik, den hele paragraf i
mit skrift omhandler. Men den selvstændige geografiske viden
ligger udenfor min undersøgelse; .og selv min kritiker kunde fra
sit standpunkt have sparet sig det meste af sin opramsning, da
lands- og stedsbeskrivelser — hvorfor Sakse i stil med antike for-
72 Olrik: Sakses kilder.
fattere har en særlig forkærlighed — er noget andet end adma-
^ lingen af folkeslags ejendoramelige optræden *).
Naar min kritiker endelig moa slutningen af sin af handling
kommer ind på at sammenligne sagnforestillinger^ møder man den
samme vaghed, der ikke ftr öje for det enkelte, men afgörende
træk. Han forsikrer at man ogs& udenfor fornaldarsagaer kan døve
sværd; men jeg har fremdraget et middel til at undg& sværdets
døvning, som er fælles for tvekampe i to islandske sagaer og en af
Sakses (Haldan bjærggrams æventyrlige oplevelser i Norge: I 58).
Jeg har bestemt adskilt mellem bersærksgangens forekomst^ som
er fælles nordisk, og visse ytringer af den (at bide i skjoldran-
dene, at springe gennem ilden), der er dens stående tilbehør i is-
landske sagaer. Det er ikke troen på jætters tilværelse, der er
mit væsenlige vidnesbyrd om islandsk kilde; men det er deres op-
træden i heltesagnene^ bestemtere heltens sejr over jætterne, og
atter denne med ejendommelige træk, f. eks. fornaldarsagaernes
stadige sammenblanding af jætte og bersærk; osv. osv.
Det eneste område, hvor min kritiker giver noget, der er en
selvstændig bestemmelse efter sagnstoffets æmner, er mindeme om
oldtidens kultur og om bedrifter i vikingetiden; disse skal være
vidnesbyrd om, at sagnene tilhører Danmark. Men nu er det jo
så, at al den islandske literatur også har en forkærlighed for
oldtidens kulturforhold, og navnlig de ældre æventyrsagaer tumler
sig med romantisk lyst i hin tids særlige livsformer: i vikingeliv,
fostbroderskab, troldaom osv. Heller ikke ligheden med de virke-
lige begivenheder beviser dansk oprindelse, eller blot gammel sagn-
tradition, ti æventyrsagaen henter jo sin mangfoldighed af optrin
ved lån fra ældre sagn. Man kan vel endogså sige: jo yngre en
æventyrsaga er, des stærkere er lånet; f. eks. er Haddingsagaen og
Baldersagnet, som vi kender hos Sakse, plagierede i de yngste is-
landske fornaldarsagaer; de ældre nöjes mere med at låne småtræk
fra Islændingesagaer og fra hinanden indbyrdes. Lån eller efter-
ligning af historisk tradition ind i de mere fantastiske heltesagaer
kan derfor aldrig blive et bevis imod den islandske overlevering,
ja ikke engang mod den islandske opdigtning. — Hvad prof. S.
i den sidste afhandling og tidligere har fremført om vikingetidens
genspejling i en del oldsagn hos Sakse, lader jeg derfor ligge indtil
en anden lejlighed, og holder det udenfor drøftelsen af Sakses
hjemmelsmænd.
Kvadene.
Hjemstedet for kvadene vil prof S. bestemme ikke ud fra
kvadene selv, men af Sakses udtalelser: de er '^digte på moders-
målet** {patrii sermonis vartnina) og altså hverken norske eller is-
landske. Min opfattelse, at Sakses **modersmåP* var det samme
*) Selv her er l)e8kriy eiserne af et folks udnistnisg lidet fremtrædende:
om Friserne to linjer S. 622.
Olrik: Sakses kilder. 73
som det-, han kalder ^^den danske tunge" {Danka vox\ afvises som
'^åbenbart vilk&rlig'\
Dette standpunkt står prof. S. på, når talen er om kvadene
i almindelighed. Men overfor et bestemt digt, Bråvallakvadet^ er-
klærer prof. S., at han ikke vil nægte, at det skyldes en norrön
kilde (s. 119). Og der er, så vidt vides, overhovedet ingen der
nægter det; men alle forskerne er enige herom. Storm har frem-
sat og ypperlig begründet >denne tanke, jeg har fortsat den i en-
keltheder, S. Bugge er kommet til samme resultat om dets egn
og tid, og F. Jönsson har tiltrådt de andres mening *). Dermed
er det jo givet, at Sakses ^^kvad på modersmålet^' ikke udelukker
de norrön e kilder.
Og så er der endnu den omstændighed, at Sakse udtrykkelig
udtaler sig om dett« kvads oprindelse: ''Svenskekampen har Starkad
fremstillet i en dansk digtning, som er bevaret i mindet, men
ikke i skrift" {Historiam belli Svetici Starcatherus .... Danico di-
gessit eloquiOj memorice magis quam Uteris traditum). Når prof.
S. ^'ikke skal nægte" den norröne kilde for dette Danicum eloquium,
så har han tabt sin sag overfor "kvadene på modersmålet".
Prof. S. har en forkærlighed for at bruge Sakses egne udta-
lelser og sin fortolkning af dem som bevis. Ligesom han af
"modersmålet" kan bestemme Sakses kvad som ikke-norröne, kan
han af den sætning, at Islændingene bevarer mindet om "fremmed"
storværk, godtgöre at det var danske traditioner.
At Sakse antager sine islandske sagaer for pålidelige over-
leveringer af dansk historie, er sikkert nok. Og at han opfatter
kvadene ikke blot som "danske", men som digtede af antiquiores
Dani, oldtidens danske, er det ligeså; ja vi har hans ord for, at
Bråvallak vadet er digtet a f selve Starkad den gamle, som del tog i
slaget. Men det strider mod en af filologiens simpleste grund-
sætninger at holde sig til Sakses eller andre middelalderlige for-
fatteres meninger om disse sporsmål fremfor at gå til selve over-
leveringerne og lade dem bestomme deres alder og oprindelse.
Hvis middelalderlige vidnesbyrd galdt, var intet så godt bevidnet,
som at Starkad den gamle var forfatter til Bråvallakvadet; Sakse
og Skjoldungasaga er enige herom, og det islandske Skaldatal
nævner ham som den forste digter, hvis værker er bevarede. Men
desuagtet foretrækker filologien selv at undersøge kvadet; og det
resultat, den har ftet, er at kvadet ikke er af Starkad og ikke fra
oldtiden og ikke digtet i Danmark, men derimod forfattet i Tele-
marken knap hundrede år for Sakses tid. Men når Sakse ikke har
anelse om dette forhold, så er han et meget slet vidne om tra-
ditionernes oprindelse. Derfor bor vi gå til Sakse, for at få
^) Bugge, Bidrag til den ældste skaldedi^tnings historie ^1894) s. 99;
F. Jönsson, Den oldn. lit. historie, II 49. O. Nielsens bemærkning i Arkiv
XI 212 tor vel tåges som et indirekte vidnesbyrd om, at han ikke fastholdt
sin tidligere opfattelse af Bråvallakvadet som dansk.
74 Olrik: Sakses kilder.
vide, hvorledes de lød i 12te årh.; ti det vidste han; og vi får
granske traditioneme selv^ for at udfinde^ hvorledes de er opståede
eller udviklede.
' Men her er stadig det svage punkt i prof. S:s. undersøgelse^
at han aldrig får fat p& traditionens eller digtningens ejendom-
meligheder. Når ban ønsker at overbevise sine læsere om^ at
Danmark også har hafb en stor lyrik med lausavisur og stevkampe,
ligesom Nordmændene, har han ikke kunnet opdrive andet bevis end
de danske runestenes vers. Til uheld er disse alle episke. Og
stroferne på den østgøtsk^ Søksten, der skal gi ve hjemmel for
sagaemes udpyntniug med lyriske bestanddele (lausavisur) uden-
for Norge, er kemisk rene for lyrik.
Prof. S:s bevis indskrænker sig da til den sætning: ''Vi ved,
at der har været en betydelig dansk digtning, og den kan godt
have udfoldet sig i mange grene" (s. 1 59). Fjærnet fra abstraktio-
nens hojder vil dette sige: Vi ved, at Danmark har haft en episk
digtning, dets besyngelse af Skjoldunger er trængt ud til Nord-
mænd og Islændinge, og rimeligvis er den tidligere også vandret
til England; vi har runevers i belydeligt antal, alle er de objektive,
episke, i deres fremstilling af de afdøde, af de efterlevendes ger-
ning og af stenen selv; ned i middelalderen har vi en ypperlig
digtning af fortællende viser, men en dertil knyttet lyrik som de
norske stev, de islandske vikivaker, ja blot så meget som den sven-
ske folkepoesis, har vi ikke; man kan ikke engang drikke en til
med selvstændig lyrik, men med ''et ærende af en vise". Og går
vi til Sakse og tager de vers, hvor vi er bedst sikrede imod at.
han kan have lyttet til Islændingenes tale (nemlig der hvor de
ved sprogformer eller stedfæstelser er knyttede til Danmark),
møder vi Hjames sörgekvad over Frode, der mærkelig nok ikke
er lyrik, men epos i stil med runestenenes mindestrofer. Siden
den fortællende digtning var så udviklet — slutter prof. S. — var
der vel også en stor lyrik, med lausavisur, stevkampe osv. om ikke
nöjagtig som Islændingenes så dog af den slags.
Men hvem der har øre, må kunne høre det. Der er en for-
skel på de nordiske folks ejendommelighed, i historiens gry lige
så tydelig som i nyere folkedigtning. Dengang de rolige minde-
vers forst ristedes i danske runestenene, brød den norröne lyrik
mægtig igeunem med Egil Skallegrimssöns broderklager og ^'Sön-
netab''; medens de episke formler eflerlignedes i alle egne af Dan-
mark, sang Halfred sit savn ind i Normændenes hjærter med drå-
paens omkvæd: "Al fred ødes ved Tryggvesöns fald". Skjaldedigt-
ningens eneste store fortjæneste ligger i lyrikkens, personlighe-
dens, gennembrud; og dette var, som al skjaldedigtningen, en
norsk-islandsk udvikling. Det var en udvikling, som bares — i
sin hovedretning — af hele folket; ojebliksfødte smådigte er lige så
ejendommelige for det nyere norske og islandske folkeliv, som de
var det for sagatiden.
Olrik: Sakses kilder. 75
Det er prof. S:s tanke, at den ejendommelige sagastil, der
behandler begivenhederne i prosa og kun lader stemninger bryde
frem i lyrik, skal være opstået både i Danmark, hvor vi intet ved
om lyrik, men hvor epos var yndlingsdigtart, og i Norge, hvor hele
udviklingen gik i lyrisk retning. Og den skal i Danmark (o: i
nogle af Sakses fortællinger, i Haddings og i Fridlevs saga) have
nået en udfoldning, som næppe nogen islandsk saga kan måle
sig med.
Det overgår min virkelighedssans at lade kunsten høste så
meget, hvor livet har sået så lidt. Men formodningen støtter sig
jo kun på Sakses heltesagaer; og om dem ved vi, at han har be-
nyttet Islændingene.
Da vi søgte om kvad, der med störst sikkerhed lod sig hen-
føre til ikke-islandsk overlevering, stødte vi — i Hjamekvadet over
Frode — på epos, hvor man snarest kunde vente lyrik. Men vi An-
der overhovedet i hans oldhistorie ingen lyrik kvædet i Danmark,
uden når Nordmænd kommer hertil (Haddings dronning, Erik
målspage); al lyrikken hører til på tog, især på fjærne æventyr-
lige krigstog; og Norge er et særlig benådet land; når en dansk
konge kommer dertil, hører han lyriske digte ikke blot af krigere
eller af røvere, men også ud af gravhöjen, eller i svanernes sang
i luften; og her bliver den danske konge selv lyrisk, han sidder
i badens stavn og synger sin elskov ud i nattens stilhed.
Der er endvidere det mærkelige ved disse lyriske smådigte,
på norsk grund eller knyttede til Nordmænd, at de ikke blot
er sagalyrik i / den rene almindelighed, men at de går ind i en
række specielle tilfælde, der hvert for sig genfindes i de islandske
sagaer. Når Fridlev på sit Norgestog står overfor sin modstander,
gribes han af samme trang til improviseret udtryk for sin stem-
ning, som så mangfoldige Islændinge har ved kampens begyndelse ;
og når han står overfor jætten, improviserer han et vers, inden
han tiltales, for derved at bryde troldens magt, — ganske som
andre fornaldarsaga helte plejer at göre*); også det groft dril-
lende, sanselige ordskifte mellem personer af forskelligt kon er op-
taget i Sakses heltesagaer, ligesom i islandsk literatur, trods sit
brud på den tone, der ellers særtegner heltedigtningen.
Vi kan dvæle lidt ved et enkelt sådant motiv, drillesamtalen
eller stevkampen i Grams saga, siden prof. S. har bragt den sær-
lig på baue (s. 150). Stevkampen, den drillende eller pralende
samtale på vers, er endnu en yndlingsidræt for norske bønder i
^6 bygder, hvor ævnen til at improvisere har holdt sig; og lige-
ledes vidner den sramle sasraliteratur om dens tilstedeværelse.
Dens mdtog i heltedigtning kan vi følge fra en spæd begvndelse
og til dens fulde udfoldelse. Den møder forste gang i Helgekva-
^) Til Kild. II 66 burde endnu föjes Hjalmtérs møde med jættekvinden,
Fas in 474: hann hugsar at sér skult eigi ordfall verda ok kvad.
76 Olrik: Sakses kilder.
dene (o: de yngre af Eddakvadene) fyldigst og grovest i det yng-
ste; og efter at prosaen er trængt ind i heltesagnene, møder vi
den udviklet til um&delig bredde i de mere fornaldarsagaagtige
behandlinger af vikingelivet, i Halvs og Orvarodds sagaer. Her
passer Grams saga ind imellom de to standpunkter; dens kortfat-
tede ordkamp minder endnu om Helgedigtene; men at disse stro-
fer er løsrevne fra den episke sammenhæng og indfattede i prosa,
er det yngre trin. Her træder S. Bagges sidste undersøgelse til
(Helgedigtene s. 147 — 49): sagaen om Gram er netop det yngre
trin i forhold til Helgekvadene, den er dannet med benyttelse af
disses strofer og navne. — Er der noget motiv, der har sin nöj-
agtige plads indenfor norrön overlevering, er det denne skænde-
samtale.
Stidfæstélser og slmeplads.
Langt alvorligere giver min kritiker sig i lag m^d sporsmå-
lene om sagnenes skueplads, idet han dels vil svække beviskraf-
ten af mine undersøgelser, dels direkte bruge landområdet til
bevis imod mine formodninger af norrön kilde.
Prof. S. ud vikler en stedfæstelsemes teori og inddeling: 1)
de på navnelighed grundede. der sædvanlig er unge, 2) stedfæstel-
ser uden hensyn til navnelighed f. eks. Rolf krakes forhold til
Lejre eller Arngrimssönnernes til Samsø. -— Men det synes ikke at
være tilstrækkelig klart for min kritiker, at han taler om noget
helt andet, end hvad min definition af stedfæstelser indeholder.
Til de "sagn der forklarer oprindelsen til et navn eller til
et naturforhold på det enkelte sted^', hører hverken ßolfs
fald på Lejre eller — i Sakses fremstilling — Arngrimssönnerne
på Samsø.
Men selv om vi går ud fra prof. S:s vurdering og inddeling
af stedfæstelserne, så slipper vi ikke af med de norröne kilder.
I den store Frodesaga findes ikke blot navneligheder, men også
stedfæstelser uden navnelighed: höjene på Eime og stendyngerne
i Helgeland; i hans son Fridlevs saga er der ikke blot et Frøka-
sund, men også sporet af Hudormens dødskamp. Vi har altså —
ifølge prof S. — "betydelig st orre sandsynlighed for at sagnet vir-
kelig har levet eller mulig er hjemmefødt på denne plet.'^ —
Med disse rent praktiske resultater forlader vi stedfæstelserne;
den rent teoretiske drøftelse vil vistnok være ret uoverkommelig
fra vore forskellige opfattelser og metoder ^). Og vi går til det
videre område, skuepladsen.
^) Her skal blot bemærkes, at jeg fuldstændig kan tiltræde prof. 8:8 tekst-
rettelse til visen om "Den indemurede jomfru** (der for resten intet har med
stedfæstelser at göre), og endvidere at han ikke for stedfæstelse-teoriens
skyld havde behøvet så vidtløftige undersøgelser af den jyske by, der er
opkaldt efter kong Hoder, da resultatet — at opkaldelsen lige sä gærne kan skyl-
des en Sællænder som en Jyde — ordre t stemmer med mit resultat (II 2Sii).
Olrik: Sakses kilder. ' 77
Her vil min kritiker p^ive ikke blot en indvendning mod min
granskning, men et bevis for at overleveringerne er danske. Disse
fortællinger om danske kongers bedrifler blandt Svenskere^ Basser,
Finner, Bnglændere, Irer o. s. v. skal stemme så nöje med om-
fanget af de danske tog i vikingetiden, at de må være en dansk
sagn-afspejling af hin tids virkelige liv.
Det påfaldende ved dette bevis eller denne sætning er dens
ulighed med, hvad prof. S. udviklede nnder stedfæstelseme. Da
havde han den teori rede, at det var danske sagamænd, som for
at forøge deres sagnheltes ære tillagde dem bedrifter i Norge.
Derfor havde det været godt at oplyse læseren om, hvorfor denne
trang til at skaffe oldkæmperne bedrifter i fremmede lande ikke
var grund nok til deres sejre i England, Kurland, Finland o. s. v.
Selve de lande, der skal være minder om de danske vikinge-
tog, er undertiden noget påfaldende Qæme. Finnerne i den
store Frodesaga bor i ^Tinmarken^^ som et ^^folk i den yderste
nord" (S. 248); også Begnersagaens Finnekonge hersker i ^'Fin-
marken'^ og bærer det samme nordiske navn som i islandske sa-
gaer (S. 453); en anden "Finne- og Bjarmekonge'' optræder i Ho-
dersagaen sammen med den norsko provins Helgelands konge og
bærer et navn, der også findes i islandske fornaldarsagaer (S. 116);
i alle disse tilfælde vil "Finner'' altså sige de i det nordlige Norge
boende folk, som vi nu kalder Lapper (forskellige fra Sakses Finnia,
— Islændingenes og vort Finnland — der altid nævnes blandt Østersø-
landene). Ogsaa JBjarmerne, — yndlingsfolket i de islandske æven-
tyrsagaer, som P. E. Müller siger, — har en lignende stor yndest
i Sakses æventyrlige fortællinger, og der er endvidere noget höjst
påfaldende norsk ved dem: i Begnersagaen hjælper Bjarmemes og
Finmarkens konger hinanden; i Hodersagaen har Bjarmer og Fin-
ner endog samme konge, og han er en slags nabo til Helgeland;
i Frodesagaen drager Arngrim på én gang mod Finmarken og
Bjarmeland; i Haddingsagaen sejler den danske konge fra Dan-
mark langs Norges kyst for at stride mod Bjarmehæren (S. 52).
I alle disse tilfælde går vejen til Bjarmeland således, som Nord-
mændene kendte den: langs Ishavets og Finmarkens kyst indtil
det hvide hav; derimod har Sakses Bjarmer aldrig politiske for-
bindelser med Østersøens eller det indre Buslands folkeslag, sva-
rende til de virkelige Bjarmers beri^ringer med vikingetidens Nord-
boer i det indre Bnsland. Det er da ikke Danernes, men Nord-
mændenes vikingetraditioner, vi møder i disse tilfælde.
Det synes endvidere, som prof. S. finder en sikkerhed for
dansk tradition, når en af Sakses æventyrlige fortællinger udelnk-
kende eller dog fortrinsvis har sin skneplads i Østersølandene. Men
landene på begge sider af Østersøen er netop med forkærlighed
skuepladsen for det 13de årh.s islandske "romansagaer" (jeg låner
dette udtryk fra prof S. s. 152), både de der bygger stærkt på
gamle heltesagnsæmner og de der er mere middelalderlig æven-
78 Olrik: Sakses kilder.
tyrlige (Hervararsaga, Asmnnd kæmpebanes saga^ og Orvarodds
saga). — Selv i heldigste tilfælde for prof. S.s bevisførelse kan der
kun opn&s en neutral skueplads, aldrig en der giver sikkerhed for
dansk tradition.
Og så snart vi kommer i lag med sagnstoffet, er denne lille
fordel atter tabt. Da optræder de æventyrlige tog til vikinge-
skuepladseme aldrig sammen med de træk^ der er ikke-islandske^
men stadig kun med æventyrsagaernes mange gange brugte teater-
rekvisiter. Der st&r overfor hinanden to væsensforskellige grupper
af sagn: de med den snævre skneplads og med kampe for det
danske folks tilværelse, og den anden gruppe med berömte
heltes sejre i fremmede lande, jo fjæmere des bedre. Til den
forste gruppe hører hele Svens, hele Lundekrønikens og halvdelen
af Sakses sagn, — altsä kilder der alle har benyttet dansk tra-
dition; til den anden hører sagaliteraturen og halvdelen af Sakse,
altså skrifter der har benyttet islandsk tradition. Min kritiker for-
sikrer rigtignok (s. 158) at der ^'næppe kan fremsættes en vrang-
ere opfattelse^^ end det indhold jeg tillægger de danske sagn-
historier; men da det her drejer sig om så simpel en ting som at
læse indenad i Sven Agesön og Lundekrøniken^ er hans udtryk
vistnok satte noget stærkt på spidsen.
Forndldar sagaer.
Overfor miue undersøgelser opstiller prof. S. til slutning sine
egne bestemmelser af tre fortællinger, som jeg har tilskrevet Sakses
norröne hjemmelsmænd : Grams saga^ Samsøkampen og Haldan
bjærggrams saga. Det er min kritikers forsøg på at f& fat i sagn-
stoffets ejendommelighed.
Haldans saga har jeg betegnet som et gammelt sagn ^'stærkt
udviklet i fomaldarsagastil". Prof. S. sætter sig til opgave at be-
vise, at det er en ^^ægte mytisk saga'^, og han meddeler en liste
over Haldans talrige slag og enekampe i Østersøen, i Svearike mod
rasende bersærker og mod en 15 alen höj kæmpe i Helsingland,
mod en finsk viking, mod en holmgangskæmpe i Norge og en i
Gøtland.
I sit berömte skrift om fomaldarsagaerne (Sagabibliothek, 2.
bd.) bruger P. E. Müller ganske det samme kendemærke for at
fastslå,, at en saga ikke er ^^raytisk*', men er yngre, 'Vomantisk^'.
Det mytiske er begivenhedeme opfattede fra den side, der særlig
griber menneskets følelse, digterisk formede til en helhed; "hvis
en konges krigsbedrifter fandtes i nogen saga opregnede efber tids-
følgen, kunde den ej være gammel'*; forst den romantiske retning
er det, der 'Vilkårlig** efter fantasiens indskydelse sværmer fra optrin
til optrin i oldtidslivet; i det mytiske er der **nødvendighed**.
(Netop en sådan række krigstog efter hinanden er jo ejendommelig
for middelalderlige værker, Bagnars Kråkumål, Starkads Vikars-
Olrik: Sakses kilder. 79
balk, sagaeme om Orvarodd osv., i modsætning til Eddakvadene).
Bækken af bedrifter i Østersølandene og Norge må netop henføre
en fortælling til ^Vomantiske sagaer forste afdeling'*, der snarest
angår historiske personer, men ikke gengiver oldkvad, og hvor skue-
pladsen ikke udstrækkes ud over de for Nordboerne bekendte lande;
fra de senere digtninger adskille de sig ved en simplere gang i for-
tællingen og ved en i almindelighed tro afbildning af oldnordiske
sæder^^ ; ^'det overnaturlige i disse sagaer drejer sig gemenligen om
kampe med troldkyndige jotuner*' (Sagabibl. II 27). Og læser vi
efter, hvad P. E. Müller siger om selve Haldan bjærggrams hi-
storie (Notæ über. s. 195; jf. Grit, unders, s. 98), er netop denne
række af bedrifter det afgörende vidnesbyrd om, at den ikke er
nogen oldtidssaga^ men sammen sat ^^af Sakse eller en anden^\ i
sin karakter nærmest stemmende med Pridlevs ^Vomantiske^^ hi-
storie i 6te bog (Notæ über. s. 180).
Derimod er det overflødigt at føre bevis for, at der også har
vaøret en ældre overlevering om Haldans svenske erobringer. Ti
det er jo netop det samme, som jeg hai* sagt i min paragraf om
Haldan bjærggram.
Der er mere grund til at gi ve bevis, når man vil opfatte kong
Gram i Iste bog som en oldtidshelt; ti alle andre forfattere er af
den mening, at han er opdigtet i middelalderen. Prof. S.s bevis er
da det, at ordet gramt i digtersproget betyder en krigersk konge,
og både Sakse og Islændingene vidner, at dette ord stammer fra
kongens navn. Men denne etymologi er der ikke en eneste af
vore dages sprogmænd, der vil tro på; de regner digterordet for
det oprindelige, og — som P. E. Müller skriver — *'et digterisk
appellativ er blevet ophöjet på Lejres trone'^ *).
I sagaens indhold synes prof. S. ikke at have fundet noget,
der taler mod dens karakter som fomaldarsaga (skuepladsen i
Østersølandene er jo almindelig i de ældste af de romantiske sa-
gaer; og mangelen på overnaturligt er jo ikke stor, når en jætte
figurerer gennem den halve saga, og der oven i købet findes en
konge, som ikke kan dræbes med stål, men efber spåmændenes råd
fældes med guid; det må da være trylleri nok for så lille en saga).
Men det er mærkeligt, at min kritiker — der skriver for at gen-
drive tnine lærdomme — ikke med et ord berører, hvad der hos
mig var den væsenligste grund til at göre den til norsk, nemlig
at den er knyttet til Haddings saga på en sådan made, at de må
stamme fra samme fortæller.
Også ved Samsøkampen hævder prof. S. ivrig, at denne
begivenhed er et sagn fra den nordiske olatid. Men her er der jo
^) Critisk undersøgolse s. 20. — Uheldigst af alt er forsøget på at f&
et særlig dansk minde om kong Gram i udtrykket "den lede gram** (o: djæ-
vel). Ti "gram" er fra forst af et tillægsord, der betyder "den onde"; old-
nordisk har i sine dobbeltformer gramir og gr gm (hankön og intetkön),
"trolde", en levning af dets böjning som tillægsord.
80 Olrik: Sakses kilder.
ikke et menneske^ som vil modsige ham; og det er til overflod
sagt både i min § 1 og i min særlige § om Samsøkampen (kun i
én henseende erklærede jeg sagnet for overført til fomaldarsaga-
emes stil). Mangelen af æventyrsagaemes jætter er da ikke så
påfaldende ^).
Prof. S. frerahæver demæst^ at Sakses form af kampen bor
anses for den oprindelige; den er ^^langt renere og simplere^^ end
'^den med allehånde slyngværk omspundne fortælling i de to is-
landske romansagaer'\ — Simpelheden er tydelig nok. Her er
intet om Hjalmars kærlighed til en upsalsk kongedatter^ om ad-
æskning til holmgang, om heltens dødsklage^ og kongedatterens
hjærte der brister af sorg; det er slet og ret to hold vikinger, der
støder sammen på Samsø. Også kampens skildring er simplere;
Hjalmar bliver fældet^ og Orvarodd nedlægger alle tolv Arngrims-
sönner med sin egekølle. Om denne fremstilling er så meget *Ve-
nere" end ellers, er en anden sag; den intet udrettende Hjalmar
tyder netop på, at vi ikke har sagnet i dets oprindelige form. Der-
imod er det klart, hvor. i literaturen den har sit nærmeste slægt-
skab. Orvaroddssaga^ den mest udviklede fomaldarsaga^ indleder
begivenheden på samme made: det er to vikingeskarer der til-
fældig støder sammen på øen; Orvarodd og hans fostbroder Hjal-
mar har været oppe i land og hugget et stykke tømmer til skibet,
da de møder Arngrimssönneme; Odd fører den hugne træknub
som kølle og bliver sejrherre. Disse to kilder, den islandske æven-
tyrsaga og Sakse^ står i modsætning til Hervararsaga og folke-
visen, der lader Hjalmars bejlen til XJpsals kongedatter fremkalde
Angantyrs udæskning til holmgang. — Prof. S. foretrækker ikke blot
fomaldarsagaens sagnform, men også fornaldarkæmpen som hoved-
person fremfor kvadenes elskende og lidende helt, — den vidtvan-
drende Nordmand for den svenske kongedatters bejler. Stand-
punktet er fuldstændig i samklang med det at se den ^'ægte my-
tiske saga^' i Haldan bjærgi^rams mange køUekampe; men for den,
der kender middelalderlig literatur, er det kun en nydannelse af
samme art som når Helge Haddingskade og hans valkyrjeelskov
træder i baggrunden, og den stærke Hromnnd Gripsson göres til
hovedperson.
^) For resten er det slet ikke så sikkert, at Sakses Orvarodd ikke har
haft med jætter at göre. Det navn, han bærer, Orvarodd (pile-Odd), står jo
ikke i forhold til noget i Samsøkampen, men forudsætter andre tidligere be-
drifter, — og i Orvaroddssaga er det netop hans forste bedrifter, jættekam-
pene, som skaffer ham dette navn. Min kritiker har i det hele overset, at
Sakses Samsøkamp ingen selvstændig fortælling er, men ved heltens navn
og på andre måder røber sig som udsnit af en större saga om Orvarodd,
idet den danske historieskriver kun havde brug for det optrin, der foregik
på dansk grund, ikke for heltens andre oplevelser. Men en saga om Orvar-
odds vekslende krigsbedrifter er i sit stof en fornaldarsaga, selv om den har
lånt dette ene optrin fra en mytisk sagnkreds (Tyrfing-kvadene).
Olrik: Sakses kilder. 81
Det var dette ene punkt, at fortællin^en var bleven s& simpel,
£å at man i stedet for Hjalmars hele livsindhold, hans elskov, kamp
og bitre død, digterisk besnngen, knnde nöjes med fortællingen
om et af en vandrende kæmpes mange storværker, — det var det
punkt, der for mig viste Sakses sagn som omdannet til fornaldar-
saga. — Omvendt betegner prof. S. fremstillingen i Hervararsaga
og dødskvadet som ^^romansaga'^ ^'omspunden med allehånde slyng-
værk^'.
Hvad det er, prof. S. forstar ved '^ægte mytisk saga'' og
''romansaga" eller "fornaldarsaga", er næppe fuldt klart for hans
læsere. Men det er åbenbart noget helt andet, end disse ord be-
tyder i alle tidligere undersøgelser af nordiske heltesagn og i min
indledningsparagraf. Da jeg ikke ved, hvilke træk der er ejen-
dommelige for "mytiske sagaer" og "fornaldarsagaer" i prof. S.s
betydning, står jeg ret forsvarsløs overfor hans angreb. Den eneste
trøst er, at hans bevisførelse er lige så magtesløs overfor mig; ti
«n fortælling kan ojensynlig indeholde alle de træk, som P. E.
Müller — og jeg i min § 1 — opstillede som karakteristiske for
islandske fomaldarsagaer, og dog være "mytisk" i prof S.s betyd-
ning af dette ord. — Jeg ved ikke, hvorfor prof. S. har forladt
•det system, som er fremmet af et omfattende arbejde med sagn-
stoffets ejendommeligheder og de forskellige kildeskrifters og sagn-
skikkelsers alder. Muligvis er han ikke selv bleven opmærksom
på, at han tillægger ordene en anden værdi end den gængse. I
sk fald må man beklage, at uheldet er indtruffet på et afgörende
punkt i diskussionen.
Den anden mulighed er, at prof. S. virkelig følger en anden
definition end den gængse. Der hvor han udtaler sig tydeligst,
«r beviset for den "ægte mytiske saga'^ det samme som P. E.
Müllers for "romantiske sagaer förste afdeling". Og når vi ser
nd over hele hans afhandling, særlig den vægt der lægges på en
gennemgående rigtig opfattelse af oldtidskulturen og på en skue-
plads der svarer til Nordens i vikingetiden, — falder de "mytiske"
sagn i prof. S:s system ganske sammen med P. E. Müllers to
eller tre ældste sagngrupper, de "mytiske", og "romantiske saga-
ers forste afdeling" (og tillige "anden afdeling'^ ^). Karakteristisk
for dem alle er jo den gode tradition om oldtidskultur og oldtids-
fikueplads, og et formodet historisk grundlag for sagaens hovedper-
son. At prof. S. med sit "mytisk" virkelig mener alle disse grup-
^) P. £. Müllers lidet tallige tredje gruppe ("romantiske sagaer anden
afdeling**) omfatter mytiske sagnæmner i middelalderlig romantisk omarbej-
delse. Men af de hertil regnede sagaer flytter alle senere forskere Herva-
rarsaga over blandt de mytiske (om end som et yngste trin iblandt dem),
og Torstein Yikingsöns til de yngste romantiske lyvesagaer. De tre andre
sagaer i denne afdeling har jeg i min indledning ikke opfert som selvstæn-
dig gruppe, men som overgangsdannelser p& forskelligt trin (Hedin, Asmund
Kæmpebane og Bolf Gøtr&sson).
AMUV VÖE XOBOUX VXLOLOOI 3UT, MT FÖLiO X. 6
82 Olrik: Sakses kilder.
per^ göres yderligere sandsynligt ved hans forskellige adtalelser
om islandske heltesagaer: s. 110 at de islandske fornaldarsagær
er ^'sildigfødte i forhold til Saxo^\ og at ^^riddertiden med alle
dens ejendommeligheder, som ikke var kendt på Saxos tid^ var
bmdt ind over landene^; og s. 159 at Islændingenes tradition på
Saxos tid var '^mytisk" men senere ^'blev behandlet i fornaldar-
sagaer". Dette er jo i strid med fremstillingen hos de for&ttere, der
har givet sig mest af med fomaldarsagaerne, og med kendsgerninger,
der forlængst er fremdragne; og det kan ikke forklares på anden
made end ved at min kritiker ved ^'mytiske^^ sagaer forstår et meget
videre begreb end disse for&ttere. — Denne inddeling har den store
fordel^ at min kritiker og jeg er langt nærmere ved at blive enige *^
ti også jeg har jo knn tillagt Sakse sagaer af de to grapper, som P. E.
Müller kalder '^mytiske'' og ^'romantiske sagaer forste afdeling'^
Så har vi — om jeg forstår min kritiker ret — kun det spors*
mål tilbade, om en saga er digtet i oldtiden^ fordi den frembyder
de poetisKO kendemærker for P. E. Müllers '^romantiske sagaers
forste afdeling'\ Men det er jo et sporsmål, som strækker sig
langt ud over Sakses sagnstof; jeg bemærker blot, at det for P.
E. Müller og hans efkerfølgere, Svend Grundtvig og Keyser, har
været kendetegnet på, at den ikke er fra oldtiden. Men det står
jo min kritiker frit for at tage deres grunde op til ny drøftelse.
Slet så simpelt er forholdet mellem prof. S:s system og det
gængse P. E. MüUerske dog ikke. Det slog til, så længe vi var
ved Sakse; men Hervararsagas Samsøkamp bliver '^romansaga^,,
trods det at literaturhistorikerne kalder den mytisk. Om min kri-
tikers system vides da egenlig kun, at det gör alle de sagaer hos-
Sakse, som han behandler, til '^ægte mytiske^', og at det gör de
behandlede islandske sagaer romanagtige, — begge dele i strid
med de andre forskeres vurdering; men om grundlaget for denne
omvæltning i ordenes betydning får man intet at vide.
P. E. Müller og fornaldarsagaerne.
Da min kritikers literære synspunkter ingensteds fremtræder
som klart afgrænsede, må jeg udenfor den øvrige sammenhæng
dvæle ved en enkelt ytring, der nærmest synes at gå i en helt
anden retning, end hvad han udvikler andensteds. Om Grams,
saga udtaler han: ''I al sin vildhed og voldsomhed kan denne for-
tælling godt kaldes en fomaldarsaga; men hvem tor sige, at
danske og svenske ikke have haft sagaer af den art lige
så vel som Norrönerne?" Midt iblandt alle henvisningeme tiU
at fornaldarsagaerne er sildigfødte og islandske, gör denne ndtalelse
en underlig virkning. — Og han slutter da: "Således kan jeg
ikke finde nogen tvingende grund til at vi her skulde tro på en
norrön fomaldarsaga som kilde. P. E. Müller mener da også, at
fortællingen skriver sig fra Danmark og fra det Ilte årh."
Olrik: Sakses kilder. 83
Det er værd at mindes P. E. Müllers bevisførelse. Udgangs-
pnnktet er, at han gennem en analyse af sagaens indhold bestem-
mer fortællingen som ikke mytisk, men sammensat i middelalderen.
Da også kong Gram knn er en Personifikation af digtarordet gramty
konge, slutter han^ at det er en lyvesaga. Da nu de danske forst
blev kendte med udlandets romantiske literatur, er det formoden-
lig dem, der har lavet denne lyvesaga; og for slutningen af det
ll:te årh. kan den da ikke være opdigtet.
Det er en meget tvivlsom forbundsfælle, prof, S. her har f&et.
Han selv strider for kong Gram som en sagnperson, der er ældre
end det ældste skjaldesprogs tid; P. E. Müller, der har sat hele
sin kraft ind p& at adskille de ægte oldtidstraditioner &a de uægte,
erklærer hans saga for romantisk, ja rentud for en lyvesaga. Langt
mindre vægt ligger der for P. B. Müller p& nationaliteten ^) ; formod-
ningen om dens danskhed støttes p& et uhyre vagt ræsonnement,
og ser vi, at han i Sagabibliothek (II 555) kender en islandsk lyve-
saga fra så tidlig som 1119, da kan sagaens karakter af lyvesaga
ikke lægge hindring i vejen for dens norröne byrd.
Jeg undrer mig over, at prof. S. så broderlig mødes med
P. E. Hüller, der er radikalere end jeg til at nægte Sakses for-
tællinger og kongerække folkelig hjemmel- og at lade store sagn-
grupper være Sakses eg^et eller hans hjemmelsmænds værk. Men
jeg vil ikke nægte, at det standpunkt, han her låner fra den gamle
forsker, synes mig anderledes velgrundet end hans ny meninger,
både den der går i retning af at göre alle Sakses fortællinger
ægte mytiske, og den om fornaldardigtningens nyhed. Hvis han
helt igennem havde holdt dette standpunkt, havde han sikkert
haft langt flere fordele for sin bevisførelse, og han havde haft
støtte af den störste gransker af Sakses sagnverden. — Men imod
sig vilde han have omtrent alle de iagttagelser, der er gjorte si-
den P. E. Müllers tid.
Da P. E. Müller skrev sin ^^Critisk undersøgelse^^, forelå
der næsten intet til forståelse af middelalderens poetiske ström-
ninger undtagen den islandske literatur, som han lige havde gjort
så ypperlig rede for i Sagabibliotheket. Han gjorde da det, som
næsten alle i hßiis samtid gjorde; han gav de islandske forhold
gyldighed som repræsentanter for den fælles nordiske ndvikling,
og tildelte de andre lande en mytisk sagadigtning af nordisk rod
og en derpå følgende romantisk saga, der til dels havde sin ka-
rakter fra udlandets romantiske digtning.
Tiden efter P. E. Müller lærte os de enkelte folk klarere
at kende. Forst kom de færøske kvæder frem, der viste en lig-
') En vistnok medvirkende grund til at anse ham for dansk, at Gram
ikke kendes p& Island, er forsvnnden i hans senere behandling af sagaen
(Notæ ub. 55), nden at han derfor tog dens nationalitet under ny overvej-
else, endskönt han havde flyttet den nærp&rørende Haddingssaga fra dansk
i det ældre skrift til islandsk i det yngre.
84 Olrik: Sakses kilder.
nende^ dog p& punkter selvstændig rig udvikling af fornaldarsaga-
eme. S& fandt man i. Telemarken de mange norske kæmpeviser,
friskere og djærvere, og maske folkeæventyret en kende nærmere,
men i sine personer o^r sine optrin nær i slægt med Færøeme
og Island. Og man fik de danske folkeviser nndersøgt nöjere.
Deres ejendommelige korthed og klarhed dannede den stærkeste
modsætning til ibmaldarsagaernes romantiske vidtløftighed. Der
manirlede danske kæmper af fornaldargmppen; nogle & af de
norske yndlingshelte fra middelalderen optr&dte i viser^ der sik-
kert var indvandrede fra Norge. Og i disse visers overlevering
kunde man se, hvor fremmed den danske diktning var for alle
fomaldartidens frembringelser. Det var ikke blot navne der var
forvanskede, men optrin og figurer var gengivne på underlig ufor-
stående made; den norröne mangfoldighed bliver i danske sange-
res mund til den vildeste forvirring.
Da Danmarks forhold til de norske fornaldarkvæder ikke f5r er be-
handlet i sammenhængf nævner jeg her de vigtigste eksempler. I visen
om "Bigen Bambolt" (DgF.| 27) genkendes i de forvirrede scener en række
slag og kampe mod troldmænd eller dødninger i Hromund G-ripsöns
saga, den typiske digtning fra den ældre romantiske retning. Et noget
mindre og dei^or mere forsäeligt ndvalg af dens begivenheder findes i "Un-
gen Banild** (DgF 28); i begge tilfælde har en norsk vise været mellomled-
det. Illuge Gridar fostres æventyr i jættehulen — en af nordisk ånd
gennemtrængt æventyrsaga om omskabelse — g&r uforstået igen i den dan-
ske vise om "Hr. Hylleland" (DgF 44). Samsøkampen med Orvarodd som
hovedperson er omdannet både i dansk og svensk folkevise, idet hver for
sig har skaffet færre personer; den danske vise er derved slumpet til et yp-
perligt poetisk motiv i visens slutning, men der er uklarhed og modsigelse
i den øvrige vise (DgF 19). Kun om en fjærde af de berömte norske forn-
aldarhelte, Ketjil Hæng, har man en velformet vise; men den udgår fra
sagaens omdannelse i svenske folkesagn (DgF 48). Endelig må vi nævne
den norske helt, der står fomaldarsagaeme nær. Hellig Olaf, og hans
kamp mod Hornelens trolde ; visens ordskifte og enkeltheder er uklare i dansk,
men findes i en klarere sagalignende fremstilling i det tilsvarende færøske
kvæde (DgF 51 ; Hammershaimb II Nr. 15). — Vi ser her de danske sangere
gribe efter de norske æventyrsagaers spændende indhold, medens de ikke selv
ejer tilsvarende; og vi ser deres store usikkerhed overfor den fremmede
vidtløftigere fortællemåde.
Sakses heltesagn stod da ene om at repræsentere den fælles
nordiske fornaldarsaga på trods af de andre vidnesbyrd; og han er
jo intet heldigt vidne, da han selv taler om sin stærke benyttelse
af Islændingene. Han blev det endnu mindre, da N, M. Petersen
bestemte det sydvestlige Norge som hjemsted for en del af Sakses
fortællinger, og da senere sprogforskeme fandt de norröne sprog-
former i hans tekst.
Også to andre af P. E. Müllers forudsætninger viste sig ikke
at gælde så ubetinget: fomaldarsagaemes oprindelse ved påvirkning
af fremmed digtning, og deres alder som bestemt ved denne på-
virknings tid. Her er nemlig et dobbelt sporsmål: deres boglige
tilværelse, og den forudgående mundtlige overlevering af en del af
dem, som P. E. Müller selv har fastslået. De sikre bestemmelser
Olrik: Sakses kilder. 85
fop den forstnævnte gruppe har han en vis tilböjelighed til at
overføre p& hele digtartens alder og oprindelse. Man sammenstille
således hans aldersbestemmelse ved Grams saga (^^perioden, da slige
fortællinger sammensattes i Island^ var den sidste halvdel af det
13de og den forste halvdel af det 14de &rh/^) med Sagabibl. II.
556, hvor den ældste opdigtede islandske saga er fra 1119. Og
efberhånden som vidnesbyrdene om fomaldarheltenes tilværelse
øgedes ved P. E. Müllers undersøgelser af Sakse og ved ny kilder
(som Målshåttakvædi), måtte svagheden træde mere frem.
Klarere i ordningen af de foreliggende kendsgerninger er
Keysers fremstilling (Bfterladte skrifter, I, 508—10), der deler i
tre arter af romantiske sagaer: 1) de rent hjemlige æventyrlige
digtninger (P. E. M.s ''^forste afdeling^^) der afløser gude- og helte-
myter, 2) bearbejdelser fra 13de årh. af fremmede ridderromaner, 3)
ævenlyr sagaer der er påvirkede af udlandets ridderdigtning. —
Oprindelsen til den romantiske retning finder Keyser (maske tilskyn-
det af Jörgen Moes indledning til '^Norske folkeeventyr'^) i at den
folkelige æventyrdigtning har påvirket svage stedlige historiske
traditioner. Nogen samraenhæng er der sikkert ('^Askelad''- typen);
men jeg tror dog, at Keyser gör den for stor.
Svend Grundtvigs forelæsninger over ''den heroiske digtning^'
er den dristige og klare gennemførelse af en tanke, som er an-
tydet hos P. E. Müller, den poetiske sammenhæng i de ''my tiske''
digtninger. P. E. Müller har undertiden gået på akkord med sin
tids almindelige afhængighed af det historisk troværdige; han op-
tager "Norges Bebyggelse" og "Eagnar lodbroks saga" blandt de
mytiske digtninger, skönt hele hans undersøgelse af dem giver
bevis for, at de ikke er det. Hos Grundtvig er Bagnar lodbrok i de
skarpeste udtryk sat "udenfor den heroiske, inde i den dels histo-
riserende, dels eventyrlige, efterheroiske digtning" (s. 77, jf. s. 65).
Uden i øvrigt enkeltvis at gennemgå de ikkeheroiske sagaer har
Grundtvig her draget udlinjerne af en opfattelse, der allerede lå
i spire hos P. E. Müller: når den "romantiske" digtnings ejen-
dommelighed er den mattere og mangfoldiggörende gentagelse af
den heroiske digtnings træk, så er den jo simpelthen udviklet af
den; Bagnarsagnet, der plagierer Volsungdigtningen, er typisk for
hele forholdet. Endelig ser vi hos Grundtvig den råere og djær-
vere kæmpeskikkelse efterhånden trænge frem i heltekongemes
sted. Jeg drog i indledningen til mit skrift den konsekvens, at
den middelalderlige saga kun var fortsættelse og fuldendelse af
denne forskydning. I Grundtvigs af handling lå ligeledes spiren
til at opfatte ikke riddertiden, men vikingetiden som den, der gav
stødet til det yngre trin i digtningen.
Endelig fremkom et nyt synspunkt, der pegede i samme ret-
ning, idet prof. Joh. Steenstrup i sin "Indledning i Normanner-
tiden" fremsatte den opfattelse, at ikke blot en saga om vikinge-
tiden, Regner lodbroks, indeholdt langt större historiske bestand-
86 Olrik: Sakses kilder.
dele, end man hidtil havde set; men at selve de fortællinger om
en fjærnere fortid, som i P. E. Müllers arbejde var betegnede som
de ^^romantiske^^ sagaer hos Sakse, stem mede med sagn eller med
virkelige begivenheder, der knyttede sig til vikingetiden. Senere
er den samme opfattelse gjort gældende overfor de islandske ''ro-
mantiske^^ sagaer saørliof af Boer i hans afhandling om Orvarodds-
saga (Arkiv VIII). Dette sidste arbejde har mit skrift dog ikke
haft til fomdsætning, da det kom samtidig med min forste del;
derimod har jeg al grand til at takke prof. S. for den tilskyn-
delse til en ny opfattelse, der ndgik fra hans behandling af Sakses sagn.
Når jeg s& ud over fomaldarsagaerne, faldt det straks i oj-
nene, at vikingetog til fremmede lande var et af de allerhyppigste
træk. Det kande ikke være arv fra de ældre heltekvad, der kun
lejlighedsvis (og især i de yngste digte) berører vikingelivet; der
mk foreligge en ny indflydelse. Fostbroderskabet spiller en raægtig
rolle i fornaldarsagaerne og træder i stedet for familieforbin-
deisen i den ældre digtning^); her m& være et tilsknd fra en
anden virkelighed end oldkvadenes, et samfandsliv af frivillig sam-
menslutning i stedet for nedarvet slægtsforbindelse ; sagaerne pe-
gede selv p& oprindelsen ved stadig at lade fostbroderskabet sluttes
ved vikingemes sammentræf p& søfærden. Dertil kommer fornal-
darsagaernes forkærlighed for bedriften som enkeltgerning, uden
dens årsag og* uden dens virkninger, og helst mange bedrifter
efter hinanden, — alt det har hverken forudsætning i olddigt-
ningen eller i sagastilen, således som den udvikledes p& Island;
en sådan digtning må være udslag af en ukunstnerisk, men ret
djærv kraft.
Jeg brød da med den gængse opfattelse af fornaldarsagaerne
som forst og frommest opståede ved literær indflydelse, og satte i
stedet deres tilværelse som den digtning, der over hele den norske
verden afløser oldkvadene; jeg så dens digterske ejendommelighed
som spejlbillede af vikingetidens liv, den forste store bevægelse,
der lader den norske nationalitet søge sine egne veje og fuldt ud-
folde sine ævner.
Det er derfor med nogen overraskelse, jeg læser prof. S.s ord,
om at jeg mangler sans for sagnverdenens minder om oldtidens
forhold ''allermest i vikingetiden'' (s. 124). Omvæltningen i nor-
disk heltedigtning har jeg jo netop hævdet som det virkelige livs
tilskud, hvor de ældre fremstillere så omdannelse efter literære
forbilleder. I så henseende kan prof. S. ikke ønske sig en lære-
nemmere læser end mig. Men på ét punkt har jeg ikke fulgt
ham, i sporsmålet om hvem der bragte disse vikingetidsminder til
Sakse; ti dette findes ikke undersøgt i prof. S.s værdifulde arbejde.
Jeg dannede min mening derom på egen hånd.
*) Den eneste fostbroder i heltekvadene er Orvarodd, og kvadene om
Samsakampen er vistnok af de yngste.
Olrik: Sakses kilder. 87
Sproglige forhold.
Tu mit skrifts sproglige afsnit giver prof. S. lejlighedsvis
BOgle kritiske bemærkninger. En enkelt af dem kræver omtale,
fordi den søger at karakterisere min arbejdsm&de: '^Dr. Olrik må
jo selv erkende, at navneformerne ikke altid passe med hans teori,
hvorfor han lader de 'norröne' navne være lempede efter danske
former eller hørte af en Skånings mand'\
Jeg kan begribe^ at man i et s&dant tilfælde ikke sætter
mine sproglige grunde videre höjt. Men fremstillingen hos min
kritiker er foldstændig fejlagtig. Der er i min § 20s bevisførelse
ingen teori, men en rent sproglig bevisførelse, s&ledes som 0.
Nielsen, Bugge og Axel Kock har givet; jeff er fulgt i deres fod-
spor og har blot søgt at f& de herhen hørende fænomener fnldstæn-
digere med. — Det punkt i rækken, hvor jeg skulde have ladet de
sproglige argumenter fare og lempet sprogstoffet efter de literære
resultater, m& vel være §ens slutning, hvor jeg bestemmer Brå-
vallakvadet som norsk, men kommet til Sakse gennem en Sk&nin^s
mund, og ligeledes Amgrimssonneme som norske, men lempede
efter danske former. Jeg beder, at man efterg&r min bevisførelse
(I 84 og for Bråv.s vedkommende fyldigere i Arkiv X 257 — 58),
om jeg p& noget punkt har erstattet manglende led i bevisrækken
med nogen literær teori; — ti at jeg alt imellem har noteret, når
sproglige resultater stemte med ae fot*ud vundne literære kende-
mærker, kan vel ikke regnes mig til last. Nu får enhver tro enten
de '^tilståelser*^ prof. S. tillægger mig, eller mine egne udtalelser
(II 269. 290), at vi står for et rent sprogligt resultat, og at jeg
forst i skriftet% slutning (2. del s. 290) bringer det i forhold til
min literære teori.
Jeg har talt forholdsvis udførlig om dette punkt, fordi det
vedrører hele arbejdsplanen i mit skrift. Fra en række forskellige
sider er jeg trængt ind i Sakses sagnstof; i hver paragraf har jeg
stillet sporsmålet på ny for ikke at være bunden af noget tidligere
resultat, og forst udbyttet af særundersøgelseme har jeg da sam-
menlignet. Vejen til målet blev herved længere; men sikkerheden
blev des storre. Den enkelte skøre grundsten kunde fjæmes, uden
at den øvrige bygning styrtede sammen; og det enkelte bevismo-
ments selvstændighed gav lejlighed til forlods at prøve dets ba3-
reævne.
At lempe det ene bevis efter det andet kan let føre til mis-
lige ting. Prof. S. foreslår (s. 151) at vende mit bevis om for
Arngrimssönnemes vedkommende: ''Det forekommer mig, at man
med samme virkning kan sige, at det er en Islænding, som bar
fortalt en dansk tradition og således voldt blandingen". Men det
kan man ikke. Når vi har to navne, H/orthuar og Hiarthwar, ved
siden af hinanden, kan man ikke flytte Hiorthuar over i dansk
88 Olrik: Sakses kilder.
tradition; ti navnet mister da omlyden, og han hedder Hiarthuar^
men — det var jo hans broders navn.
Vi skal nu se prof. S.s direkte gendrivelser.
1. Mod Vitolfus (for -ulfua) som norron sprogform indvender han, at
man ikke kan bestemme dialekten efter '^ét bogstav i et navn, der knn læses
én gang**. I sin almindelighed vil filologeme næppe godkende denne sæt-
ning ; og "den m&de, hvorpå Sakses tekst er bevaret", er netop ypperlig egnet
til at vise hans sprogformer: moderniseringer findes s& at sige ikke*), men kun
de rent grafiske forvanskninger: blandt disse er forvekslingen af o og u ikke.
For læsem&den -olfus har vi Pariserudgavens, adto£;8h&ndskriÄemes og Krantz^s
samstemmende vidnesbyrd. — Prof. S. gör for så vidt vel i at vende om og
sige: selv om Vitolfus er rigtigt, beviser det ikke lån fra fremmed sprog;
også Valdemars Jordebog har Badolf og Bicolf, Lundebøgeme en hel række
af sådanne former, osv. Lad os da se på Jordebogon: den har Grtmulf og
Gøtulff wen Radolf og Ricolfy o: den samme endelse hedder -ulf i danske
navne, -olf i fremmede ^yske)'). Dette er da intet modbevis, men en smuk pa-
rallel til Sakses brug af dobbel tformeme. Denne iagttagelse fra Jordebogen
gælder i langt storre omfang. Det falder let i ojnene, at af de personnavne
på -oZ/, som prof. S. har samlet s. 155 note, er de tre tyske og kun ét
dansk (i latiniseret form). Dette afgiver en ret svag hjemmel for bru-
gen af 'Olf i danske navne. Samler vi hele rækken af middelalderlige
danske navne i alle kilder (jeg bortser foreløbig fra Lundebøgeme), vi-
ser sig følgende regler: 1) de ikke latiniserede danske navne ender:
al tid på 'Ulf: Aaulf, Bervlf^ Botulf, CHritnulfj Hildulf, Lithulf^ RingtUfj
Sigid'y fra denne regel kendes ingen undtagelser; 2) i latiniseret form
ender de på -ulf us: BotulfuSj Gangulf us ^ GerulphuSj Crunnulfus, Hildulphus^
Ingulfus: herfra findes én undtagelse Grimolphus, denne brages dog alene i
Æbelholt kloster på abbed Vilhelms tid (SED V 482. VI 142); 8) som forste
led i stedsnavne hedder det sædvanlig -ulf: Grtmulf sthorp, Gøtulfruthj BjtU-
sager (af *Hithulfsakær) ; eneste undtagelse : Saxolj(s)thorp (Nordsælland) *).
Dette var et meget lille udbytte for endelsen 'Olf men en smuk bekræf-
telse for min sætnings rigtighed. Tilbage er der Lundeoptegnelserne, der er
et helt skatkammer for prof. S. af endelser på -olf Men der er det i vejen
med Lundebøgeme, at de vel er af de interessanteste, men ikke af de sikreste
sprogkilder. Almindelige lægmænd kan beholde deres danske navn Guth-
mund; for en præst klæder det bedre at hedde Gtic^mundus, og er det en
korsfarer, der falder i Venderkampe, helgendömmes han som GrO(2mundus.
Dertil kommer, at en stor mængde udlændinge eller folk med udenlandske
navne har haft plads i den skånske gejstlighed eller på anden made er blevne
knyttede til Lunde kapitel. En grundig undersøgelse af alle disse forhold
er endnu ikke foretagen. — Ser vi på navnene med -olf viser de sig særlig
at tilhøre gejstlige: Bertolfus i Kerevad (Weeke 86), Ingolf us i Viborg
(127), midolfus i Øvid (236) og Fastolf i Lund (89), derimod kun én læg-
mand Sunnolfus (SBD III 458) og én uvis Gunnolf (Weeke 242). Af de
gejstlige er Bertolfus ifølge sit navn en tysker, og de andre på -olfus kan
>) Kilderne I 78—79.
') Bikolf (Bikulf) har ligesom de andre navne på Bik- kun fæstet
rod i Sønderjylland og er ellers næppe kendt i Norden. Nogle få Bikolf er
på de danske øer må da være indvandrede; den ældste af dem, biskop Bi-
kolf i Odense (død 1168) har en son af det tyske navn Budolf
*) Dette navn synes at have undergået en enestående tidlig svækkelse:
allerede for midten af 14de årh. synes det have bortkastet hele anden sta-
velse (1359 Salthorpj 1496 Saltorp^ 1497 Salterop Codex Esrom, 176—78, 186,
188 og 274; nu Saltrup), — £ndelsen -ulf 's tonløse stilling i stedsnavne
måtte for resten medføre en tidligere svækkelse end dens mere selvstændige
plads i personnavne.
Olrik: Sakses kilder. 89
være det; lægmanden Stmnolfas bærer et nayn, der ellers aldrig forekommer
som dansk, men kendes som norsk og svensk; Fastolf kan tilhøre ethvert
af de nordiske folk (hyppigst i Sverig); Gunnolf ethvert nordisk eller tysk
folk. Og endnn en vanskelighed: i den samme notits, hvor Ingolf os fore-
kommer, læses der et navn Haroldns; da skriften er fra slutn. af 12te &rh.,
«r dette ikke en virkelig dansk sprogform, men en fortysket latinisering.
Når skriveren her har en sikker tyskhed, da kan hans Ingolfus i næste
penneströg ogs& være fortysket af et dansk Ingnlf.
Fra al den udenlandskhed og uvished er det godt at komme til et
navn som Sven Liuthulfs aun (o. 1150, Weeke 2); her har vi da en inden-
landsk mand, kendt p& sin fædrene byrd, og vi har u bevaret i en aksent-
stilling, hvor det allerlettest kunde være blevet ændret. Videre stedsnavnet
Saxulthorp (230), endnu bevaret i 14de &rh.s beg. trods stavelsens tonløse
plads. Desuden Sneoulf (74) og nogle gejstliges navn: Hildulfus (63. 65.
288) og Saculfus (223). Her er vi sikre på at have datidens sk&nske udtale.
TJmuligt er det ikke, at udtalen -olf har eksisteret ved siden af den; men
bevist er det blot ikke. Der er ikke noget i vejen for på Lundenekrologet
at anvende den regel, der gælder den øvrige literatur: de fremmede navne
skrives sædvanlig, de latiniserede indenlandske undertiden med -olfué)^ me-
dens 'Ulf er den eneste dokumenterede udtale af de danske navne.
Men enten Lundebøgerne følger den almindelige regel eller ikke, så
følger i alt fald Sakse den: VitoVftiS er en dialektundtagelse i hans sæd-
vanlige sprog, og som navn på en helsinglandsk troldmand — svarende til
oldnorsk Viaélfr — er det naturlig at opfatte som et lånord.
2. Om Éosttophus og Crunthiovtis citerer prof. S. en udtalelse af Axel
Kock, at disse former kan forklares af dansk *Rosthiuf og *Gruntkiuf ved
overgang fra il til ö i svagt betonet stavelse. Men selv om min kritiker
lukker denne låge, så er der en stor port, hvorigennem både Finnen Bostiof
og Yermelændingen Ounthiof vandrer over til den norske tradition : Navnene
på 'jfijofr er jo særlig norske navnedannelser, lånte fra angelsaksiske navne på
feév] i dansk, hvor man ikke havde formen f jofr til umiddelbart at gen-
give feöVf findes denne navnedannelse slet ikke. — For resten burde
det vist været antydet, at Axel Kocks interessante undersøgelser af aksenten
for den danske sproghistories vedkommende er en værdifuld hypotese, der
kræver meget arbejde i kildeme for dens rækkevidde er fastslået ^. Her i
Sakse er der jo den vanskelighed, at to både findes i sammensætning {Mo-
stiophvs^ Gruntkiamis) og i usammensat ord (Liotartis); den forklarer altså
ikke brugen af to i Sakses sprogform i det hele.
3. ChuthormiLS, Prof. S.s forsøg på ved vikingetidens sprogformer at
godtgöre dette navns danskhed har jeg tidligere omtalt (s. 50).
En fjærde af prof. S.s gendrivelser beror alene på en misforståelse,
der vist let kan fjærnes. Om udtrykket Hatheri filta, som forekommer "i en
fortælling, der så sikkert som nogen er af norrön oprindelse", har jeg sagt,
at det kan forklares af en norsk form Ha aar déttir (der af Sakse opfattedes
som identisk med det danske mandsnavn Hather), Jeg har altså ikke søgt
et nyt bevis for sagaens — ad andre veje godtgjorte — norskhed, men gen-
drevet en mulig indvending. Man læse min fremstilling efter i sammen-
hæn^ (I 88 — 90) fra: "Den sam'taie forklaring må da anvendes" og til "så
der ikke af böjningsformeme lader sig opstille særlige bevisgrunde" ').
M Når A. Kock støtter sig på overgangen hustru > hostrUj husbonde
Z> hosoondy er det vel et sporsmål, om ikke disse former snarere er opståede
i middelalderens slutning (jf. citateme i Arkiv II 203—5 og Kalkar II 299
— 302; Lunds glossar har kun formerne på hus) og stammer fra den i dansk
almindelige selvlydsforkortning i betonet forste sammensætningsled.
') Dette sporsmål har for prof. S. også en personlig side: "Den ærede
kritiker har virkelig ikke været nådig mod Saxo". Dette må jo være slemt
for den gamle historieskriver, især da en anden forsker har vist den samme
90 Olrik: Sakses kUder.
Den "forklaring" (ikke bevis), jeg har opstillet (at Hathær doUær for
Sakse led som ligedannet med hrothær dottær)jSøgeT jprof. S. at gendrive: "På
Saxos tid var imidlertid ved ord som fathar genitivmærket -s meget al-
mindeligt". Denne sætning er ny og noget overraskende. Ti endnu han-
drede &r senere var dette -« sjældent: det "spores ikke i skånske lov", og
"i de andre love . . . findes i reglen de ældre former p& -<:er" (Wimmer s.
100—101). Af Fathærsthorp i Vald. Jord. kan det i hvert fald ikke adledes,
da sprogets daglige ord ved at g& over til personnavne ofte forandrer böj-
ning (f. eks. i norsk Sigurdar syrs^ skönt man følte dets sammenhæng med
"bo"). Men selv om prof. S. havde ret i, at formen med '8 var almindelig
p& Sakses tid, så beviser det jo intet, hvis han ikke tillige godtgör, at den
ældre form var forsvunden.
Islandske hjemmélsmænd.
Da prof. S. til slntning opgör sit resultat vedrørende Sakses
kilder, er det ikke — som man vel snarest kunde vente — at Sakse
kun lidt har benyttet Islændingene, eller at det m& stå som uvist,
om det er meget eller lidt; men tværtimod: ^^Demæst benyttede
Saxo i böj grad Islændingene, idet han jo vidste, med hvilken
kærlighed de omfattede alle folks historie og ikke mindst de dan-
skes'\ Da alle tidligere forskere har givet Islændingene en meget
iingere rolle, og de fleste omtrent nægtet, at Sakse har fulgt de-
res oldsagn, kan jeg kun glæde mig ved, at prof. S. er enig med
mig i dette hovedspörsm&l.
I dette islandske sagnstof ser prof. S. den samme dobbelthed
som jeg: snart er det virkelig oldtidsoverlevering, snart er det
middelalderlig omdigtelse eller opdigtelse, der aldrig har været
kendt i Danmark : ^^Hos dem fik han da også mange mytiske sagn
at høre, som tilhørte Danmark og som senere bleve behandlede i
fomaldarsagaerne. At en del beretninger ere blevne medtagne,
som ikke kunne henregnes til dansk tradition eller historie, kan
være rigtigt nok . . ." Også her synes min kritiker enig med mig
i hovedsporsmålet, og er modstander af den gængse mening.
Afvigelsen fra min opfattelse synes væsenlig at være den, at
han anser sagnstoffet for fællesnordisk i langt höjere grad end jeg^
og han mener som følge deraf, at Sakse til de ei^elte fortæl-
linger har sammenarbejdet danske og norröne fremstillinger.
Her må jeg da minde om én ting: det, jeg gransker, er Sak-
ses hjemmélsmænd. Fordi hans fortælling om Samsøkampen har
norröne sprogformer og røber sig som del af en fomaldarsaga
med norsk helt og i norsk stil, derfor udelukker jeg ikke, at der
hårdhed imod ham: selve prof. S. lader byen Höjer (BJøther) være opkaldt
efber kong Hother, idet han öjensynlig forudsætter Sakses uvidenhed om, at
-er i kong Hoders navn var nævneformsmærke, men i byens navn en del af
stammen. Eiler mon ikke Sakse kan nöies med en sproglig indsigt, der
væsenlig st&r på höjde med hans samtids? Jeg har i mit skrift (I 86—89)
sammenstillet en række tilfælde, der synes at vise Sakses (og i det hele det
*^ældre danske** sprogs) usikkerhed i at skeine böjningsendelser fra ordstam-
mer i personnavne.
Olrik: Sakses kilder. 91
har yæret danske sagn om Samsøkampen; men jeg mener, at Sakse
i slutningen af 12:te årh. enten ikke har kendt danske sagn derom,
eller også bar han ikke tilladt dem at f& indflydelse på hans frem-
stilling. Ti således som den foreligger, er fortællingen ikke sam-
menstykket af flere, men klart og ensidig lagt til rette til forher-
ligelse af den norske helt.
Tillige er den fælles nordiske overlevering ned i middelalde-
ren ikke så sikker en faktor^ som den regnes for af prof. S. og
flere tidligere forskere. Lad mig tage et enkelt eksempel. I tre
af Nordens lande (Danmark^ Sverig og Færøeme) flndes folkevisa
om kampen på Samsø. Men dette godtgör ikke, at sagnet har
været arvet fra Ijæm fortid på hvert sted; ti det er tre former
af samme vise; den er altså ikke digtet på mere end ét sted og
vidner kun om ét lands sagntradition. Det er så heldigt, at man
kan afgöre, hvilket land der er hjemstedet. Navnet ^^Angelfyr^' i
dansk og '^kampen Tyre^^ i svensk viser tilbage til Angantyr som
sin grundform ; men denne form (med y) fremviser en af de mest
karakteristiske ejendommeligheder for vestnordisk (o: norsk) sprog.
Jeg skal ikke her analysere dens handlinga som peger i samme
retning som det sproglige forhold. — Visen om '^ungen Angelfyr^^
er da ligesom Sakses fortælling om Orvarodd en norsk gæst i Dan-
mark. At disse indvandrere virkelig er bevarede til den dag i dag
på dansk grund^ derfor kan de takke den ene Sakses pergament,
den anden sin poetiske form (der for resten i Danmark blev om-
skabt til en ny og ejendommelig digtning).
Endnu er der et tredje vidnesbyrd om Samsøkampen. Naar
et dansk sagn hos Sakse fortæller, at Starkad i tvekamp dræbte
Angantyr og hans vilde brødre, er det den samme begivenhed som
Orvarodds kamp, og — af grunde, som her ikke er lejlighed til at
göre rede for, — er det Starkaddigtningen, der efterligner Orvar-
oddkampen ; den danske digter har lånt fra Samsøsagnet til forher-
ligelse af sin helt. Men dette vidner jo, at sagnet ikke var almin-
delig kendt af hans tilhørerkreds ; ti ellers kunde han ikke tage
bersærksagnet med navn og alting og overføre det på sin helt. For
tredje gang er da Samsøkampen kun en gæst i dansk folketradition.
Hvor hører sagnet da hjemme? Den episke besyngelse giver
svar, for så vidt den nævner Sverig som alle personernes hjemsted:
Ingeborg er Upsalakongens datter, Hjalmar har hjemme samme-
steds og skilles fra hende på Agnafit, øen i Mælarens munding;
de vilde Arngrimssönner nævnes som fødte i Bolm; stedet beteg-
nes ikke nærmere, men prof. S. har utvivlsomt ret i at opfatte
det som Bolmen i Småland. Sagnet er rent svensk. At striden
udkæmpes på Samsø, vil passe med, at også andre svenske tradi-
tioner ( x nglingesagnene) har Østersøens og Kattegats kyster til skue-
plads (også i Norges digtning er denne ø jo yndet). — Et andet
standpunkt lærer vi at kende i de middelalderlig norske prosa-
behandlinger (og den yngre folkevise): Hjalmars fostbroder har
92 Olrik: Sakses kilder.
f&et en selvstændig betydning, en norsk oprindelse, er hovedper-
sonen i en æventyrsaga, og er stsgrkt ved at opfattes som Samsø-
kampens ledende person. Her gör en norsk særfølelse og en norsk
smagsretning sig gældende. For Danmark eier sagnet ingen poe-
tisk repraasentant. Dette land kom aldrig i den falde ejendomsret
til Samsøkampen; det var heller ikke helt udelukket; det kom i
gæsteforhold til den.
Dette forhold ved Samsøkampen forekommer mig at være
typisk for en stor del af, hvad man til daglig betragter som fæl-
les nordisk sagnstof. En del læres kun flygtig at kende, en del
ftr i;iy borgerret på nye egne ved en kraftig tillempning efter de-
res interesser.
De danske Skjoldangsagn havde allerede i oldtiden fæstet
rod på norsk grund, s&ledes som mange vidnesbyrd fra det 10:de
årh. viser, og de var allerede ved denne tid genstand for en selv-
stændig norsk digtning (Grottesangen). De følgende tohondrede
år — et tidsnim af den rigeste ndvikling for al sagadigtning — har
ikke kunnet nndlade end stærkere at sætte sit præg på dem. I
Bråvallakvadet er det Nordmænd^ der afgör slagets gang; heri ser
sikkert også prof. S. en norsk omdannelse af sagnet om den gamle
dansk-svenske folkestrid. Men når den vestnorske bonde Erik den
målspage er sjælen i hele Frode fredegods regering, er det jo blot
fomorskelse i endnn höjere grad ; og således med en hel del andre sagn
hos Sakse. Men dette nypræg, eller om man vil, dette udflytter-
præg røber sig på så mange måder, at det er let at afgöre for de
enkelte fortællinger, om de har det eller ikke.
Så er der endnu den mulighed, at et sagn er til i begge
lande, både i sin fødestavn og i sin nybygd^ og at Sakse øser af
begge disse kilder. Men hver fortælling vil til enhver tid danne
en poetisk helbed, og Sakses sammensvejsning af de ulige kilder
vil da røbe sig selv i det tungvindte eller uensartede i fortællingen;
jeg minder om Balders og Hoders langtrukne kamp, eller om
Fridlevs danske og norske kampe, der falder fra hinanden.
Med denne tanke er jeg ved det, hvormed jeg begyndte nær-
vaørende redegörelse, og hvoraf al min Sakseforskning har sit ud-
spring. Hver fortælling hos Sakse har en sammenhæng og et vist
helhedspræg; al vurdering af sagnstoffet må arbejde med disse hel-
heder; hvor de brydes, er der forfatterarbejde, og vi må om muligt
skille hans kilder fra hinanden.
Opgaven for kildekritikken af b^akse er at finde disse folke-
lige fortællinger. Når enhver af dem ikke mere anføres på Sak-
ses autoritet, men kendes efter sin hjemstavn, opfattfs i sin for-
bindelse med landets andre overleveringer fra samme sagnkreds,
og vurderes i forhold til folkets hele digtretning, — da har denne
kritik løst sin opgave.
Men da ligger også en ny opgave for, som ikke er taget
op i mit skrift om Sakses kilder. Det er at fremstille de danske
Holthausen: Zu dem aschw. rattenzauber. 93
koDgesagn i hele deres udvikling, at skille mellem nyt og gam-
melt, mellem dansk digtning og norrönt tillæg, mellem historisk
grundlag og de skiftende lag af poetisk bearbejdelse, og at vise
ärsagerne til alle disse omdannelser. Kort sagt at skrive den dan-
ske heltedigtnings historie.
Min kritiker har for s& vidt haft for höje tanker om mig,
eller tiltroet mig selv for höje tanker om mig, når han tillægger
mine bestemmelser af Sakses kilder en nmiddelbar gyldighed for
sagnenes hjemsted et par hundred år tidligera Når min kritiker
har overset mit arbejdes forberedende karakter, er det maske fordi
min granskning og forståelse af den enkelte sagnoverlevering lig-
ger ndenfor hans sædvanlige arbejdsområde. Det ser ud som et
fingerpeg i denne retning, at der i prof. S.s afhandling findes tal-
rige interessante bidrag til Sakses tekstfortolkning og gode be-
mærkninger til de i de ældste kilder bevarede stednavne, men
for alt hvad der ligger imellom disse yderpunkter, hele folkets
mnndtlige overlevering af sine yndlingsheltes skæbne, møder der
ikke et eneste af disse oplysende småglimt over æmnet fra nye
synspunkter, der er så karakteristiske for mange af professor Steen-
strnps arbejder.
Axel Olrik.
Zu dem altschwedischen råtten- und
mäusezauber.
Auf s. 99 seines aitschwed. lesebuches hat Noreen ein
gebet an die heil. Kakwkylla- abgedruckt, wodurch råtten
und mause vertrieben werden sollen. Darauf folgen z. 20
4 lateinische verse:
sancta Kaktokylla!
Bemove dampnosa facilla (vel: favilla)!
Quod tibi de coelis
Concessit vox Michaelis.
Das unverständliche facilla oder favilla des zweiten verses
habe ich in meiner anzeige des buches, Anz. f. d. Alt. XXII,
33 ff. in fatella^ demin. von fatum^ zu bessern vorgeschlagen,
wodurch allerdings der reim zerstört werden würde. Erst
vor kurzem ist mir nun die lösung des rätseis gelungen, da
ich in der vorrede zu Mowats ausgäbe der Sinonoma Bar-
AEXIT rÖB VOBDISK VILOLOOI ZHT, KT VÖLiO X.
94 Hellquist: Beriktigande.
Üiolomd (Anecdota Oxoniensia, Medieval and Modem Series,
vol. I, part I) Oxford 1882, s. 3 folgende mitteilimg aus
dem mscr. des pflanzenglossars, einer hs. des 14. jahrh. im
Pembroke College zu Oxford, las:
". . . and a very curious set of lines (fol. 253)
to be used as a charm for stopping fire is
^8 ande Columquille, remove mala dampna famlle!
Atque Columquillus salvet ab igne domm\
Columquille ist = Columcille^ dem irischen nåmen des be-
rühmten h. Columba (521 — 597), abtes von Iona (Hy) und
apostels der Schotten. Vgl. über ihn das Dictionary of nat.
Biogr. XI, 409 S. Wie daraus eine heilige Kakwkylla ge-
worden ist, die man gegen die råtten- und mäuseplage an-
rief, vermag ich nicht zu sagen.
Göteborg, 2. oktober 1896. p. Holthausen.
Beriktigande.
Af förekommen anledning tillater jag mig tåga tidskrif-
tens utrymme i anspråk för följande lilla meddelande.
I T. E. Karstens afhandling Studier öfver de nordiska
språkens primara nominalbildning I. s. 14 noten 2 forekom-
mer ett af mig muntligen framställdt etymologiskt förkla-
ringsförsök citeradt sålunda, att det af sammanhanget (jfr
särsk. hänvisningen till Tamm Etym. ordb.) ovilkorligen ser
ut, som om jag med isl. adj. duhj fsv. dulj dol^ isl. dolgr
osv. velat forbinda nsv. dolk^ benämning på ett slags
våpen (ty. Dolch), Någon sådan tanke har jag emellertid
hvarken hyst eller uttalat, utan var det sv. diall. dolk
(dalk) 'dum' (Rietz s. 109; möjligen <: urgerm. *duli'nar)y
som jag i mitt yttrande åsyftade.
Lund den 5 April 1897. Elof Hellquist
ABXIV VOB X0BDI8X VILOLOOI XIY, XT fOLJD X.
Snidlandslagens Ijadlära. Akademisk avhandling. Av Erik
Bjarkman {Uppsala 1896. Altnqvist £ Wiksells boktryckeri-aktie"
bolag. 73 s. 8:0)^).
Förf. anmärker själv i företalet^ att hans avhandlings plan
vasentligen överensstämmer med planen för de monografier over
fsv. handskrifter^ hvilka utgivits av Brate^ B. Larsson (jmf. Arkiv
N. F. IV, 881 S.) och Zetterberg (jmf. ib. N. F. VIII, 85 ff.).
Han utgår namligen &ån huvudhaudskriftens ortografi och söker
avgora, av hvilket Ijnd p& ett tidigare språkstadium hvarje bok-
stavstecken motsvaras.
Som bekant finnes av Sm&landslagen kvar blott Kristno-
balken, under det att laeens övriga balkar gått förlorade. Den av
Schlyter utgivna huvudnandskriflben forskriver sig från senare
halften av 1300-talet. Karakteristiskt for denna handskrift är, att
vokalbalansen a : æ vasentligen genomforts (under det att vokal-
balansen u : partiellt och den ofuUstandiga vokalbalansen i : e
huvudsakligen tillampats), samt att vokalforlangning framfor åt-
skilliga konsonantforbindelser utraarkts med vokalens dubbelskriv-
ning. På grund av dessa, for fsv. språkhistoria viktiga drag hade
den lilla hskr., som i Schlyters upplaga utgör forton sidor, redan
fornt blivit ganska noga studerad. Förf:s flitiga granskning har
bekräftat de hittills gjorda undersökningama over handskriftens
språk, och dessa bliva av honom aven kompletterade; dessutom
har han iakttagit vissa smärre dialektdrag, hvilka forut icke på-
visats i denna hskr. Till belysning av de anforda formema med-
delas grammatiska literaturhanvisningar i stor utstrackning, och
forf. visar sig i allmanhet hava god kannedom om de senaste de-
cenniernas grammatiska skrifter. Mera sällan framställer han egna
forklaringsforslag.
under det att Schlyters upplaga begagnats vid undersok-
ningen av huvudhandskriniens språk '), har forf. såsom ett bihang
meddelat ett avtryck av hskr. B [^ den likaledes från senare
halften av 1300-talet härrörande handskriften AM. 51 4:o), ur
hvilken Schlyter blott anfort varianter. Vid avtrycket, som upptar
sex sidor, hava handskriftens forkortnin^stecken återgivits med
kursiva typer; bokstavstroget återgi vande nar avsetts, dock så, att
hansyn icte tagits till handskriftens två 5-typer eller två r-typer.
Aven for språkbruket i hskr. B redogöres, men helt kort.
Det är helt visst lämpligt, att denna fi:iimställning foljer efter av-
handlingens huvudparti såsom en sarskild liten avdelning. Men
') Senare (med n&gra smarre ändringar och tillagg) &ven publicerad i
Sv. landsm. XI nr 5.
*) Förf. meddelar, att han jämfört Schlyters upplaga med handskrif-
ten, och att det därvid visat sig, att Schlyters edition är i alla avseenden
"absolut tillfSrlitlig" — ett nytt vittnesbörd om det utmärkta satt, hvarpå
v&ra medeltida lagurkunder blivit publicerade.
ABCT VÖB XOBOI8X VILOLOOI XIV, MT VOLJO X.
96 Kock: Anmälan.
man hade kunnat önska en iylligare behandling av den lilla skrif-
tens språk. Här lemnas merendels inga literaturhänvisningar.
Mot planen torde aven den (for övrigt natarligtvis ingalunda
graverande) anmärkningen kunna göras, att en och annan g&ng
Ijud eller Ijudforbindelser sammanforts, som lampligen hade be-
handlats bvar för sig. S. 24 uppföras hiön etc. tillsamman med
t. ex. iorth. Låneord med t {skrift etc.) och I {prim s. 10) ha
sammanförtsj detta är ock fallet med låneord med ö (font) och
{noon, s. 13) och med sådana som ha cé {mæssa) och æ {ptBters
s. 19).
Bland förf:s iakttagelser och anmärkningar må följande här
nämnas. Ehuru det langa u-ljudet rätt ofta utmarkes med w Qiws,
tut etc), är detta merendels icke fallet i Ijudforbindelsen iü {siu,
diur etc. s. 13). Förf. synes med tvekan antaga, att II betecknar
dentalt (aven kort) Mjud, t. ex. i scdll, mil, tilly stoll (s. 52 f.).
I meenz ethce, gilzla uppfattar han riktigt z blott såsom en grafisk
variant till Sy hvilken uppstått darigenom, att Ijudforbindelsen ts
(betecknad z) övergick till ss, hvarefter ss i vissa ställningar for-
kortades (s. 42). Han synes icke hava beaktat, att jag i Fsv.
Ijudl. II, 426 ff. och i Skandinavisches Archiv I, 49 ff. framställt
och sökt motivera samma uppfattning. S. 34 framhålles, att det fsv.
verbet med betydelsen '^beflita sig'^ heter ipa (icke ipia, såsom det
vanligen uppgives). Då det är på ett något undanskymt stalle
(Med.-ordspråk II, 356 noten 1), som jag gjort samma iakttagelse,
är det ursaktligt, att forf. icke observerat den.
Med anledning av den i A en gang mötande skrivningen
wsTcirlse, som enligt forf. uppstått ur ttskirsle (en misskrivning i
st. f. wskirilse är dock mycket möjlig; hskr. B har uskærilse)^ an-
märker han, att nysv. skärseld uppstått av fsv. skærlsélder <: shærsl-
elder. Då Söderwalls ordbok upptar några exempel på skærls(o)
elder (eller likartade former) i st. f. det normala skærslo elder, så är
forf:s forklaring ratt sannolik, fastän nysv. rspr. bibehåller Ijudfor-
bindelsen -rsl såsom -rsel i hbrscl, körsel, utförsel etc. Orsaken
till att metatesen genomfordes i skærslo-elder > skærlso-elder kan
vara den, att ett Z-ljud (i -elder) följde, eller den, att Z-ljudet i
skærslo-élder var konsonantiskt, i hørs{é)l etc. vokaliskt.
Med tvekan formodar forf. s. 23, att høøn ^'hon^' utgor en
(åtminstone i skrifb uppträdande) kontaminationsform av hon och
pøn. Detta antagande strandar tydligen darpå, att (såsom han
också nämner) aven Qutskan har høn, men däremot icke pøn.
Det ar höjt övor hvarje tvivel, att i fsv. fd. høn föreligger
en w-omljudd form (av urspr. ^hänu) med <z g framfor supra-
dentalt n (se Kock i Ark. N. F. V, 262 f.). Björkmans forsök att
motivera sin awikande mening är avgjort otillfredsstallande; så
maste t. ex. fsv. da. øl ^'rem'^ (isl. gl) liksom øl (isl. gl) visa ut-
vecklingen g, g 7> ^y ø framfor supradentalt Z, och ø i øl "rem''
kan ej, såsom Bj. menar, bero på i-omljud, efbersom ordet är o-
Kock: Anmälan. 97
(icke i-)stam. Den fsv. växlingen hOn : høn är snarast att fatta i
överensstämmelse med den senare av mig i Arkiv N. F. V, 263
framställda forklaringen. Denna är väl att foredraga aven framfor ett
antagande^ att hon : høn skulle gå tillbaka på en växlin^ *hänu
med dentalt n (fbrst blott i relativt oakcentuerad, sedan genom
analogi-inflytande aven i fullt akcentuerad stallning) och ^hänu
med snpradentalt n.
Forfis Statistik meddelar noggranna uppgifter om andelsevo-
kalernas bruk, och av dessa uppgifter kan man stundom draga
slutsatser, som han sjalv icke dragit. Under det att i bada hskrr.
tvåstaviga ord med lang rotstavolse i oppen stavelse an van da i
jamte (det vanligare) e {aghe och äghi etc.), brukas i oppen ultima
av trestaviga ord {klockare, kamære etc.) blott e (s. 31; 59 f.).
Detta beror helt visst darpå, att levis i trestaviga fsv. ord foll på
penultima, men i tvåstaviga ord på ultima; jmf. Kock i Arkiv N.
F. IV, 383. På samma satt förklarar jag, att i hskr. A ändelsen
-am : -um nästan uteslutande har o, når den foljer '^efter svagtonig
stavelse^' (t. ex. bondanam), men annars ofba har u jamte o (man-
num, frtendom etc; s. 33). I infortis-stavelse forekommer w någria
ganger, foreträdesvis omedelbart efter kort rotstavelse (hakwll,
kunw etc; s. 14); i dessa kortstaviga ord representerar w, såsom
forf. anmärker, langt w-ljud. Bhuru som nämnt vokalbalansen a : (B
väsentligen tillämpas, användes (B icke i lika stor utsträckning i
alla ord, tillhörande ^-gruppen. Under det att de tvåstaviga, så-
som thriggiæ, uactæ etc obetingat oftast hava ee, bruka åtminstone
vissa trestaviga ord något oftare a an ca i penultima, t. ex. kloc-
kare m. fl. på -avBy gen. pl. arfimnnæ (s. 29). Troligen beror detta
darpå, att penultima av dy lika ord hade en starkare akcent an ul-
tima av fhriggiæ {thriggid)^ tuictæ (vakta) etc; jmf. Kock i Sv.
landsm. XII nr. 11 s. 9.
I samband härraed må vtterligare ett par anmärkningar göras
om handskrifternas ändelsevokalen
Förf. är tveksam (s. 32 noten 2), hnru w-ljudet i råkneorden
niiff {nyu\ iiu i A bor forklaras. Jag tror icke, att man med ho-
nom möjligen får antaga, att niu, tiu hade u enligt vokalbalans-
laffen^ emedan i denna dialekt ordens penultima varit kort. Haremet
talar nämligen bland annat, att (såsom han sjalf nåmner) hskr. vo-
kaliserar sete, threce med æ, hvilket visar penultimas längd vid
hiatus, åtminstone då rptvokalen är é. Ultimas u-ljud i nyu, tiu
kan förklaras på två satt. Det kan hava överforts från ordinal-
talen niunde, tiunde^ dar den aldre ändelsevokalen u kvarstod, eme-
dan den langa penultima hade (eller knnde hava) semiförtis (se
Kock: Fsv. Ijudl. II, 367, och jmf. hskrrs kirkiunna, klockunnæ
med u i penultima). Men aven foljande uppfattning är möjlig. I
Arkiv N. F. VII, 335 f. torde det ha lyckats mig visa, att några
fsv. hskrr. kunna i strid med balans-lagen använda -u i Ijudfor-
bindelsen -tu, t. ex. kirkiu (i st. f. kirkio). Nu brukar hskr. A -w
ARKIV FOR KOROISK yiLOLOOI XIV, KT TÖLJD X. 7
98 Kock: Anmälan.
i Jcirkiu 15 ggr och aven i sæmiu (1 g.). Den förmodan ligger
nära^ att i niUy tiu ett parasitiskt konsonantiskt i utvecklats mellan
de två vokalema {niiUy tiiu), hvilket som bekant ofta var fallet i
fsv., och att 'U kvarst&r i Ijudforbindelsen -tw.
Då enligt förf. s. 61 nskr. B överallt skalle i sl uten stavelse
hava andelsevokalen u, så kan jag icke ansluta mig till denna
hans nppfattning. Yisserligen namnes i noten till anf. sida^ att
undantag finnas från den av förf. appstallda regeln, men helt visst
har han tillmätt dessa undantag allt för liten betydelse, och man
kan icke med honom förklara o-ljudet i morghony aftonsang darav,
att andra stavelsen hade semifortis. Ty dels var detta helt visst
icke fallet^ dels skulle, om det varit handelsen, semifortis på sam-
nord. morghun, aftun ju tvärtom hava vållat, att u kvarstod ab-
normt länge.
Då hela hskr. utgör blott sex trycksidor, är det självklart,
att man i en fragå av här berörda art framför allt har att tillse,
om dess vokalisation (hvarpå jämförelsevis blott f& exempel före-
ligga) kan belysas av vokalisationen i andra, utförligare och därför
mera vittnesgilla, fsv. handskrifter. Detta torde vara fallet, och
en granskning av förf:s textavtryck giver följande resultat för
bruket av t< : o i sluten stavelse. Under det att u-gruppens ord
naturligtvis använda u, förekommer o i de till o-gruppen hörande,
delvis nämnda^ morghon, aftonsang , bisccps.. I samtliga ord av
o-gruppen, hvilka använda u, kan denna vokalisation latt förklaras
i harmoni med förhällandena i andra hskrr. med vokalbalansen
väsentligen genomförd. 1) Ändelsen -am {allum etc.) har alltid u
liksom i vissa andra hskrr. (Kock: Fsv. Ijudl. I, 207). 2) I över-
ensstämmelse med förhäUandet i vissa skrifter brukar avlednings-
ändelsen -ogh : -ugh u beroende på^A-ljudets labiala natur: imldugh
71, 32^); aven ørtugh 67, 23 (liksom ørtughiry ørtugha etc). 3) I
semifortis-stavelse kvarstår u: tiunde ^), iiunda (Fsv. Ijudl. II, 367), dat.
gen. sg. best. form på 'Unna[r]f -unne av fem. n-stammar: kirkiunne,
kirkiunna^), duccunna (Kock i Sv. landsm. XIII, nr 11 s. 9); annur
(Kock: Fsv. Ijudl. I, 179, 195, Skand. Archiv I, 32). 4) Blott ett
ord med u återstår, nämligen laghpus 71, 23, men i Skand. Archiv
I, 31 f. har jag framhållit, att Cod. bildst., som annars väsentligen
tillämpar vokalbalansen för m : o, i strid med denna brukar u i
sluten stavelse framför 5. — Jag tillagger att de flästa ord i B,
hvilka i oppen stavelse hava u i st. f. väntat o, antingen i före-
gående stavelse hava u-Ijud {fcluccu etc.) eller hava i framför u
(kyrkiu baikir etc.).
Ytterligare några anmarkningar om ett par frågor, beträffande
hvilka jag icke delar förfrs nppfattning.
*) SiÆrorna angiv& sida och rad i avtrycket.
^) u skulle ock kunna kvarstå, emedan t föregick; jmf. ovan.
Kock: Anmälan. 99
Enligt forf. (s. 13 noten) är fsv. Mukka ett låneord, hvadaii
vaxlingen klokka : klukka ej kan bero på a-omljud i vissa kasus;
festmer skulle man i klukka hava en dialektisk utveckling o ^ u
framfor kk. Någen dylik dialektisk utveckling har hittills icke på-
visats i fsv. (helt annat är, att p framfor Ijudforbindelsen kkwi
overgått till u: skr ok : dat. skrukkwi, skrukke, Kock i Arkiv N. F.
VI, 317). Det är troligt, att Mocka ar ett låneord, men vaxlingen
Mokka : klukka finnes icke blott i fsv., utan ock i isl. Aven ags.
har (ett sällsynt) cltæge med w-ljud; i senare feng. däremot docke;
fht. glocka, klocka etc. Vaxlingen u : o i det nord. ordet skulle
kunna bero på inflytande från skilda språk, dels Mn ags., dels
från kontinentens germ. dialekter. Men den kan ock bero darpå,
att sedan klokka med o-ljud lånats, man efter vaxlingen o : u i
de inhemska orden kona : kunu, fora : furu etc. etc. till Idokka
bildade sideformen klukku (klukka).
I vasentlig anslutning till Schlyter och andra fattar forf. (s.
18) hansslæt ^^befrielse från bann, absolution^^ såsom sammansatt
med ban och slæt (av sla ^^slå^^) ^^slående". Deniia härledning av
ordet torde ikke vara riktig. Schlyter har förmodligen foranletts
till densamma av ett uttryck i hskr. B, dar det (s. 108 not 44 hos
Schlyter) heter Nw dræper maper man pa skal prester han af
banne sla. Sla af banne oversattes, säkerligen riktigt, av Schlyter
^^absolvere ab excommunicatione*\ men härav kan man ingalunda
sluta, att slæt i banslæt [Schlyter har oriktigt i Ordboken banslæt-
ter'] skulle vara härlett av sla. I det anforda uttrycket har sla ett
personligt objekt (han), och det ar latt begripligt, att '^slå någon
ur bann" kan beteckna ^'giva absolution'^ men en sammansättning
"bannslående" (han-slæt) i betydelsen ''absolution" ar naturligtvis
omöjlig: den forutsättter, att sla med det sakliga objektet ban
skulle betyda ^'upphäva en bannlysning^\ Men detta har icke vi-
sats. Banslæt ^^bannslående" skulle snarare betyda "slående i bann"
an "slående ur bann", alltså motsatsen till hvad meningen fordrar.
Ordet forekommer två ganger i hvardera hskr. I A s. 108
r. 6 (enligt Schlyters uppl.) skrives banzlæt, s. 108 r. 13 banzs-
Icetenæ (ack. sg. i best. form); i B s. 72 r. 24 (hos Björkman)
bansleet, s. 72 r. 33 banslætina. Jag ser i ordet en sammansätt-
ning (sammanställning) av gen. sg. bans av ban "bannlysning" med
ett subst, læt (Jet) "lättnad, avlyftande"; man har alltså att avdela
icke ban-slæt, utan bans-læt. Härigenom &t man fullt tillfredstäl-
lande mening. Fsv. verbet Icetta betyder som bekant "lätta" och
aven "avlyflba", subst, lætte m. liksom isl. létti m. "lättnad". Fem.
læt "lättnad" har annars icke påvisats, men då man har till læsta
"stympa" fsv, vapalæst "stympning, gjord med våda" och vilialæst,
till skipta "skipta" fsv. Sfcipt "skifbning", till nysv. lyfta det dia-
lektiska lyft egentligen "lyfbning", aven "tyngd som man kau
lyfta", till isl. heimta Hamarsheimt etc. — så är det helt natur-
100 Kock: Anmälan.
ligt, att man till lætta havt {bans-yæt ''lättnad'\ Bans-ltet ^'latt-
nad, avlyftande av banDlysning*^ är liktydigt med '^absolntion*\
SkriyniDgarna banzslcetenée, hanslæUna visa^ att ordet Jæt hade
eller kunde hava kort Mjud. Detta kan sammanställas därmed^ att
man av verbet læita aven har formen lætuy och att av adj. lætter
också former med kort t mota (læta, lætom etc. ; exempel i Soder-
walls ordbok). Yäxlingen av tt och t kan förklarae enligt den av
Noreen Pauls Grundr. I, 487 § 167 framstallda regeln. Men det,
såsom det vill synas, konstanta användandet av kort ^-Ijud i hans-
Jæt kan, om juxtapositionen banslæt är gammal i språket^ aven fat-
tas i överensstäm meise med den av mig i Arkiv N. F. IX, 162 flF.
framstallda regeln, d. v. s. att på samnordisk tid semifortis-
stavelsen -Uht blev -Ut (ej -lett).
For den hår givna forklaringen av banslæt talar aven den i
hskr. B anvanda stavnin^en handeet. I denna lilla urkund mot-
svaras nämligen aldrig isl. ^-Ijud (hvilket ju det av Schlyter och
Björkman förutsatta ban-sltet skulle havt) av ee, utan blott av æ
(t. ex. sæte 71, 15) eller e (t. ex. venti 68, 13 framför två konso-
nanter). Däremot motsvaras isl. é-ljud, av ee ikke blott i bansleet
utan aven i heer 67, 7; see dat. sg. *'sig^^ 68, 13 (och i pres. konj.
seen 67, 3); det motsvaras fore kort konsonant av e i hirhiu steto
72,2 (jmf. isl. stétt^ nysv. stätta); dessutom av e framfor tt i tu
rettinda 72, 27. Som bekant har isl. e i den normala fsv. blivit
æ utom framfor vokal (fsv. træ : treagarper etc). De anforda bans*
leet, heer, see ^^sig^^, kirhiu steto torde visa, att isl. é dialektiskt
kunde kvarstå såsom é aven framfor konsonant (och i slutljud),
men då heer, see i satssammanhanget ofta sakna fortis, och då se-
nare kompositionsieden i bansleet, kirkiu steta hade semifortis, så
synes 6-ljudet hava kvarstått blott i relativt oakcentuerad stavelse,
tfmf. beträffande bruket av e delvis Zetterberg: Bjärköarättens Ijud-
och böjningslära § 2, a, 2. Ee i pres. konj. seen kan fattas såsom
ee i dat. see eller enligt min framställning i Arkiv N. F. II, 223.
Lund, 30 maj 1896.
As:el Kook.
) »
Beiträge zur runenlehre.
1. Die nordischen namenreihen.
An die spitze der nordischen reihen der runennamen
stelle ich die des cod. Leidensis lat. 4"*, 83, angeblich aus
dem 10 Jh., welche Bugge in Bidrag til den ældste skålde-
digtnings historie 17 ff. besprochen hat. H. Kem in Leiden
erfreute mich mit einer sorgfältigen nachzeichnung, für die ich
an dieser stelle meinen besten dank erstatte. Das fuj)ark beginnt
nicht mit dem Frøys ætt, sondern mit dem Tys ætt derge-
stalt, dass die 5 runen des dritten und drei des ersten ge-
schlechtes, zusammen 8, in der ersten, dann 2 des ersten ge-
schlechtes und die 6 des zweiten, wieder zusammen 8, in der
zweiten zeile stehen; neben jeder rune steht der name in
kleineren runen voll ausgeschrieben und darüber nochmals
in lateinischen buchstaben; eine dritte zeile verzeichnet die
16 runen, ganz identisch mit denen des eben beschriebenen
fttt)arks und mit übergesetzten lautwerten. An dieser dritten
zeile interessiert die anordn ung in 4 gruppen
bedt flmnrrf aeiu h
die eine art physiologischer kategorien: explosiva, spiranten
und sonanten, Yocale, zum schluss das insolierte h darstellen;
die j&wrÄ-rune mit dem lautwerte t ist dabei im wesentlichen
nach ihrer vom t (d) verschiedenen articulationsstelle, nicht
nach ihrem mehr weniger spirantischen character beurtheilt.
Die formen der runen sind fast genau dieselben wie
in dem später zu besprechenden Abecedarium Nordmannicum,
bemerkenswert ist an ihnen der ausgeschriebene zug, na-
mentlich die runden formen des ß, \> und f{.
In betreff der relation von zeichen und lautwerten be-
merke man, dass die o^s-rune mit dem werte a, die rfr-rune
ARKir FÖA NORDISK riLOLOOI XIV, KT yÖLJD X. 8
102 v. Grienberger: Zur runenlehre.
mit e angegeben ist. Demgemäss steht auch in den namen
überall dort, wo die lateinische fassung e hat, die ar-^ wo-
sie a hat, die ds^-rune.
Die runennamen sind:
tin/k-Bi-fR-Ct-t^u-rma-iK-nn-nH/k-mfiH-
mH-(iiim-rm+-*fri^r-tmn-iH Mi hnrn-
oder translitteriert:
a
few/?, biærkifij mauR^ laukBj ir^ ßUj urn^ phurs
ms^ ræipUj kaun^ hakal^ naupR^ is^ ar^ stdu
und dazu stellen sich die in lateinischen buchstaben über-
gesetzten namen:
iu biercan manr. lauer, ir. fiu. urr. dhurf
auf. reidu. caun. hagal. naudr. if. ae. foülu.
Die meisten dieser lateinisch geschriebenen namen sind oflfen-
bare translitterierungen der runischen, nur dass bei liagal der
wirklichen ausspräche rechnung getragen ist, während laticr
der runischen form entsprechend mit c erscheint.
Vom namen der Tyr-rune steht in der lateinischen Um-
schrift nur das iu da; warum, entzieht sich meiner ^einsieht.
Vielleicht ist aber das vor 't^JH/k stehende grössere ^ mit-
zulesen, so dass wir wenigstens {T)iu erhielten. Bei biærkan
finden wir an stelle der A;aww-rune Y ^üi deutliches lateini-
sches C und statt des |^ in der zeile ein |, dem jedoch ein [^
als nachträgliche correctur übergesetzt ist. Bei ||^ ist die
zweite rune undeutlich. Sie sieht am ehesten wie ein latei-
nisches A aus. Ich nehme an, dass die vorläge ein eckiges
[^ gehabt habe, das der Schreiber nicht sicher las und des-
halb mechanisch nachmalte, während er sonst, w^o er die
l^-rune sicher erkannte, seine runde [{-form dafür eingesetzt
hat. Ein ^, das man im runennamen ir erwarten sollte,,
stand allem ermessen nach auch in der unmittelbaren vor-
läge nicht. Bei dhurf interessiert die runische schreibung^
v. Grien berger: Zur runenlehre. 103
mit ())(c statt [), die kaum anders als durch einwirkung des
Schriftbildes von dhurf zu stande gekommen sein kann. Dem
namen der ar-rune entspricht ein übergesetztes ae. Då es
nicht wahrscheinlich ist, dass der Schreiber hier statt des
namens den lautwert angeben wollte, so dürfen wir wol
annehmen, dass ae auf einem lesefehler e statt r beruhe imd
der name in der vorläge richtig ar gelautet habe. Bei/owZ«e
reichen wir indessen mit der annähme mechanischer trans-
litterierung nicht aus. Eine solche hätte ja nach dem in
der dritten zeile angegebenen Schlüssel sulu ergeben müssen.
Es ist hier wieder auf die wirkliche ausspräche bedacht ge-
nommen und die schreibform soulu entweder ein compromiss
zwischen der ausspräche sölu und der reinen translitterierung
der runenzeichen sulu^ oder eine wirkliche sprechform mit
facultativem öu flir o. Aus den besprochenen einzelheiten
ergibt sich, dass die Leidener aufzeichnung kein original,
sondern eine copie ist, deren grundlage aber ja allerdings
dem 10. jh. angehören kann.
In rm&u sowie dem zur fem. declination übergetretenen
sölu finden wir die umordische nominativendung der ö-stämme,
wie in den inschriftlichen giS«/, a/w, lapu^ Bir^ingu erhalten,
während gleichzeitig das u der w-stämme in lägE^ ass syn-
copiert ist. Dagegen ist das u in fiu wieder erhalten. Die
bedingungen der syncope sind also verschieden vor r und im
reinen auslaute.
AuflEallend ist die schreibimg des namens ir. Ist der-
selbe mit späterem yr germ. Hhwaz identisch, so sollte man
doch wol *iur erwarten. Vielleicht aber ist er es nicht.
Das lateinische ir kann in jedem falle bloss litterale Um-
schrift des runischen | [( sein und dieses dürfte man, da früh-
zeitig I an stelle von ^'1 mit dem werte æi gebraucht wird
(Wimmer, Die runenschrift 324), immerhin auch *(jeir lesen
identisch mit dem runennamen eir^ der uns in den beiden
irischen aufzeichnungen sogleich begegnen wird. Dieselben
104 v. Grienberger: Zur mnenlehre.
stammen aus dem 1391 zusammengeschriebenen Book of
Ballymote, Bibliothek der kon. Irischen Acad. zu Dublin^
und sind bei Stephens The Runic monuments III 11 nach
Atkinson, On Ogham alphabets veröffentlicht.
Das eine mit den worten oj loélxmaé an fo^) einge-
leitete besteht aus zwei zeilen, von denen die erste das nor-
dische ful)ark f bis ^, vier weitere ergänzende runen und
die lautwerte in lateinischen buchstaben enthält. Dabei ist
unter den runen das i übergangen, so dass nur 15 zeichen
im ful>ark stehen, nicht aber unter den lautwerten, wo es
sich an seinem richtigen platze findet. In der zweiten zeile
stehen in besonderer linearer einfassung links die runen-
namen, rechts unter einem striche 14 zeichen eines zweiten
ful)arks, in dem die fé- und kaun-rune fehlen, die erste aber
wenigstens durch den namen Fea vertreten ist. Darüber
steht gaWog^) und rechts am ende der zeile die worte an-
annaFfofa^)j welche vermutlich auf die in der zweiten zeile
links stehenden runennamen hinweisen. Diese namen ergeben
mit den laut werten der ersten zeile combiniert folgende reihe:
Fettj F. aTj a (rune fj). dur/j t (rune f)), o/, o.
raid^ r. caun^ c. ha^alj h. naun^ n. ifar^ «, a
(rime nur -j^). fol^ f. diur^ d (rune ^). Sjan, 6. •
mäUy m. läffn^ L eeV, e (rune J^).
Daran ist augenscheinlich einiges richtig zu stellen. Fea
und ar, a sind lesefehler für feUj ur^ u. Der Schreiber der
copie hat aber in allen 3 fallen deutliche a geschrieben, die
sich von seinen übrigen a nicht im mindesten unterscheiden
und mit seinen u in durf u. s. w. durchaus nicht verwech-
selt werden können, so dass man sofort sieht, er habe kei-
^) ogam lochlannach ann so 'the Scandinavian ogham here^; die be-
wohner der norwegischen küste und an der Ostsee hiessen Lochlandach d. i.
seeländer*. Stephens III 10 nach Atkinson.
') Gall ogam 'fremdes Ogham\ Gall ursprünglich Gale bedeutete
später jeden ausländer. Stephens a. a. o.
*) s. die folgende aiif Zeichnung.
v. Grienberger: Zur runenlehre. 106
neßwegs zwischen a und u geschwankt, sondern a sicher zu
lesen geglaubt. Die undeutlichkeit muss also schon seiner
vorläge zur last gelegt werden, naun muss auf naud zu-
rückgehen und dann auf jenem geschwungenen d (s. u. 1) mit
horizontal niedergelegtem schafte beruhen, das der Schreiber in
raid reproduciert hat. Möglicherweise kann für naim statt
naud ausser dem lesefehler auch noch der anreim zu caun
von einfluss gewesen sein, ifar ist selbstverständlich zu tren-
nen ifj ar.
b^an aufgelöst Hergann repraesentirt wol eine thatsäch-
liche sprechform, keinen graphischen fehler g für L Das
wort scheint auf *berkann reduciert eine masculine nebenform
zum neutrum an. biarkan zu sein. Beachtenswert ist das
Verhältnis von durfj t zu diur^ d. An den formen des
facsimiles bei Stephens erkennt man noch deutlich die Ur-
sache des beiderseitigen misverständnisses in den einander
genäherten gestalten des d und t (s. u. 1 u. 2), welche in
der vorläge gebraucht worden sein müssen. Es ist also bei
durs der lautwert, bei diur name und lautwert verlesen und
correct in durj\ d und tiur^ t herzustellen. Die lesungen
turs und rato bei Stephens halte ich nach dem facsimile
nicht für gerechtfertigt, man löse ich auf in mann^ dagegen
halte ich den querstrich über tøgoi doch wol fur bedeutungs-
los. In der namenreihe der zweiten aufzeichnung fehlt er.
Diese zw^eite aufzeichnimg, wieder mit den werten Oyim
loclüandach and fo eingeleitet, besteht abermals aus dem nor-
dischen fut)ark, in dem aber ausser der l^s-rune auch die
8« g- !^^-rune ^ fehlt, dazu dieselben ergänzenden 4 runen
wie früher und die lautwerte / bis a noch in erster, s bis
e in zweiter zeile. Zwischen fuj)ark und lautwerten wieder
die bezeichnimg yüh^um. In der zweiten zeile schliesst sich
an der runenname fea und am ende rechts die worte anmand
na feaåfa *), darunter durch einen horizontalen strich getrennt
') anmand na fead so ^the names of these letters^ Stephens III 11.
106 v. Grienberger: Zur runenlehre.
ein zweites nordisches fuj)ark ohne f. In dritter zeile stehen
die runennamen und darunter die worte ßnit arna (oder
asna) opl.
Die namen abermals mit den entsprechenden lautwerten
combiniert lese ich:
Fea^ F. ür^ a (rune p|). dui{f^ t (rune ()). of^ o. raidj ä.
caurty c. ha^al^ h. natttij n. ifajt^ iy a (rune nur .j'). /o/, /.
diuBj d (rune ^). h^nri^ b. man^ m. la^oty h ein. e (keine
rune).
Da sich diese reihe von der eben besprochenen nicht
wesentlich unterscheidet, so gilt für sie auch alles zur ersten
gesagte. Es ist kein zweifei, dass beide reihen wegen ihrer
gemeinsamen fehler, fe</, ar, naun, ifar^ rfiur auch gemein-
samen Ursprung haben müssen.
Ausser diesen irischen kennen wir in Grossbrittannien
noch zwei nordische ful)arke in angelsächsischer Überlieferung,
beide im Cod. Cotton. Galba A 2, facsimile bei Hickes
Thesaurus III tafel 6.
Das eine enthält die 16 runen der nordischen reihe
mehr dem differenzierten Y 5, die lautwerte und zwei namen
fer und tir.
Beachtenswert ist dass die s. g. jir-rune ^ mit dem
lautwerte æ angegeben erscheint. Der name fer macht den
eindruck eines facultativen masculinums *fér gegenüber dem
sonstigen neutrum fé.
Das andere enthält gleichfalls die 16 runen der kür-
zeren reihe und dazu durch drei pimcte • abgetrennt 6 er-
gänzende runen mit den lautwerten p, k, g, e, æ, d. Dem
eigentlichen stocke des ful)arks sind keine lautwerte über-
geschrieben, sondern die namen:
Fe. ur. porf. of. retf, hagoh no^. if. ar. fol ttßr. beorc.
mander. her. yr
An diesen ganz correcten namen, von denen nur locr
im facsimile fehlerhaft wiedergegeben ist — es sieht wie
v. Grienberger: Zur runenlehre. 107
loer aus — ist man zunächst geneigt eine starke einwir-
kung des angelsächsischen organs zu constatieren, der zu-
folge die nordischen diphthonge ei und au monophthongiert
wurden, also red", cöw, nJid statt reitf^ kmm^ nav^ und in
hagol und heorc direct ags. Wörter statt der nordischen ein-
gesetzt sind. Aber es ist auch möglich, dass die monoph-
thongierungen schon dem betreffenden nord. dialecte angehört
haben. Besonders interessant ist die Schreibung m ander ^ welche
auf ostnord. Ursprung der namen hinweist. Die rune ^ führt
hier schon den namen yr.
Aus continentaler Überlieferung stammen die nordischen
runennamen des Abecedarium Nord(mannicum), cod. Sang.
878 — facsimile zuerst bei Hattemer Denkmale I taf. 1,
dann bei Wilh. Grimm Zur lit. der runen, zujüngst ver-
glichen von Piper Zs. f. deutsche phil. 13, 445 — die ich
aus dem verbindenden texte heraushebe:
feu. ur. tlmrif. of. rat. chaon. hagah naut
if' ar. fol. 1 1 1 (rune 'f), hrica. map. lagit. yr (rune \^.
Auch hier ist die einwirkung des deutschen sprach-
mittels, in dem die nordischen namen fortgepflanzt sind, un-
verkennbar, ch und ao für h und au sowie t für ^ in clmon
und naut kommt auf rechnung der deutschen Orthographie
und thvrisj so in Thurisloun 'Dorla' Förstem. nbch. 11%
1460, maw, hrica und lagu sind deutsche beziehungsweise
sächsische Wörter, hrica insbesondere, das nur durch eine
mittelform Inrica verständlich wird, in der sich die accent-
stelle auf das secündäre i verschoben hat hrica <z *hirica^
sowie lagu können unmöglich nordisch sein. Dass auch nord.
Tyr übersetzt war und *Tiu gelautet habe ist wahrscheinlich
und man möchte wol glauben, dass die 3 verticalen striche,
die neben der rune noch constatierbar sind, die vocale iu
darstellen und dass demgemäss zum vollen namen die rune
^ mitzulesen war. Merkwürdig ist die monophthongierung
von ei > a in rat. Man denkt an ags. råd und zwar um
108 v. Grienberger: Zur runenlehre,
80 mehr als dem Abecedarium ein 'Anguliscum' genannte»
ags. fut>ark Torausgeht und die spuren einer ags. hand sich
auch in den bei Jf und J^ eingetragenen ags. varianten
offenbaren. Aber freilich das auslautende t in rat ist nicht
ags., sondern deutsch, so dass wir das a doch wol als gele-
gentliche monophthongierung von nord. æi im deutschen Or-
gane auffassen dürfen.
Beachtenswert ist noch die zahl der runen in den drei
ættir, welche hier dem principe der Symmetrie mehr rech-
nung trägt, als die nordische überliefenmg, indem sie statt
der 6, 5, 5 stäbe dieser (Wimmer, Die runenschr. s. 180)
die anordnung 5, 6, 5 darbietet. Was den text des runen-
spruches betrifft, so möchte ich an dem, was wir nach Piper's
letzter vergleichung für gesicherte lesung halten dürfen, gar
nichts ändern, sondern ihn so erklären, wie er eben ist,
wobei ich in einigen puncten von der in MüUenhoffs denk-
mälern, 3 ausgäbe, vertretenen auffassung abweiche.
Es ist zunächst klar, dass forman und thritten parallel
zum instrumentalis stahu construierte dative seien, zwischen
welche der satz ür after ohne grammatische, bloss mit lo-
gischer beziehung auf stahu eingeschoben ist; also feu for-
moAi (stabu) — ür after — thuris thritten stahu ' ). Der
folgende zusammengezogene satz, in dem die copula sowol
zu ÖS als zu råt gehört, knüpft mit seinem himo selbstver*
ständlich an thuris an und bietet im ersten theile ein prae-
dicatives adjectiv oboro zu as. ohar 'über, auf (vgl. österr.
auf im sinne von 'nach', temporal) im zweiten ein adver-
bium endos^ das mit entrosto 'der letzte', Graff 1, 358 zu
ahd. antij enti 'ende', bair. ent 'jenseits' gehört und als su-
perlativ zu fassen ist, an dem das auslautende t facultativ
*) Der instrumentalis scheint die vorsteUung des auf hebens und nie-
derleg ens von Stäben zu enthalten, also ^feu mit dem ersten — dann
ür — thuris mit dem dritten stahe\ wobei einem leicht die TacitussteUe der
Germania vom loosen ter singulos tollit in den sinn kommt
v. Grienberger: Zur runenlehre. 109
synoopiert ist, wofür die beispiele bei Braune ahd, gr.^ s.
131 fastes mohtuffj notthurf uuas genügende parallelen ge-
währen.
chaon Üianne dimt heisst in der that 'dann fasst chaon
fuss'^) und Iiagal naut habet 'hagel hat not' enthält ausser
der rein anreihenden bedeutung auch eine inhaltliche anspie-
lung mit dem aus den appellativen sich ergebenden neben-
sinne 'der hagel hat not im gefolge'.
Im weiteren geht der sprach in blosse aufzählung über
Iä, är endi sol] tiu^ hnca endi man midi] lagu the leohtOy
wobei das midi augenscheinlich auf die Stellung der man-
rune auf dem dritten platze der 5 zeichen des letzten ge-
schlechtes, also genau in der mitte, zu beziehen ist und lagu
ein epitheton oraans 'wasser das helle' bei sich hat; dann
schliesst er mit dem satze yr al bihabé^ den ich als optati-
vischen erkläre 'das yr soll alles d. i. die ganze reihe be-
schliessen'; das verbum zu ahd. bihabén 'teuere, continere'
Graff IV 733 dem sinne nach hier wie as. biJiebbian 'umschlies-
sen, in sich halten' Hei. 1099, 3693. Ich lese also den
Spruch:
feu forman — ür after — thuris thritten stabu]
OS ist himo ohorOj rät endös uuritan.
chaon thanne cliuötj hagal naut habet]
is^ år endi sei] tiUj brica endi man midi]
lagu the leohto] yr al bihabé.
Von scandinavischen aufzeichnungen der nordischen ru-
nennamen in geschlossener reihe kommt vorzugsweise das
isländische runengedicht in betracht, das in 2 hss. des 16
jh. AM 687 und AM 461 erhalten ist und von Kålund in
den Småstykker . . . (Kebenhaven 1884—91) s. 19 ff. nach
diesen hss. und zwei aus Jon Olafsson's Runologia stammen-
den textfassungen abgedruckt wurde. Beide hss. ei^änzen
*) as. klibon swv. 'wurael fassen' Hei. v, 210 (mm) . . . kén imu thur
endi klttioda vom kome, das in die dornen fiel.
110 v. Grienberger: Zur runenlehre.
sich glücklich, indem 687 die runen, 461 die namen an
die spitze der Strophen stellt. Dagegen ist das norwegische
runengedicht, abgedruckt nach 2 von einander unabhängigen
copien der 1728 verbrannten hs. für meine zwecke un-
brauchbar, da es nur die runen, nicht die namen anschreibt
(s. Kålund, Småstykker s. 4 ff.). Die namen des isl. ge-
dichtes sind:
/e, wr, purs^ dss, md", kaun^ hagall^ nautf^ iss^ är^ soL
tyr^ hjarhan (hs. 461 var. hiarha)^ marfr^ lögr yr (rune X)*
Dazu kommen die runennamen des cod. A.M. 687 s. 3
mit lateinischer übersetzimg und vermittelnder erklärung
nach dem schema mir um cfulJ^ gull er /<?, fé er runastafr
nach Wimmer Die runenschr. 287 ff.:
aurunfy gvll^ fé. ymher^ skür^ ür. fantasma^ skrinisl^
pur(s). flumen^ straumr^ oss. iter^ vegr^ för^ reitf. wnltms^ sär^
kaun. {niv)eSy svjör^ hagl {hagall). flagellOj bardagiy nau^.
(fr)ig{us\ frosi^ iss. estas^ sumar^ är. ignis, eldr^ sol. lupiter^
pOTTy äsSj Tyr. floSj hlom^ vi^r^ bjarkan. palus^ gormr^ sjör^
lögr. arcuSj hogi^ yr^
Dabei ist bemerkenswert, dass bei mves an der stelle
des appellativums hagl^ an der des runennamens aber ha-
gall steht.
Endlich die zerstreuten namen des eddischen tractats
Malfrædmnar grundvöllr Snorra Edda (Hafniae 1852) II 73 ff.
?ir, ossy isSy dr^ yr (rune ^\ reid^ soK bjarkan.
Zu diesen Verzeichnissen der nordischen namen seien
einige anmerkungen gestattet.
Ich habe Beiträge z. gesch. d. deutsch, spräche 21, 209
ff. got. uraZy *äraSj *üris mit isl. ür n., yr f. 'a drizzling
rain' zu verbinden gesucht und glaube, dass sich dafür auch
die begriffliche contrastierung von *üris und *plp geltend
machen lässt, welche namen in dem dem gotischen alphabete
vorausliegenden fuj)ark ja unmittelbar neben einander stehen
mustén. Wie ich got. thyth d. i. *pfp a. a. o. s. 221 ff. nach
v. Grienlbergeri Zur runenlehre. 111
schwed. Ha^ tina^ tejda upp^ tajn upp 'aufthauen, schmelzen',
tiväder 'thauwetter' (Rietz), an. pii^a swv. 'aufthauen', pi&r
adj. 'aufgethaut\ foiåa f. und pi^vidri n. 'mildes wetter'
(Jonsson) als 'thauwetter' erklärt habe, so bezeichnet auch
schwed. dial. nr^ mr m. 'urväder', airweder auch snöur m.
'starker Schneefall mit heftigem wind' einen meteorologischen
zustand und gerade der begriff der schwedischen ausdrücke
scheint sich zur contrastierung mit 'thauwetter' vorzüglich
zu eignen, während isl. an. ür n. 'smaaregn' (Cleasby-Vigfus-
son, Jonsson) mehr unserm deutschen 'landregen' entspricht
Regen im allgemeinen bedeutet der runenname im isl.
runengedicht 'ür ist der wölken thräne und der dürre feind
und des hirten hass' (Wimmer die runenschrift) und im nor-
wegischen runenreim möchte die zweite zeile oft l&yper
ræw{n) a hiartw 'oft läuft das ren auf gefromem schnee'
wenigstens noch eine anspielung auf das 'urväder' enthalten,
wenngleich ich bezüglich des ersten satzes {ür) er af iUu
iarpe^ oder nach Kalund's Vorschlag *a/ eldu jdrne (also
fir 'funkenregen'?) wol zugeben muss, dass in demselben die
unübertragene bedeutung des wertes nicht vorliegen dürfte.
oss ist vielleicht doch nicht entlehnung des ags. runen-
namens 05, sondern echt nordisch. Wenn nordisch *åsSy
anorw. geschrieben ^ss und w'ss sich regelrecht aus umord.
*ansuR entwickelt (Wimmer, Die runenschrift 195 ff.), so
kann ich mir wol denken, dass diese form, deren ^ mit altem
6 zusammenfiel, im runennamen, der überhaupt nicht decli-
niert wurde, fest blieb, wogegen sie im appellativum aus
den casus ohne u-umleuxt zu dss rückgebildet wurde. Das
Verhältnis von lautwert und namen ist in den beiden ful)arken
der ags. tradition, sowie in den irischen aufzeichungen das
des vollen vocalischen einklanges und os. Anders im Lei-
dener fu^ark, wo dem namen am å. i. *å8 der lautwert a
gegenübersteht. Das zeichen [^ wurde also auch nach dem
eintritt des w-umlautes im namen noch mit dem alten laut-
112 v. Grienberger: Zur mnenlehre.
werte a geführt. Der alte name haftet mit dem alten sinne
im isl. runenreime (Wimmer Die runenschr. 283), wo er
sich unmittelbar auf Odin bezieht, ebenso im ags. runenliede,
denn dass hier es hyp ordfruma élcre spræce den 'mund'
bedeute, ist ein glücklich abgethaner irrthum. Die form
hagal des Leidener codex und der beiden irischen ful)arke
ist gewis als hagall zu verstehen und mit dem isl. runen-
namen identisch. Jiagall muss eine nebenform zum neutrum
hagl sein, mit mittelvocal und masculinem genus. Die fafi-
sungen der runengedichte isl. hagall er kalda korn^ norw.
{hagall) er kaldastr korna ^ ags. AæjZ hyp hwitust coma stim-
men zu einander so genau, dass die begriffliche identität von
isl. hagaUj das ja ausserdem im runengedichte 'grando' über-
setzt wird, mit ags. h/e^ nicht in frage steht.
Für laugR im Leidner codex und locr im cod. Cott.,
beidemale gleich Iggr^ finden wir in den beiden irischen auf-
Zeichnungen lagar ohne umlaut und mit scheinbar erhaltenem
thematischem u. Da diesem lagor aber os mit umlaut und syn-
cope gegenübersteht, wollte Detter im Arkiv for nord. fil. 12,
206 statt lagot : lågn lesen und das o als Schreibfehler des
letzten copisten erklären. Das ist nicht nötig. Der vocalton
des auslautenden r ist im nordischen niemals geschwunden
und eben hier unter der hand eines fremden aufzeichners
nur wieder auch zum graphischen augenschein gebracht.
Ebenso erklärt sich das a als individuelle auffassung des
Umlautes å nach massgabe der vocalverhältnisse des irischen
aufzeichners. In demselben sinne äussert sich Finnur Jönsson
in Aarbeger f. Nord. Oldk. 1895 s. 308.
Für die nordische s. g. 3>>- oder Ä-rune ergeben sich, wenn
ich zunächst die zweifelhafte form des Leidner codex nicht be-
rücksichtige, zwei runenformen und zwei namen. Und zwar:
irische aufzeichnungen rune ^, name eir, lautwert e.
cod. Cotton. Galba A. 2. 1) „ ^, ... , „ æ.
v. Grienberger: Zur ranenlehre. 113
Abecedarium Nordm. rune J^, name yr, lautwert . . .
Island, ruuenreim „ % »7^? v
Snorra Edda II „ J, „ yr, „
Nun ist X lii^^hts anders als die symmetrisch ergänzte
form der ags. éoh- oder ?A-rune \^ und es ist klar, da der
name ^r wieder nichts anders als eben ih^ éoh germ. *lht€az
ist, dass die relation \: yr die ursprüngliche ist und dass
die relation ^: yr, wie sie im zweiten ful)ark des cod. Cott.
vorliegt, eine secundäre sein muss. Aus den irischen auf-
zeichnungen und dem 1 fupark des cod. Cott. aber ergibt
sich eine zweite ursprüngliche relation, das ist die von ^i
eir und wir finden hier einen neuen bisher noch nicht ge-
würdigten runennamen, der mit an. eir n. 'kobber', isl. eir
m. 'brass' ags. æ^r 'aes' (northumbrisch auch name der ^-rune)
got. aiz sich deckt. Und in diesem namen got. aiz^ den ich
Beiträge z. gesch. d. deutsch, spr. 21, 220 als gotischen buch-
stabennamen für . z ezec^ d. L *aizik nachzuweisen suchte,
haben wir den Schlüssel für die beiden lautwerte des )^
(Wimmer Die runenschr. 245 ff.) den gewöhnlicheren älteren
und ursprünglicheren z^ r nach dem auslaute, den selteneren
und jüngeren e oder æ nach dem anlaute. Dieser name
also und nicht *elgr^ wie Wimmer construierte, ist wol der
eigentUche name des ^, z im germanischen ful)ark. Das
princip der symmetrischen ergänzung im spiegelbilde, nach
welchem J aus \ entstanden ist, spielt bei den german, ru-
nenzeichen eine nicht unbedeutende rolle. So ist das [^ des
Themseschwertes eine ergänzung im horizontalen, das \^ der
Spange von Charnay eine solche im yerticalen bilde aus altem [^.
Ebenso das z (s. u. 3) derselben spange und die nord. rune
a (s. u. 4) Bugge Norges Indskrifter 70 ff. eine symmetrische
Stilisierung im horizontalen büde aus Y beziehungsweise H-
Das führt mich darauf zur ableitung der runenzeichen
einiges zu bemerken.
114 v. Grienberger: Zur runenlehre.
2. Zur ableitung* der runen.
Nachdem Bugge in Norges Indskrifter med de ældre
runer s. 31 ff. gezeigt hat^ dass das fär ny gehaltene
zeichen (^ auf dem Tunestein (so dreimal in rechtsläufiger,
einmal umgedreht ^) in linksläufiger zeile) in Wirklichkeit
nicht als ng sondern als j transscribiert werden müsse, war
der von Wimmer, Die Runenschrift s. 121 noch vermisste
nachweis des alten runischen ^-Zeichens mit der ihm eigent-
lich gebührenden alten geltung j (gegen späteres a) in einer
nordischen inschrift erbracht. Zugleich aber war die mög-
lichkeit gegeben, die ansieht Wimmers s. 126, dass das ru-
nische j in seiner eckigen form L^ der lanze von Kragehul,
[J der Spange von Charnay, die älteste form sei, welche di-
rect aus . dem lateinischen G erflösse, zu berichtigen. Nicht
die spitzwinklige form des runischen y, sondern die aus zwei
gegeneinander gestellten bogen bestehende ^) ist als die äl-
teste anzusehen, die aus lateinischem G, oder besser aus der
auch epigraphisch vorkommenden uncialen form desselben (s.
u. 5) durch eine art symmetrischer Stilisierung, rundung, ver-
grösserung und entgegenStellung des abstriches sich ergibt.
Gewis aber wird die gradlinige Umsetzung dieses Zeichens
in U| nach den erfordernissen der runischen schreibtechnik
ziemlich früh erfolgt sein und so zeigt schon die spange von
Charnay ein linksläufiges pJ im rechtsläufigen fujiark, während
der bracteat von Vadstena die älteste form des runischen j
mit geringer modification, d. i. mit zusammenrückung der bogen
und gradstreckung ihrer ausätze (s. u. 6, correct linksl. im
linksl. ful)ark) treu bewahrt. Diese modification, die auch auf
dem Skodborger bracteaten erscheint (Wimmer s. 122), rechts-
läufig (s. u. 7), ist die Stammform der ags. g6^-rune, rund (s.
u. 8) im ful)ark des runenliedes (Hickes Thes. 1 135), geradUnig
(s. u. 9) in den übrigen ags. fuparken, welche aus ihr durch
zusammenlegen der beiden gestreckten ausätze in einen verti-
v. Grienberger: Zur runenlehre. 115
calen stab, im weiteren durch abeckung der kreisförmigen
figur zur raute hervorgehen ').
Einen andern selbständigen Ursprung hat das^ des Themse-
messers -f, das vom n ^ principiell eigentlich kaum unter-
schieden, schon die eckige form der spange von Chamay |J
aus c voraussetzt und wieder auf Zusammenlegung der bei-
den halbstäbe zu einem ganzen beruht.
Da das fut)ark des Themsemessers ein rechtsläufiges, das
j desselben aber grundsätzlich ein linksläufiges ist (denn es
beruht auf fJ c^), so ist der fall denkbar, dass der runen-
ritzer einen fehler begangen habe und dass dem j\ entspre-
chend rechtsläufigem ^), abgeeckt U| (stein von Istaby schon
mit dem lautwert a. Wimmer 122), eigentlich die vom re-
gulären ^ principiell gut geschiedene form \ gebühre, welche
die bekannte gestalt der jünger nordischen ^ar a-rune ist.
Ich halte es für recht zweifelhaft, wenn Wimmer 123
diese form der ^aro-rune als Vereinfachung aus älterem )|(
erklärt und das, was er ss. 199, 203 über das gleichzeitige
vorkommen von )|c und \ in der bedeutung von a mittheilt^
ist nicht geeignet mir diese auffassung glaublich erscheinen
zu lassen. Es wäre meiner ansieht nach ebensowol möglich,
dass )(c als a eine symmetrisch ergänzte form des \ sei, für
deren entwicklung das bedürfnis nach unzweideutiger
Scheidung des Zeichens von der w-rune ^, die ja gelegentlich
auch \ sein konnte und in linksläufiger zeile eigentlich sein
müste, massgebend geworden sein kann.
Aus deutschen oder überhaupt continentalen runenin-
schriften war bisher die älteste rundbogige form der ^-rune
nicht bekannt, da man das zeichen auf dem Müncheberger
speerblatte allgemein für ng hielt. Die genaue Übereinstim-
mung desselben mit dem (^ des Tunesteines aber lässt es-
^) Des principes der Zusammenlegung zweier stäbe in einen hat sich
die mnenschrifb schon im ältesten fupark bei der bildung des 4« aus lat. K
bedient.
116 v. Grienberger: Zur runenlehre.
mir keinen augenblick zweifelhaft erscheinen, dass wir das
gewis gotische wort dieses speerblattes R. f^-f' ^^ ^ (linksl.) Banja
zu lesen haben, ein swm. nomen agentis oder denominativum
auf -jan, oder wenn man will etwa auch eine kurzform^ die
aus westgot. Banüa, Banimir saec. 7, Banigunda thüring.
königstochter frau des Langobardenkönigs Wacho saec. 7,
Bano fränkisch saec. 9 sich erläutert und immerhin mit
Henning 10 zu an. rani 'eberrüssel, keil' gestellt werden mag.
Aber auch in den ältesten nordischen inschriften ist dem
<^) als j vielleicht ein breiterer räum zu gewähren. So in den
namen Hf^kl^^f^ ^®^ steins von Skaäng, Stephens s. 888^)
und Hf^R^)[^ ^^^ kamms aus dem Vimose, Stephens 305, die
ich Jmrifa beziehungsweise harja lese, und in der inschrift
der Vimoser spange, Wimmer s. 147, welche mir die lesung
laasauwija | aadagasu ergibt, femer in der des steins von Torvik
(facsim. Wimmer Die runenschr. 166), wo 1ada{u)wafjaR ge-
lesen werden darf.
Auch die inschrift des steines von Steinstad, Stephens
254, I X I ^^5^^N^rM^ ^^^^ igijon JialuR gelesen werden, *IffiJ0j
*Iffjo als swf. Personenname wie umord. Hanzo^ Lepro^ Fino.
Ebenso ist endlich der zweite theil der legende des schei-
denbeschläges von Thorsbjærg, Stephens 295, Wimmer 104,
die das identische zeichen, nur auffallend kleiner als die
übrigen runen enthalt, vielleicht nicht *mwanffemariR son-
dern *niwajemariR zu lesen. ^
Die entwicklung des Zeichens führt also durch folgende
stufen. Lat. unciales G (s. u. 5) mit symmetrischer Stilisie-
rung zu runisch ^). Dieses einerseits geradlinig ausgedrückt
L-j dann vereinfacht \j andererseits zusammengerückt und ge-
streckt (s. u. 7), dann vereinfacht und endlich vollständig ab-
*) Wenn Wimmer Die runensch. 166 recht hat, dass das zwischen harija
und dem folgenden leugaR stehende zeichen x keinen lautwert representiere
(er selbst fasst es als trennungszeichen) , so kann man es auch als orna-
ment betrachten und *harijaleugaRj das wäre got. ViaTyalivgSt lesen.
v. Grienberger: Zur runenlehre. 117
geeckt (s. u. 8 u. 9). Davon ist das zeichen der ingrune
principiell wol geschieden.
Seine älteste gestalt ist die des bracteaten von Vadstena,
wo es als auf eine ecke gestellte geschlossene raute <3> erscheint.
Ebenso auf dem stein von Opedal, Hardanger, im namen
Birgingu ^li^XOXfl (ünksl.) wo sich indessen schon kleine
Strichansätze an den in verticaler richtung stehenden ecken
bemerkbar machen. Werden diese Strichansätze verlängert,
so ergibt sich das ing-zeichen des Themsemessers und der ags.
ful>arke (s. u. 10)- Wird die geschlossene raute ohne strich-
ansätze in der verticalen geöfl&iet, so ergibt sich die modifi-
cation des hobeis von Vi <^^, zweimal Stephens 309; wird sie in
der horizontalen geöffnet, so entsteht die form des goldenen hornes
von Gallehus (s. u. 11) Stephens 324. Bis zu diesem puncte der
ent Wicklung ist die typische differenz der beiden zeichen aller-
dings zweifellos. Aber die horizontal geöffnete raute mit zu-
gleich schiefwinklig verschobener diagonale kann gelegentlich
abgerundet werden, wie auf dem steine von Tanum in dem per-
sonennamen prawingan (linksl.) Stephens 197, wo zugleich die
thj r und ic-rune rundbogige statt der gewöhnlichen gerad-
linigen formen zeigen, und somit eine form erzielt, die von
der alten j-rune sich nur durch die horizontale statt der
verticalen lagerung der hauptaxe, in der äusseren erscheinung
aber gar nicht mehr unterscheidet. Nehmen wir nun an, es
beträfe diese rundung der raute die vertical geöffnete form,
so gelangen wir genau zu jenem zeichen, das man bis auf
Bugge für ng wirklich gehalten hat. Da es nun auch denk-
bar wäre, dass die runde form der ^-rune ^) gelegentlich nicht
durch U|, sondern durch <^^ gradlinig hätte ausgedrückt werden
können, so treffen die beiden zeichen theoretisch auf zweifache
weise zusammen und das schwanken des urtheiles, welcher
wert in jedem einzelnen falle anzusetzen sei, wird uns hin-
reichend begreiflich. So ist es augenscheinlich controvers, ob
man das zeichen des steines von Krogsta (s. u. 1 2), Stephens 1 84
AKKIV rÖa NOKDISIC riLOLoai xiv, mt völjd x. 9
118 v. Grienberger: Zur runenlehre.
in linkslaufiger zeile als verschobene raute, oder als ver-
schobene eckige Umsetzung eines c^ betrachten soll.
Bugge, welcher in Norges Indskrifter med de ældre
runer sich mit dem steine beschäftigte, las ng und erklärte
seine transscription mwsE eingn 8e ainan als ^Müsi söhn des
E(h)inga der einzige'.
Für die ableitung der germ. m^-rune, als deren älteste
gestalt ich schon wegen der notwendigkeit, dass die ags. form
und die des goldenen hornes (s. u. 10 u. 11) in irgend einer ide-
alform vereinigt werden müssen, die raute construieren müste,
auch wenn sie nicht thatsächlich vorkäme, kommt ohne
zweifei, da ich an die zusammenrückungshypothese Wimmers,
Die runenschrift 115 aus zwei <( -runen nicht glaube, das
im runenalphabet noch ausständige lateinische Q in betracht,
welches durch gerade ausgedrückt die form <3> ergeben muste
(ganz ähnlich auch das altiat. zeichen für Q 2 mal bei Rit-
schel Priscae latinitatis monumenta); gerne aber stimme ich
der meinung Wimmers 116 bei, dass runisch 5^, o seine un-
teren abstriche dem bedürfnis, genügender Scheidung des Zei-
chens von <3> verdanke.
Eine möglichkeit auch lautlicher Vermittlung der zeichen-
vertretung germ. ng durch lat. g, glaube ich in lateinischen
Verbindungen auf -inquits^ longinquus^ p^opinquus^ relinqtdere
u. a. nachweisen zu können, obwol es zweifellos ist, dass
wir einer solchen annähme nicht mit notwendigkeit bedürfen.
Auch bei der germanischen rune ^ glaube ich nicht
an die von Wimmer 109 vertretene ansieht, dass das zeichen
aus zwei ^-runen zusammengerückt sei.
Wimmer hat ja wol gewiss recht, wenn er die besondere
form der ä"-rune auf dem speerblatte von Kowel im namen
Tilarltfs: [] als eine gelegentliche modification des ^ auf-
fasst, die aus diesem sich ergibt, wenn statt der diago-
nalen horizontale verbindungsstriche gezogen werden und
die parallele der gelegentlichen P| auf der Thorsbjærger
i
v. Grienberger: Zur runenlehre. 119
zwinge, dem diadem von Strårup, dem stein von Opedal, in
welchem die gebrochene Verbindungslinie des gewöhnlichen
[^ aus lat. II durch eine gerade ersetzt ist, wird jederman
einleuchtend erscheinen.
Aber dass dieses ursprüngliche ^ der spangen von Char-
nay, Osthofen, Nordendorf, Ems, Friedberg, Pallersdorf aus
dem mit verticaler depression der diagonalen die spätere form
|xj der Freilaubersheimer spange und der ags. ful)arke ent-
steht, auf doppelsetzung zweier |> beruhe, wonach die tönende
Spirans durch zwei tonlose ausgedrückt wäre, ist mir so
unwahrscheinlich als möglich.
Dagegen ist aufmerksam zu machen, dass sich in kelti-
schen namen lateinischer Inschriften ein entsprechendes zeichen
(s. u. 13 u. 14) mit dem werte abfindet z. b. Me&illu{s)j Met-
Sirius Bonner Jahrbücher 89, 26, das nichts anderes als das alte
griechische theta beziehungsweise ein aus demselben abge-
leiteter buchstabe ist. War in diesem theta das innere kreuz
nicht senkrecht sondern diagonal gestellt (s. u. 15 sowie die
Schriftstafeln bei Wimmer), so konnte bei Übernahme desselben,
die ja wol aus dem keltischen erfolgt sein müste, dasselbe leicht
zu ^ werden, der thatsächlichen gestalt der german, d'-rune.
Zum namen Tilands ist zu sagen, dass germ. *rlifaz
'reiter' ausser in Ärsirid St. P. althochdeutsch auch ander-
wärts und zwar mit charakteristicher, die länge bezeugender
doppelschreibung Älhiriid^ Haldiriidj Biidgunt cod. Vat. Palat.
493, saec. 7—8, Zs. f. d. a. 20, 116 belegt ist.
Eine andere keltische einwirkung scheint mir in der
germ. )(-rune vorzuliegen. Dass dieses zeichen lat. a?, griech.
;^ und nicht anderes sei, dass es vor allem wieder keine zu-
sammenrückung zweier <^, sondern das alte einheitliche zei-
chen schlechthin, nur mit neuer geltung sei, war mir längst
zur Überzeugung geworden. Nun lässt sich in keltischen In-
schriften das zeichen X in der lautverbindung XT als re-
präsentant der tonlosen gutturalen spirans griech. ;^, deutsch
120 v. Örienberger : Zur runenlehre.
ch nachweisen, so z. b. im namen LVXTIIPIOS auf einer
gallischen münze, bei Caesar Lucterius (Holder, Altkeit.
Sprachschatz), oder im namen Epa^atextorigi dat., gall. in-
schrift zu Paris, Revue archeologique 1878 s. 94, und ich
glaube, dass wir in dieser keltischen geltung des X die quelle
zu suchen haben, in welcher das germanische runenzeichen
der tönenden gutturalen Spirans g seinen Ursprung hat. Die
keltische Vermittlung des römischen alphabetes an die Ger-
manen, wegen des gesammten ganges der cultur ohnehin
wahrscheinlich, gewinnt, wenn diese beiden aufstellungen sich
bewähren, wichtige stützen.
Indem ich aber bezüglich der zeichen <^, ^ und X der
durch Wimmer aufgenommen hypothese Zachers (Das goth.
aiphabet 29 ff.) von der doppelsetzung eines <( oder [> eine
andere entgegenstelle, die auch diese runenzeichen von ein-
heitlichen Vorbildern ableitet, gerathe ich mit dem principe
der symmetrischen Stilisierung im Spiegel bilde, das ich bei [X, UJ
und dem z von Chamay (s. u. 3) nachgewiesen habe, keineswegs
in Widerspruch, denn bei diesen zeichen handelt es sich ja nur
um graphische Ornamentik innerhalb ein und desselben Zeichens
und lautwertes, während die zeichen <^, ^ und X lautwerte
vertreten, die mit denen des angeblichen primitivs, ich gebe zu
zwar verwant, aber doch durchaus nicht identisch sind. Es
ist nicht zu übersehen, dass bei der bildung der runenschrift
der grundsatz, das lateinische zeichen mit dem identischen
lautwerte zu übernehmen die regel und das verlassen des
gegebenen nexus, wie etwa beim <^ oder bei \ und Y, wovon
später, die seltene ausnähme ist. Und da die wähl von lat.
G für die germ. palatale spirans j beweist, dass bei der bildung
der runenschrift auf die Verhältnisse des lautwertes mit grosser
Sorgfalt bedacht genommen wurde, so kann ich auch nicht
glauben, dass die germ. ^e•-rune auf lat. P zurückzuführen sei,
das in seiner älteren gestalt f ohnehin in der germ. jp-rune
*|^ Verwendung gefunden hat.
v. Grienberger: Zur runenlehre. 121
Ich leite die rune ^ vielmehr aus lat. B ab und be-
gründe die meinung, dass das lat. zeichen in der runenschrift
in zwei formen, einer vollständigeren ^ und einer vereinfach-
ten P mit den verschiedenen lautwerten, b als dem ursprüng-
lichen und w als dem secundären, geführt wurde, mit der
thatsache des Übergangs von inlautendem lateinischen b in v
einerseits und mit der bildung des vereinfachten latein. cur-
siven b anderseits. Die lateinische ausspräche v statt b im
inlaute, die sich der von g als j vor hellen vocalen an die
Seite stellt, und die sich sowol in alten hss. aufzeigen lässt:
iwce superua Anthol. lat. ed. Riese 149, als auch in den
modernen romanischen Vertretungen: it. cavallOj frz. cheval aus
keltisch-lat. caballuSj gibt uns den Schlüssel an die hand die
Spaltung von lat. B in runisch b und vj nach der lautlichen
Seite hin zu begreifen. Graphisch aber ist runisch P P wol
nichts anders als die Umstellung des cursiven b, das in der
runenschrift nach demselben grundsatze auf den köpf gestellt
wurde wie [^ aus lat. [ oder /\ aus \/-
Ich habe oben bemerkt, dass die nordische relation J^:
yr nicht die ursprüngliche sei, sondern J, älter \^ yr und ^,
älter Y, dr. Nun ist der lautwert von Y genügend bekannt,
er ist nord. ä, germ. ^, aber der lautwert von nord., ags.
\ war bisher nicht genügend gesichert, wenn auch alle
foi'scher übereinstimmten, dass derselbe ein vocal mit der qua-
lität e oder i sein müsse. Die ableitung beider zeichen aber
war durchaus ungesichert, obwol dieselbe so merkwürdig nahe
liegt, dass man sich wundem muss, wie dieselbe bisnun nicht
habe erkannt werden können.
Runisch Y ist doch augenscheinlich nichts anders als lat.
Y und runisch \ nichts anders als lat. Z; und da nun runisch
Y den lautwert z darstellt, so kann es wieder nicht anders
sein, als dass \ den lautwert y haben müsse, d. h. dass die
beiden letzten zeichen des jüngeren lateinischen alphabets im
germanischen ful)ark mit vertauschten lautwerten geführt
122 v. Grienberger: Zur runenlehre.
wurden. Diese vertauschung hat bei buchstaben, die in der
lateinschrift selbst eine besondere rolle nie gespielt haben,
nichts befremdendes, sie hat gewis keinen lautlichen grund
und ist keine absichtlich gewollte, sondern eine zufällige und
mechanische. Sicher aber ist sie nicht erst innerhalb des
germanischen fu[)arks als secundäre Störung eingetreten, son-
dern sofort bei Übernahme der zeichen erfolgt. Beweis
dafür die ausnamslos vocalische geltung des \ in den nord.
und ags. inschriften (beispiele bei Bugge, Norges Indskrifter
117 ff.), wo überall die Substitution von y allein vollkommen
befriedigende transscriptionen ermöglicht, ferner der vocalisch
anlautende runenname selbst ags. éohj northumbr. Iä, nord.
yr 'eibe' und endlich die stete anordnung |, pJ, "j^ d. i.
«, j\ y in den handschriftlichen ags. ful)arken sowol, wie auf
der Spange von Chamay, dem bracteaten von Vadstena, dem
Themseschwerte, der eine ebenso consequente anordnung Y, ^
d. i. ^, s gegenüber steht, so dass man nicht zweifeln kann
es sei im germ. fujiark auch dem principe der Zusammen-
stellung verwanter laute gelegentlich rechnung getragen
worden.
Damit wäre der letzte rest zweifelhafter herleitungen der
germanischen runenzeichen erledigt.
In wie weit aber die runenschrift bei einführung wink-
liger statt runder formen und dem ersatz rechter winkel
durch spitze selbständig vorgegangen ist, oder sich nur an
die vorhandenen eckigen formen des s. g. älteren lateinischen
alphabetes angelehnt habe, diese frage scheint mir noch
nicht genügend beantwortet und die argumentation Wimmers
137, dass das germ. runenalphabet vom jüngeren latein.
alphabete ausgehen müsse, weil erst in diesem die zeichen G
und Z sich finden, deshalb nicht überzeugend, weil gewis die
entwicklung der runenschrift bei den Germanen eine längere
geschichte hatte und es daher durchaus nicht notwendig ist,
dass die Germanen zur selben zeit, als sie zuerst sich des
v. Grienberger: Zur runenlehre. 12S
lateinischen alphabets zu bedienen begannen, auch schon die
zeichen G, Y, Z übernommen haben müssen. Das konnte
bei andauerndem einflusse des römichen schreibgebrauches
auch lange zeit nachher geschehen. Aber auch gesetzt den
fall, die Germanen hätten erst in der späteren kaiserzeit be-
gonnen sich des römischen alphabetes zu bemächtigen, so
folgt doch daraus nicht, dass sie die gegebenen runden formen
der römischen monumentalschrift gemäss den erfordernissen
ihrer schreibtechnik in eckige verwandelt hätten, ohne von
den entsprechenden buchstabenformen des älteren lateinischen
alphabetes kenntnis zu haben. Die existenz der s. g. altla-
teinischen formen reicht inschriftlich weit in die kaiserzeit
herauf und Wimmer selbst war ja genötigt dem runischen
P^ das neben jünger lat. E epigraphisch oft bezeugte ältere
II zu grunde zu legen.
Ich meine also es handle sich zunächst nicht so sehr
um eine von den ältesten germanischen Schreibern erfundene
umstilisierung, als vielmehr um eine auswahl, eine bevorzu-
gung der für die germanische schreibtechnik brauchbareren,
weniger anforderungen an die künstlerische hand stellenden
altlateinischen formen.
Vergleichen wir die altlateinischen buchstaben, die in den
älteren inschriften, allerdings niemals als completes aiphabet,
sondern zerstreut sich finden (Ritschel Priscae latinitatis mo-
numenta epigr.), so finden wir dass die ^, <(, j^, ^, X? I S^"
radezu die runischen formen darstellen, ebenso nur zu [^
und /\ umgedreht die altlat. [ und \/, dass ferner die ru-
nischen f^, p^, [^, f , 1^, fx|, 1^, ^, 5^ sich- aus den entspre-
chenden altlateinischen formen, durch die allereinfachsten mo-
dificationen ergeben, die man als aufrichten des hauptstabes,
Verlängerung desselben nach beiden seiten, schiefstellen der
nur in H und T vertretenen horizontalen, einsetzen von
Verbindungslinien und zusammenlegen zweier paralleler stäbe
in einen erschöpfend bezeichnen kann. Beachten wir, dass
124 v. Grienberger: Zur ninenlelire.
die Schiefstellung der horizontalen selbst in den altlat. zeichen
für a, / und t schon vorgebildet ist, so werden wir uns
kaum dem Schlüsse entziehen können, dass diese rustiken
formen eine verschollene schreibtechnik darstellen, welche von
den Germanen aufgenommen und ausgebildet, nicht aber
eigentlich von ihnen erfunden worden ist.
3. Erklärung einiger continentalen runeninschriften.
Die zwei runenspangen aus Pallersdorf bei Ragendorf,
gespanschaft Wieselburg, magyar. Bezenye, 1330 Bezene pos-
sessio, Urkunde des stiftes Heiligenkreuz, Font. rer. Austr.
II, 16, 140, gefunden 1885, welche Wimmer in Aarbøger
for Nordisk Oldkyndighed 1894 s. 1 ff. bekannt gemacht
hat, lassen dem nacharbeitenden nicht viel zu bemerken
übrig. Die eine trägt die inschrift Arsiboda \ segun (die runen
zu beiden Seiten der tülle sind mit den köpfen gegeneinander
gestellt) und es ist nur zu betonen, dass der giebelartige
haken vor dem A entweder ein verunglückter ansatz des f^,
oder ein anfangszeichen, keinesfalls eine selbständige rune
und auch kein circumflex ist *) und dass das zeichen [> als
h nicht p gelesen w^erden muss, denn es ist augenscheinlich
nichts anders als die runische Umsetzung des lateinischen
cursiven, schon in den Pompeiischen wandschriften vorkom-
menden h (vgl. Wattenbach anleitg. z. lat. palaeographie 4 aufl.
s. 45). Das um einen strich vermehrte ] in arsi gegen gewöhn-
liches ^ (linksl.) in segun findet sich genau so in der Opedal-
inschrift (Bugge, Arkiv 8); auch für die erklärung des namens
*) Dasselbe zeichen auch auf dem schon genannten steine yon Torvik
in ladawaringaR oder nach meinem vorschlage ladawarijaR (linksläufig}
über dem a und w* Wimmer fasste es hier als trennungszeichen und er-
klärte *La{n)da Waringa R an. *Landi V§ringr. Aber das übergeschrie-
bene zeichen macht weitaus eher den eindruck eines zusammenfassenden als
den eines trennenden, oder den einer correctur. Bezöge sich diese correctur
auf das thematische a, so könnte man wol *LaduwariJaR lesen und daiin
einen zusammengesetzten namen (vgl. Lathomar einerseits und Erleveriu^
anderseits bei Förstern, nbch. I) erblicken.
v. Qxienberger: Zur runenlehre. 12B
Arsibodaj zu dessen erstem theile Wimmer nur den mase.
nåmen Arsirid aus St. Peter in Salzburg (hand a vom jahre
780 — 810) vergleichen konnte, lassen sich jetzt reichere pa-
rallelen beibringen: ArsiOj ArseramuSj Arsiulf (Brückner,
Die Sprache der Langobarden 227). Ich habe dieses dement
arsi sofort nach der Veröffentlichung Wimmers mit urkelt.
erset 'held, tapfer', ir. eirr gl. 'curruum princeps', zend. arsan
'mann', griech. égaijv^ ågaijv 'männlich', Stokes-^ezzenberger,
Urcelt. Sprachschatz 41, zusammengebracht und es als ab-
lautform zu germ. urs in UrSj Ursicin^ Ursbert^ Ursiman^
sowie irs in IrsOj Irsing^ Förstem. namenb. I, gefasst; ich
sehe nunmehr, dass auch Brückner a. a. o. zu ähnlichen Zu-
sammenstellungen gelangt ist. boda ist swf. wie in Boda^
Liupota^ Siboda entsprechend dem swm. ahd. botOj ags. boda
'bote' in den namen IbtOy Siffibodo^ Frithubodo^ Athalbodo und
segun gewis, wie Wimmer nachweist, nichts anders als ahd.
segan 'favor, dedicatio, benedictio', Graff VI, 146, aus lat.
Signum. Mit rücksicht auf die langobard. beziehungen des
dementes arsi- scheint es geboten den namen Arsiboda für
langobardisch zu halten.
Die zweite spange gewährt den namen Qodahi{J)d^ in
welchem das l vergessen wurde wie in Jiagusta&aR des steines
von Strand, Norwegen, gegen liagustal^aR der felswand von
Valsfjord, identisch mit Godahildis Pol. Irm., GotahiU St. P.,
somit wol eher zu *gui^a- 'gott' als *göcfa 'gut'. Das zweite
wort dieser spange liest Wimmer als *{w)unja pl. zu ahd.
wunni. Diese deutung ist indessen noch problematisch, da die
runen im oberen theile stark abgerieben sind. Die ergänzung
eines w im anlaute ist bei festhaltung der lesung Wimmers
vielleicht entbehrlich, da einfaches u wol auch die combi-
nation wu ausdrücken konnte vgl. ahd. duog^ zu lesen *dwuog.
Die deutung der Inschrift des goldringes von Pietroassa,
Rumänien, district Buzéu, am berge Istritza an der sieben-
bürgischen grenze 1837 gefunden, deren lesung gutaniowi
126 v. Grienberger: Zur runenlehre.
Jirailag nach der tafel bei Henning völlig gesichert erscheint
und als solche auch von Wimmer, Die runenschrift s. 63
anerkannt wird, konnte nicht gelingen, so lange man zwi-
schen Imlag und dem vorhergehenden complexe engere syn-
taktische beziehungen suchte. So wenig aber, wie zwischen
den beiden Wörtern der einen Pallersdorfer spange Arsiboda \
segun ein ausgesprochener syntaktischer Zusammenhang be-
steht (wir können nur ahnen, dass Arsiboda das logische
subject und segun vermutlich im acc. sing, das logische object
sei), braucht das bei dem goldringe der fall zu sein und
hailag kann auch an und für sich stehen.
Auf grund der ausführungen Wimmers in seiner ab-
handlung De tyske runemindesmærker, Aarbøger 1894 s.
50 ff. zum segun der spange von Pallersdorf und zu leub *)
der spange von Engers, zweifle ich nicht, dass hailag neutrale
form des adjectivs, vielleicht im sinne eines adverbiums zu fassen
sei und lediglich einen heilwunsch ausspreche. Schon Henning
hat mit recht hervorgehoben, dass das wort nicht 'zugeeignet'
heissen könne. In der that, wenn in unserm sprachbewust-
sein die Vorstellung sich findet, dass nhd. heilig soviel wie
'gewidmet, zugeeignet' bezeichnen könne, so ist das eigent-
lich eine teuschung und beruht lediglich auf der dreifachen
bedeutung des mit heilig in einem gewissen masse synony-
men geweiht d. i. 1) 'der weihe theilhaft' 2) 'durch weihe
in jemandes schütz gestellt' 3) 'zugeeignet'. Während nun
heilig allerdings die erste und zweite bedeutung des wertes
') Das leub der spange von Engers, identisch mit ahd. Hub stn., as.
Hob ^gratia, oarum, bonum^ repraesentiert einen abgekürzten satz, in dem es
entweder als subject 'liebes werde dir zu theil, gehe dir zu' wie Kudrun
1270—71 mir gét freude zuo^ tröst unde tvunne^ oder allesfalls auch als object
fungiert. Der gebrauch des neutralen Hub als substantiv 'freude' im ahd.
und mhd. lebendig daz chunftiga Hub 'futura bona', lieb ane leid^ leides joh
liehesj zi liebe ioh zi uuunnon^ uns zi Habe, Hob filu managaz, alles liebes
cnuege GraiF II 52, 55 ist im nhd. nur in schwacher und eingeengter spur
das Heb » 'geliebte' und jemandem etwas zu liebe thun erhalten, während
der gegensatz das leid noch in voller sprachlicher lebenskraft steht.
v. Grienberger: Zur runenlehre. 127
geweiht haben kann, wiewol auch hier modificationen bestehen,
die ein völliges zusammenfallen nicht eigentlich zulassen,
erreicht es die dritte bedeutung entschieden nicht und ist
selbst bei religiösen Widmungen unmöglich. Man kann von
einer kirche wol sagen, sie sei der Jungfrau Maria geweiht,
oder von einem denkmal es sei den manen oder dem an-
denken eines verstorbenen geweiht, nicht aber 'die kirche ist
der Jungfrau Maria heilig' oder 'das denkmal ist den manen
des verstorbenen heilig'. Das wäre nach gegenwärtigem sprach-
gebrauche ja baarer uBsinn.
In Sätzen aber wie 'die eule war der Athene heilig', wo
Athene im dativ des interesses steht, liegt noch die ältere
bedeutung von 'heilig' gleich 'unverletzlich' zu grunde.
Diese bedeutung 'unversehrt, unantastbar' (auch isl. hei-
lagr 1) 'holy' 2) 'as a law term (and this is no doubt the
original sense of the word) inviolable, one whose person is
sacred', Cleasby-Vigfiisson) ist jene, auf der unser nhd. heilig als
'sanctus, sacer' zunächst fusst und zu ihr stimmt noch die redens-
art 'etwas heilig halten' d. i. 'es nicht antasten, nicht verletzen'.
So früh aber auch das adj. ahd. heilaCj ags. häli^^ an.
heilagr zu dem begriffe 'sanctus, holy, äyiog^ gelangt sein
mag, so ist doch weder dieser, noch der logisch vorauslie-
gende begriff 'unantastbar, unverletzt' der ursprüngliche, denn
der Zusammenhang mit dem stn. ahd. heil 'salus, omen, bona
fortuna', isl. heill stn. 'good luck, happines', mhd. heil 'gesund-
heit, glück' lehrt, dass germ. *hailagaz zuvörderst nichts anders,
als 'das versehen sein mit heil' bedeutet, was sich nach zwei rich-
tungen in 'heilbesitzend', mhd. heilhaft und 'heilbringend', mhd.
heilbaere differenziert. Ziehen wir nun in betracht, welche aus-
gedehnte rolle dem germ. adj. und stn. heil in gruss- und wunsch-
formein zukommt, wie das (h)eils gothicum der lat. Anthologie,
hails bei Wulfila, ahd. heil wis^ ags. hdl wes^ isl. kom heill j far
Jieilly Jieill sväy krimgot. iel vburt 'sit san um' d. i. *hailawaürp!
wörtlich 'bonum eventum!', mhd. einem heiles biten^ wünschen y
128 v. Qrienberger: Zur runenlehre.
heiles adv. genit. 'zum glück', so dürfen wir ohne bedenken an-
nehmen, dass die neutrale form des got. adjectivs hailag in un-
serer inschrift ein glückwunsch sei und 'heilbringendes, glück-
bringendes' wie lat. faustum bedeute. Got. hailag reiht sich
somit ganz dem deutschen runischen lenh und segun an und
steht vermuthlich im accusativ als logisches object. Das wort
für ein got. adverbium zu halten und mit dem so bekannten
lateinischen glückwunsche 'feliciter' zu übersetzen trage ich doch
bedenken, da die im ahd. häufigen adjectivadverbia aus dem
acc. sing, neutr. lutzil^ gifiuog^ filu^ Braune ahd. gramm. ^ s.
196, im gotischen nicht bezeugt sind. Es ist indessen klar,
dass die bedeutung des wertes nur wenig alteriert wird, ob man
es nun als acc. sing, eines substantivierten adjectivs oder als
ein adjectivadverbium des identischen casus und genus auffasse.
Eine stütze für die ansieht, dass got. *hailags nicht
'sanctus' sondern 'faustus, felix, fortunatus' bedeute, erblicke
ich auch darin, dass Wulfila åyioc, mit weihs und nicht mit
*hailags wiedergibt.
Nun zu Gutaniowi. Vergegenwärtigen wir uns nochmal
die eine Pallersdorfer spange, auf welcher zu beiden Seiten
der tülle ein weiblicher name und ein segenswort eingeritzt
sind, deren grammatischer Zusammenhang nicht ausgesprochen
ist, sondern nur errathen werden kann, so wird uns die idee
nahe rücken auf dem goldringe von Pietroassa eine parallele
anordnung von namen und heilwort zu vermuthen und wir
dürfen mit vollem rechte darauf ausgehen, den complex Gu-
taniowi als einen componierten gotischen personennamen dar-
zustellen. Dafür kann auch der graphische grund geltend
gemacht werden, dass zwischen dem schliessenden i des ersten
und dem beginnenden h des zweiten cömplexes ein ersicht-
lich grösserer räum gelassen ist, als zwischen den übrigen
buchstaben ^). Gutaniowi ist demnach ein weiblicher name.
') Auf den gleichfaUs ziemlich deutlichen grösseren Zwischenraum
von O zu P i^t kein gewicht zu legen. Auch die distanz von 1 zu O über-
v. Qrienberger: Zur ninenlehre. 129
Er zertällt in die compositionstheile Guta und niowij wovon
der erste gewis mit dem volksnamen identisch ist (er findet
sich als erstes glied wol auch in langobard. Gusperto Brück-
ner 263), der zweite aber sich zu got. niujiSj nivja^ idg.
neujO'y néwC' adj. 'neu' stellt, und als eine andere form
*niwei8 zu betrachten ist, die auf der silbischen trennung
^ne-uiq gegen ^neu-io des got. adj. beruhen muss. Ich setze
demgemäss ein got. femininum *niwi gen. *niujös (im ge-
gensatze zum adj. niuja^ niujaizöb\ wie *mawij maujosj thiwiy
thiujos an, als entsprechung zu ahd. -niuui in den. namen
Peraht'y Hildi-j Hruadniuui des 8 und Fridi-j Ger-^ Båt-
Zeizniuui des 9 jh., latinisiert Baudo-j Teudonivia^ neben den
einfacheren auf -wiV, Adal-j Oster-j Purihniu und solchen auf
-w?, Förstem. nbch. I, eine bildung, die ausschliesslich auf fe-
minina beschränkt erscheint, wenigstens finde ich a. a. o. unter
65 namen dieser gruppe keinen masculinen nachgewiesen. Die
bedeutung dieses zu ahd. niuwiy mwi^ ags. niwe^ néowe as.
niwf^ afris. nie 'neu' gehörigen substantivs ist nach griech.
vé^-OQ 'neu, jung' (vgl. Grimm in Kuhns zs. I 429 ff.) gewis
keine andere als 'mädchen, Jungfrau' und somit könnte *Gn-
taniwi 'Gotenmädchen' immerhin auch appellativisch gefasst
werden. Dass die form dieses substantivs eine andere ist als
die des got. adjectivs hat gewis in alten accentverhältnissen
seinen grund und zwar so, dass niuja aus ^nétf-Wy niwi aus
^ne-uio herzuleiten ist. Was das o in Gutaniowi d. i. *niowi
= *ni'Wi betrifft, so könnte man es lediglich orthogra-
phisch fassen, nicht anders, wie ou für got. w in lateini-
schen aufzeichnungen. Wenn got. Ouida bei Jordanes ed.
Mommsen 87, 9, söhn des Nida d. i. wol "^ Neida zu neip stn.
und andaneips adj., als * Weida zu construieren und mit ahd.
Uuido Piper Libri confrat. Wido^ Wydo^ Guido Förstern, nbch.
I zu verbinden ist, oder der genitiv OuiiamuthiSj Jordanes 126,
schreitet die norm in etwas und die beiden V zu beginn und schluss der
inschrift erscheinen nicht minder um ein geringes abgerückt.
130 v. Grienberger: Zur mnenlehre.
21, auf einen nåmen *Weiham6ps führt*), so hat es wol gar
keine Schwierigkeit auch das ow der runeninschrift als Sub-
stitution für got. w zu erklären und ni-owi correct durch ni-wi
zu ersetzen; doch ist es immerhin auch möglich, dass niowi für
niuwi steht und in oWj uw aus ww eben dieselbe entwick-
lung wie im westgermanischen vorliegt. Der name *Gn-
taniwi kann füglich nur nom. oder vocativ, das segenswort
hailag nur acc. oder nom. sing. sein. Ich möchte mich für
nominativ im ersten und accusativ im zweiten falle ent-
scheiden und, indem ich 'Gutanivia, faustum' übersetze, in
Qutanivia die person erblicken, von der der heilwunsch ausgeht.
Die grössere spange von Nordendorf, gefunden 1843 —
44 beim bau der eisenbahn von Augsburg nach Donauwörth,
trägt am rande eine runische zeile, welche Henning awaleuh-
wini\ (1.), Bugge Norges Indskrifter s. 139 aber aonleuhwini\
(1.) las. Da ich das zeichen \ graphisch aus lat. Z ableite
und ihm den wert y zuschreibe, während umgekehrt die germ.
rune für z Y graphisch gleich lat. Y ist (s. oben s. 121 f.),
so ergibt sich für den namen, den die zeile offenbar enthält
die transscription *leubwiniy beziehungsweise, wenn wir das
i I streichen, das an das n nahe herangerückt ist und zu
dem das letzte im Verhältnis einer corrigierenden Wiederholung
zu stehen scheint, Heubwiny. Von dem, was vor dem namen
stand, sehe ich auf der mir vorliegenden Photographie über-
haupt nur das letzte f^, weshalb ich mich eines urtheiles
über die sprachliche bedeutung des unsicheren complexes
enthalte.
Der zweite theil der inschrift dieser spange in kleineren
runen geschrieben, die mit dem fusse gegen die eben bespro-
chene runenzeile gestellt sind, ist nach Hennings ausgäbe,
die mir die photographische reproduction in allen puncten
*) vgl. Z8. f. d. a. 39, 158 note. Das Verhältnis ist ouiia HP^'VO,
*ouiia <: ouua A, ouia P»XYZ, '^uiia <: ttua B und muthis HPVOBXYZ,
*motthis <z mocthis A.
v. Grienberger: Zur runenlehre. 131
ZU bestätigen scheint, bezüglich der lesung keinen wesent-
lichen zweifeln unterworfen. Desto mehr umstritten ist aber
die deutung.
So viel ist sicher, dass die drei zeilen der inschrift
r5^X[^^>5^m logapore
PIXl^>5^tl'k wigiponar
die germanischen götternamen Wodan und |>onar enthal-
ten; darüber hinaus sind aber sichere ergebnisse nicht er-
reicht und Henning's deutung 'Die heirat ersiege Wodan,
weihe Jjonar' klingt mir geschraubt. Wimmer in seinen
Tyske Runemindesmærker bescheidet sich mit einem entsa-
gungsvollen 'ignoramus'.
Ich muss vor allem betonen, dass man bis nun sich um
das über der dritten zeile hinter J> nachgetragene / aufföUi-
gerweise nicht gebührend gekümmert hat, w^ährend eine me-
thodische Untersuchung des kleinen textes doch dieses /, das
man für eine blosse Spielerei oder einen zufall zu halten
nicht berechtigt ist, zugleich hätte in betracht ziehen müssen.
Nachgetragene buchstaben in handschriftlichen texten wird
niemand an den richtigen platz zu stellen versäumen, warum
also sollte man hier bedenken tragen dies zu thun, als ob
eine runeninschrift etwa nach ganz andern grundsätzen zu
beurtheilen wäre als eine handschriftliche zeile.
Gehört aber, und das scheint mir denn doch nahe zu
liegen, das l in den text, so kann es selbstverständlich doch
nicht innerhalb des wertes ponar einzusetzen sein, wo es
den Zusammenhang der buchstaben sinnstörend zerrisse, wol
aber am ende des vorhergehenden vocalisch auslautenden
complexes, wo es sich sofort in passender weise anfügt und
ein wort *wigil ergibt, dessen erklärung uns sogleich beschäf-
tigen soll. Ich muss nur voraus bemerken, dass allerdings
das / bei sorgfältigerem vorgehen des Schreibers nicht nach,
132 v. Grienberger: Zur runenlehre.
sondern vor dem J> hätte übergesetzt werden sollen, dass
aber, wenn wir schon annehmen dürfen und müssen, der
Schreiber habe das l zunächst ausgelassen und dann, als er
seinen fehler gewahrte, dasselbe nachgetragen, wir demselben
sehr wol auch die flüchtigkeit zutrauen dürfen, dass er diese
nachträgliche Überschrift nicht genau dort, wo die rune hin-
gehörte, sondern etwas weiter nach rechts verschoben be-
werkstelligt habe. Etwas analoges bietet die linksläufige in-
schrift des steins von Möjebro Stephens 179, 180 ana hahaisla
-X- iniR I fravaradüB^ wo gleichfalls das Y nicht an jenem
platze Übergesetzt ist, wo es hingehört, sondern nach vorne
verschoben W statt \\. Es ist also *wigil zu lesen —
nicht *wigul^ denn das zweite | ist ganz deutlich und der
unsichere strich der rechts an demselben herabläuft, keines-
wegs der zweite strich einer rune p|, sondern offenbar ein
secundärer und zufälliger — , das ich zu got weihan stv.
'kämpfen', ahd. wig stmn. 'bellum proelium', widat^igo
swm. 'rebellis', wigant stm. 'pugnator, bellator' stelle und
als intensives nomen agentis auf 4la *wigil 'pugnator'
wie drigilj putily tregilj bitüy tribil^ mit tiefstufe des stamm-
vocales unmittelbar aus der wurzel gebildet, auffasse. Das
hauptgebiet dieser bildung ist nach Kluge Nom. stammb.
s. 11 ff. das althochdeutsche. Mit einem althochdeutschen,
im besonderen altfränkischen dialecte haben wir es aber
bei unserer inschrift zu thun. Die spange muss jenen
Franken zugeschrieben werden, die um 500 vom untern
Rhein in's Maingebiet vordrangen und die Alemannen an die
Vogesen und Alpen warfen. Merowingischen typus mit dem
character des 6 — 8 jh. zeigen nicht nur unsre spange, sondern
auch alle übrigen in den 443 gräbern des Nordendorfer
feides gefundenen gegenstände und dieser zeit muss denn
auch die inschrift angehören. Belegt ist dieses *wtgilj zwar
nicht in dem ahd. p. n. Wigilo^ WigulOy Wigel saec. 8, Förstern.
v. Grienberger: Zur ninenlehre. 133
nbch. I, UuigilOj Piper, Libri confrat., der nach dem heutigen
Weigely häufiger österr. familienname, zu urtheilen, lang t
haben dürfte und als hypokoristische diminutivbildung eines
mit wie zusammengesetzten namens erklärt werden muss,
wol aber in langob. WigululfuSj Brückner s. 321, wo nur
eine selbständige nominalbildung wigily nicht ein diminuti-
vum am platze ist.
Seiner Stellung nach ist das *wigil der Nordendorfer
Spange apposition zu ponar und übersetzt, da der name, wie
wir sehen werden, im vocativ steht, 'pugnator Thonare'.
Halten wir nun Umschau nach einem attribute, oder
einer apposition für Wodariy so kann dieselbe nicht in thore
gelegen sein, das die einzig mögliche verbalform des satzes
enthalten muss, und zwar einen imperativ, sondern nur in
loga. Und hier fällt uns sofort auf, während die apposition
zu ponar nichts ungewöhnliches bot, dass diese apposition
loga kein epitheton ornans, sondern das gegentheil davon
sein müsse, denn das wort ist buchstäblich mit dem germ.
swm. *lögo 'lügner' identisch.
Wir kennen dies mit tiefstufe aus dem verbum wie ags.
wi^dj ahd. botOy Sjs^zo (Kluge Nom. stammb. s. 10 ff.) gebil-
dete nomen agentis aus einer reihe von compositis aa treu-
logo^ wärlogOj ags. acSlo^a^ tréowlo^a wæWlopn^ wedlo^a^ word-
lo^a^ an. viglogi^ pinglogiy die in mannigfacher weise den
begriff des wortbruches variieren. Auch für einfaches *logo
werden wir demnach die Übersetzung 'lügner' oder 'wort-
brecher' wagen dürfen.
Was die form betrifft, so scheint sie mir an dem lango-
bardischen arga 'feigling, nichtswürdiger', als iniuriosum ver-
bum bezeichnet im Edictus Roth. 381 siquis alium arga per
furorem clamaueritj eine genaue parallele zu besitzen. Ich
fasse dieses arga^ so zweimal ohne varianten (Meyer, Sprache
der Langobarden s. 47), da die langobard. masc. w-stämme
ohne ausnähme gleich den ahd. im nominativ auf o endigen,
ARKIV FOB NORDISK FILOLOOI XIV, KT FÖLJD X. 10
134 v. Örienberger: Zur runenlehre.
als lautgesetzliche, sonst durch den nominativ verdrängte vo-
cativform eines germ. ow-stammes, die hier in einem gramma-
tischen zusammenhange, der den vocativ unbedingt forderte
und schützte, zufilUig erhalten ist.
Die differenz der vocale erklärt sich demnach ohne
Schwierigkeit aus dem verhalten jener griechischen masc.
w-stämme, die im vocativ sing, den reinen kurzvocalischen
stamm zeigen, wie datjuov zum nom. daljucovj oder o&(pQOv
adj. zu nom. oöxpQCov (Kühner, Griech. Gramm. I, 1, 323).
Somit betrachte ich arga und argo^ *loga und *logo als
regelrechte entsprechungen zu den endungen ov und ov. Das
loga . . . Wodan 'wortbrecher . . . Woden' aber beweist, dass
die Nordendorfer runeninschrift kein gebet, sondern eine Ver-
wünschung sei und es wird uns sehr w^ahrscheinlich dünken,
dass auch *wigil nicht in der edlen bedeutung 'kämpfer',
sondern in der unedlen 'streithahn, kampfhahn' zu verstehen sei.
Und nun zum verbum des Satzes, jpore steht meiner
Überzeugung nach für *thorrey mit graphischer Vereinfachung
des rr 7> r und ist nichts anders als der imperativ von ahd.
thorren^ dorren 'arescere', comp, ardorren 'arescere, emar-
cere', fardorren 'arescere, contabescere'. Graff V 201, as.
thofTon. thor{r)é heisst 'contabesce' und bezieht sich sowol
auf Wodan wie auf Thonar^ so dass wir den spruch syn-
taktisch als einen zusammengezogenen satz mit einem praedicat
und zwei subjecten anzusehen haben.
Von an. pora swv. 'to dare', dän. turde^ das bisher zu
pore gehalten wurde, sehe ich ganz ab, nicht eben, weil das
verbum ein specifisch nordisches ist, an stelle dessen das got.
und die westgerm. dialecte das stv. gadaürsan^ ags. durraVy
ahd. (ki)turran haben, sondern vielmehr deshalb, weil das
verbum fast ausschliesslich nur mit dem infinitiv construierbar
ist pora at seggia^ at nema etc., nicht mit objectsaccussativ
(ausgenommen das pronomen pat)^ ein infinitiv aber im text«
der deutschen inschrift augenscheinlich nicht steht. Der bau
v. Grienberger: Zur runenlehre. 135
des satzes loga thorré wo^dan^ wtgil thonar d. h. 'lügner verdirb
Woden, streithahn Thonar!' ist annrihemd symmetrisch und es
kann nicht entgehen, dass er die form gehobener spräche hat,
wie es für einen im afFect gesprochenen satz sich wol geziemt.
Henning erklärte denselben direct als allitterierenden vers.
Was den gebrauch von thorren betrifft, so sei er hier kurz
erläutert. Bei Tatian 121, 2 steht vollkommen einstimmend,
indem das dorren als folge eines fluches dargestellt ist mei-
star^ senu nu thie figboum themo (hu fltiohhotas thorreta
'ecce ficus cui maledixisti aruit', ebenda 92, 2 vom hinschwin-
den in der krankheit inti dorret 'et arescit', 145, 15 von der
aufzehrenden Wirkung der furcht thorrenten mannon thurah
forakta inti heitunga 'arescentibus hominibus'. Ebenso bei
Otfrit III, 7, 64 das bild dorrenden grases mit Übertragung
auf psychologische dinge thaz gras sint dkusti^ thes Itchamen
lustij sie hlüent Mar in manne sår z'erthorrenne^ auch mhd.
vom schwinden in krankheit und entbehrung alsus dorret im
der Up Gregor. 669, vor hunger mUesten dorren in die backen
MSH 3, 293 a und ähnlich mit der inschrift ir gote muosten
fülenj dorren ouch Bari. 265, 37. Du sollst verdorren ist
ein im niederösterreichischen Waldviertel noch heute geläufi-
ger fluch. Auf zugrundegehen im allgemeinen bezieht sich
as. thorron in Hél. 4319, wo vom ende der weit die rede
ist, than thorrot thiu thiod.
Der imperativ Hhor{r)é der Nordendorfer inschrift ist dem-
nach ein feierliches 'peri', eine absage, gerichtet an die un-
gnädigen gotter, den wortbrüchigen Woden und den streitlus-
tigen Thonar. In betreff alter Zeugnisse für den 'treulosen
Woden' brauche ich mich nur auf Golther's handbuch der deut-
schen mythologie zu berufen, wo entsprechendes zusammen-
getragen ist: s. 329 aus Lokasenna, Vorwurf der Ungerechtig-
keit in der entscheidung des kämpf es, 332 aus Saxo V 238,
Vorwurf der Unbeständigkeit gegen den begünstigten, 334 aus
Hrolfssaga Kraka Fornaldars9gur I cap. 38 ff., 47 ff., *Odinn
/
136 Hellquist: Nord, verb p& -4, -l, -r, -s, 4,
der treulose söhn Herjans\ 335 aus Ketilssaga Hængs cap.
5, 'Baldrs vater trog, auf ihn zu trauen ist kein verlass',
und s. 356: Od inn führt die beinamen Olapsvitfr 'trugge-
wanter' und SkoUvaldr 'trugwaltender'.
1 2345 67S
9 10 u 12 13 14 15
Wien, 12 september 1896.
Theodor von Grienberger.
Gm nordiska verb på suffixalt -k, -I, -r, -s
och -t samt af dem bildade nomina.
(Ports.)
Af SV. lacka, om svett, har afledts på r: sv. diall. lackra ds.
Vil ÖM s. 33.
Af stammen lak- i sv. diall. lakk 'lös, slak'? (jfr Rz), mlgt.
Jak 'slapp, lös, icke fast' (: gr. Åayagog 'slapp', jfr afven sv. slaky
se Franck Et. wbk under lak)
på -r: no. lakra 'vackla, stå löst'. Det ar icke sannolikt,
att detta verb är en afledning af ett adj. *lakr (med radikalt r)
= gr. XayaQOg.
på 'ti no. lekta 'slanka, hänga löst vid' Aa., jfr afven
Ross s. 474^. Med afseende på bildnin^en kan järaföras det be-
slaktade gr. ÅayaQl^co 'göra tunn 1. mjuk 1. slapp', i medium
'blifva tunn 1. mjuk, förslappas'.
Af isL, fsv. langa opers. 'längta' (= fsax. langon, ags. Ipngian
(eng. to long), nht. (ver)langeny jfr sv. diall. langas^ da. langes) eller
af det till grund liggande nord. adj. lang{e)r
på 4: no. lengta, fsv. och nsv. längta, — Nam. dev.: no.
lengt m. 'längtan'.
Anm. No. lengta tr. 'forlanga, göra längre' Aa., sv. diall.
längta intr. 'blifva längre, forlangas' Rz hora narmast till no. lengja,
fsv. læng(i)a 'jförlänga', eller möjligen direkt till adj. lang{er).
Af fsv. lasta 'tadla' — på -r: lastra ds. Sdw.
Af no. lava 'hänga' «= isl. lafa 'hänga fast vid, forhalla sig
overksara' (: holL, Igt. laf 'slapp') — på -r: no. lavra 'hänga mycket
ARKIV rOR KORDISK riLOLOQI XIV, MT FOLJD X.
Hellquist: Nord, verb p& -A:, 4, -r) -s, 4, 137
löst' Aa., Ross. Med afseende p& betydelsen forhaller sig lavra :
holl. laf = Idkra (se ofv^an under Iah-) : mlgfe. lak.
Af no. leika 'leka, roa sig' — på -ä: Zciim ds. — Nom. dev.:
leiks m. (o. n.) 'lek' Ross.
Af no. lida i betydelsen 'böja 1. rora (lemmarna), vrida 1.
vricka p& ngt, sarsk. for att tk det smidigt' ^), fe v. *lipa « isl. lida
'böja', sv. leda^) (: isl. liäVy no. lid, fsv. liper m., sv. Zed 'led på
kroppen, böjning, bugt')
p& 'k\ no. likka tr. 'rora, böja lemmarna' Aa., intr. 'rora
sig obetydligt, vricka, i sht om redskap, som äro losa i fogarna;
lirka' Ross. — En likartad, men antagligen aldre /c-utvidgning
af lida, lida är no., sv. lirka^ da. lirke 'vricka, sakta leda;
med lampor formå' <c ^lipka\ om Ijudofvergången se Noreen
Fryksdalsm. Ijudl. § 165, Sv. landsm. I. 8: 306. — Nom. dev,: no.
likk m. abst.
på -r: no. lidra {liira, lir{r)a, leer a; med afseende på
dessa olika dialektiska utvecklingar jfr no. didra^ diira, dir{r)a^
deera m. fl. analogier Ross s. 478^) 'göra många små osäkra rö-
relser åt sidorna, vricka, vackla; pilla; lirka', se Ross ss. 478 o.
481, sv. Hidra (Jira, ler a) tr. o. intr. 'vrida omkring; rora sig
tamligen lifligt, dock stilla'; med afseende på barledningen jfr
dock Rz s. 405*. I vissa fall år kanske no. lidra att identifiera,
icke med ett isl. *Uctra, utan med isl. Midra (se under Miåa), —
Nom. dev.: no. Udr n. abstr., m. nom. ag.
Anm. Formellt möjligt, men icke troligt är, att no., sv.
lirka är en ung afledning på -k af ofvannämnda lira (< lidra)
såsom omvändt no. Ukra 'lirka' Aa., Ross är medelst r-suffix bil-
dadt af likka (< lidka); jfr Jessen Bt. Ordb. s. 144.
Af adj. no. lin, sv. len (= isl. linr) eller möjligen no. lina
tr. 'formildra, slappa', intr. 'formildras, afbaga'
på 'k: no. linka tr. 'lindra, formildra, dampa', intr. 'for-
mildras, afbaga' Aa., Ross. •
Anm. No., sv. lindra tr. o. intr. ds. är val lånadt från
ty. lindern,
Af no. adj. linn bl. a. 'tunn, svag' ^) — på -jfc: no. linka 'for-
tunna, späda, om mat 1. dryck' Aa., Ross.
Af no. liska 'lisma' — på -r: liskra ds. Ross.
Af isl., no. lita 'farga' eller sbst. litr, lit m. 'tärg' — på -Æ:
isl. lUlca 'stanka, fläcka' Fr.', no. likka 'farga' Aa., Ross. Om
däremot ordet ar etymologiskt identiskt med det i alla händelser
stambesläktade ags. wlitigian 'smycka sig' (= [v)litga > litka lik-
som vitge > vitke\ hör det naturligtvis ej hit. Det i Sigurctar-
kvida in skamma forekommande uttrycket hringi litktut 'smyckad
*) Formellt o. möjligen delvis med afseende på betydelsen samman-
fallet med ett annat verb «» isl. hlicta Vika, draga sig tillbaka^, hvaraf
hliSra (se d. o.). *) Ej att förblanda med sv. leda = isl. leiéta^ ty. leiten^
got. *lai4jcifi' ') < *linU' eller *hn/- : linr^ jfr å ena sidan got. aflinnan
osv., & andra ty. lind, gelinde.
138 Hellquist: Nord, verb pfi, -h, -?, -r, -5, 4.
med en ring' beror enligt Bugge Sievers Beitr, XXII. 128 på
anglosaxiskt inflytande.
Af adj. sv. Ijutn /%/ no., da. lum
p& 'k', sv. diall. 1 junka 'uppvärma' Rz, Billing Asbom.;
no. lunka Varma litet' Aa.; med afseende på Ijudutvecklingen jfr
glunkay Munka osv. och Aa. s. 462, Jessen Et.^Ordb. s. 148. —
liom. dev.i sv. diall. Ijunke m. Varme' Billing Asbom., möjligen
dock af adj. Ijum^ lum, no. lunke 'svag varme', adj. (no. o. da.)
lunken. Se'§ 4 1) a) ß) anm.
på -r(?): da. lumre 'vara kvalmig, 'het, glöda', möjligen
dock till adj. lummer.
Af sv. locka — på -r: sv. diall. lockra 'gm smicker öfvertala'
VU ÖM 8. 41, jfr aock luckra 'smeka, smickra, keia; tubba' VU
PPm. s. 218.
Till sv. (diall.) lomma ^gå med tunga o. låugsamma steg;
lufsa m. m.' Rz.
på -r: no., sv. diall. lumra 'gå smått som en ofardig, halta
smått' Ross, Rz. — Nom. dev.: no. adj. lumren Ross.
på 'Sl no. lumsa 'gå tungt o. vårdslost' Aa.
[Om sv. diall. lomra 'doft genljuda' se under hlum-]
Af sv. diall. lua (= fsv. logha) ^låga, blossa' — på -Z: lula
'häftigt blossa' Rz.
Af no. ludda 'gå långsamt omkring for sig sjalP — på -r:
ludra ds. Ross.
Af sv. luffa (af nht. laufend) — på -5: lufsa ds.
Af germ. stammen lug- ^Ijuga' i isl. lygcty lygi ,^ isl. Ijuga —
på -r: no. logra 'slå felt' "^ugast" Aa. (: isl. Ijuga = begra : buga,
hjugr).
[Om sv. diall. lumra 'doft genljuda* se under hlum-^
Af stammen lun- i no. luna 'gå stilla liksom for att lura' Aa.
på 'k: no., sv. lunka. — Nom. dev.: sv. Ijunk m. abstr.
på -s(?): no., sv. lunsa 'gå trögt*, sv. diall. äfven ^lynsa,
lonsa.
Anm. Sv. luns m. *tjock, ovi^ karl 1. pojke', sv. o. no.
-a f. *tjock, ovig kvinna* äro knappast bildade af v. lunsa; snarare
är verbet sekundärt i forhållande till dessa sbst.
på -t: no. lunta 'rora sig makligt* Ross, da. lunte ds., sv.
diall. Hynta, lonta 'löpa tungt o. med möda' Rz. — Nom. dev.:
sv. lunta *tjock ovig kvinna*.
Af no., sv. lunka, se ofvan, — på -r; no., sv. diall. {*)lunkra
ds. Aa, VU ÖM s. 22, Runöm. (Sv. landsm. II. 3: 113).
Af no. lura — på -k: no. lurka *lura, lista sig fram* Aa.,
Ross; jfr meng. lurken (eng. to lurk): meng. louren, mht. luren.
Af sv. diall. lura {lora) *gå sakta; vara senfardig; sakta af
på -yfe: lurka *långsamt göra ngt* Rz. — Nom. dev.:
lurka f. nom. ag., se Rz.
Hellquist: Nord, verb på -k, -I, -r, -s, -t, 139
Af no., sv., da. luSy jfr no. v. lusa^ — p& -Æ: no., sv. diall.
Iv^ka ^befria från loss o. d., löska' Aa., Rz,. iPrthl Vö. /%/ no., sv.
diall. lyska, da. lyske, sv. Ibska.
Af sv. diall. lysta 'lyssna* [= ags. Uystan (eng. to list{en)) :
ags. Myst f. 'hörsel', isl. Must f. öra^] — p& -r: no., sv. lystra, da.
lystre, motsvarande Igt. luusteren; jfr sv. diall. Ijustra Rz s. 400;
jfr äfv. fht. lustrén, nht. diall. latistern (Kluge Et. Wbch under
lauschen).
Af sv. lopa — p& -5: sv. diall. lopsa 'skena' Rz.
Af sv. diall. madda 'sträfva, arbeta' VU PPm s. 231 not 1 —
p& -r: no. niadra 'arbeta smått^ Ross, sv. diall. maddra 'tärdas 1.
g& langsame Vil PPm.
(?) Af no. maa 'gnida' — p& -Æ: ni(J)aaka Wbeta utan fram-
gang' Ross. — Nom. dev.: mjaafc m. nom. ag.
Af sv. diall. mala i betydelsen 'äta långsamt 1. med sv&righet'
— på -r; mallra ^tugga, mumsa, i sht på hårdt bröd' Rz.
Af stammen i got. nianwus 'beredd', manwjan 'bereda' (Rz
s. 455) — på -^: no. nienta I. 'vrida, bearbeta, tillreda; bereda skinn
medelst bvitgarfning m. m.' Aa., Ross, sv. (diall.) mänta 'hvit-
garfva' Rz.
Af no. masa (ut) 'uttrötta^ — på -A;: maska ds., hvaraf nom.
dev. adj. masken och på -r: v. maskra ds. Ross.
Af isL, no. meina ^skada, hindra, forbjuda' eller adj. isl. meinn,
no. f nein (eller sbst. mein n.)
på 'k: isl. meinka ^fortreta' Fr.*, no. meinka {-e-, -æ-)
^hindra, förmena, neka' Aa., Ross.
på -5: no. meinsa 'vara ngn till men, fortreta'. — Nom.
dev.: adj. meinsen; {f)meinse m. ^som forvirrar 1. hindrar' Ross.
Af no. meum, sv. mena i betydelsen 'betänka sig, vara obe-
slutsam vid en saks utförande', se tor öfrigt Ross s. 509* o. Rz s.
425* — på -^: sv. diall. mänta ds. Rz s. 455* = menta 5) hos Ross
s. 512*?
Af no. meir 'mer(a)' — på -k: no. meika (< ^meirka?) 'för-
öka' Aa.
Af en stam mim-
på -r: no. mimra, da. mimre 'göra upprepade Ijudlösa rö-
relser med lapparna' Ross, jfr Igt. mimer en.
på 'S', sv. diall. mimsa ds. Rz s. 447.
Af isl. komp. minne 'mindre'
på 'k', isl. minka 'forminska, forringa', no. och sv. diall.
Mven intr. 'förminskas' Pr.*, Aa., Rz, ä. da. minke 'minska; göra
ödmjuk' Kaikar. — Nom. dev.: no. mink m. abstr.
Af adj. isl. mjo/yjr 'tunn, smal', no. mjaa ds. (eller isl. mjofa
'göra smal')
på 'k: isl. mjokka {mjofkaT) 'göra smalare' Fr.*, no. mjaakka
ds., i forb. "m. aav" afven intr., Aa., Ross. — Nom. dev.: no.
mjaakke m. 'smalhet' Aa.; möjligen dock — med hänsyn till den
140 Hellquist: Nord, ver^på. -A', 4, -r, -s, -i,
adjektiviska betydelsen — bildadt direkt på adj. mjaa (« isl. mjdr).
Se § 4 1) a) ß) anm.
Af sv. marra
på" -Z: sv. diall. mcrla 'puttra, knota' Vil ÖM s. 84. —
Nom. dev.: morl n. abstr. Rz.
Af germ. stammen muff- (i fbt. musse 'kalla' : ie. ymudh, i
gr. iui>9os 'tal', se Kögel PBB VII. 180 folj., Persson Wurzelerw.
s. 12 not 2)
på -l: isl. muäla 'mumla, röra mun 1. käkar' Fr.^, no.,
fsv. muXla Aa., Sdw., sv. diall. molla 'mumla, knota' VU PPm.
Jfr med afseende på assimilationen frilla o. a. — Ordet är sålunda
identiskt med fht. mutilon 'musitare, murmurare' Graff. — Jfr
muttla nedan.
Anm. Mindre troligt är, att, som VU PPm. s. 242 antar,
ordet är afledt af isl. muSr, fsv. muper (< samnord. *munnr^)).
Grundformen for det fsv. ordet blefve i alla händelser *mupla, ej
^munla; på assimUationen ni > Il finuas namligen i fullt jämförliga
fall inga säkra exempel. — Om denna härledning är riktig, vore
med afseende på bildningen ieke fht. mutilon, utan fht. mundalm,
'Hon (: mund m.) att jämföra. Jfr äfven m^ucJcla nedan.
(?) Af fsv. muper 'mun' — på -yfe: *mupka > *mucJca, hvilken
form möjligen forutsattes for sv. diall. mucJcla 'tugga med s varighet
såsom gammalt folk' Se VU PPm. s. 242 not 3.
Af sv. diall. mugga 'småtugga, mumsa' — på -?: muggla ds.
VU PPm.
Af no. mula 'grina, vara surmulen' Aa. (= fsv. ds. Sdw.)
på -yfe: no. mulka ds. — Nom. dev.: adj. mulken Aa.
Af no. mule
på -yfe: mtdka 'afstympa'. — Nom. dev.: adj. muIJcen.
på 't: multa ås. — Nom. dev.: adj. midten — se Boss.
Af no. mulla (se ofvan under mud-) — på -r: muilra 'knota
smått, gnägga sakta' Bugge h.os Boss s. 993.
Af stammen wwm(m)- i meng. mummen 'bola'.
på -1: no. mumla 'röra läppama; mumsa' Ross, sv. diall.
'mumsa' VU ÖM s. 45 fsv., nsv. mumla, da. mumle 'tala i skagget
o. d.', i östnord. riksspr. möjligen lånadt från Igt., nht. mummeln
=» hoU. mommelen 'brumma, knota', eng. mumhle 'mumla, brumma'.
— Nom. dev.: sv. mummel n. abstr.
på -r: no. mumra 'snöfla; mumla; brumma svagt med
munnen' Aa., Ross.
på -5; no., sv. mumsa.
Af no. sbst. munn — på -s: no. miinsa intr. 'smaka på, be-
röra med munnen' Aa., 'tugga for barn; mata' Ross, 'knapra o. d.
(gnaske) j idkeligen tugga' Bugge hos Ross.
') Fsv. munder är däremot, som bekant, en yngre analogiskt uppkom-
men form.
Hellquist: Nord, verb pfi. -A?, -I, -r, -5, -t. 141
Af germ. stammen munk- {r^ muJc-^ se Kluge Et. Wbch under
meuchel) — på -I: sv. diall. mynhla 'bedja ofta o. iliållande' Rz;
jfr(?) nht. munkeln 'glunka, mumla, vara hemlighetsfuU'..
Af no. mura 'pyssla-
på 'h: murka ds. — Nom, dev.: adj. murken,
på -Z: murla ds.
på 't\ murta ds. — Nom» dev r, murt m. nom. ag. Boss.
Af sv. murra — nht. murren [r^ sv. diall. marra 'ondgöras',
jfr got. marejan 'forarga')
på 'kl sv. diall. murka 'ondgöras i tysthet'. — Nom, dev.:
adj. murken Rz.
på A: no. murla 'knota, mumla'; ä. nsv. murlas 'glunkas'
(P. Svart), möjligen dock af ^murmla, jfr ty. murmeln.
Af sv. diall. mutta 'mumla' Vil ÖM s. 44, Frthl. Vö.
på '1: (? no. mutla bl. a, 'tugga sakta' se Aa., Ross) sv.
(diall.) muUla 'mumla, puttra' Rz, VU ÖM. Ordet är icke att
identifiera, såvida det ej är lånadt, med den likartade och likbety-
dande bildningen fht. mutilon : ie. \mu(lh, hvarom ofvan och Pers-
son Wurzelerw. s. 12 n. 2.
på -r: no., sv. muttra ds. Aa., Ross.
(?) Af sv. diall. myl a 'sammankrama, hopruUa' — på -ti *mylta
'vårdslost linda 1. hopruUa' Rz, 'omkasta, utan ordning hopfösa',
jfr dock VU PPm. s. 245 not 1.
Af stammen i no. myla f. 'stor mängd' Aa. — på -r: sv.
(diall.) myllra 'vimla o. d.'
Af no. mysa 'sitta stilla i en vrå'; afven 'plira med ögonen
(som en ratta), småle^, sv. 'fryntligt småle' (: mus 'ratta')
på -Z: no. my sla 'gå tyst och stilla for sig sjalf Ross,
ä. nsv. ds. (t. ex. Lucidor), sv. diall. 'småle, hvissla' Rz.
på -r: sv. diall. my sir a (< *mysra) 'småle, hvissWseRz;
no. mystra (Ross s. 533) är sannolikt ett annat ord. — Nom. dev.:
mystcr n. 'hvisslande Ijud åt hästar' Rz.
Af sv. mänga <: fsv. mæng{i)a 'blanda'
på 'l: sv. diall. mangla ^blanda, rora tillsamman'.
på 't: sv. diall. mangla ds. Rz.
Af no. nabba 'äta raskt ra. ra.^ — på -7: nabhla ds. Ross.
[Fsv. na1ka{s)^ nsv. nalkas är sannolikt lånadt från mlgt.
naleken med samma betydelse, liksom fsv. naia ds. från mlgt.
naJen. På grund af isl. ndlgast (: ndligr, adv. nåliga) vore man
annars frestad att tro det vara bildadt af det adj. *naZ(t)Ä;cr, som
val forutsattes for fsv. adv. nalkan 'nästan, nära m. m.' Sdw., jfr
fht. adv. nahlihho. — Fsv. fiaka ^nalkas, nå', sv. diall. nåka 'nk\
flakas ^nalkas^ är äfvenledes lånadt från mlgt.; jfr mlgt. nalce?i]
Af no., sv. nappa
på 'l: sv. diall. nappla ^småplocka, äta smått' Rz.
på -s: no., sv. nafsa; jfr Tamm Fonet. kännet. s. 39.
Af no. natta ^hacka^ — på -Z: nåtla 'banka sakta' Aa.
142 Hellquist: Nord, verb p& -Ä, -Z, -r, 'S, 4,
Af isl. (osv.) interj, nd (jfr no. neia 'saga nej^) ^ m, wi
p& -X': no. neiMa Aa.^ fsv. tieA;^^ fgutn. naikka ^ isl. ncA^a
Fr.^ (<: *nikdn : inteij. m), se Rydqvist Sv. spr. 1. V. 14, 18, 207,
sv. diall. nlJca (: mterj. ni) Nn Dalm.
på -^: isl., no. netta I, III, fsv. neia 'neka, ofta neka',
se Rvdqyist Sv. spr. 1. V. 18, 207 ^ isl. nit(t)a 'neka' I., III.
(såvida ej <: *nihtian; jfr *jihtian > fht. jihtan : fht. jihty motsva-
rande ett isl. *iUa, se Lidén Ark. III. 238 och forf. Ark. VII.
55 not 2).
Af no. neikJca, fsv. osv. neka — på -<: no. nekta Aa., sv.
diall. näkta Rz 465', da. negte *).
Af no. neva 'gripa; knåda' (— isl. hnefa Pr.*, fsv. nava Sdw.,
sv. diall. Rz) — på -1: no. nevla ds. Ross.
Af adj. *niggr (= sv. njagg, jfr Söderberg Fil. sällsk. i Lund
forh. 1881-1888, s. 73) - på -li sv. diall. niggla 'snåla' Rz s. 466.
Af no., sv. nippa 'rycka litet i sander, nappa (smått)' (=« isl.
knippa 'stöta, sticka')
på 4: no. nipla ds. Ross.
på -r: sv. diall. nippra 'smånappa' Rz.
på 'S: no. nipsa 'nippa' Ross, sv. diall. nifsa 'nappa åt sig
i hast' Rz.
Af sv. (diall.) nojsa 'skoja o. d.' eller sbst. nojs n. — på -f:
sv. diall. nojsta ds. VU ÖM s. 29, PPm.
[Om sv. diall. 'noppla, -ra se under nuppa]
Af isl. not n. 'bruk' — på -7c: nisl. notka 'bringa i bruk' Vgf.
Af no. nugga 'gnida' — på -Z: nugJa 'gnaga, tugga smått;
pyssla' Ross.
Af no. nuppa 'nappa, rycka; plocka, pilla', sv. stoppa
på -Z: no. nupla 'idkeligen smånappa' Ross, sv. diall.
fwjypla ds. Rz.
på -r: sv. ncppra 'småplocka'.
på 'S: no. nu/sa 'stöta latt till' Ross.
Af sv. nypa
på 'l: sv. diall. nyppla 'fingra, vidröra' Rz.
på -5: ny f sa 'nypa' Rz.
Af isl. n'^sa 'snoka o. d.' Fr.'
på 'h ä. nsv. ny sla ds., sv. diall. ny sla '(små)pyssla' Rz,
da. ny sle ds., se for öfrigt Jessen Et. Ordb. — Nom, dev.: sv. diall.
ny sla f. nom. ag. Rz.
Af isl. prep. of
på -r: ofra 'häfva, lyfta uppåt'; kanske dock : ^ofr — fsax.
obafi fht. tibar.
Anm. Isl. ofsa 'öfverdrifva' är sannolikt afledt af den
5-stam, som val foreligger i isl. of ofr n. 'stor mängd, öfverdrift',
jfr äfven ofse m.
«) «a (Syd)8v. diall. n^ta.
Hellquist: Nord, verb p& -ÄJ, -Z, -r, -5, -^. 143
Af no. öma 'Ijada', sv. diall. om(m)a 'genljada' — p& -?: isl.
omla ds.?, se för öfrigt VU PPm. s. 267 not 1.
(?) Af SV. diall. palla 'begifva sig åstad i sakta mak, pallra'
på -r: sv. pdllra (i vag) ds.
på 4\ sv. diall. palta 'gå omkring 1. bort, gå o. stulta;
småspringa; pallra i vag' Ez, Vil PPm. ^ pjalta, pjälta ds. Rz,
VU PPm. — Nom. dev,\ palta f. nom. ag. Rz.
Anm. Jfr § 3 slutet.
Af sv. diall. palta /%* pjalta, pjalta se ofvan, — på -ripaltra ^
pjaltrtty pjoltra ds. Vil PPm.
Af sv. v. picka — på -^ sv. diall. piclda ^peta, sticka, latt
vidröra' Vil PPm.
Af no. pila 'pilla, plocka^ sv. pilla
på 'k: no. pilka 'pilla, skrapa, sticka' Aa.
på -»•: sv. pUlra 'pilla smått'.
Af no., sv. v. pipa
på 'l: no. pipla 'småpipa' Boss, sv. diall. pepla sig
'jamra sig'.
på 't: no. pipta 'smått jamra sig' Ross. — Nom. dev.: no.
nordanvindspipta f. Ticus viridis' Ross.
Af en stam pisk- — på -r: isl. piskra 'hviska', jfr nht. diall.
pispern ds.
Af no. pita 'gå med svaga små steg; peta'; sv. diall. pita{s)
'grata, jämi*a sig' VU PPm. (möjligen två skilda ord)
på -1: no. pitla 'trippa' Ross; sv. åieÅl. pittla 'småpeta' Rz.
på -r: fsv. pitra 'tissla' Sdw., sv. diall. piitra 'kvittra;
kittla, klia; småvarka' VU PPm., Frthl Vö.
Af sv. diall. pjalla ^prata' — på -r: sv. diall. pjallra 'pjollra'
VU ÖM s. 41.
Af sv. diall. pjasa 'gå med svårighet, arbeta låugsamt; sakta
o. latt vidröra, prassla (möjligen två skilda ord) ^ pasa 'rora sig
obekvämt o. med svårighet'
på 'k: no. pjaska 'arbeta sig med svårigbet fram; gå
svagt' Ross, sv. diall. 'fömyade ggr sakta o. latt vidröra; gå sakta
o. tyst; handla långsamt' Rz /^ sv. diall. pjaska 'vara langsam' Rz.
— Nom. dev.: sv. diall. p(j)aska f. nom. ag. Rz*).
Af sv. diall. pjäpa 'tala tillgjordt' — på -1: sv. diall. pjäppla
'käbbla emot, tala tillgjordt' VU ÖM s. 41.
(?) Af sv. diall. plumma 'plumsa' VU PPm.
på -r: da. plumre ds.
på -5: sv. plumsa; möjligen : interj, plums.
Anm. Bada aro dock kanske själfständiga bildningar i
forhållande till det blott i finl. diall. förekommando plumma;
jfr § 3 slutet.
*) Om denna ordgrupp samt om ätskilli^a andra med &J-, fj-, och pj-
^egynnande, här behandlade ord se numera Falk Sprogl.-hist. stud. tilegn,
prof. Unger ss. 205 — 216.
144 Hellquist: Nord, verb p& -Tc, -ly -r, -5, -f.
Af no. prika 'sticka' — på 4: no. prickla 'pilla' Boss; jfr ty.
prickeln^ holL prickélen.
Af no. prisa 'sticka' — på -Z: no. prida ds. Boss.
(?) Af sv. prata (med anslutning till prälla 'sladdra'?)
på 'U sv. diail. prättla 'pladdra^ VU ÖM s. 41; jfr mlgt.
pratelen.
Anm. Sv. diall. prdlla, prälla äro knappast att härleda
ur *prattla, prättla^ jfr Bz s. 509^ VU PPm. s. 286 not 6.
Af sv. diall. pyfiga 'ha besvar 1. omak med; pjssla; bara
med svårighet^
på 'l: sv. diall. pyngla ^pyssla; bara med svårighet' Bz
VU PPm. — Nom. dev.: sv. diall. pyngla f. nom. ag. Bz.
*)[0m sv. ra^kla 'harkla o. d,' se under rake, om sv. racJda
'vanka o. d.' se under rakka]
Af no. rada 'sätta i rad' — på -Z: no. rådla, ralla ds. Boss.
Af no., ä. nsv., sv. diall. raga, da. rave 'ragla', no. äfven
'flacka omkring'
på -Z: no., sv. ragla, ä. d. ragle ds.
Anm. Härtill är sv. diall. rangla ^ragla (af mattighet)'
Bz, VU PPm., da. rangle ds. möjligen nasalerad (i yngre tid upp-
kommen?) biform.
Af fsv. rake {-aa-) 'spott, saliv^ Sdw. (— isl. hråke ds.)
på -Z: ä. nsv., sv. diall. rackla 'harkla, harska sig, upp-
hosta slem' (jfr VU PPm. s. 305 not 4), hvarvid a ofvergått till a
framfor dubbelkonsonant? /%/ a. nsv. rakla, sv. diall. rackla ds. VU
PPm., med -å- (-ö-) analogiskt inkommet?, möjligen dock repre-
senterande andra dialekter. Jfr med afseende på betydelseutveck-
lingen: isl. hrdkja 'spotta' « no. rækja bl. a. 'harkla sig'. — N(ym,
dev.: ä. nsv. rakel {rackeU) n. 'spott' ^ sv. diall. rockel n. 'upp-
hostadt slem' VU PPm.
Anm. Beträffande rakla osv. är dock äfven den uppfatt-
ningen tänkbar, att det hör till no. rukla 'rossla'; i så fall « sv.
diall. rockla 'grymta', se om dessa ord under rok-, Bmellertid
synas de vid sidan af hvarandra uppträdande likbebydande rackla,
rockla kräfva en enhetlig forklaring.
Af no. rakka 'flacka omkring', sv. (diall.) racka ds. Bz s. 522
på -Z: no. rakla 'flacka omkring; vara vacklande, opålitlig'
Aa., 'sitta löst' Boss, sv. (diall.) rackla 'vanka, gå ostadigt, flacka;
ramla' Bz, VU PPm., ÖM s. 26. Hit hör sv. racJcelhane 'Tetrao
urogallo- tetricides'.
på 'S: no. raksa 'rora sig smått och osäkert framåt;
flacka' Boss.
Anm. 1. Om det af Fr.' anforda isl. hrokkla 'gå med en
langsam o. vacklande gang' är att fatta såsom hrfJckla, bor det
val sammanställas med de ofvan anforda orden.
') Bildningar p& r af aldre hr behandlas under bokstafven h endast i det
fall, att äfven aflednmgar med begynnande hr äro uppvisade; jfr anm. under t
Hellquist: Nord, verb p& -Tcy -Z, -r, -s, •/. 14B
Anm. 2. I befe. 'ramW är sv. diall. rackla möjligen af-
ledt af SV. diall. rdka ds. VII ÖM s. 26. — I aiinat fall är bety-
delseutvecklingen densamma som för sv. diall. stackla nedan.
Anm. 3. Se for öfrigt under rucJca anm. 2.
Af sv. diall. ralla 'springa omkring; skvallra^
på -t: ralta ds. Ez, VU PPm. — Nom, dev.: r alta f. nom.
ag. Bz.
Anm. Betydelserna ^springa omkring' och 'skvallra' re-
presentera möjligen två etymologiskt skilda verb. I betydelsen
'skvallra' sammanstalles det med mit. vallen 'larma o. prata' samt
med fsax. r^Sion, fht. radion 'reden'. Bada dessa härledningar late
forena sig, om man ansatte ett urgerm. ^radion, som enligt den
af Sievers upptackta och i Indog. Forsch. IV. 335 följ. framställda
Ijudlagen redan urgerm. ofvergår till *ralldn. Ordet skulle sålunda
icke falla inom omf&nget för denna afhandling. — Däremot moter
intet hinder att uppfatta sv. diall. ralla i betydelsen 'springa om-
kring, i vissa dial. sarsk. om hundar o. kattor i brunsttiden' som
ett urgerm. "^radilon; jfr no. ræda 'löpa i brunst, para sig' (<: *r«3^).
I betraktande af den parallella betydelseutvecklingen af ranta (jfr
äfven ty. randen) ar det val sannolikast, att ocks& ralla i betydel-
sen 'skvallra' är att identifiera med detta ord. — Om ralla se
Lindgren i Sv. landsm. XII. 1: 109; jfr äfven Vendell PPm. s.
295 not 1, Därs. s. 312 not 1 (och ÖM s. 13).
Af sv. diall. ralla 'trilla, rulla' — pt\ -r: da. diall. r aldre ds.,
se Bz s. 523.
Af da. ralla 'rossla' — på -Jc: sv. diall. ralka 'hosts^ upp
slem' Bz.
Af sv. diall. rama 'dåna, braka' Vil ÖM s. 32 {^ stam-
men rum-, se nedan)
på 1: no. ramla 'skramla, skråla, sladdra' Aa., fsv. ranibla
'dåna, gifVa doft 1. ihåligt Ijud?' Sdw., ä. nsv. ramla 'buUra, dun-
dra; slamra, sladdra; slå, så att larm 1. buller uppstår', sv. diall.
buUra, dåna stärkt' Bz, VU ÖM ss. 29, 32, da. ramle 'buHra'. -
JVow. dtv,\ no. raml m. och n., sv. rammel n. abstr.
Anm. 1. Ofvan stående verb torde ft betraktas såsom in-
hemskt nordiskt, ehuru möjligen ty. rammeln 'bråka, väsnas' (jfr
äfven hoU. rammelen 'buUra') kunnat influera. — Osäkert är där-
emot, huru det forhaller sig med no. o. sv. ramla 'falla med buller
1. brak', i sv. i denna betydelse bekant först från forrå hälften af
1700-talet. Ordet är möjligen afledt af sv. diall. ram{m)a i samma
betydelse (VU PPm., ÖM s. 26) och vore val då ytterst etymolo-
giskt identiskt med nyssnämnda verb. Det kan dock åtminstone
vara påverkadt af ty. rammeln 'komma att falla', hvilken trans,
betydelse äfven, ehuru sällan, uppträder i nsv. Den intr. bety-
delsen i no. och sv. vore i så fall sekundär. — Sv. ramla, da.
ramle 'para sig (om djur)' är i alla händelser lånadt från mlgt.
146 Hellquist: Nord, verb p& -Ä% -?, -r, -s, 4,
eller ty. rammeln i samma betydelse; jfr Jessen Et. Ordb. s. 186.
— Sannolikt besläktade ord se rum-.
[Om no. ramsa 'rifva till sig' se under hremma']
Af en stam ran-^ jfr ränna,
p& -Ä: no. ranka 'flacka, strofva omkring' Aa.
på 'S: no. r ansa ds. Aa.
på 't- no., sv. (diall.) r anta 'ranna omkring o. d.; skvallra'
Ross, Bz; jfr ty. randen 'vanda sig hit och dit' o. d.; para sig, om
rofdjur, hundar'. BeträflFande dessa trenne betydelsers forekomst i
samma eller närbesläktade ord är att jämföra under ralla (med
anm.). — Nom. dev,: sv. diall. ranta nom. ag., 'k\'inna som sällan
stannar hemma, utan löper omkring i stugorna^ jfr ty. Eanze 'li-
derlig kvinnsperson'.
Anm. Wadstein, från hvilken jamtorelsen med ty. ranzen
(o. ranze) härrör (Sievers Beitr. XXII. 253) och som äfven fattar
ranta (o. ranzen) som ett iterativ (intensiv), tycks direkt likställa
de b&da orden i etymologiskt afseende. Om de emellertid utgå.
fr&n en gemensam grundform ^ran[n)afian' (= isl. */*en/a), maste
val det nord. ordets oomljudda vokal forklaras som beroende på
analogisk anslutning till ord med -a, såsom ranka, ransa o. å,;
jfr dock § 3) 5) a) slutet. Eller också föreligger här ej något gammalt
iterativum, utan bada orden visa kanske hän på en germ. stam *ran^.
— For egen del har jag ursprungligen uppfattat ranta som en nor-
disk nybildning.
Af en stam rang-, afljudsform till ringa,
på 'l: da. rangle 'skallm, skramla'. — Nom. dev.: sv. diall.
rangla Skåne Rz, da. rangle '(barn)skramla'.
Af no., fsv., nsv. rapa ^ no. repja, sv. diall. rapa Rz, Yll
PPm., da. ræbe (jfr äfven sv. diall. *repa (<: -i-) Nn Dalm.)
på 't: isl. repta, fsv. ræpta Sdw., sv. diall. rafta, räpia
ds. Rz ^ sv. diall. rafta, rapta ds. Rz s. 529^. — Nom. dev.: sv.
diall. räß n. 'rapning' Rz.
Af det i afljudsforhållande till ofvan anförda verb stående,
likbetydande isl. repa Vgf., da. råbe — på -^: isl. rypta ds. Vgf.
= mht. rofzen, fht. roffezen. Om forhåUandet mellan dessa ord
och de under roJc-, ruk- se Zupitza Die germ. gutturale «. 43
(: växling af rotdeterminativer).
Af no. rava 'rifsra till sig'
på 4: ravla ds. Ross.
Anm. Osakert är, om no. och sv. rafsa (ihop, till sig
osv.) ha samma grundord. A ena si dan bor observeras, att v.
rava har en ojämförligt mera inskränkt spridning an rafsa, å den
andra, att de bada orden i no. val öfverensstämma med afseende
på betydelse, se Ross.
Af isl. reida 'svinga' — på ••k{?): no. reikka (<: *reiäkä) tr.
o. intr. 'gunga häftigt', se Ross s. 595 ^
Hellquist: Nord, verb på -Ä?, -Z, -r, -s, 4. 147
Af isl. reigjast 'to throw the body back with the notion ot
stißhess and haughtiness' — p& -5: reigsa ds. Vgf.
Af no. reiJcka, se ofvan,
på 't: reikta (-«c-, -e-, -i-) 'gnnga, i sht i rep'. — Nom.
dev.i reikta f. 'gunga' Ross (: v. r. = no. riga ds. : v. r. = sv. diall.
rticka ds. Nn Dalm. : v. r. «• sv. sbst. gunga : v. ^. osv.).
[Om sv. rensa osv. se under hreinn]
Af sv. rqpa (i upprepa) — på -Z: sv. diall. r epla 'upprepa'
Vil PPm.; jfr under ripa.
Af isl. riSa Vara i rörelse' Fr.^ 'darra' Vgf., no. rida 'svinga'
på -Z: isl. riälask 'to rock, waver, reel to and fro' Vgf.,
no. riSJa 'svinga raskt o. smått' Ross.
Anm. Ej att förväxla med no. {v)ridla : vrida.
Af isl. rifr 'eftersträfvansvärd' — på -k-, rifka 'gora efter-
sträfvansvärd' Pr.*
Af no. riga 'ragla, svajaj gå osäkert o. mödosamt', jfr rigga
'gå osäkert o. mödosamt',
på 'l: rigla ds.; äfven 'stå löst o. vacklande; sitta löst'
Aa., Ross; sannolikt «= rila Ross s. 603'.
Anm. Ej att förväxla med no. (vjrigla : {v)riga.
Af no. rikka tr. 'rncka', se Ross s. 602* nederst, ^ sv. diall.
r^ka 'vrida, vricka'
på 'l: no. rikla intr. 'vricka, rucka, lirka, t. ex. med en
lås' Aa., 'rokke sig saa smaat, om løst fæstede ting' Ross, sv. diall.
rickla 'genom ryckande 1. vridande fara illa med' VU PPm. —
Nom. dtv.: no. rikl n. abstr. Ross.
på 'S: no. riksa 'gå sakta' Aa., jfr Ross, sv. diall. 'runka,
vackla' Rz s. 533*.
Anm. Det no. ordet är i vissa fall svart att skilja från
(v)rikla : {v)rikka.
[Om no. riksa, rikta 'knarka o. d.' se under hrika\
Af no. ringja 'ringa' — på -Z: ringla 'ringa, t. ex. med en
Uten bjällra' Aa.; jfr med afseende på bildningen fht. chlingilon
(ty. klingeln).
Af no., sv. diall. v. ripa (sv. repa)
på -Z: no. ripla 'repa'. — Nom. dev.i ripla 'repa, skåra' Ross.
på '8\ sv. diall. ripsa 'rispa, repa' Rz; isl., no., sv. rispa.
Om det sistnamnda ordet hör hit, är det en aldre bildning an
ripsa\ med afs. på 'Sp- jfr geispa, gäspa (under geipa) , gluspa
(under glupa) m. fl. och Noreen Pauls Grundr. I. 473 (§ 123). —
Nom. dev.i isl., no., sv. rispa 'eg. det upprispade'.
Af germ. stammen m- 'falla, stiga'
på 'l: no. risla tr. o. intr. 'dråsa, strömma ned; strö' Aa.,
Ross. Da. risle 'soria, porla' är möjligen lånadt från det med no.
risla val etymologiskt, identiska t. rieseln, af mht. riselen 'tröpfeln,
regnen' (mht. risel 'Tau, Regen, Hagel' deverbativ häraf?). — Nom.
148 Hellquist: Nord, verb p& -Ä;, -7, -r, -s, -f.
dev,: no. risla f. 'sorlande back' Boss; jfr parallellerna under sika
och silla.
Af no. ribpa — p& -Z: rispla ds. Ross.
Af germ. stammen rok-, ruk- (ie. rug- i lat. rugire 'bola', gr.
(bQV/jbtög 'bölande, tjut')
p& -Z: SV. diall. rockla 'grymta' Rz /%. no. rtüda 'rossla'
Aa. ; jfr anm. 1.
p& 4i SV. diall. rokta ds., se Rz s. 548^ ^ fsv. rykla
'rapa' Sdw. — ags. roc(c)ef^aw 'f& uppstötningar' äfv. 'frambringa
(ord)\ (jfr litauiska rügti ds., med afseende p& betydelsen : lat. rugire
'böla' =» no. rækja 'rapa' : no. rækja 'bola'); jfr dock anm. 3.
Anm. 1. Möjligen hora hit äfven ä. nsv. rakla, sv. diall.
rockla 'harkla, harska sig o. d.' I så. fall erinras med afseende på
betydelseutvecklingen om no. rækja 'böla, rapa', men äfven 'harkla
sig'. Se anm. under rake»
Anm. 2. Till samma ordstam hör äfven ags. ed-rocmn
osv. 'idisla' (i afljudsforhållande till fslav. -rpgnati, litauiska rtigti
'f& uppstötningar'); jfr sv. diall. järmta 'idisla' : isl. jarma 'braka',
se under järmta. Om Perssons samman ställningar Wurzelerw. s.
196 följ. äro riktiga, eger äfven mellan de bada ordgrupperna en,
om också mycket aflägsen, etymologisk släktskap rum.
Anm. 3. Formellt möjligt är, att fsv. rykta 'rapa' ar en
regelbunden bildning på -afjan af samma stam. Härför talar ock
det i så fall identiska, ungefår likbetydande ags. roc{e)ettan. — Då
emellertid på det enda stalle, från hvilket ordet enligt Sdw. är
uppvisadt i den fsv. litteraturen, det forekommer vid sidan af lat.
ructare, är ju ej den möjligheten alldeles utesluten, att här en af det
lat. ordet föranledd felskrifning for rypta (— isl. rypta) foreligger.
Af sv. (diall.) rucka 'rora 1. lyfta ngt litet; vagga, gunga'
på 4: sv. diall. rockla 'ragla' VU ÖM s. 15, 'vara lös;
vara sjuk' Frthl Vö.; (?) no. ruckla 'gå makligt och klent' Ross.
— Jfr med afseende på betydelseutvecklingen under rugga.
Anm. 1. Etymologiskt identiskt med sv. diall. ruckla är
med all sannolikhet det likljudande sv. riksspråksordet med den
unga betydelsen 'fora ett utsväfvande lif, svira, rumla\
Anm. 2. På grund af öfverensstäm meisen i fråga om be-
tydelse är det sannolikt, att ricka, racka o. rucka med resp. afled-
ningar sinsemellan äro besläktade, åtminstone i vissa fall (ty omöj-
ligt är ej, att här verb af ursprungligen olika Ursprung samman-
fallit), och att de vidare bora betraktas såsom forgerm. w-utvidg-
ningar af riga, rigga, raga, rugga, dar ej unga analogiska afljuds-
bildningar foreligga.
Af isl., no., sv. diall. rugga 'rucka, vagga' Fr.*, Vgf., Aa.,
Rz; no. äfven 'gunga'
på -Z: isl. rtigla 'bringa i oordning' Fr.*, Vgf., no. tr. och
intr. Vackla; rucka, rysta i; gunga' Aa., jfr äfven Ross; sv. diall.
rttggla 'vackla' VU ÖM s. 11. — Nom, dcv.i no. rugl n. abstr. Aa,
Hellquist: Nord, verb på. -Ä, -/, -r, -s, 4. 149
Af stammen rum- (/%* sv. diall. rama 'dåna, braka')
på 'l: no. rumla Aa., fsv. rumbla Sdw., da. rumle 'bullra,
slamra', sv. diall. rumla 'galnas, stoja' Rz^ kanske dock lånadt från
Igt. rummeln 'buUra'.
Anm. Btymologiskt identiskt är äfven nsv. rumla med
den sekundära betydelsen 'vara utsvafvande i dryckjom', sannolikt
narmast utvecklad ur betydelsen 'rusta om',.jfr sv. diall. ofvan.
Af no. runa 'braka, buUra; sladdra' — på s: runsa 'larma' Aa.
Af no., sv. runka — på -1: no. runhla 'svaja, gunga' Ross s.
972 S sv. diall. runhla 'skaka, runka ofta; vingla med' Rz s. 533'.
Af no. runsa 'springa omkring'
på -?; ruv^la ds. — Nom. dev.i runsU Ross.
Af isl. ruppa 'plundra' Pr.^ {r^ fht. roufefn^ nht. r auf tri)
på -I', isl. rupla 'lösrifva, upprifva, bringa i oordning o. d.;
plundra' Fr.^ Vgf. — Nom. devr, rupl n. ^byte, rof Fr.'
[Om no. ruvla se Ärw/-]
Af sv. ry cha — på -i: sv. diall. rycTda 'rycka af o an' Rz.
Af sv. rynka
på 't\ sv. diall. *rynkta ds. Nn Dalm. — Nom. dev.i
^rynkta f. ^rynka, veck' Nn Dalm.
[Om rypta se s. 146]
Osannolikt är, att sv. rafsa 'hopsamla med rafsa' är grund-
ord for det likljudande sbst.; i alla handelser foreligger här ingen
bildning på -isdn. — Isl. refsa ^straflTa, näpsa', fsv. rafsa, da. revse
motsvarar ags. r^fsan och är alltså ett verb på -jan. Om ordets
etymologi se Persson Wurzelerw. s. 161]
Af no. rækja 'harkla sig; braka, rapa; bola' (se for ofr. Ross)
=- isl. hrékja ^spotta' (: isl. hråke 'spott')
på -t\ no. rækta 'bola, skråla hest\ — Nom. dev.: no.
rækt n. abstr. Ross.
Anm. Besläktade ord se under rake; med afseende på
betydelsen jfr äfven under rok-.
Af no. adj. saar 'sårad, om, smärtsam' » isl. sårr (knappast
däremot af sbst. saar n. 'sår' — isl. sdr)
på -k: no. saarka tr. o. intr. 'tillfoga smärta, såra; blifva
om, ^'saar^'^ Aa., Ross. — Nom. dev.: no. saarka f. '"saar*^ person' Ross.
Anm. Möjligt, men foga troligt är, att v. saarka med af-
seende på afledningen rönt inflytande af sbst. saarka m. 'utslag,
hudsjukdom'. - Se § 4 1) b) ß).
Af isl. saga 'saga' — på 4: nisl. sagla ds. Vgf.
Af stammen sam- (i nord. pref. sam-j isl. adv. såman, v.
samna)
på -k: isl., sv. samka, no., sv. diall. sanka, da. sanke
'samla'.
Anm. Samla är ty. lånord (= mlgt-, mht. samelen : isl.
{ein)samally se Noreen Ark. VI. 366; sålunda val ej uppkom-
met genom dissimilation af samenen, jfr Kluge Et. Wbch). No.,
ABKIV rÖR NORDIBK nLOLOGI XIV, MT FOL JD X. H
IBO Hellquist: Nord, verb p& -hy -Z, -r, -s, 4,
fi
SV. samsa är afledt af adv. sams. — Besläktade ord se under
no. surna,
^m no., sv. diall. sangra se under sing[wy']
'Om no. saulka se under 5wZ-]
Till isl. saurr, fsv. 5ør 'srauts, orenlighet' — på -Æ: sv. ^rÄ-a
'orena, nedsmutsa' Rz 559^. — Anm. Möjligen har ordet med af-
seende på afledningen rönt inverkan af ett sbst., motsvarande no.
surJca 'smuts, orenhet, gyttja' Aa., Boss.
Af adj. isl. seinn, sv. sen osv. (eller möjligen v. seina — got.
sainjan)
på 'h: isl., no. seinka, fsv. senka, sænka, ä. nsv. senka,
sanka, sv. och äfven no. sinka, da. sinke 'fördröja, uppehålla, hin-
dra'; i fsv. och no. dessutom intr.: 'dröja, vara senfärdig'. — Nom,
dev: no. seinka f. 'försinkande' Aa. da. sinke c. nom. ag.
Till mht. senen, nht. sehnen 'längta' — på -^: sv. diall. smia
'längta, trå efter' Rz s. 716*.
Af no. adj. sid '(langt) nedhängande, sid' — på A:: no. sidka
'gora sidare' Ross; jfr Aa. under sikka.
Af no. siga bl. a. 'sjunka långsamt' Aa. — på -r: no. sigra
'sjunka litet' Ross.
Af no. sika 'rinna smått o. sakta, sippra'
på 'l: no. sikla 'porla, rinna med svagt Ijud; dregla' Aa.
En motsvarande r-bildning foreligger i ags. sicerian 'droppa smått,
flyta långsamt', nht. sickern 'sippra, läcka'. — Nom dev: no. sikl n.
abstr. o. nom. ag. Aa., Ross (; v. s. = sbst. sildra ds. : v. 5. =• sbst.
risla ds. : v. r. ; på grund af dessa paralleller är det osannolikt, att
sbst. sikla är en afledning af sbst. sik n. 'liten back' Ross).
Anm. Form eilt sedt kunde ju som en afledning på -ta
hit äfven foras isl. sikta 'sikta, rensa' Fr.* (1 citat), fsv. sikta 'sålla'
Rdqv. III; detta verb är emellertid lånadt från Igt. och besläktadt
med nht. siéb, se närmare Tamm Fon. kännet. s. 36.
Af no. silla 'rinna, strömma; ofta droppa', sv. diall. 'fram-
sippra' <^ sv. diall. sila 'framsippra'
få -k: sv. diall. silka 'smått o. sakta framsippra' Rz, 'rinna
ÖM s. 33.
på -r: no. sildra, sillra, sv. diall. sülra 'rinna sakta, soria'
Jämtl. Aa., Rz. — Nom. dev.: no. sildr n. abstr. Ross, 'liten back'
Aa., sv. silder n. ds., äfven 'lugnvatten mellan två forsar^, no. sildra
f. 'liten back' Aa., jfr risla, sikla.
på 't: sv. diall. silta 'sippra igenom' Vil ÖM s. 33.
Af germ. roten sing{io)' (i got. siggwan, isl. sgngva, sv. sjunga,
ty. singen) eg.: 'klinga, Ijuda, genljuda', jfr Mogk Arkiv XÜ. 277
^ sang(w)' (i isl. sgngr, fe v. sangen* osv.)
på 'l: no., sv. diall. singla ^klinga, skramla' Aa., Rz s.
567* fs, no. sangla 'klinga; jämra^ Ross, sv. diall. 'skalla skarpt;
sjunga illa', sångla 'klinga; gnola' Rz. — No7n. dev.: sv. diall. si^igel
n. abstr. ^ no. sangl. m. o. n. 'tunn metallklang' Ross.
Hellquist: Nord, verb på -h, -I, -r, -s, 4. 151
på -r: nisl. singra 'gnola' Vgf., no. 'tala i sjungande ton'
Eoss, 'klinga' Aa. /%/ no. sangra 'kvida, jamra sig' Boss^ sv. diall.
'sjunga slarfvigt' Rz. — Nom dev,: no. singra 'liten bjällra' Aa.;
jfr sv. hjallra, shallra <^ no. sangr m. o. n., -a f. nom. ag. Boss.
Af sv. diall. sipa 'sakta rinna, sippra' Gotl. Bz (= Igt. sipen
'sippra') — på -r: sv. sippra = Igt. sipern ds.; alltså möjl. lånord,
[Om no. skaanTcla se under shånka^
(?) Af germ. v. *sJcahan (: fslav. sJcohu 'sprang, dans', lit. szokti
'hoppa', jfr Fick* I. 143), i afljudsférhållande till fht. scehan 'ila',
— på -t: ä. nsv. sTiätta 'drifva, fora', sv. diall. I., III. tr. o. intr.
'hasta, hasta på' Bz s. 616*, 'ägga' Nn Dalm.; •.• <: "^sJcahatjan.
For en dylik härledning talar i viss mån den i sådana nordiska
verb vanliga konjugationsväxlingen.
Af sv. skaka, ä. da. skake 'slå agnar ur linet', jfr no. skak n,
^skäkta', skakster m. 'skakning af lin',
på -r: sv. diall. skakra 'darra' Bz. — Nom dev.: skakra
f. 'frossa' Bz (: v. sk, = de likbetydande sbst. sv. diall. skaka : v.
skaka — skalva : v. skalva = isl. riSa : v. ri^a, jfr äfven sv. frossa :
isl. frjosa).
på 't: sv. skäkta 'slå agnar 1. skäfv^or ur lin'; möjligen
närmast : sv. diall. v. "^^skäcka 'skaka; slå agnar ur lin' Bz s. 576 *;
med afseende på sv. diall. skafta, skatta^ da. skjætte se Tamm Fon.
kännet. s. 38. — Nom. dev.: sv. skäkta 'linbråka' (: v. sk. = do
likbetydande sbst. sv. diall. skaka^ klyfta, (lin)bryta, {lin)bråkay
garma, häckla : motsvarande verb med samma form), ^r ordet in-
hemskt, maste sbst. betraktas såsom sekundart, i enlighet med
framställningen ofvan; ty for antagandet af en själfständig nominal
bildning af detta slag mota betydliga hinder från ordbildnings-
lärans synpunkt.
Af sv. diall. skala 'springa hastigt' — på -i: ä. nsv. skalka
(äfven refl.), sv. diall. 'skena, vara yster^ Bz, Sv. landsm. II. 9: 18.
Af sv. skalla 'stärkt Ijuda', sv. diall. *skaUa(s) 'fora oljud'
VU ÖM s. 29
på -r: fsv. skaldra Sdw., nsv. skallra, sv. diall. äfven
'stoja' Vil ÖM 8. 29, jfr nht. diall. schallern. — Nom. dev.: sv.
skallra 'skramla; skallergräs' Bz s. 614* (äfven 'Silene inflata'; se
under skvakka), jfr de likbetydande t. klapper : klappern, ratsche :
mht. ratzen.
Anm. Besläktade bildningar se under skella, skalla.
Af adj. isl. skammr^ fsv. skamber 'kort'
på 't: isl. skcmta III., I. 'lordrifva tiden' Fr.*, sv. skämta,
da. skjemte 'scherzen'. Jfr med afseende på betydelseutvecklingen
got. gamaurgjan 'forkorta' : fht. murg- 'kort', ags. myr{i)ge 'rolig',
eng. merry 'glad', ty. kursweü{e), ä. nsv. kortwijll 'forströelse', sv.
diall. skrypa, se VU PPm s. 346 not 5, 6. — Nom. dev. : sv. skämt,
da. skjemt n. abstr.
i
152 Hellquist: Nord, verb på -Ä, 4, -f, -s, -t
Af SV. diall. skanga i sbst. skangande n. 'häilig darmiog', ä.
nsv. skanga (= skätiga?) /%* sv. skunga ^ stam ^sking- — pS -r:
ä. nsv. skängra, sv. diall. skatigra, skdngra 'doft dåna, stärkt gen-
Ijuda o. d.' Hz s. 607^, no. skangra 'skramla, skallra' Boss <^ ä.
nsv. o. sv. diall. skungra, da. diall. skungre ds. «^ sv. diall. skingra
Skå. Bz, da. diall. skingre 'gifva ett bögt o. klingande Ijad'.
Af no. skarra ^gå tungt o. vacklande'
på 'k: skarka ds. — Nom, dev.: skark m. nom. ag. Aa.,
Boss.
Af no. skava, sv. skafva
på -Z: no. skavla 'ds.; skvallra' Boss, sv. diall. 'skräda
o. d.' Bz s. 582*. — Nom. dev.: no. skavl m. 'skafjäm' (: v. skavla
«• skjevla f. ds. : v. skjevla), Sv. diall. skavel n. 'afskräde' Bz.
Anm. Jfr no. skjevla : sv. diall. skava.
Af no. skeiva 'fara af o. an, röra sig klumpigt' m. m., se Aa.,
Boss, SV. diall. skeva 'snedda; gå på sned' (» ä. nsv. skefva 'skela')
på 'h no. skeivla tr. ^stöta tili ngt, så att det blir skefl'
Aa., intr. 'gå klumpigt' Boss, sv. diall. skevla 'gå som en ko, slå
benen i kors' Bz.
på -r: no. skeivra 'gk klumpigt' Boss.
Af isl. skinna I. 'söka få en skymt af, III. 'klarna' Fr.', sv.
diall. *skimma 'skimra firam' [— ags. sciman, som såval har bety-
delsen 'glansa^ som 'se svagt' (jfr nedan da. skimte), mht. schimen
'ge skugga']
på 'l: no. skimla 'glimta, skimra, skymta; skeia', se Aa.,
Boss, sv. diall. ^skimra, skymta' Ez s. 583^ — Nom. dev.: no.
skimla f. nom. ag. 'ett slags fiskredskap', se Aa.
på -r: sv. skimra « Igt. schemer en osv., Wilmanns D.
Gramm. II. 94. — Nom. dev.: sv. skimmer n. (: v. skimra — nht.
Schimmer m. : v. schimmern); möjligen dock länadt, se Bydqvist
Sv. spr. 1. II. 318.
på 't: no. skimta 'glimte' Aa., sv. skymta (<: a. ^skimta
^ skrympa <z ä. "^skrimpa, isl. skreppa) 'otydligt se(s) 1. skönja(s)',
da. skimte ^skymta; glimta' Molb. — Nom. dev.: no. skimt m., da.
n., sv, skymt m. 1. n. (: skimta, -y- — glimt : glimta).
Anm. Nsv. skymta är val att skilja från no. skymta
'morkna' (: adj. skum), Dock är med a&eende på det no. ordet att
marka, att gda. skimr ing (: skimr aT) bar bety deisen 'skymning'
såval som nda. skumring.
[Om sv. diall. skingra, da. skingre se under skanga"]
Af sv. diall. skinna 'torka^
på 't: skinta ds. Bz s. 586. — Nom. dev.ij): skinte m.
'mager backet
Af isl. skjalfa 'skalfva' — på -r: skfjalfra ds. Fr.*, Vgf.
Af no. adj. skjot 'hastig' (— isl. skjåtr) — på -Æ: no. skjotka,
skjokka 'påskynda' Boss.
[Om sv. skolka se under skul-l
Hellquist: Nord, verb p& -h, 4, -r, -s, -f. 153
Åf isl. skota 'skjnta, stöta^
p& -Z: isl. skutla ^skjuta åt sidan; ödsla bort' Fr.^, no.
^ödsla bort' Aa.
p& -r: isl. skotra 'skjuta, stöta' Fr.', Vgf., no. skutra
'ödsla bort* Aa.
Af no. skotta 'kasta forstulna blickar, snegla' (*>- da. skotte)
— på -r: no. skotra ds. Aa.
Af isl. skrafa 'prata, sladdra' Fr.', no. skrava Ms. ; kraxa (om
kråkan), skrafla' Aa., Boss; jfr isl. skrafa ^to grate, of shri veiled
skin* Vgf., no. skraava ^knirka, skrapa' Aa., Boss, sv. diall. *skråfva
^bullra, knarra' Vil ÖM s. 32 ^ sv. diall. skrava ^skrafla; Ijuda
som en spräckt ringklocka^ Ez s. 605' *)
på '1: no. skravla ^skrafia' Aa., ^hosta, harkla^ Boss, tr. o.
intr. 'skrapa o. d.' Boss, ä. nsv, ^gnissla', sv. diall. ^knarra' Bz s.
597S VU PPm., 'skramla, buUra AHl ÖM s. 32, 'skräfla' Bz, VU
PPra., jfr Snndén, Lundell #^ sv. skräfla, da. skrævle, — Nom. dev.:
no. skravl n. abstr., m. nom. ag., sv. diall. skravla f. nom. ag. ^
sv. skräfvel n. abstr., sv. skräfla f. nom. ag. (: v. skreda « sv.
diaU. skrava f. ds. : v. skrava).
Anm. Grundbetydelsen i denna ordgrnpp tycks hafva
varit: gifva ett rasslande 1. skrapande Ijud ifrån sig; jfr no.
skreppa 'rassia', sv. (diall.) skråppa 'skryta, skräfla', beslaktadt med
skrapa. — Med afseende på no. skravla 'hosta, harkla' må jämföras
sv. harkla : no. Jiarka (se d. o.).
Af no. skraka bl. a. 'vackla' ~ på -Z: skrakla ds.; se for
öfrigt Boss.
Af fsv. skråla 'skråla' Sdw. — på -^: sv. diall. skratta 'dundra,
svärja o. larma' Bz; möjligen dock till skralla eller identiskt med
ags. scrallettan 'sound loudly' ; jfr nyisl. skrolta 'to jolt' Vgf. (: fsv.
skr øla Sdw.?) och det däraf bildade abstr. skrolt n.
Af isl. skråma 'skina'; jfr sv. diall. nattskräma 'nattuggla', isl.
skreéma, sv. skramma,
på 't: sv. diall. skråmta 'spöka'; se närmare Bugge hos No-
reen Ordl. öfver dalm. s. 162 noten. — Nom. dev.: skråmt n. 'spöke'.
Anm. Jfr skrynvta, skrymt under skrym-.
[Om sv. skramla se anm. under skruma]
Af isl. skrapa 'rassia, skramla'
på '1: isl. skrapla ds. Vgf., sv. diall. skrappla ds. Bz s.
605«, VU PPm., Fthl Vö., Nyland IL 362. - Nom. dev.: sv. diall.
skrap{p)el n. 'skrap' Bz, Vil PPm., skrapplor f. pl. 'afiall, skrap'
VU PPm.
Af no. skrata 'kackla; skvallra; skratta bögt' Boss, sv. diall.
'skralla' Bz, da. skrade 'skallra' ') (jfr sv. diall. skrata 'larma,
skvattra' Frthl o. VU Ordb. öfv. de est-sv. diaU. s. 196)
*) Häraf nattskräva f.
^) Da. skrade : skratte ^skralla, skratta^ — t. ex. ä. da. skade ^sk&da^ :
da. skotte ^8negla\ Af v. skrade kommer skrade f. ^skallergräs".
154 Hellquist: Nord, verb pSi -Ä;, -/, -r, -s, -t.
p& 'l: no. shratJa 'rassia; skratta bögt; skramla; skvallra'
Aa., ßoss, da. skr aide 'skralla, skramla'. — Nom. dev.: no. skratla
f. 'skallra' (: v. skratla = no. skrella f. ds. : v. skrella); da. skralde
f. ds. (<: ^skradle = vrilde <r ^vridle osv.), Jfr Jessen Et. Ordb.
s. 217. Etymologiskt identiska äro no. skrasla (<: skratla) och da.
skralde 'Silene inflata'. Likartade och likbetydande bildningar se
skväkta under skvak-.
Af no. skrena (<: skridna) 'glida'
på -5: skrensa ds., hvaraf på -Z: skrensla ds.
på -^: skrenta ds. Ross.
Af no. skreva 'skrefva' — på -?: skrevla 'snubbla' Aa.
Af no. skrida, fsv. skripa
på -Æ: no. skrikka seg 'flytta sig litet' Ross, a. nsy., sv.
diall. skrikka (< *skridka) 'skrida, glida, vricka' Rz, VU ÖM s.
20, Frthl Vö. m. fl., 'åka skridsko' VU ÖM^ s. 20, VU PPm., alven
ingående såsom forstå sammansättningsled i skrickiSy skricksko, se
VU PPm.
på 'I: ä. nsv., sv. diall. skrilla (<: ^skriäla) 'åka skridsko'
Lind, Rz, sv. diall. 'haika, slinta, snafva'; äfven ingående såsom
forstå sammansättningsled i skrillsko, se Rz s. 598.
Af no. skrik{k)a 'stoja; äfven om vissa fSglars laten' Aa., Ross
på -?: skrikla ds. — Nom. dev.: skriJden adj.
på 't: skrikta ds. — Nom. dev.: {nordanvimis)skrikta f.
'Picus viridis', jfr det likbetydande -skrikka f. Ross.
[Om ä. nsv. skrilla se under skrida]
Af no. skrima 'skymta fram som i en dimma' möjligen: no.,
sv. skrymta osv. — se under skrym-.
Af sv. diall. skroppa 'dåna, genljuda' {^ no. skreppa 'rassia')
— på -Z: sv. diall. skr opplå 'knarra, prassla' VU PPm. ,
Af no. skruma 'tala hårdt', jfr VU PPm. s. 348,
på -1: no. skrumla 'larma' Aa., Ross. -- Nom. dev.: no.
skrumlen adj. Ross.
Anm. Orden stå i sannolikt ung afljudsväxling till sv.
skramla, diall. äfven 'skräfla o. d.' Rz, VU PPm., da. skramle till
en — för öfrigt för mig obekant — stam skram-,
Af no. skruva 'resa sig högt upp, skrym ma' ^ no. skr øy va ds.
på -1: no. skruvla ds. Aa., val = da. skroUe, jfr Jessen
Etym. Ordb. /%/ no. skrøyvla 'skrymma' Ross. — Nom. dev.: no.
skruvl n. nom. ag. Ross ^ skrøyvla ds. Ross.
Af stammen skrym-^ omljudsform af aldre skrum-, jfr ä. nsv.
skrymmelj no. skrymsl osv., se anm. 1 o. 2,
på -t: no. skrymta 'morkna; spöka; skrymta' Aa., Ross,
fsv. skrymta (äfven -ö-, -i-, jfr anm. 1) 'förställa sig, låtsa; dölja;
blunda (for)' Sdw., y. fsv. och ä. nsv. 'sticka sig undan', nsv. 'hyckla
o. d.', sv. diall. 'spöka' Rz, da. skrømte 'skrymta'. — Nom. dev.:
no., sv. diall. skrymt n. 'spöke, spökeri' Aa., Rz, Aa. skrømt n. A&.\
ä. nsv. skrymt n. (o. f.?) 'skumhet, dunkel; skrymteri; sken, fore-
Hellquist: Nord, verb på -h, -?, -r, ->, -t. 155
vändniag* Dahlgr., nsv. ^skrymteri' — Jfr om betydelseutvecklingeu
anm. 2.
Anm. 1. Med afseende på ofvan anförda ordgrupps ety-
mologi är det ju möjligt att här, såsom Bugge hos Noreen Oral.
öfver dalm. s. 162 antager, y uppstått af aldre f; jfr no. sicrima
'skymta fram som i en dimma' isl., shrimsl n. 'troll', no. skrimsel
n. o. f., 'skymt', shrimsla f. dels 'spökeri', dels 'svagt sken'. Härfor
kunde i viss raån den från Birg. Uppenb. uppvisade formen shrimter
Sd w. tala. Betydelseutvecklingeu vore densamraa som i fråga om
isl. skråma, sv. diall. sJcråmta ofvan. De norska formerna med -i-
skulle val då närmast bora betraktas som biformer från andra
diall. eller analogibildningar efter skrima o. d.', och Ijudutvecklingen
vore densamma som vid sv. skymta. — Sannolikare synes dock
vara, att orden på skrym- stå i (aldre eller yngre) afljudsforhål-
lande till de nämnda på skrim-^ sålunda i alla händelser nära be-
släktade.
Anm. 2. I den behandlade ordgruppen tanker jag mig,
att betydelseutvecklingeu varit ungefar följande: 1) ^Vara eller blifva
dunkel eller mörk; dunkel, mörker" : no. skrymsl f. ^skymning'
Ross, no. skrymta 'morkna^ ä. nsv. skrymt 'skumhet, dunkel'; jfr
äfven no. skrima ^skymta fram som i en dimma'. (Härur tränne
mera bildliga bemarkelser :) 2) ^Vara eller stalla sig i mörkret, i
skymundan^^ : ä. nsv. skrymta 'sticka sig undan', sv. diall. skrymsla
'söka vara osedd' ßz, skrymsle n. ^gomvrå, smyghål, gömma'.
3) ^Visa sig liksom i ett dunkel, i en dimma" : ä. nsv. skrymmel
^spökeri', no. o. sv. diall. skrymta 'spöka', no., sv. diall. sJcrymt
'spöke, spökeri^, da. skrømt ds. 4) "visa sig annorlunda an man är" :
no., fsv., nsv. skrymta, da. skrømte 'skrymta, hyckla, forställa sig
o. d.', (ä.) nsv. skrymt ^skrymteri'.
Af isl. skrdkja 'skrika' *) — på -^: isl. skrdkta ds. Pr.^, Vgf.,
no. skrceJcta 'skrika hest; harkla' Ross.
[Om sv. diall. skratta, nyisl. skrolta se under skråla, ora no.
skrøyvla under skruvd]
Af no. skudda 'stöta till' — på -r: skudra ds. Ross.
Af stammen skug-
på -Z: no. skugla, sky gla 'lura, lista sig fram^ Aa.
på -r: no. skugra 'se med forskande, misstanksamma
blickar' Aa.
Af ä. da. skule^ no. skala 'lura' = Igt. schulen ^lura, Ugga
dold'; jfr isl. skolla 'slingra, vara ostadig', skolle m. 'raf, skollr
m. 'svet',
på 'k\ ä. da. sJmlJce 'vara gom d', nda. 'se under lugg', no.
skulka 'lura, lista sig fram' Aa., ä. nsv. skulka, a. och y. nsv.
skolka 'halla sig undan'; lånadt i eng. sculk, skulk 'lura, halla sig
gömd', jfr Skeat Princ. I. 277. — Nom. dev.: no. skulk n. 'lur'.
^) k i skrcékja och sv. skrika är icke verbalsuffix i vanlig menlDii^,
utan ett s. k. rotdeterminativ, se Persson Wurzelerw. s. 194.
156 Hellquist: Nord, verb p& -h, -l, -r, -s, 4,
SV. sholk n. abstr.; jfr fsv. sJculkare 'som lurar 1. smyger' (: sktilk
eller ett fsv. ^skulka).
Af no., SV. adj. skum 'halfmörk, dunkeF (eller no. skuma, sv.
diall. skumma ell er no. skyma^ sv. skymma 'blifva skum, morkna',
jfr isl. skume m. 'skymning')
på -?: no. skumla 'slå ned ögonen' Aa. ,%. ä. nsv. skymla
'fordunkles', sv. diall. 'svimma; dunkelt (fram)skymta for ögonen',
jfr skjumla 'skymma for ögonen' Rz (:? no. skjonia Aa.)
på -r: sv. diall. skumra [till) 'skymraa, blifva mulet' Bz.,
jfr da. skumring 'skymning' ^ no. skymra ds. Aa.
på -^: no. skymta 'morkna' *%» no. skumta ds. Aa. — Nom,
dev.: no. skumt n. 'skymning'.
Anm. Sv. skymta torde daremot vara att harleda ur ett
aldre skimta, se detta ord.
Af da. skumpe 'skaka, rysta', sv. skumpa — på -?: da. skumple
'stöta, rysta, rora hit o. dit' Molb. (? sv. diall. skumpla 'rulla
fram' Rz).
I det foljande behandlas några grupper af med skv- begyn-
nande ord, tillhörande stammama skvcik- <%> skvik-, skval-, skvat- *%»
skvät- ^ skvit' m. fl. Dessa olika grupper förete sinsemellan jäm-
förda nästan samma betydelser och betydelseutvecklingar. Särskildt
i ögonen fallande är den parallellism mellan betydelsen 'skvalpa,
plaska; ödsla bort' och 'pladdra, sladdra o. d.', som i alla grup-
perna upp trader och som gör det sannolikt, att dessa betydelser
utgå från en gemensam grundbetydelse, om hvilken jag dock icke
kan yttra mig; jfr Ross under skvikta.
Af isl. skvakka *) 'ge ett skvalpande Ijud' Fr.*, no. skvaka
'prata; kackla' Aa., Ross; skvakka 'skalla smått; tala vredgadt o.
hårdt' Aa., Ross; sv. diall. skvaka 'skrika, om vissa ftglar',
skvacka 'småskalla' Rz *%. no. skveka 'tala 1. skratta bögt', sv. diall.
skvaka 'kvaka; skrika, om barn m. m.' Rz, VU PPm., *skväcka
'skvätta' Rz s. 61 1\ vidare om 'det Ijud, som uppstår, då en luft-
fylld blåsa brister' Nn Dalm. ^ *skvika
på 'l: no. skvakla 'sola, spilla; pladdra' Aa., 'skvalpa;
skrocka; bjabba' Ross ^ no. skvikla 'ödsa bort; prata i vadret'
Ross. — Nom. dev.: no. skvakl n. abstr., m. o. n. nom. ag. Aa., Ross.
på -r: no. ^skvakra, se Ross s. 695* ts, no. skvikra 'da.
som skvikla* Ross. — Nom. dev.: no. skvakr n. nom. ag. se Ross*).
på 4: no. skvækta 'bola, skråla, skrika', se Ross, sv. diall.
^skvåkta forutsattes möjligen for nedan stående nom. dev. ^ no.
skvikta 'pipa som en fogelunge' Ross. — Nom. dev.: no. nordan-
vindsskvækta 'Picus viridis', se analoga bildningar Ross s. 548*.
sv. diall. skväkta 'Silene inflata' Nn Dalm. (jfr v. skvacka ofvan),
') Det är omöjligt att afgöra, om detta ord är en utbildning af stam-
men shvak' eller etymologiskt identiskt med uo. skvanka nedan.
') Hit hör möjligen äfven sv. diall. skväckra 'sky at tram, Ledum pa-
lustie', se Rz r. 611*.
Hellquist: Nord, verb pfi. -k, 4, -r, -5^ -i, 157
af samma art som de likbetydande sv. diall. knäcJca, skallra, sniälla
(— no.), no. skrasla och da. skralde (se under skrata) till verben
knocka, skallra osv.; med afseende p& betydelseutvecklingen jfr
äfven sv. diall. hlära, (bläddra, dvs. blåsa) Fries, flåsgras E. Dybeck
m. fl., anforda af Jenssen-Tusch Nord. plantenavne ss. 225, 226.
Åf no. skvala 'ds. som sv. skvala\ men äfven 'skvalpa, plaska'
Aa.; sv. diall. skvalla ds. VU PPm.; jfr sv. skvalpa,
på -k: sv. diall. *skvalka 'skvalpa' Burtr. (Lindgren Sv.
landsra. XII. 1: 75).
p& 't: sv. diall. skvalta ds. — Nom, dev,\ skvalta f. 'skvalt-
kvam' Rz (: v. skvalta «« de likbetydande sv. diall. {kvarn')skva1la,
skvalpa, skvattla, fsv., sv. diall. skvatta : likaljudande verb). — Sv.
skvdltorre hör till ett *skvalta med den i anm. nämnda betydelse-
nyansen.
Anm. På grund af ofvan ocb nedan anforda paralleller är
det tydligt, att af samma stam äfven äro att harleda: isl. skvaldr
n. 'högröstadt jpladder', sv. skvallcr n., isl. skvala 'tala bögt, ropa%
skval n. 'onödigt pladder'. Isl. skvaldra 'ds. som skvala\ sv.
skvallra *) torde vara direkt afledda af skvaldr, skvaller och falla
sålunda ej inom området för denna afhandling. Isl. skvaldr antar
jag i Arkiv VII. 169, ehurii med någon tvekan, vara en afledning
på 't-os af samma art som ags. hrodor, isl. forz n.; jfr forf. anf.
afh. s. 157, Lidén Språkv. sällsk. förh. 1891-94, s. 73.
Af isl., no., sv. diall. skvampa ^ sv. (diall.) skvimpa, ^skvippa
'skvalpa, stanka'
på -li no., sv. diall. skvampla ds. Aa., Boss, VU PPra. s.
351 not 3 fs* sv. diall. *skv?pla ds. (<: skvimp- enl. VU PPm.; möj-
ligen dock till skvip-, se nedan). — Nom. dev.: no. skvampl m.
abstr. Boss.
Af sv. diall. skvanka 'skvimpa' ') — på -Z: no. skvankla
'skvalpa' Boss *%/ skvinkla ds. ^) Aa.
Af no. skvapa 'bubbla; pladdra m. m.' Boss; sv. diall. skvappa
'småskalla' *) Bz ^s, no. skvipa se Boss s. 697 *, sv. diall. 'osa, stanka'
VU PPm.j skvippa 'skvalpa'*)
på -Z: no. skvapla 'spilla gm att skvalpa m. m.' Boss; sv.
diall. skvappla 'spilla' ') VU PPm. s. 351 not 3 ^ no. skvipla 'små-
ningom forslösa' Boss (jfr sv. diall. skvatla, skvitla nedan), sv. diall.
skvippla 'skvalpa'*) VU PPm.
på -t: no. skvipta 'pipa', se for öfrigt Boss. — Nom. dev.-.
no. nordanvindsskvipta f. 'Picus viridis', jfr -skvakta o. Boss s. 548'.
Af no. skvata 'pladdra; skratta, om skator'; sv. diall. skvatta
'stanka' VU PPm., 'småningom forslösa' Bz (jfr no. skvipla ofvan).
*J Häraf sv. (diall.) skvallra f. nom. ag., skvdllror f. pl. abstr. Vil
PPm., jfr med afseende på pluralformen hannory grälor, rållor, rånor m. fl.
') Jfr noten till isl. skvakka ofvan.
') S&vida ej <: skvampa. •) Såvida ej <: skvimp-; se under skvampa.
168 3ellqtiist< Nord, verb på. -k^ -I, -r, -s, -i,
da. diall. sTcvatte 'spilla, föröda' <%/ sv. shvätta se Bz s. 610' ^ stam-
men *shvii'
på '1: no. slcvatla, skvasla (jfr no. skrasla 'Silene inflata'
under skrata) 'plaska, sola, ödsla' Boss (betydelsen 'pladdra^ forut-
sattes af nom, dev, nedan), sv. diall. ^skvatla 'skvalpa' Bartr. (Lind-
greü 8v# landsm. XII. 1: 75), jfr Bz s. 609 (skvassäl v.) ^ no.
skvifla, skvisla ^plaska^ stanka, ödsla' (se for ofrigt Boss), sv. dialL
'småningom forslösa^ Gotl. Bz. — Nom. dev.: no, skvatt n. abstr.,
m. nom. ag. Boss; sv. diall. skvassél (<: "^skvatl) n. 'ngt tunnt o.
vattnigt, om mat' Bz, jfr sv. diall. skvatter nedan; sv. diall. skvattla
'hästkvarn' Bz s. 610', jfr de likaledes deverbativa, likbetydande
bildningarna under skvalta ofvan.
på -r: no. skvatra 'skvalpa' Boss, 'skratta, om skator' Aa.,
sv. diall. 'lata som en anka 1. skata; kvittra, prata, skratta' Bz s.
610*, VU PPm., äfven 'foröda, forslösa' Bz s. 61P ^ sv. diall.
skvättra 'foröda, forslösa' .v. no. skvitra 'kvittra, pipa; plaska, sola,
ödsla. stanka, spruta ut i tunna strålar' Aa., Boss, sv. diall. 'skvattra,
sladdra' VU PPm., 'stanka' Västerb. Bz. — Nom. dev.: sv. diall.
skvatter n. 'ngt tunnt o. vattnigt, om mat' VU PPm. (: v. skvatra
= det likbetydande skvassél n. : v. skvatla ofvan), skvattra f. nora.
ag. VU PPm. ^ no. skvitr m. nom. ag., f. 'liten spruta af en ihålig
stjalk' Boss (jfr sv. diall. skvätta 'Angelica silvestris'), sv. diall.
skvitter n. 'stank' Västerb. Bz, skvittra f. nom. ag. VU PPm.
Anm. Åtskilliga mindre viktiga, särdialektiska varianter
hafva här forbigåtta, såsom t. ex. no. skvadra, skvutla, skvidra. —
I forbigående anmarkes, att på botydelseutvecklingen inom här be-
handlade ordgrupper stundom Ijudlika ord på kv- inverkat, jfr
kväka o. skvalca, kvittra o. skvittra osv.
Af no. adj. skygg
på S', skygsa 'göra skygg, skramma'. — Nom. dcv.i adj.
skygSy skygsen Boss.
[Om sv. skymta se under skirna, ora no. skymta under skum]
Af sv. diall. skåla 'afskära'
på 'k: skalka 'grofhugga timmer'. — Nom. dev.: skalk m.
'afsågad trastump' Bz.
[Om ä. nsv. skångra se under skangd]
Af sv. diall. skånka 'gå o. slå med benen' Bz s. 587* — på
-Z: no. skaankla 'gå tungt o. osäkert' Boss.
[Om sv. skakta 'slå agnar 1. skäfvor ur lin' se under skaka]
Sv. (diall.) skalla se Bz s. 614^ (= isl. skéHa, fsv. skælla III.)
på -r: sv. diall. skallra 'ofla skalla; skryta, skräfla'.
Anm. Jfr for ofrigt besläktade och analoga bildningar
under skalla.
Af sv. diall. skarra 'skramma, jaga bort' *) f: isl. adj. skjarr
'skygg') — på -^: skärta på 'skynda, drifva bort' Bz.
') 'H.v&rs.f fågelskarra f. : v. skarra « sv. fågelskråmma : v. skramma
f^ no. ræda ds. : isl. hréåa, sv. diall. råda ^göra rädd\
Bellqulst: Nord, verb p& -Ä:, 4, -r, -s, 4. 1B9
Af SV. diall. skarra 'knari'a, knirka' — p& -s: *sMV5a ds.,
hvilket mojligen bör forutsättas för skärsa 'syrsa'; jfr nämligen
löted afseende på bildning och betydelse sv. syrsa under hrika.
Af 8V. diall. skäva 'skafva* (: isl. shafa — fsv. græva : isl.
grafa)
på -Z: no. sJyeßa 'skrapa* Ross. — Nom, dcv.: no. skjevia f.
'jskafjarn' Aa. (: v. sJcjefla «= isl. sJcafa f. ds. : v. skafa).
Anm. Jfr för öfrigt besläktade och analoga bildningar
under skava,
[Om ä. nsv. skatta se under *skahan\
Af en nord. stam slad-, slud-j jfr sv. diall. sludda 'vara slu-
skig o. ovålig' Rz,
på -r: sv. sladdra, da. sladdre ^prata hit o. dit* ^ sv.
sluddra 'tala slarfvigt o. otydligt, ödsla^ da. sluddre 'sladdra'. Det
senaro ordet är dock möjligen lånadt, jfr Jessen Et. Ordb. s. 224.
Isl. sloära 'släpa sig fram' (jfr sloSe m. 'hvad man slapar efter sig')
torde daremot icke vara besläktadt. — Nom. dcv,', sv., da. sladder
n. o. da. sludder n. abstr.; sv. sladdra nom. ag.
(?) Af germ. *slahan == isl. slå 'sW
på 4: isl. sletta 'slå, kasta' (<: *slahatjan, motsv. fht. sla-
ga^jsen, jfr gr. Xaui^o), se för öfrigt särskildt med afseende på den
korta rotvokalen förf. Arkiv VII. 56 noten).
Anm. Denna skenbart evidenta sammanställning anser
jag emellertid icke höjd öfver allt tvifvel. Sannolikare är, att ordet,
som äfven forekommer i no., dar det enligt Aa. betyder 'slanga,
kasta; rysta af sig', såsom Fr.^ antar, helt enkelt är kausativum
till sletta, slatt 'sjunka, glida' (<: slint-^ jfr sv. slinta). Det är så-
lunda identiskt med sv. dial. slanta (te) 'ge ett slag, som latt hal-
kar förbi', hvaraf nom. dev. slant m. 'latt slag' Rz s. 625^ —
Dessa verb bora ej förväxlas med no. slanta I., III. 'glida åt sidan'
(<: *slanafjan? jfr hvad som sages om sv. diall. glänta under glaU"
anm. 2).
[Om isl., no. sl angr a se under slhiga^
Af no. sleiva — på -r: sleivra, se Ross.
Af stammen sling- i isl. slyngva 'slunga, kasta', fsv., sv. diall.
stinga 'slingra (sig)' (=« fht. o. ags. slifigan osv., se Kluge under
schlingen) ^ stammen slang- i isl. slange m. 'orm' (= ty. Schlange),
möjligen förutsättande ett v. ^slanga,
på -r: no. slingra tr. 'flata' Ross, sv. slingra intr. = da.
slifigre, sv. diall. ^slingra 'smyga in; ragla, vackla m. m.' Rz
(= holl. slingeren 'slunga, svinga) ^ isl. slangra 'slanga' Vgf , no.
'slingra' Ross, ä. nsv. slångra 'slanga', sv. diall. 'gå o. slanga,
slingra' Rz. — Nom, dev,: sv. diall. slingra f. 'slunga' Rz (: v.
slingra «= sv. diall. stinga ds. motsvarande mht. stinge f. ds. : v.
slinga « sv. slunga f. ds. : v. slunga = sv. diall. slanga f. 'kalke' :
v. slanga). Fht. sl^ngira ^ slangura f. 'slunga' får med afseende
på afledningen ej sammanställas med ofvan anforda isl. slangra osv^
160 Hellquist: Nord, verb p& -k^ 4, -r, -5, 4.
Det är nämligen bildadt p& suffixet -isjOf -usjo^ se Klage Nom.
Stammb. § 85.
p& '8: no. slingsa 'svaja, svinga Htet' Boss. — Noni. dev.i
adj. slings{en) Boss.
Af SV. slinta — p& -r: sv. diall. slintra ds. Vil ÖM s. 20.
(?) Af en germ. stam slt4ä' (; fslav. sltidy 'slutning') •— p& -r;
isl. sloära 'släpa sig fram', jfr Persson Wurzelerw. s. 189.
Af no. sluma 'gå slappt o. d.' (se for öfrigt Boss; *%/ no. sloma
ds., sv. diall. slamma 'gå matt o. dåsigt')
p& -r: no. slumra 'ung. ds. som sluma', ä. nsv. 'drumla,
vara v&rdslös, overksam', sv. diall. 'snafva, stappla' Bz (^ jfr Ez
under slumra 2)). Det etjmologiskt identiska sv. ^7e<mra är lånadt
från ty., jfr mht. slummern (: det likbetydande slumen), se Kluge
under scMumniern. Med afseende på betydelsenyanserna 'slumra <%#
vara matt, slapp' jfr äfven Persson Bezzenb. Beitr. XIX. 261 och
fblj. — Nom, aev.: no. slumre m. nom. ag., adj. shmiren, sv. diall.
slommer n. nom. ag., ä. nsv., sv. diall. slumrig 'vårdslos, för-
sumlig o. d.'
på 'S' no. o. sv. diall. slumsa 'bete sig slamsigt o. fum«
l^S^i ?öra ngt i hast o. illa' se Boss, Bz. — Nom. dev.\ no. slums
m., -a f. nom. ag., adj. slumsen.
[Om no. sluntra 'slå dank' se under slanga]
Af sv. diall. slamma tr. o. intr. 'hastigt o. haftigt slå, slå
till o. d.' — på -^: sv. diall. ^slämta intr. 'slå till 1. ifrån, om dörr,
lucka o. d.' Ez.
[Om ä. nsv. slängra se under slingiwy]
Af ä. nsv. slanta 'slå dank' «^ no., sv. diall. slunta ds. Aa.,
Bz — på -r: ä. nsv. sluntra ds., sv. diall. intr. 'sakta o. försiktigt
handtera; vanka af o. an, försumma, fördrifva tiden' Ez, da. slentre
'gå o. drifvra; slå dank' /%/ no., sv. diall. sluntra Ms. som slunta^
Aa., Bz., da. diall. sluntre 'vara vårdslos^
Anm. Orden äro besläktade med slinta. Eni. Jessen
Etym. Ordb. skulle da. slentre vara lånadt från Igt. slenteren och
så kan ju vara fallet. Att döma af isl. vbalabstr. slentr n. Fr.^ är
emellertid ordet gammalt å nordisk botten och intet hinder moter,
såvidt jag ser, att betrakta det som inhemskt; i alla händelser —
Igt. slenteren, yngre -d-.
Af adj. smal
på -k: no. smalka 'göra smal(are)' Aa. — Nom. dev.: smalk
m. 'afsmalning' Boss.
Af no. smala 'smälW, jfr sv. diall. 'slå, ramla*, — på -r: no.
smaldra ^ideligen gläfsa, larma, skalla^; ä. nsv. *smculra, som
möjligen forutsattes for smdller n. 'small', smallra f. 'bjällra\
Af isl. adj. smatt, neutr. till smdr 'liten', etymologiskt mot-
svarande sv. små, — på -k: isl. småtka^ smdkJca (<: ^smétka) 'for-
minska' Fr.^ Af smått är äfven det med småtka likbetydande
smetta afledt; detta är sålunda icke att fora till verben på -atjan.
Hellquist: Nord, verb på. -Æ, -/, -r, -5, 4, 161
Förh&llandet mellan smekka : smått : smetta är detsamtna som
mellan fdkka : fatt : fetta, se ofvan under /of^.
Af germ. stammen smik- {(^ smaik i mht. smeichen, hvaraf
snmcheln) — p& -r: fsv. smikra, sv. smickra, da. smigre, jfr ags.
^m^Vrman ^polire' Ettmiiller a. 705 (eng. to smicker), fht. smehharon
'poJire'.
Anm. Möjligen äro dock ofvan anförda nordiska verb af-
ledda af det germ. adj. *smekra-; * smikra-, som foreligger i fht.
smeckar, sméhhar, ags. smicer{e) 'fin, sirlig* och som i alla hän-
delser är grundordet for de ty. och eng. verben; jfr Kluge under
Schminke, Wilmanns D. Gramm. II. 91. Den narmaste etymologiska
motsvarigheten å nordisk botten till grundordet for v. smickra
vore i sä fall adj. smäcker, da. smecker.
Af sv. smila
p& -r: Bv. diall. smillra 'sm&le, mysa' Rz. — Nom. dev.:
smiller n. 'småleende' Bz.
Af no. smolla 'småskratta' — pk -k: smolka ds. Aa.
Af fsv. smø^a 'smyga', sv. diall. *smöga^ smbja tr. Ez s.
684*, afv. *smöga (sig) 'stalla sig in' Vil PPm., da. smøge tr. (= isl.
smøygja \æ., kausativum till smjuga) — på -Z: sv. diall. *smögla
{sfg bort) 'smyga (sig bort)' Vil PPm.
Af ett *snabba («= mht. snappen 'snafva', ty. diall. schnappen 'halta')
på 'l: sv. diall. snabbla 'snafva' : snappla ds. (« sv. smibhla :
ä. nsv. snuppJa ds., se under snuhha). Jfr snavla under snåva.
AS germ. stammen snar- i a. nsv. snarra 'skorra' «- mht.
snarren 'schnarren, schmettern' {t^ eng. to snore 'snarka')
på -A: no., fsv., sv. snarka «= mbt. snarcJien, nht. schnar-
chen (jfr eng. to snarl 'knota, brumma') .v. da. snorke 'snarka' (jfr
meng. snurten 'söarka' eng. to snort 'fnysa'), se Kluge Et. Wbch.
— Nom, dev.: ä. nsv. snark m. 'snarkning'.
Af no., sv. diall. snarva 'visa tandema, om hundar; morra'
— på -1: isl. snarfla 'rossla' Fr.', sv. diall. 'morra' o. d.; afven
'skräfia, fora oljud'.
Anm. I detta sammanhang erinras om det med isl. snaffla
likbetydande isl. sngrgla (eller snørgla^i), hvaraf abstr. sngrgl (1.
snørgU) n. Fr.*
Af no., sv. diall. snåva 'snafva' — på -Z; no. sv. diall. snavla
ds. Ross, Rz. Jfr for öfrigt under ^snabba o. snubba.
Af isl. sniäa 'skara', no. snida ds. osv. — på -A;: isl. snikka
'to nick, cut, esp. as a mason's or carpenter's term' Vgf., no. 'till-
skara ngt, arbeta med knif Aa., jfr Ross, fsv. (Rydqvist Sv. spr. 1.
VI), ä. nsv., sv. diall. 'snickra' Rz, Vil PPm. med not 1.
Anm. Möjligt är ju att denna bildning rönt inverkan
af det från lågty. sniddeker lånade no. snikkar, sv. snickare. I
alla handelser har val r-et i detta ord gi^t upphof till no. snikra,
sv. snickra, som sålunda ej Är betraktas som en r-afledning i
vanlig mening.
162 Hellquist: Nord, verb på, -ä:, -/, -r, -8, -t
Af SV. diall. snika Vara begärlig efter', jfr sv. sniken, isl.
snikja osv., — på -?: sv. diall. ^snickla ^smyga\ se Vil ÖM s. 24.
Af no. adj. snild 'vacker', hvaraf afven snilda 'pynta, sraycka',
— p& 'k: no. snildka 'pynta, smycka' Boss.
Af no. snippa 'snyfta' — på -Z: no. snipla 'ds., kippa efter
andan' Ross.
Af no., sv. snoka
på 'l: no. snokla ds. Ross, jfr afven samraa förf. s. 976 ^
på -t: sv. diall. snokta Vadra o. söka, om hundar; söka
ifrigt i alla hål' Rz.
[Om da. snorke se under snar'"]
Af fsv., sv. diall. snubba 'snafva' — på -/: sv. snubbla, da.
snuble ds. En variant är ä. nsv. snuppla. Andra vaxelformer an-
föras af Rz s. 647*. Jfr for öfrigt under ^snabba o. si^iava.
Af no., sv. snxigga — på -Z: no. snygla ds. Aa.
Anm. Hogst osakert är, om sv. snylta, da. snylte ds. är,
såsom Jessen Et. Ordb. menar, afledt af ett det no. snygla mot-
svarande verb. Ett ^snyglta gåfve val snarast *snygia. Se för öfrigt
under snuh.
Af no., sv. diall. snukka 'snyfta' (= mlgt. sntwken ds.)
på 'S: sv. diall. snyksa ds. Nn Dalm., Rz s. 647^.
på 't: isl. snøkta, no. snykta, snøkta, fsv. snikta, sv. diall.
snykta, snikta ds. Nn Dalm., Rz s. 647^; jfr anm. 1. — Nom. dev,:
isl. snøktr m. abstr.
Anm. 1. Isl., no. snøkta forutsätta val en stam snok-
(: snukka = det likbetydande sv. diall. snoppa : y. fsv. snuppa).
Fsv. snikta är i fråga om sin stam vokal dunkelt. — Med afseende
på ordets härkomst kan jag med ofvan anförda släktingar for
ögonen ej med Noreen Nord. tidskr. 1881, s. 308 anta, att ordet
egentligen motsvarar lågty. suchten, {stiften) och erhållit sitt n ge-
nom sammanblandning med lågty. snuwen 'schnauben'. — Jfr föl-
jande ord.
Anm. 2. Af det ofvannämnda snyksa synes gotl. ^snyksta
ds. vara afledt; jfr beträfiande bildningen gotl. häiksta (= *hlksta) :
no. hiksa 'hicka, snyfta', se under Jiikja ofvan.
Af y. fsv. snuppa 'snyfta', jfr sv. diall. snoppa ds. Rz, VU
PPm, — på -^: fsv. snypta Rydqv. Sv. spr. 1. V. 18, sv. snyfta,
da. snøfte = mht. snupfeøen ds.
Anm. 1. Möjligt, fastän föga troligt, är, att ordet är bil-
dadt af den stam, som ingår i lågty. snuven 'schnauben', se Jessen
Et. Ordb. s. 230; det vore i alla händelser nära besläktadt med
snuppa osv.
Anm. 2. Ofvan behandlade snykta o. snyfta äro sålunda
enligt min mening två etymologiskt skilda ord, till sin bildning
för öfrigt att jämföra med det likbetydande mht. slucksen, ty.
schlu^chzen (men icke direkt med ty. seufzen, jfr Kluge), och de
forhalla sig i formellt afseende till hvarandra som fsv. rykta : isl.
Hellquist: Nord, verb p& -Je, -l, -r, -5, -t. 163
rypta 'rapa'^ hvilka såsom nämndt^ ej heller f& omedelbart jäm-
ställas. — Jfr for öfrigt no. snipla under snippa,
Af en stam snul- (i afljudsforhållande till sv. adj. snål <:
sml/-?) — på -^: sv. snylta, da. snylte^).
Af sv. snylta osv. — på -r: no. snyltra ds. Aa. ,s, snultra ds.
[Om solka se under sul-, om soppla under suppa^^
Af no. sora 'beläggas med isskorpa' — på -i: no. sorha ds. Aa.
[I isl. sparka osv. är h ej suffix i vanlig mening, utan att
betrakta som rotdeterminativ, se Persson Wurzelerw. s. 17]
Af no. spiJcka — på -Z: no. spiMa, se Boss.
Af sv. diall. spinga 'spanta, klyfva'
på 'h spingla ds.
på -r: spingra ds. — Nom. dev.: ä. nsv. spingra f. 'sticka,
skarfva' (möjligen dock till sbst. spinga såsom t. ex. sv. bjallra :
sv. diall. bjiula).
på 't: sv. diall. spinta (< *spingta), hvaraf på -r: spintra,
- Se Rz s. 657 ^
[Fsv. spiælkay sv. spjalka 'år afledt af ett sbst., motsvarande
isl. spjalJo f., spelka f., sv. diall. spjalk f., da. spjelke, och ej af
ett verb, motsvarande sv. spjala, samt faller sålunda ej inom om-
rådet for denna af handling. Om Z;-suffixet i sbst. se forf. Ark.
VII. 145]
Af isl. "^sprada (? = da. sprade, jfr dock fblj.), jfr no. spradda
'sprattla',
på -k: isl. spradka ds. Fr.^, Vgf. — Nom, dev,: isl. spraSk
n. abstr.
på -7: no. spradla ds. Boss, sv. diall. spralla ds. Skåne,
Vil ÖM s. 21 (jfr nedan) =» fht. spratdlon ds., jfr fht. sprasalon
under sprata, — Om da. sprælle se nedan.
Af sv. spraka — på -Z: sv. diall. ^sprackla 'spraka hafbigt,
dåna' VU Finnbym.
Af ä. nsv. sprata 'spratta o. d.', sv. diall. 'sparka o. d.' Bz
s. 661», spraUa ds. Vil ÖM s. 25
på '1: no. spratla, sprasla Boss, ä. nsv. o. sv. diall. sprassla
Bz s. 661*, nsv. sprattla (se Kock Ark. VI. 46) = fht. sprazalon
ds., jfr fht. spratalon under sprada; hit hör möjligen ock sv.
diall. spralla se ofvan (: sprassla =» sv. diall. nälla^ da. nælde : sv.
nässla). — Nom. dev.: sv. diall. sprattlor 'spår i sanden efter spar-
kande' Vil Nyland I. 221.
på -5: SV. diall. spratsa 'sprattla, om fisk' VU ÖM s. 21.
Anm. Med afseende på da. sprælde kan ej afgöras, huru-
vida det hör till detta ord eller till sprada. I alla händelser våUar
vokalen svårigheter; jfr Jessen Btym. Ordb.
Af sv. spruta — på -if: ä. nsv. spritla ds.
Af sv. spratta
') Med afseende på vokal växlingen bilda fht. krockezzan : krachon en
ungefarlig analogi.
164 Hellquist: Nord, verb på, -k, -I, -r, -s, 4.
på 'l: sv. diall. sprättla 'ifrigt sparka omkring sig' VU
ÖM s. 25, Nyland I. 221. — Nom, dev,: sv. diall. sprättlor 'ds.
som spratilor; äfven kringsparkad sand o. mull' VU Nyland I. 221.
Af no. *sputa 'spruta' (hvaraf sbst. sputa) •— på -r: no. sputra
ds. Aä., motsvarando eng. sputter^ jfr Skeat Princ. I. 469.
Af sv. span eller sv. diall. spana 'spånbelagga', ä. nsv. spana
'spanta (stickor)', sv. diall. 'spånbelagga', — på -^; sv. spanta (stic-
kor), diall. afv^en 'spånbelagga, spånbetaeka'.
Af isl. staga 'to darn or patch coarsely'
på -Z: nisl. stagla eg. 'to darn often', 'to keep harping on'
Vgf. — Nom devr, nisl. stagl n. abstr.
Af no. staga 'stulta'
på 'h no. stagla Ross, sv. diall. *staggla VU ÖM s. 15,
da. diall. stagle ds. (jfr dock följ.); sannolikt «- ty. diall. stagdn
'stamma', med afseende på betydelseutveoklingen se under stika,
på -r: nord. ^stagra, som möjligen kan förutsättas fér
eng. stagger 'vackla', såvida ej ändelsen -er tillkommit på engelsk
mark, jfr Skeat Princ. I. 469. Det af Olséni Lugg. (Sv. landsm.
VI. 4: 76) anforda stagra 'vackla' är val snarast = stakra nedan.
Af isl., no. staka 'vackla, snafva o. d.'
på 'I sv. diall. "^stackla 'vackla; ramla' VU ÖM s. 15, 26.
på -r: isl., no. stakra 'vackla' Fr.^, Vgf., Aa., sv. diall.
stagra ds. Olséni Luggude (Skåne), da. stavre 'stappla o. d.', jfr
stagra ofvran.
Anm. Med afseende på växlingen af betydelsema vackla
och ramla jfr under rakka ofvan.
Af isl. stalla 'stanna' — på -r: isl. stallra ds. Fr.^, Vgf.
[Om ä. nsv. o. sv. diall. stamla^ stamra se anm. under stum''\
Af stammen stan- {^ gr. arévco 'seufze, jammere' osv., se
Prellwitz Et. Wbch. ^ isl. stynja^ sv. stona, ags. stunian osv.)
på "k: isl., no., fsv., sv. diall. stanka^ se Fr.', Aa., Rz,
sv. stanka; jfr det rotbesläktade och på enahanda satt bildade ags.
stenecian 'pant' : stenan ^groan'. — Nom. dev.: no, stank, sv, (diall.)
stank n. abstr.
[Ä. nsv., nsv. stappla är icke afledt af ett ord, motsvarande
no. stapa 'famla', utan lånadt från Igt. stappeln *)J
Af (f )sv. sbst. sten eller sv. v. stena, i sv. diall. äfven 'rensa
(åkerrenar) från sten^ (— no. steina), — på -k: fsv. stenka, -^- 'stena*;
ä. nsv. stenka, -a-, sv. diall. stainka, stinka Rz (jfr sinka under
seinn) 'rensa från sten',
Anm. Det kan ej säkert afgöras, om här föreligga två
af hvarandra uberoende bildningar eller om v. stenka ^stena' i
yngre tid ändrat betydelse i anslutning till v. stena i den i sv.
diall. förekommande ofvan omtalade användningen.
')' Ehuru det ej ingår i arbetets plan att upptaga lånorden, göres
dock härifrän undantag, då af ett eller annat skal ett ords egenskap att
yara lånord särskildt behöfver framhållas.
Hellquist: Nord, verb p& -k, -l, -r, -5, 4. 165
Af no. stenga ^stanga' — pä -Z: no. stengla bl. a. ds. Boss.
Af stammen sUf- i isl. stifr, ags. stif (eng. stiff\ mht. 5^1/
(nht. 5^e«/) osv., motsvarande sv. styf^
på -?: isl. ^^^a Fr.', Vgf., no. stivla Aa., Ross 'dämma,
hämma' (— det från nordiska språk lånade eng. stifte, jfr Skeat
Princ. I. 469). — Nom. dev.: isl. stifta, no. stivla f. Mam, fbrdäm-
ning' (: v. st^a osv. = det likbetydande no., fsv. stæmma : v.
stcßmma o. a., se forf. Ark. VII. 53).
på -r: no. stivra *göra styf' (möjligen : no. v. stiva ds.).
Af no. stiga ^stalta, halta o. d.' se Boss
på 'l: no. stigla 'gå haltande o. långsamt; stammat
på 'S\ no. stigsa ds.
på -t: no. stigta ds., alla enligt Boss; det sistnamnda kan
ock foras till stika ofvan.
Anm. Om betyd else vaxlingen se under stika,
Af no. stika, sv. diall. *sticka 'stappla, ragla' Boss, Vil
ÖM s. 15
på -?: (? isl. stikla 'springa, hoppa') no. stiMa 'stulta;
stamma' Boss, sv. diall. stickla 'gå ostadigt, vackla' Vil ÖM s. 15.
Med afseende på vaxlingen inom samma ord af betydelsen 'stulta'
och 'stamma' må bl. a. jämioras: no. stigla osv., stingsa (se nedan),
sv. diall. ståta, stylta 'stulta', men ags. styltan 'stamma', no.
stamra 'stulta^ men sv. stamma, no. stagla 'stulta', men ty. dial.
stageln 'stamma*. — Nam, dev,: no. stikla 'stylta' (v. stiMa = de
likbetydande no. stiltra, stultra, styltra i de motsvarande verben,
se nedan).
på -^: no. stikta 'halta, stulta, stamma'; kan ock foras till
stiga nedan.
Af stammen stilt- <%/ stult- i sv. stidta, sv. diall. stylta ds.
(jfr sv. stylta f., da. stylte ds.) (/%; stålt- i fht. st§løe, nht. Stehe)
på -r: no. stiltra *s, no. stultra, styltra 'stulta*. — Nom.
dev,: no. stiltra ^ no. stultra, styltra 'stylta' Boss. Dylika de-
verbativa bildningar med instrumental betydelse se forf. Ark. VII.
56. Jfr med afseende på betydelseutvecklingen no. stikla 'stylta^
ofvan.
Af da. stime 'skockas'
på '1: stimle ds. — Nom, dev,: stimmel c. 'folksamling';
möjligen dock grundord till verbet.
Af no. stinga 'stulta'
på 4: no. stingla ds. (/%; stangla ds.). — Nom. dev.: adj.
stinglen.
på 'S: no. stingsa 'stulta; stamma' Boss.
Anm. Om betydelseväxlingen se under stika.
Af no. adj. stinn 'stinn, styf — på -k: no. stinka intr. 'styfna,
hardås', hvaraf på 4: no. stinkla ds. Aa., Boss.
Af sv. diall. stimm 'med möda draga sig fram' Bz s. 678*
ARKIV rOK NORDISK VILOLOOI XIV, KY FÖLJD X. ]2
166 Hellquist: Nord, verb pfi. -hy 4, -r, -s, 4,
på 4\ no. stinta ds. Aa., se for ofrigt Ross. — Nom, dev.:
no. stinta nom. ag. Boss.
Af isl. stjaka 'stöta' — p& -Z: sv. diall. *stjakla 'stappla' No-
reen Ordb. öfv. Fryksdalsm. s. 122; jfr under "^sticka oftran.
Af no. stolla 'gå o. stulta' (/^ sv. diall. stula *gå famlande 1.
vacklande' Vil PPm.)
på 4c: no. stolka ds. — Nam, dev.: no. stolk m. nom. ag.
Af no. stota 'stappla^ stamma' Boss, nordsv. o. finl. diall.
samt å Gotl. *ståtay *stuta ds. Rz s. 694^ Nn Dalm., VU ÖM s.
44, VU PPm. (= eng. stut ds.)
på -Z: sv. diall. "^stuttla ^stamma' VU ÖM s. 44.
på -r: no. stotra ^ds. som stota' Ross, sv. diall. *stuttra
'stamma^ Gotl. enligt Rz s. 694 S VU ÖM s. 44.
Anm. Osakert är, om, såsom Skeat Princ. I. 469 synes
antaga, eng. stutter 'stappla, stamma^ är lånadt från nordiska språk.
Ordet är val snarare utveckladt ur den urgerm. bildning, som
ligger till grand for såval de nordiska orden som hoU. stotteren
(ty. stottemy eg. Igt.), i afljudsforhåUande till isl. stauta, sv. stota,
ty. stossen. Med afseende på betydelseväxlingen se stika,
Af en stam strik-
på 4: ä. nsv., sv. diall. strickla 'stappla, ragla o. d.' Rz
s. 685^
på 4: sv. diall. strikta ds. Rz s, 685*.
Af sv. diall. stri-a 'mjölka ut de sista dropparna på en ko',
se för öfrigt Rz s. 686, strepa 'utströ tunnt, smått sprida; salta'
Rz s. 685*
på -Z: no. stripla tr. o. intr. 'mjölka droppvis; droppa
mjölk, om ko, get osv.' se Ross, sv. diall. strippla 'ds. som strepa'
Rz s. 685*, 'stanka' VU PPm., ^droppa, sippra' VU ÖM s. 33. -
Nom, dev,: no. stripla f. 'ko, som mjölkar litet', adj. striplen "Ross,
Af no. strita{st) 'halla hårdt', jfr sv. streta, — på -Z: no.
stritla ds.
Af sv. diall. stritta intr. 'häftigt o. ögonblickligt spruta fram;
om en fin (vatten)stråle, stanka, skvätta', jfr nht. diall. stritten, se
Rz s. 686^
på 4: no. stritla tr. o. intr. 'stanka, skvätta, rinna i
mycket tunna strålar' Ross.
på s: sv. diall. stritsa ds.?, se Vil PPm. s. 396 not 4*);
val samma ord som stritsa 'ila med fart' : stritta 'flänga' VU
ÖM s. 18.
Af sv. diall. sträna 'vara för snäf, strama' — på 4: sv. diall.
stranta ds.
[Om no. stultra se under stilt-]
Af stammen stum- (i fsax., t. stum{en))
på 4: sv. diall. stumla 'stappla, vackla, ragla; äfven ramla'
') Sannolikt dock ej (åtminstone i alla här upptagna former) <: *8trint-f
som dar antas; jfr de af Bz s. 686* (under strättä) anförda ty. orden.
Hellquist: Nord, verb på. -Tc, -?, -r, -s^ 4, 167
Rz, Vil PPm., Vil ÖM s. 15 (= det fr&n nord. språk lånade eng.
stumbUy jfr Skeat Prino. I. 469, 474).
på -r: isl., ne, sv. diall. stumra ds. Pr.^, Aa., Bz, VU
PPm. — Nom, dev.: no. stumre m. nom. ag., adj. stumren Boss,
sv. diall. stumra f. nom. ag. Bz.
på 'S: no. stumsa 'stamma o. d.' Boss. — Nom, dev,: no.
stumse m. nom. ag., adj. stumsen Boss.
Anm. I afljuasforhållande till dessa ord stå: sv. diall.
stanäa 'stappla, vackla, ragla^ Bz, ä. nsv. stamra 'stappla'. Osakert
är, om dessa sistnämnda bildningar aro inhemska eller lånade. —
I alla händelser äro de väl ytterst att etymologiskt identifiera med
nsv. stamJa o. ä. nsv., sv. diall. stamra (VU ÖM s. 44) i betydelsen
'stamma', om hvilkas egenskap af ty. lånord knappast något tvif-
vel kan råda; jfr t. ex. nht. stammeln och stammern (se för öfrigt
Kluge Et. Wbch). Med afseende på betydelseväxlingen se nnder
stika,
Af stammen stur- (i ags. styrian, eng. to stir)
på 4; isl. sturla 'bringa i oordning' Fr.'^, Vgf. (väl lånadt
i ä. nsv. sturla 'stoja, buUra, väsnas', hos Stiernhielm, Spegel m.
fl.), jfr no. sturlast Boss. — Nom, dev,: isl. sturla f. nom. ag., an-
vändt som tillnamn, se Kock Skand. Archiv 1. 1 följ., no. sturl m.
'gammal, skröpUg man'.
[Om SV. diall. *stiUtla, ^stvitra se nnder stota]
[Om no. styltra se under stilt']
Af no. stympa 'gå tungt o. styft' — på -?: no. stympla ds.
Boss. — Anm. Ä. nsv. stympla 'fuska, klåpa' är lånadt från ty.
stümpeln,
Af germ. stammen sul- i sv. diall. sulla {ner) 'smutsa ner', ags.
sol n. 'smuts, smutspöl', ags. *syllan, syllian (<r *sulian) 'smutsa',
fht. sullen ds. osv. ^ saul- i got. bisauljan 'befläcka', no. søyla
(f)sv. sola, da. søle; se Bz s. 559 ^
på -Ä;(?): no. suika,^ Aa., Boss. sv. solka, da. diall. solke,
sulke 'sola 1. smutsa' «^ no. saulka Boss, da. diall. sølke ds.; se Bz
s. 559. — Nom, dev,: (?) no. sulka f. 'öfverdrag af smuts' Boss, sv.
diall. solk n. 'smuts o. d.'
Anm. Sannolikare är dock, att de substantiviska Ä;-for-
mema äro de primära, hvaraf verbet sedan afledts. De besläktade
och likbetydande ags. sylwan^ mht. sülwen^ sulwen kunna nämligen
visa tillbaka på former, hvilkas stam slutat på indoeur. q; jfr ags.
gen. holwes : holh 'hål'. Liksom isl. holkr enl. min mening (se
förf. Ark. VII. 14 följ.) är en bildning på -kk af aldre -gw-, så
kan sv. diall. solk n. osv. vara ett på enahanda satt uppkommet n-
particip (•.• ^slqno-). Ex. på q såsom rotdeterminativ se Persson
Wurzelerw. s. 5 följ. {Solk : ags. sol = holk : ags. hol), — Är
detta tydningsforslag nktigt, bor ordet till sin bildning närmast
jämställas med några af mig Ark. VII. 142 anfbrda nord. ord.
Huru därmed an forhaller sig, är det just med hänsyn till de dar
168 Hellquist: Nord, verb pfc -A;, -Z, -r, -5, -t,
behandlade bildningama troligare^ att av. diall. sölk icke är ett
deverbativum af v. solka,
Af stammen sum- i no. (=» isl.) syrnja 'simma' — på -Z:
no. ^plaska; ödsla (se anm. 2 under 8um[m)a 'försumma') ; simma'
Aa., Bugge Skalded. b. 30; jfr no. svamla under svam^.
Af no. suma 'i hast hopsamla^ rifsra tillsam man^ Boss, jfr stam-
men sum" i isl. sumbl ^forsamling, fästligt lag^, sumr 'någon' osv.,
se Noreen Ark. VI. 366 (*%/ sam- i isl. adv. såman, sv. samman,
sv. lånordet samla, sv. samJca osv., se Noreen anf. st. och ofvan
under sam-)
på -Z: no. sumla 'rora samman^ bringa i oordning' Aa.,
Vårdslost o. hastigt samla hop, rifva tillsamman' Boss, sv. diall.
*sumla ^hop- 1. bortblanda' Vil PPm.
på 'S: no. sumsa 'ds. som suma^ Boss.
Anm. Beträffande isl. sum(b)la jfr å ena sidan Fr.' och
å den andra Bugge Skalded. s. 30.
Af sv. diall. sum(m)a 'försumma'
på -1: sv. diall. sumla 'vara forsumlig, förslösa tiden' Bz.
— Nom. dev.: sv. diall. summet n. abstr., sumlig 'forsumlig'.
Anm. 1. Möjligen beror dock I i sunda på inverkan från
sumlig, som kan vara en vanlig adjektivbildning på -lig.
Anm. 2. I betydelsen 'förslösa 1. forspilla tiden^ har val
sv. diall. sumla sin motsvarighet i no. sumla i den hos Aa. som
3) upptagna betydelsen, hvilken af nämnde författare antages vara
utvecklad ur den af 'plaska, rora i vatten o. d.' Om detta sist-
nämnda antagande är riktigt, bor afven det sv. dialektordet (enligt
Ez från Vesterbotten) i denna speciella betydelse foras till no.
symja 'simma' osv.
på 'S: sv. diall. sumsa 'vara férsumlig, slarfva' Bz.
Af en stam sum-: på ^(?): sv. diall. symta 'snyfta' Schager-
ström Vätöm.; jfr under snoh-.
Af no. suppa 'störta i sig m. m.^ se Boss, jfr med afseende
på de nedan anförda dialektorden sv. diall. soppa ^bryta sonder
(bröd) o. lagga det i supanmaten' Bz s. 699*, soppe 'skvatt, tår',
sv. soppa. {^ isl. supa osv.)
på 'l: ä. nsv. ^suppla^ som möjligen får forutsättas på
grund af sbst. supplande 'supande o. d.' Dahlgr. Gloss. (SAOB);
sv. diall. *soppla 'nedsöla; ostäda', ^sSppla ^ostäda; dröja, sola;
sörpW se Bz s. 700*, VU PPm. s. 379 med noten; jfr det till be-
tydelsen afvikande Igt. diall. suppéln^ koppeln (se Woeste Wbch
der Westfäl. Spr.). — Nom. dev.i sv. diall. *söppel n. 'tunn vatska
o. d.^ se Bz.
Af no. surka 'klunka, plaska o. d.^ — på -Z: no. surkla ds.,
afven trans. Boss.
Af isl. adj. stirr — på -5: nisl. surs a 'insalta^ Vgf.
Anm. Om no. v. syrka osv. se under syra.
Hellquist: Nord, verb p& -k, -l, -r^ -s, -t, 169
Af SV. adj. sval eller v. svala 'göra svaF — (?) p& -i: ä. och
y. nsv. svalka; jfr anm. — Anm. Osäkert är, om v. svalka samt
(fsv.?) ä. nsv. o. sv. diall. svalke m., ä. o. v. nsv. svalka äro hvar
for sig själfständiga bildningar eller — hvilket synes mig sannoli-
kast — v. svalka är en ombildning af v. svcda med anslutning till
sbst. svalke, svalka. Den tredje raöjligheten — att sbst. vore ett
nom. dev. — bor nog daremot i detta speciella fall ej komma i
betraktande^ utan ordet är till sin bildning att jämställa med de
af mig Ark. VII. 145 anförda adjektivabstrakta p& -ke, -ka. Se
for ofrigt § 4 1) a) )5) anm.
Af no. svalla 'plaska^ sola^ Ross — på -i: no. svalka 'ds.;
smacka o. d.^ Aa.
Af stammen svam- i mht. svamen 'simma'
på -Z: nisl. svamla 'simma (som en hval)^ Vgf., 'plaska i
vattnet^ simma^ Halld., E. J6nsson, no. ^plaska^ vada, simma' Aa.
(jfr no. sumla under sum-), Masa, drömma^ fantisera' Boss, sv.
diall. 'prata o. orera vidt och bredt, oredigt och osammanhängande',
sannolikt från diall. med un^efar samma betydelse i senare tid in-
kommet i riksspråket och litteraturen. Mellan den egentliga be-
tydelsen och den ordet har i sv., bildar val det no. ordet i viss
mån en mellanlänk. — Nom, dev.: isl. svaml n. abstr., sv. svam-
mel n, 'tomt o. vidlyftigt prat\
på -r: no. svamra 'sväfva 1. svärma omkring' Aa., Boss.;
jfr anm. under svima. — Nom. dev.: no. svamr n. abstr.
på 'S: no. svamsa 'svüfva omkring, fara hit o. dit', jfr
svimsa och anm. under svima.
Af sv. diall. "^svarfva 'slå, piska' — på Z: ^svarfla 'slå om-
kring sig; VU ÖM s. 55.
Af isl. adj. svar r 'tung, svar' — på it: isl. svdrka 'beklaga sig'
Pr.>, Vgf.
(?) Af no. svava 'prata vidlyftigt, sladdra' — på -Z: sv. diall.
svavla 'sväfea på målet* Vil ÖM s. 43.
Af no. sveiva 'svinga' Aa., Boss (= ä. nsv., sv. diall. svefoa
'vefva')
på 'h isl. sveMa Pr.', no. sveivla tr. 'svänga', intr. 'fläkta,
om en Ijuslåga, o. d.' — Nom. dev.: isl. sveifla abstr. Pr.' No.
sveivla 'liten vattenvirfvel' är val daremot med diminutivsuffixet
'l' afledt af sveiv m. 'vattenvirfv^el' Boss.
Af no. sviva 'svinga o. d.' se for ofrigt Aa., Boss, ä. nsv.
sviß^a 'sväfva* — på 4: no. svMi 'svinga, vifta' Boss, ä. nsv. 'vifta'.
— Anm. No. svi/ta i betyaelsen 'refr-a segel' är — isl. svipta i
samma betydelse (äfi^^en 'kasta, slunga o. d.'), hvilket ord sannolikt
är en afledning af ett abstr. *svipt.
Af no., fsv. sv^ia 'böja si^', jfr isl. svig n. 'böjning', isl., fsv.,
sv. diall. svigna 'böjas, gi^a vika 1. efter' (: *svigin{n), part. perf.
af sv. diall. sv^^a)
på -r: no. svigra 'böja sig' Boss.
170 Hellquiöt: Nord, verb p& -k, -?, -r, -5, 4.
på 't: no., SV. svigta (svikta), da. svigte 'böjas; gifva vika
1. efter\ — Nom. dev. : no. svigt f. 'böjning', sv. — , vanligen i mera
konkret betydelse.
Anm. Da. svigte (toug) är lägty.; jfr Jessen Btym. Ordb.
— Pör det ofvan behandlade svigta, -e finnas däremot, såvidt jag
vet, inga utländska forebilder, hvarfor — om man vill nppehålla
sammanställningen med sviga, hvilken synes vara den enda rimliga
— ingen annan formell utvag gifves an den att forklara ordet
som en bildning på '{a)t(j)ct(n). Denominativnm kan det namli-
fen icke vara: ett abstr. -ti- med denna form är som bekant otank-
art och ett sådant på -ipo endast möjligt, om stammen sln-
tar på k,
Af no. svima (-*-), sv. svimma^ da. svime {«= mlgt. stpimen),
jfr isl. svime (val med langt i; jfr hoU. o. ags.; Pr.^: svime) 'svin-
del^ (/s/ isl. sveima 'fara vidt omkring')
på 4: no., a. nsv., sv. diall. svimla, da. svimle 'svimma,
svindla' (— mlgt. swimelen), — Nom. dev. : ä. nsv., da. svimmel abstr.
(«= mlgt. sfvimd) (: svimla — t. schwindet r schtvindéln, se anm. 2).
på -r: isl., no. svimra 'svimma, & svindel, svindla^, no.
Åfven Vackla; foresvafva' Boss. — Nom. dev.: no. svimr{e) n.
'svindel'.
på 'S: no. svimsa 'svä^a omkring, fara hit o. dit' Boss,
sv. diall. ^svänga sig' Bz s. 566\
Anm. No., sv. diall. svimsa kan lika val foras till isl.
svim(m)a (imperf. svam) 'simma', som utom sin egentl. betydelse
'simma' har den af 'fare vidt omkring udaf sin rette Vei' Fr.' I
så fall är ordet att sammanställa med det likbetydande no. svam^sa.
— Något etymologiskt sammanhang mellan isl. svim{m)a i bety-
delsen 'simma^ och no. svima, sv. svimma eger, såvidt man vet,
ej mm (jfr Kluge under schwimmen, schwinden] beträflFande det
senare ordets etymologiska släktingar se ä^en Persson Wurzelerw.
s. 193): det forstå hör med afseende på ursprunglig rotvokal till
den s. k. e-serien, det senare till i-serien. Detta hindrar ju emel-
lertid ej, att i yngre tid afledningar af de bada olika stammåma
ömsesidigt utöfi^at inverkan på hvarandra; jfr under svam-.
Af no. svinga, se Aa., — på -?: svingla ^blifva yr' Aa., jfr
Boss.
Af sv. diall. svinka 'bedraga; halla sig undan, skolka; dröja,
söW se Bz, ä. nsv. 'vika af, slinka undan' (= fev. 'fordröja', jfr?
isl. svinka 'arbeta, utfora') — på -^: sv. diall. svinkta 'undfly, un-
dandraga sig' Bz.
Af no. syra 'göra sur' — på -4: no. sgrka ds. Aa.
Anm. 1. Ordet är möjligen Ursprungligen bildadt af
adj. sur med senare anslutning med afseende på stamvokalen till
v. syra.
Anm. 2. Det k^ som upptråder i ä. nsv. sgrka 'syra, syr-
lighet; surdeg', sv. diall. 'väta, syra', sörk 'vattensjuk mark' har
Hellquist: Nord, verb p& -Tc, 4^ -r, -5, -t. 171
till sitt ursprang sannolikt intet att skaffa med motsvarande afled-
ning i det no. verbet. Kanske foreligger här lån från Igt.; jfr
mlgt. sur(e)ke ^ängssyra; suräpple\
[Om sy. diall. sångla se under 8ing{wy']
Af isl. sdlly no. sæl 'lycklig* (eller möjligen isl. o. no. v. sela
'gora lycklig^)
på 'h'. isl. séUca, no. sælka 'göra lycklig', i no. äf^en
'prisa lycklig', Fr.^, Aa. — Nom. dev.i no. sælka 'lycka, yalbefin-
nande' Aa.
[Om da. diall. sølke aé under sul-]
Af sv. diall. adj. sor 'förtorkad, vissnad' — p& -A: sv. diall.
sorJca 'eg. göra torr 1. vissen; afskala barken p& träd^ att de må
vissna' Rz.
^) Af (nord.) stammen tann- i isl. tgnn osv. 'tand', jfr afvren
no. tanna 'ds. som tandra* Boss,
på 4: isl. tgnnla '(to attack witli the teeth) backbite^
quarrel' vgf., no. tandla ds. Boss, afven 'gnaga, tugga med s va-
righet' Aa.
på -r: no. tandra (< Hannra) 'ds. som isl. tgnnW Aa.,
jfr afven Boss.
Af sv. diall. tasa 'prassW — på 4: sv. diall. Hassla ds. VU
PPm. ; val samma ord som riksspr. tassla 'hviska o. d.'?
Af isl. adj. tiår 'som föregar 1. är forhanden^ sedvanlig', jfr
sv. tidt och oßa, — på -Ä: isl. tidka 'ha for vana, bruka* Fr.^
Af no. tilla 'tillra' Aa.
på -t: sv. diall. HilJca 'droppa' Vil ÖM s. 33.
på -r: sv. tillra 'rinna långsamt, stilla o. droppvis', da.
diall. tildre ds.; jfr Bz s. 733^
Anm. Jfr sv. diall. *tilpa ^droppa' VU ÖM s. 33.
[Sv. tindra 'lysa med omvaxlande klart o. matt sken, i sht
om stjamor o. d.', da. tindre ds. kan naturligtvis från formens
synpunkt vara en hithörande r-afledning af germ. st. v. Hindan «»
mht. einden ^brinna, glöda' (hvaraf kausativet sv. tända osv.) :
urgerm. Hindaron. Då emellertid r tydligen upptrader som no-
minalsufßx i beslaktade nomina, har sannolikt afledningen i v.
tindra samma Ursprung, — Ordet motsvaras af no. o. sv. diaU.
tindra ^gnistra', se Boss och Bietz. I ä. nsv. är det, såvidt jag
vet, aldst kändt i samma betydelse; jfr nämligen Stiemhielm:
''tindrand(e) ' gnist(a)^^ (SAOB). Vid sidan häraf forekommer sv.
diall. tindra f. 'gnista' Bz. Suffixet i detta ord kan ej garna skil-
jas från det, som forekommer i isl. tandre m. 'eld' (hvaraf isl. v.
tendra), no. tandr{e) 'gnista; antändning' (hvaraf no. v. tandra
'fatta eld, utsända gnister' Boss), fht. zantaro 'glühende Kohle' å
ena sidan samt i isl. tundr n. (hvaraf isl. v. tundra 'börja att
^) Bildningar på t af aldre p behandlas ander denna senare bokstaf
endast i det fall, att afven afledningar med begynnande p aro uppvisade;
jfr noten under r.
172 Hellquist: Nord, verb på, -Ä, -I, -r, -s, -t.
brinna'), sv. tunder n., fht. zuni(a)ra f. osv. k den andra. Sv. ver-
bet tindra har alltså sitt r från det i sv. diall. förekommande sub-
stantivet. — P& samma satt fattar jag sv. diall. *tinstra 'gnistra' så-
som seknndart i forh&llande till sbst. *tinstra £ 'gnista' Nn Dalm.
Detta sistnamnda ord torde vara en bildning af samma art som
t. ex. sanskr. tdmisrå f. 'mörk natt', dvs. en med r-snffix ntbildad
5-stam. Med afseende på inskottet af t må jämföras det med td-
misrå nära besläktade fht. dinstar. En primärare form foreligger
i dalm. *tena 'gnista' o. 'gnistra\ — Jfr för öfrigt under gnista.]
Af no. tippa 'droppa ofta, rinna'
Jå 'l: no. tipla ds. Aa. — Nom. dev.: no. tipla 'ko, som
^ :ar' Boss.
Af sv. diall. tida intr. 'smalta' {^ isl. picta ds.; jfr sv. tina
— isl. plana) — på -4 : sv. diall. tirka {upp) ds.; jfr med afseende
på formen lirka: lida,
Af sv. ting (« fsv., isl. ping; jfr isl. pinga 'halla ting*) — på
't: sv. diall. tingta 'processa, vara vid tinget; resa kring o. halla
ting; håUa langa samtal' Bz.
Af sv. diall. tira ^rinna 1. flyta helt sakta'
på 'k: sv. diall. tirka ds. Rz.
. på -Z; sv. diall. tirla ds. VU ÖM s. 33.
[Om sv. diall. tirka 'smälta* se under tida, om sv. diall. tjå^
under pjd samt om sv. torka under purr]
Af sv. (diall.) tova f. 'ngt hoptrassladt^ — på -Z: sv. diall.
tovla ^inveckla, hopvalka i tofvor' Rz.
Af stammen trad-, jfr isl. trpd f., gen. traåar Pr.', no. tradda
'stampa' Ross /^ isl. troda, sv. tråda, got. tri4dan {^ sv. trada,
ags. tredan, ty. treten osv.)
på '%: nisl. tradka ^trampa', no. trakka ^trampa, stampa,
traska* Aa., (?) ä. nsv., nsv. traska, da. traske, jfr anm. nedan,
/^ no. trokka Aa., sv. diall. Hrocka (< Hrodka) 'trampa' VU PPm.
— Nom, dev.: isl. tra>Sk[r) n, (o. m.) 'upptrampadt stäUe', sv.
trausk n. abstr., trasker m. nom. ag. Rz. ^^ no. trokk f. 'ds. som
tradk{ry Aa.
på 'l: sv. diall. tralla (< HraMa) 'trampa, trippa' ^^ trolla
(<: Hrodla) 'springa i vågen for ngn' Vil PPm.
på '8: sv. diall. trossa (< Hrodsa) ^trampa, bråka; arbeta
tungt, släpa* VU PPm.
Anm. Med afseende på forhållandet mellan tradka och
traska bora mojligen jämföras ä. nsv. m/itk och sv. mcLsk; jfr dock
beträflfande de sistnamnda orden Noreen Urg. Lautl. s. 117. — Sv.
traska kan ä^en fattas såsom en inhemsk afledning på -sk eller
såsom lån från (ä.) ty. tratschen i samma betydelse. Jag vågar f. n.
ej bestämma mig for någon af dessa möjligheter.
? Af sv. traf va, lånadt från ty. tr(ä>m, eller mojligen till ett
ord,^som motsvarar Igt. troffen 'gå med tunga steg',
Hellquist: Nord, verb på, Ä-, -I, -r, -s, 4. 173
på 'l: ä. DSV. trc^ 'traska^j sv. diall. ^traska^ trampa;
vada i sno o. sand' Rz, Vil, PPm.; om no. f ravla se Boss.
på 'S: sv. diall. Hrafsa ^trippa, vanka' Vil PPm.; kanske
af V. med orätt fördt till trampa^ som i målet npptrader oassi-
mileradt.
Af sv. (^diall.) tragga 'kälta; tråka, arbeta m. m.'
på 4: sv. (diall.) traggla ung. ds., se Rz. — Nom. dev.:
sv. (diall.) traggel n. abstr. Rz.
Af no. trampa (= sv.)
på -1: no. trampla 'gå tungt o. hårdt' Ross (= Igt. tram-
peln, eng. trample); (?) sv. diall. Hrappla 'trippa', jfr Vil PPm. s.
439 not 7 och anm. under trippa, — Nom, dev,: adj. tramplen Ross.
[Om sv. diall. travla 'trefva' se prifa]
Af no. trilla (■= sv.) - på 4: no. trilta ds. Ross.
Af sv. diall. trimpa 'trampa'
på 4,: sv. diall. ^nmjpZa 'trippa' Vil PPm.; jfr ^rigp?« med
anm. nedan.
på -5(?): sv. diall. trimma 'trampa oroligt, gå vårdslost,
slå dank' VU PPm,
Af sv. trippa — på 4: sv. diall. trippla ds. VU PPm., jfr Igt.
trippeln ds.
Anm. Med afseende på de under trappa, trimpa och
trippa anförda orden år det svart att afgöra, om iniiemska bild-
ningar eller lån foreligga; jfr Igt. trampeln (=• eng. trample), Igt.
trippeln osv. — Vidare kan man beträffande formerna med -jßp-
knappast i hvarje fall bestämma, om assimilation af -mp- egt rum
eller om ordet hör tili den onasalerade stamform, som Igt. trap-
pen, SV. trajifpa osv. uppvisa, detta så mycket mindre, som inom
samma dialekt assimilerade och oassimilerade former kunna växla
enligt ej fuUt utredda lagar; jfr Noreen Pauls Grundr. I. 461 § 866.
Af no. troJca 'trampa, stampa' — på -Z: no. trokla 'gå tungt'
Ross; möjligen dock: no. trokkaj se under trad-.
[No., sv. diall. trygla, da. trygle 'truga, enträget bedja' har
åtminstone i no. till betydelsen anslutit sig till det inhemska truga
(sv. ■=, da. true, isl. pruga), men anses dock ytterst vara lånadt
från Igt. truggelen 'tigga'. Emellertid finnes från formens synpunkt
intet hinder för det antagandet, att ordet är en regelbunden bild-
ning på 'ildn af stammen i isl. pruga osv.]
[Om sv. trängta se under prængia, om sv. träta under pranh-']
Af no. tugga (=» sv.)
på 4: no. tugla 'idkeligen småtugga; kalta' Ross. — Nom,
dev.: no. tugl n. abstr.
Af no. tulla 'bylta', sv. diall. 'rulla' (jfr om detta ord VU
PPm. s. 446 not 4)
på -r: no. tuldra 'bylta' Ross, sv. tuilra 'rulla'. — Nom.
dev.: no. tuidr m. 'bylte', tuldra f. 'kvinna, som ser ut som ett li-
tet bylte' Ross, sv, diall. tullra 'hopruUad näfver m. m.' se Rz.
174 Hellquist: Nord, verb p& -ä?, -l, -r, -s, -t
p& -s: SV. diall. tidsa 'hopfösa* VU PPm.
p& 't: no., SV. (diall.) ttdta 'bylta o. d.' — Nam. dev.i no.
tidt m. 'bylte' Boss^ sv. diall. ung. ds. se Bz; j& ä^en sv. diall. ttdt
'liten gOBse^ sodqi börjar lära gä'^ hvartill sv. (diall.) ttdta f. se Bz.
Af no. tülta^ se ofvan,
p& -r: no. tfdtra ds. Boss. — Nom. dev.: no. tultra f. 'lapp,
palta' Aa.
Af no. tunia 'famla; snappa^ gripa' (se Boss)
på 'l: no. tunila ds. Boss. — Nom. dev.: no. adj. tum-
len Boss.
Af no. ttisa 'frambringa svaga Ijud'
på 'Jc: no. tuska 'gå sakta o. Ijadlost; pyssla' Boss; att
skilja från isl. tuska 'puffa, stöta' osv. af anuan uppnnnelse. — Ifbm,
dev.: no. tusk n., -a f., adj. tusken se Boss.
på 'l: no. tu^la 'gå sakta o. pyssla; hviska' Boss. •— Nom.
dev.: no. tusl n., m., -a f. se Boss.
Af isl. tutta 'stöta'j hvaraf tuttan f. Fr.^,
på 'l: isl. tutla ds. Fr.', Vgf.
på -r: sv. diall. tuttra 'stamma' Vil ÖM s. 45; afven
'buUra, soria, pladdra, tjuta' se Vil PPm. s. 448 med not 5, 'huttra'
Bz. s. 765'.
Af no. tvara 'tvinna, sno'
på 'l: no. tvarla tr. o. intr. ds. — Nom. devr. no. tvarle
m. 'tott, knut' Boss.
Af no. adj. tver « isl. pverr^ sv. tvär
på 'k: no. tverka intr. ^göra sig tvär, visa motvilja* Aa.,
Boss, tverkast 'blifva tvär'. Boss. — Nom. dev.: tverka 'tvärhet;
motvilja', tverk f. ('paa tverken' dvs. ^på tvaren*); adj. tverken. Se
§ 4) 1) a) ß) anm.
Anm. No. tverkast 'forvarras, plötsligen afbaga' hör när-
mast till no. tverr a 'förminskas, afbaga' Aa. («- isl. pverra).
Af pref. tvi' (se Kluge under ewie)
på 'k: no. tvika, sv. tveka. — Nom. dev.: no. tvik n. abstr.
Af no., sv. tvinna
på 'l: no. tvinla tr. o. intr. ds. Boss, sv. diall. Hvimda
'snurra omkring' VU PPm.
på 't: no. tvinta 'snurra 1. hvirfla omkring' se Boss.
Af no. tvinta se ofvan — på -^. no. tvintla ung. ds. Boss.
Af (nord.) stammen tvis{t)' (se Kluge under Zwist, forf. Ety-
mol. Bemerk, s. V) i no. tvista 'åtskilja' Boss — på -r: isl. tvistra
'dela, skingra' Fr.'
Af no. tyda 'göra förtrolig' (=• isl, p^Sa)^ jfr sv. diall. iy
(sig till), — på >2: no. tydla tr. ds., se for öfrigt Aa., Boss.
Af no. tylla 'forslå, racka till' — på 't: no. tylta ung. ds.
Aa.; jfr for öfrigt de af Boss ss. 854, 855 anforda hithörande orden.
Af isl. tdpa, no. tæpa 'rora latt'
på 'l: no. tc^la ds. Boss.
Hellquist: Nord, verb p& -k, 4, -r, -s, 4. 17B
p& 't: isl. tdpta ds. Vgf. (? » no. ttjetta da. se Boss).
Af no. tøva 'pyssla o. sola' — på -Z: no. tøvla ds. Boss.
Af isL pa^ga 'bringa att tiga; tysta' (jfr stammen pag- i
isl. pegja, pagcti, sv. tiga osv.) — pk -Je: isl. pekta ds. Fr.' «
'^pag{g)atjan)y jfr Vgf., no. tehta ds. Aa.
Af isl. pefja Takta', jfr pefr m., pefja f. 'lukt*, — på -Ä: isl.
pefka ds. Fr", Vgf. Ordet maste, såsom omljudet visar, vara bil-
dadt direkt af isl. pefja.
Anm. No. v. tefta ds. är väl afledt af no. sbst. teft Aa.,
Boss, fda. thæft f. 'lakt', som kan vara en gammal bildning på
-ij6o, motsv. ett isl. "^pefä^ ^peft, eller en efter monstret af dylisa
ord nppkommen nybildning.
[Om med isl. p%3a 'smalta' beslaktade ord se under tida^ om
med isl., fsv. pina beslaktade ord under ting"]
Af isl. pja 'undertrycka, balla i träldom', no. tjaa 'plaga,
besvara', sv. diall. tjå 'utharda, utstå'
på -Ä: isl. pjdka 'utmattas' Fr.^, no. tja^aha 'slåpa, oupp-
hörligen vara i rörelse; gnida, skrubba' Aa., sv. diall. tjåisa (^slapa,
arbeta tung^; nota' Bz. — Nam, dev.i no. tja^ik, sv. diall. tjåk n.
abstr. Aa.y Bz.
Anm. Af no. tjaaka är på -I afledt: no. tjoÆa 'Qanta
o. å\ Boss.
Af isl. v. pjona 'tjäna' eller sbst. pjonn m. 'tjanare' — på -k :
isl. pjonka ds.
Anm. Sv. diall. tjonke 'yngling' Bz f&r väl betraktas som
en i forbållande till isl. v. pjonka själfständig bildning, jfr förf.
Ark. VII. 144.
Af en germ. stam pranh- i isl. adj. pr år 'envis, ihärdig' m.
fl. (— ie. trank' i lit. trånksmas 'Getöse, Getümmel'); jfr fsv. prcen-
gia nedan,
på 't; isl. prét[t)a^ fsv. pr(Bt{t)a, sv. trata, da. trætte-, jfr
trängta nedan. — Nom. dev. ; isl. prce't{t)a, fsv. prce'ta^ sv. tråta^ da.
trætte; se härom utförligare min framstöllning i Ark. XI. 348
följ. ocli med afseende på växlingen af kort och langt t Kock Ark.
Xin. 164.
Anm. Jessen Etym. Ordb. Iiärleder med tvekan de nämnda
orden ur en stam ^praih-ti- (: ^^got. thrihan thraih bedrängen; ght.
Driihe (Naal). , : lat. trtcari bruge tricæ Bænker*^). Om denna for-
klaring skall uppefaållas, bor man utgå från antagandet af subst,
som grundord samt från den förutsättningen, att den ofvergång
till i-serlen, som got. preihan uppvisar, varit allmänt germansk
(eller åtminstone nordisk-gotisk, dvs. östgermansk). For en dylik
uppfattning talar i viss mån mht. drihe 'Stricknadel', om nu detta
ord är direkt att sammanställa med här befaandlade bildningar
(jfr Streitberg Urgerm. Gramm, s. 53), hvilket dock icke torde
vara höjdt öfver allt tvifsrel. Enklare är då att for prce'tta ponera
en nominalstam pranh-ti-. — Mellan dessa möjligheter vågar jag
176 Hellquist: Nord, verb på, -Tc, -I, -r, -5, 4.
numera icke bestamdt valja^ men foredrager^ sarskildt med hansyn
till verbets betjdelse^ den af mig i Ark. XI framstallda.
*) Af fsv. prængia^ sv. tränga, da. trænge osv. (: stammen
prang- ^ pranh- ofvan) — p& -t: y. fsv. thrängta^ sv. trängta; jfr
med afseende p& bildningssatt och betydelse sv. längta (under
langa); se for öfrigt forf. Ark. XI. 348 folj.
Af isl. prifa {^ prifa) 'trefva* {^ isl. preifa — sv. trefva^ —
p& -?: isl. prifla ds. Fr.'; jfr med afseende på bildningssatt och
betydelse isl. gripla (: gripa = prifla: prifa).
Anm. En ny variant till prifa^ trefva är sv. diall. trava
hvaraf p& 4: travla ds. Rz.
[Isl. prjotkast 'visa sig uppstudsig 1. motstrafvig' Fr,' beror
sannoUkt på felskrifhing for prjoøJcast]
[Om no. trygla osv. se s. 173]
Af isl. præ'11 m. osv. =- sv. tral — på -t: isl. prMka 'göra till
tral', prce'lkast 'blif^a tral, lefsra i träldom' Fr.', no. trelka intr,
'trala, slåpa', trælkast ds. Boss.
M isl. adj. purr^ no. turrj fsv. thyr, thør, sv. torr, da. tør
(alltså växling af omljudda och oomljudda former)
på -Ic: isl. purka, fsv. porJca, thyrka, thørka, no. turka, sv.
torka, da. tørke eg. 'göra torr'. — Nom. dev.: isl. purka f. ^hand-
duk' (; v. purka — det likbetydande perra f. v. perra; se forf.
Ark. VII. 53, 55).
Anm. Osakert är, om i det likljndande substantivet med
betydelse af ett adj.-abstraktum (^^torrhet^^) ett deverbativum eller
en själfständig bildning på -i foreligger; jfr forf. Ark. VII. 145.
Möjligt är ock, att t-et tillhör stammen, jfr lat. tergo\ se Fick* I.
448. Se for öfrigt § 4) 1) a) ^) anm. '
[Om no. tverka^ tver (— isl. pverr) se under tver^
Af no. ugga 'visa ryggfenan öfver vattnet', jfr no. ugge m.
'fena', — på -r: uggra eg. 'rora på fenorna' Aa., Boss.
Af no. u^ga 'kvida' — på -r; no. uggra ds. Boss.
Af no, ula 'myllra', jfr no. ylja ds,,
på -r: no. uldra ds. — Nom. dev»: no. uldr n. 'vimlande
mängd, myllrande' Boss.
Af (nord.) stammen um- i isl urne m. 'rykte' ^ isl. ymja 'gifva
Ijud ifrån sig' Fr.', no. 'mumla, brumma' Aa., jfr isl. ymr m. 'Ijud',
på '1: isl., no. umla 'mumla, glunka' Fr.', Aa. /^ no. ymla
Boss, ä. nsv. — , ä. da. ymle Moth ds. — Nom, dev, : ä. nsv. ymmd,
ommel n. 'mummel, hviskning'.
på 't: isl., no., sv. diall. (Finl.) ymta Fr.', VU ÖM s. 44,
da. ymte 'glunka, tala sakta om ngt, lata forstå'; no. och sv. diall.
äfven ymta^ omta 'idisla' Boss s. 928', Bz., Noreen Dalbvm., Ordb.
öfv. Fryksdalsm. s. 44; med afseende på betydelseutvecklingon jfr
under rok-, ruk-^ dar exempel anföras på verb med betydelsen
') På grund af samhorigheten med foreg. artikel behandlas hithörande
ord utom den alfabetiska ordningen.
Hellquist: Nord, verb på, -A;, -I, -r, -5, -t 177
'idisla, hvilkas grundord beteckna ett late. Jfr äfven y. fsv.
^mta (Sv. medeltidsdikter o. rim) — Nom, dev,: isl. ymtr m,
'tal, rykte, antydan* Pr.', no. ymt m., n., ymte m., adj. ymten, se
Boss. — Sv. diall. ymt m. *det som boskapen stöter upp för att
idisW Nn Pryksd.
Anm. Ä. nsv. ymtan beror sannolikt på direkt l&n från isl.
Af no. urgja (?) 'göra 1. blifva grumlig' —-på 4: urgla ung.
ds. se Boss.
Af (nord.) stammen vaf- ^ isl. vdfa 'sväfva, hänga'
p& 'Je: isl. vafJca 'rora sig 1. sväfva hit o. dit* Pr.', Vgf.
på '1: isl. vafla Vackla^ Pr.', Vgf., no. vavla 'g& hit o.
dit; vanka omkringe Boss, afven ^alla, prata' Aa., Boss. — Nom.
dev.: isl. vafla f. abstr. Vgf.
Anm. Isl. va/ra 'ds. som va/ka' Pr.', Vgf., no. ds. Aa.
(afven 'lalla, prata' Boss) ar liksom mht., nht. wahern ds. sannolikt
afledt af den adj .-stam, som ingår i isl. vafrloge. — Nom. dev.: no.
vavr n. abstr. o. nom. ag.
Af isl. vaga Vagga sig, gnnga' Fr.' (— fht. wagdn) f^ sv.
vagga osv.; se forf. Ark. VII. 55 not. 4 {^ stammen veg-, se ne-
dan) — på -Z: no. vagla 'vagga sig, gnnga; vackla, ragla; tala hit
o. dit'; äfv. trans, 'gunga' Aa., Boss, ä. nsv. 'svikta', sv. diall.
'vackla, ragla' Bz, Nn Dalm. 'svänga 1. vagga af o. till' VU PPm;
jfr det besläktade och analogt bildade mlgt. waggclen 'vackla';
jfr af^en no., sv. diall. vigla, se under veg- nedan.
Af sv. diall. valta 'gå o. vagga' (=- fht. wahan 'vanda sig')
/%. fsv. vælta tr. st. o. intr. sv.
på -r: no., fsv., sv. diall. valtr a tr. o. intr. 'valtra (sig);
afven gå osakert', se Aa., Bz s. 829, VU ÖM s. 22 /%. sv. valtra. —
Nom. dev.: sv. diall. valtra 'vältring; stalle, dar en hast valtrat sig'.
Af isl. sbst. van i 'hopp', fsv. van, nsv. vån — på -i: no.,
ä. nsv., sv. diall. vanka, sv. vankas, da. vanke 'vara att tillgå, vara
att få, bestås'; ä. nsv. afven vonka, se Tamm Ark. II. 348 följ.; ej
att forväxla med vanka 'gå af o. an'.
Af sv. diall. vasa Vara trog; gå slarfngt m. m.' se Bz — på
'k: sv. diall. vaska 'gå trögt' se Bz; jfr Bugge hos Nn Dalm. s. 208.
Af stammen veg- (i ty. bewegen osv.) eller vig- (jfr Kluge
under Wiege)
på '1: no. vigla 'slingra, svaja', sv. diall. 'vingla, vackla'
Nn Dalm.; jfr Igt. taiggeln, hoU. wiggelen^ eng. to wiggle; jfr äfv.
vagla ofvan. Om det nord. ordet hör till stammen veg-^ forutsätter
det naturligtvis en germ. grundform på -ildn. — Nom. dev.: no. adj.
viglen Boss, sv. diall. vigel n. abstr.
Anm. De ofsran anförda västgerm. orden förutsätta liksom
no. vigga 'vagga' möjligen urgerm. geminerad media, som val är
att bedöma såsom den i nord. vagga upptradande; se förf. Ark.
VII. 55 not. 4.
på -r: no. vigra 'ds. som vigla' Boss.
178 Hellquist: Nord, verb p& -ifc, -?, -r, -5, -<.
Af isl. veinOf sy. diall. vena 'grata' (» fht. ic^eenon^ nht. k;«»-
wew osv.) — på -i: sv, diall. vinka 'gnälla^ grata' Rzj jfr med af-
seende p& vokalförändringen sv. sinka : isl. seinn.
Af no. veipa ^svepa, veckla' (« mht. weifen 'schwingen, ha-
speln', se Kluge Et. Wbch under weifen) — på -Z: no. veipla ds.
Koss; jfip gotl, vaivlä ofvan o. no., sv. diall. vip(jp)la nedan.
Af no. veiva 'svanga, vifta', sv. vefva (« fht. weihon 'sväfva,
vackW, mht. weihen 'rora sig hit o. dit'; öfriga besläktade ord se
Persson Wurzelerw. s. 175)
på -Z: sv. diall. ^efla («= gotl. vaivla) Vefva; svänga om-
kring, svepa om' Rz s. 802.
på 't: no. veißa 'svänga, vifta^ Aa., fsv. vepta, ä. nsv.
vefta (t. ox. Nicander (Kanselli XVIII. 248)), sv. diall. ^eßa Vil
Bunöm. (Sv. Landsm. II. 3: 150), nsv. vifta, da. vifie, — Nom.
dev.: da. vifte 'solfjäder', vift n. 'vindpust' Molb.
Anm. / i sv. vifta osv. beror möjligen på sträfran att
gifva ett mera vårdadt utseende åt den gamla lormen (med e
såsom stamvokal), hvilken latt kunnat uppfattas som dialektisk
eller vulgär.
Af no. vevja ^svepa, veckW
på -Z: no., sv. diall. vevla ds. Aa., jfr ä. nsv. samman-
vpfla sig ^sammangadda 6ig\ — Anm. De sv. orden kunna dock
äfven fattas som det ofvan anförda gotl. vaivlä.
Af isl. adj. viSr, no. vid («= sv. vid), jfr isl. viSa, sv. diall.
vida ^utvidga^, — på -t: isl. viSka Pr.^, no. vikka ^utvidga, göra
vid^ Aa.
Af no. vika ^göra små rörelser, vippa, springa fram o. till-
baka*, se for öfrigt Boss; jfr sv. vicka,
. på -Z: no. viMa Vackla; springa fram o. tillbaka* Aa.,
Ross; jfr vigla, vagla of^an. — Nom. dev.: no. viM n. och m. nom.
ag. Ross.
Af sv. diall. adj. viller *god, ypperlig* Rz — på -k\ sv. diall.
vilka *uppmuntra, göra ngn villig 1. benagen 1. glad* Rz.
Af no. vima, *gå som i yrsel o. d.' Aa.
på -Z: no. vimla *vämjas, känna äckel* Aa., sv. diall. *yra*
Rz (om sv. vimla se anm. 3). — Nom. dev.: no. vimle m. Vämjelse,
äckel*, adj. vimlen Aa., jfr sv. diall. *vimlug o. sv. vimmélkantig.
på -r: no. vimra *förorsaka kväljningar' Aa., sv. diall.
Vimla (for ögonen); göra ngt utan eftertanke' Rz. — Nom. dev.:
no. adj. vimsen Ross.
Anm. 1. Afljudsbildningar till dessa ord synas no. vamia,
vumla vara, se Ross.
Anm. 2. I vissa fall (jfr de hos Aa., Ross och Rz an-
forda betydelsema) eger sannolikt släktskap rum med de under
hvima behandlade orden.
Anm. 3. Sv. (riksspr.) vimla *i mängd forekomma; myllra
o. d.' är lånadt från ty. vimmeln. I uttr. vimla for ögonen är
Hellquist: Nord, verb p& -Ar, 4, -r, -s, -t. 179
verbet väl emellertid inhemskt, men ansluter sig för nppfattningen
nnmera vanligen tili det nämnda lånordet.
[Om da. vimse se under kvima]
Af stammen ving-
på -Ä(?): no. vinka (<: ^ving-hal) ^gå snedt, slingra^ Ross,
sv. diall. 'stjalpa (intr.)' Vil PPm.
på 'l: no., sv. vingla 'icke halla jämvikten, vackla, ragla
o. d.', sv. diall. äfv. 'y^ ^^5. — Nom. dev,: no. vingl n., sv. vingel
n. abstr., vingla f. 'ras' Vil PPm.; no. adj. vinglen.
på -81 nisl. vingsa 'svanga rundt' Vgf., no. 'gå o. svänga
sig' Boss, sv. diall. 'runka på hufvudet' Rz.
Af no. vippa 'slunga' Aa. (3), sv. diall. 'svepa in 1. om' — på
-Z: no., sv. diall. vip{p)la 'omslingra' Aa., 'svepa, veckla in 1. om*
Rz; jfr de på samma satt bildade besläktade gotl. vaivlä o. no.
veipla ofvan.
[Om sv. virfla se under hwerfi-]
Af isl. sbst. vit n. («= sv. vett) — på -it: isl. vitkast 'återfå
forståndet, komma till sans 1. till eftertanke' Fr.*
Af stammen vrang- i no. {v)rang, sv. vrang osv. (= meng.
türang, eng. wrong) /%• vring- i ags. wringan 'vanda' osv., se Kluge
under ringen; jfr got. wruggo 'snara', — på -Z: no. {v)rangla 'börja
kifvas' (« eng. wranglé) f^ no. {v)ringla 'inveckla' Aa., 'börja kifvas'
Ross, sv. diall. 'dingla, vricka' Rz, da. vringle 'sno tillsamman' Molb.
Af no. (v)rengja 'vranga'
på -Z: {v)r engla ds. — Nom. dev.: (v)rengla nom. ag., adj.
{v)renglen.
Af sv. vrida
på -it: no. {v)rikkai^) jfr Ross, sv. vricka, da. vrikke tr.
o. intr.
på 'l', no. [v)ridla Vrida, vricka' se Ross, sv. diall. *vridla
'vricka' Noreen Fårom. (Sv. landsm. I. 302), da. vrilde (<: *vridle)
'veckla samman 1. i hvartannat'; jfr äf^en VU PPm. s. 482.
Af stammen vrig- i no. riga(^) se Ross (= ags. wrigian) —
på 'l\ no. vrigla 'vricka' Ross.
Af no. {v)ricka se ofvan, sv. vricka — på -Z: no. (v)rikla Ross,
sv. diall. vricJda 'vricka' Rz.
[Ora no. vringla osv. se under vrang-, om sv. vcUtra under
valta"]
Af isl. adj. vdnn (=» sv. van : sbst. van, se ofvan, hvaraf v.
væ'na) — på Ä: isl. vce'nkast 'f& ett fördelaktigt utseende' Pr.*
Anm. Isl. v<B'ntay no. venta, sv. vanta, da, vente är vis-
serligen nära besläktadt med ofvanstående ord, men kan svårligen
uppfattas som en bildning på -atjan af den i dem ingående stam-
men. Det langa t i det likbetydande isl. vce'tta visar nämligen, att
Ijudforbindelsen i den grundform, som iSr ordet må^te forutsattas,
icke uppstått genom synkope, utan funnits till redan fore den tid,
då de nordiska synkoperingslagarna verkade (alltså ett urgerm.
180 Hellquist: Nord, verb p& -k, -l, -r, s, -t.
^væntian-y icke *vcmatian'); jfr Jessen Btym. Ordb. — Isl. va'nta
OSY. beror sålanda pä en yngre anslutning till nå^ot af de nämnda
besläktade orden med n i stammen, såsom t. ex. isl. adj. vte'nn i be-
tydelsen *som ger anledning att vanta ngt*.
[Om no. ymla se under um-]
No. iffla 'yttra' Boss beror sannolikt på ombildning of ptro]
'Om sv. diall. åckla se under eilya]
Af no. æka 'tala med ansträngning, stamma' •— p& -^: no.
cekta I., III. ds. Boss.
[Om sv. diall. alta under dl-]
Af sv. ämna — på -^: sv. diall. ämta ds. Ihre Dial.-lex., Bz.
[Om sv. diall. ansa se anna, isl. ce'tla osv. se ahton']
Af no- øka 'tala elakt 1. hånfullt o. d.', se for öfrigt Boss^ —
på -5: øksa Vara ovettig', ^^skälla*^, Boss.
Af sv. adj. om i den yngre bet. 'kanslig for vidrörande o. d.'
eller möiligen v. omma (for ngt) — på 4: sv. diall. omta 'kanna
ömhet i kroppen o. d.' se Bz s. 853^
Anm. Jfr isl. aumka, sv. ömka osv. under aumr.
Af no. øra 'blifva yr' Aa., jfr af^en sv. diall. or 'yr', — på
'l: sv. diall. orla ds. Bz.
Af no. øsa ^upphetsa o. d.'^ øsast 'gackas^ galnas, stalla till
upptåg'
på -Z: øsla intr. o. tr. 'gackas; narra' Aa., Boss. — Nom,
dev.: øsla f. abstr.
Anm. till § 2. Några ex. på parallellbildningar af alldeles
samma slag, som här ofvan behandlats, anforas från ty. af Wil-
manns D. Gramm. II. 101.
§ 3.
Jag ofr^ergår nu till att lamna en sammanfattande öfversikt
af de i det foregående anförda nordiska verb, som äro eller kunna
anses vara bildade på suffixalt -k, -?, -r, -5 och -t *).
1) på 'k:
a) Af verb eller verbalstammar : no. alka^ isl. aumka, no. balka (1, 2),
no. baska (1), sv. diall. baska (2, 3), no. beinka (?), sv. diall. biska{?)f no.
braska ^spraka^, sv. diall. breska, sv. bräcka^ sv. diall. bönkaj no. dalka^
ä. nsv. danka {?)j no. darka^ sv. diall. daska^ no. dilka 'löpa, trafva', sv.
diall. dilkttj da. dilke, sv. diall. diska^ no. dralka^ da. dromske (se under
drama) j no. drunka^ sv. diall. druska^ sv. dunka (^)^ sv. diall. duska^ no.
eirka^ sv. diall. farka. sv. diall. fjåcka (: fjäta\ sv. fjaska^ sv. diall. flanka^
isl. flaska^ sv. diall. jiiska^ no. flunka (?), sv. diall. fnurka^ sv. diall. fraska^
no. geiska, no. glidka, sv. glunka, sv. diall. gnarka, da. gnikke, sv. diall.
gnuka, no. gnurka, no. griska, fsv. prunA;a, no. ^w2ia(?), sv. diall. gylka,
sv. diall. hanka (1, : hanjfa?), isl. ^2unA;a (: ÄZww-), isl. ♦ÄmVw^a, isl. ia]ca(?)f
sv. diall. «7Ä;a, sv. diall. joika, sv. diall. jaska, sv. diall. jårka (: järma), no.
^) 1 det följande anfores endast en representant for hvarje särskild
bildning, helst en sådan från något af fornspråken eller, då detta ej är
möjligt, — utom i vissa undantagsfall — från det speciellt svenska språk-
området.
Hellquist: Nord, verb på -Tc, 4, -r, -Sy -t. 181
kauka, fsv. knarka^ sy. diaJL knaska (: knasa), sv. diall. knirka, no. knurka,
isl. kntiska, sv. diall. knyska, isl. kveinka, no. likka, sv. hVX;a (: Ztdfa). isl.
2tY^a(?), sv. 2unA;a(?), no. 2terA;a, sv. diall. lurka, no. maaÄ;a, no. maø^a, isl.
me«n^a(?), no. mulka (1), no. mur^a, sv. diall. murka, sv. diall. påska,
no. pilka, no. pjaska, sv. diall. ralka, fio. ranX;a, no. retMa (?), sv. diall.
«t7Ä;a, ä. nsv. skalka, no. skarka, ä. nsv. skricka, &. hsv. skulka, sv.
diall. «A;t;a2^a, sv. diall. skalka, no. 8mo2A;a, fsv. «narA;a, isl. snikka, da.
snorke, sv. solka, no. sorka, isl. spraåka, fsv. stanka, no. stolka, no. svalka
^plaska, smacka\ no. syrka, sv. cQall. ^t7A;a, sv. diall. ^tVAra ^smälta^ (: tida),
sv. diall. tirA;a ^rinna^ (: i^tVa), nisl. iraåka, sv. diall. *trocÄ;a, no. fu^X;a, isl.
Pefka, isl. fjåka, isl. JJ^owÄa(?), isl. vafka, sv. diall, vaska, sv. dial,l. t;m£a
(1, : veina; 2, : vin^-), sv. vricka. '
I de flesta af ofvanstående verb torde Jfc-sufBxet icke hafva
någon sarskild betydelsefunktion. Sv. KrAa, sv. diall. 5t7ü:a och
SY. vricka ha i förh&Uande till grundordet en diminativisk i
forening med en iterativisk karakter.
b) Af adjektiv (och sm&ord): no. beinka, no. berka (tr. o. intr.; : berr
'bar'), isl. bliSka, isl. breiSka (intr.), no. breidka (tr.), no. brunka (tr. o.
intr.), no. dimka (intr.), isl. dyrka (i no. äfven intr.), isl. einka{?), fsv, fiærka,
isl. fétka, sv. diall. flaska (: jtaf^), sv. diall. f orka, no. fridkast, isl. greidka,
9V. diall. grunka (: grum) (intr.), no. grønka (intr.), sv. haika (intr.), fsv.
iamka, no. krinka (: kring?) (intr.), no. linka (1, tr. o. intr.), no. linka (2,
tr.), sv. diall. Ijunka (: Ijum?)^ no. lunka (: Zwm), isl. meinka(?), no. wieirAra,
isl. minA;a, isl. mjokka (: *w^*(yV?), isl. rifka^ no. saarka (tr. o. intr.)(?), isl.
samka, isl. 86inÄ;a (i fsv. äfven intr.), no. sidka, no. skjotka, no. smalka,
isl. «77idtÄ;a, smekka, no. snildka, no. ^finAra (intr.), sv. «v a2A;a (?), isl. «i;drA;a
(intr.), isl. sdlka, sv. diall. «dr^a, isl. tiSka, no. ift;grAra (intr.), isl. purka{?),
isl. viåka, sv. diall. vilka, isl. vænkast.
Alla de ofvanstående verb, for hvilka ingen sarskild uppgift
lamnats (naturligtvis med undantag af verben på -5^) — alltså af-
gjordt flertalet — äro transitiva: isl. bliSka (osv.) betyder alltså
egentligen ^göra blid' (osv.). De öfriga hafva eller kunna haf^a
intransitiv (inkoativ) fxinktion: no. dimka (osv.) är alltså liktydigt
med ^blifva dimm* dvs. ^morkna, blifva dunkel^ (osv.).
I några fall är det också tänkbart, ehuru foga troligt^ att
grundordet är ett verb eller en verbalstam, t. ex. no. grøraca, sv.
holka, fsv. iamka, no. linka (1); jfr likljudande och likbetydande,
af de motsvarande adjektiven afledda verb.
I vissa fall beror t-et möjligen på primäratre adjektiv-
abstrakta, t. ex. Ijumka, mjokka, svalka, purka; jfr nedan.
Med har behandlade verb äro med afseende på sin bildning i
viss mån jämförliga: fsv. taka, fgutn. naikka och no. tvika,
c) Af substantiv: sv. diall. hanka (: hand, s. 30), isl. iäka{?), no.
krinka (: sbst. kring?), isl. litka(?), sv. diall. luska, lyskay isl. meinkai^),
no. mulka (?), nisl. notkat fsv. stenka, sv. surka (?), isl. pjénka (?), isl. frélka,
ä. nsv. vanka, isl. vitkast.
2) på "1:
a) Af verb eller verbalstammar : isl. afla{?), no. amla, sv. babbla, da.
diall. badle, no. baala, sv. diall. *be{d)sla, sv. diall. bingla, no. bjugla^ sv.
diall. bjåbbla, no. bragla, fsv. brambla^ sv. diall. bratla, no. bregla, sv.
diall. brumla, ä. nsv. öryZZa, sv. diall. bråttla (1, 2), sv. diall. bråssla, sv.
diall. bumla (1, 2), sv. diall. bynkla, sv. diall. bangla^ isl. bøyglast, isl.
dafla, sv. diall. aangla, no. darla, sv. dingla, no. dirla, no. arivla, no.
ARKIV PÖB NORDISK VILOLOOI XIV, MT VÖLJD X. 13
182 Hellquist: Nord, verb p& -Tc, -l, -r, -s, -t.
dropla, SV. diall. drumla^ no. drusla, sv. diall. drägla, sv. diall. dröppla,
SV. diall. drosla (1, : sv. diall. *dru8a', 2, : no. drysjä)^ no. drøy gla, isl.
düfla, no. rZii^Za, sv. diall. döskla^ no. eg{g)la^ no. £iA;Za, sv. famla, ne.
fangla, no. ^^Za, no. fimla, no. ßakla^ no. ;Qatla, sv. diall. fjälla (: fjåta)^
SV. diall. fnasla (: Vna^-), sv. diall. /m^^Ia, no. frasla, sv. fumla^ no. gagla,
no. garpla, isl. geifla, no. geigla, no. geipla^ no. gigla^ sv. diall. girnfa, no.
gnadla, sv. diall. gnassla^ no. gnisla^ sv. diall. gnuagla, no. ^nut;Za, sv. diall.
♦^ä&ftiaÄ, sv. diall. grahhla^ no. graupla, no. gravla, no,greipla, isl. gripla,
no. grisla, sv. diall. prät^Za (s. 27), da. gumle, no. gurla, sv. diall. gusla,
gängla, no. AaÄ;Za, no. AamZa (1, : Aama; 2, se s. 85), sv. diall. hangfa, sv.
harkla, no. harvla^ no. hespla, no. Aet;Za, no. hikla, no. himla, no. AonibZa,
nisl. hrafla, nisl. hröfla^ sv. diall. Ate&&Za, no. Åt«A;2a, no. Ai^mZa (1, 2), isl.
hvarficLy isl. hvirfla(?), sv. diall. hviskla^ isl. At;i5Za. sv. diall. hymla (: hymma),
SV. diall. hangla, sv. diall. hangla^ sv. diall. »mm (?), no. jakla^ no. jamla,
no. japla^ sv. diall. jottla, sv. diall. jårla, sv. diall. kangla, sv. diall. A;anA;Za,
SV. diall. kappla, no. kavla^ no. kikla, sv. diall. kippla, isl. X;t^Za, sv. diall.
knargla, no. A;narA;Za, no. knasla, sv. diall. Ä;na8«Ia, sv. diall. kneekla^ sv.
diall. Ä;n6t7Za, no. Ä;mjp2a, no. knisla, sv. diall. knockla (: knoka), sv. diall.
knopplat no. ^nu&&Za, sv. diall. knuffla, sv. diall. A;nti5«Za, no. knuvla, sv.
diall. knyfßa, sv. diall. ^A;når2a, isl. kogla, sv. diall. ^A;orZa, sv. diall. Ä;ru&&Za,
SV. diall. kråkla (1, 2, : kraka 1, 2)), isl. krafla, sv. diall. kramloj sv. diall.
kravla ^sjuda, porla^ sv. diall. kretla, no. Ä;rma, sv. X;ro^^Za, no. £niA;Za, sv.
diall. krangla, sv. diall. kräkla (: no. kreka), sv. diall. krävla, sv. diall.
kumpla, no. kurla, no. kvakla, isl. kvilla (: kviéta), sv. diall. kvirla, isl.
kvékla (s. 45), sv. diall. käckla (: kakä), sv. diall. känkla, (: Ä;anA;a), sv.
diall. ZuZa, sv. diall. moWa, sv. diall. muc^Ia, isl. mu^Za (s. 140), sv. diall.
muggla, no. mumla, no. murZa (1), ä. nsv. muWa«, sv. (diall.) muttla, sv.
diall. m^nÄ;Za (: munk-)^ sv. diall. mangla^ no. nabbla, sv. diall. nappla, no.
natla, no. nevla, no. ntpZa, sv. diall. nop|7Za, no. nugla, sv. diall. nyppla, ä.
nsv. nyslay isl. omZa(?), sv. diall. pickla, no. pipla, sv. diall. fittla, sv. diall.
pjäppla, no. prikla, no. prisla, sv. diall. ^rä^a (: prata), sv. diall. pynglay sv.
diall. rackla (: raÄ;Ä;a), no. radla, sv. ragla, fsv. ramola, sv. diall. rangla,
no. ravla, sv. diall. repZa, sv. diall. HcÄ;Za, isl. riälask, no. rigla, no.
ringla, no. njpZa, no. W^Za, no. rispla, sv. diall. rockla, sv. diall. ruc^Za,
isl. rugla, sv. diall. rtimZa(?), sv. diall. runkla, no. ru^t^Za, isl. rupZa, sv.
diall. rycklttj sv. diall. sangla, no. sikla, sv. diall. sinala, no. «ikaan^Za
(: SV. diall. ^XrdnAra), no. skavla, no. «Ä;eit;Za, sv. diall. «JbtmZa, no. sl^evla,
no. skrakla, sv. skramla, isl. skrapla, no. skratla, no. sA;rat;Za, no. skrensla
(se under skrena), no. skrevla, no. skrikla, ä. nsv. skrilla (: skrida), sv. diall.
skroppla, no. s/^runiZa, no. skruvla, sv. sÄ:rä/Za, no. skrøyvla (se under sA;rut;a),
no. skugla, no. 5A;t«mZa(?), da. aA;t«mpZe, isl. «ArufZa, no. skvakla, sv. diall.
skvampla, no. skvankla, no. skvapla, no. skvatla, no. «X;t;»A;Za, no. a^t;inA;Za,
SV. diall. *skvippla, no. skvitla, no. skyala (se s. 155), ä.' nsv. skymla (?, se under
«Ä;««9n), sv. diall. *smögla, sv. diall. ^ao5Za, sv. diall. snappla, sv. diall. «navZa,
SV. diall. *smickla, no. snipla, no. snokla, sv. «nu&6Za, ä. nsv. «ntfjTpZa, no.
snygla (se s. 162}, no. spikta, sv. diall. spingla, sv. diall. *sprackla (: spraka),
no. spradla, sv. sprattla, ä. nsv. sprittla, sv. diall. sprättla, sv. diall. *«£acA;Za
(: 5faA;a), nisl. stagla, no. stagla, no. sten^la, sv. diall. stickla, no. stigla,
da. «h'mZe(?), no. stingla, no. stinkla, sv. diall. sljakla, ä. nsv. strickla, sv.
diall. Strippia, no. stritla (1, 2), sv. diall. stumla, isl. «fiiWa, sv. diall. ^fi^^Za,
no. sfymjpm, no. «t^mZa (1, 2), sv. diall. «i^mZa 'vara försumlig' o. 'hopblanda'
(1, 2), no. surZrZa, ä. nsv. ^^ujp^Za, nisl. «t;amZa, sv. diall. svarfla, sv. diall.
svarla, isl. sveifla, sv. diall. svimla, no. svingla, sv. diall. *«ö^|3Za (: no.
«i«|7pa), SV. diall. ^^fa^^Za, no. ^tpZa, sv. diall. ^tV/a, no. ijaakla, ä. nsv. trafla,
SV. (diall.) trag gla, sv. diall. tralla (: traä-), no. trampla, sv. diall. trimplaj
SV. diall. trippta, no. trokla, sv. diall. troUa (se under trad-), no. tugla,
no. tumla, no. tt^sZa, isl. tuZfa, no. tvarla, sv. diall. tvinnJa, no. ^t^tn^Za, no.
ty dia, no. tæpla, no. tøvla, isl. frifla, isl. t^mZa, no. ur gla, isl. t^o^a, ä. nsv.
vagla, no. veipla, sv. diall. *vet;Za (: no. t^ett^a), sv. diaU. vigla, no. vikla, no.
Hßllquist: Nord, verb på, -Tc, -I, -r, -s, 4. 183
vimla^ sv. vringla^ sv. diall. vip{v)lo>, no. {v)rengla, sv. diall. vrickluy sv.
diall. *vridla, no. vriala, da. 2;nn^ee, ä. nsv. ymla (: f«m-), isl. eéf2a (: ahtön)^
sv. diall. öWa» no. øsla.
Af de har behandlade verbalsuffixen synes den i ofvanstående
verb ing&ende afledningen I hafva varit mest lifskraftig. De från
samgermansk tid nedärfda bildningarna torde icke nppgå till n&got
större antal. I den foregående framställningeu ha de etymologiska
motsvarigheter anförts, som jag funnit i ölnga germanska språk,
och de äro latt räknade. Många aro tydligen af relativt ungt da-
tum. Gamla bildningar har man i allmänhet rätt att spara i verb
med omljudd (ursprungligen) lång stafvelse; men ofta förskrifver
sig omljudet från det till grund liggande verbet såsom t. ex. i ä.
nsv. brylla, sv. diall. hynkla^ isl. bøyglasty no. drøygla, sv. diall.
gnabhlas, no. hespla, sv. diall. hängla{f), sv. diall. mangla^ sv. diall.
rydda, no. skrøyvla, no. tydla osv. — Sakert nppkomna efter den
8. k. aldre ^-omljudstiden äro naturligtvis bildningar med omljadd
(ursprungligen kort) rotstafvelse såsom t. ex. no. hevla (: hevja), äf-
vensom omvandt sådana med oomljudd (ursprungligen) lång rotvokal
såsom t. ex. isl. dußa (urno. <: ^dütilon). — I vissa fall uppträda om-
Ijudda och oomljudda former vid sidan af hvarandra. Så är fallet med
t. ex. no. drusla ^^ sv. diall. drosla (2), no. gravla ^^ sv. diall. gravla^
sv. diall. hangla ^ hangla, sv. diall. Tcankla ^ IzänMay knuckla ^ Icnyckla,
sv. krafla /^ sv. diall, kräfla^ sv. diall. skravla ^ sv. skräfla, isl.
umla ^ ä. nsv. ymlan Oftast kan då denna vokalväxling aterföras
till grundordet; jfr no. drusa ^ no. dryaja^ sv. diall. grava r^ sv.
gräfva, isl. skrafva f^ sv. diall. skräva^ isl. urna /%/ isl. ymja. Stun-
dom torde den oomljudda formen bero på nybildning; jfr t. ex. sv.
diall. kankla^ kånkla (: kanka, kånka) vid sidan af känkla. Så kan
afven vara fallet med sv. diall. hangla vid sidan af hangla. Möjligen
kunna dock här biformer på -alon loreligga.
Hvad betydelsen beträffar, uppvisar oflast afledningen i huf-
vudsak samma som grundordet. De flesta af de uppraknade
verben hafva intransitiv funktion. Har emellertid grundordet tran-
sitiv betydelse, ofvergår denna vanligen på det modelst I afledda
verbet.
Icke sallan framskimrar hos afledningen mer eller mindre
tydligt en iterativ eller intensiv betydelse. Så är t. ex. fallet
med no. amla, sv. diall. hangla, hangla^ sv. diall. runkla, sv. diall.
ryckla, sv. diall. sprackla, no. tugla. — Ännu oftare har den ka-
rakter af ett diminutivum: no. dropla, no. drusla, (: no. drusa),
sv. diall. drosla (: drysja), no. dulta, no. f rasla, no. gnagla, sv.
diall. gångla, no. knarkla, no. knasla, sv. diall. knassla, sv. diall.
knoppla^ no. knuhhla, sv. krottla, isl. kvilla, sv. diall. nappla, no.
natla^ no. nugla, sv. diall. nyppla, ä. nsv. nysla, no. pipla, no.
prikla^ no. tugla. — Stundom är en iterativisk betydelse i ett verb
förenad med en diminutivisk funktion, t. ex. no. gnuvla^ no.gr avla,
no. nupla, tugla; jfr det likartade forhållandet i åtskilliga ty. analogt
bildade verb, såsom hüsteln, kränkeln, se Wilmanns Ü. Gramm. II. 98.
184 Hellquist: Nord, verb p& -h, -l, -r, -s, -#.
b) Af substantiv: isl. forlast (:fgr f. i bet. 7 hos Fr.*), no. grimla
(: grima f.), isl. handla (: hgna), isl. hrufla (: hrufa f.), sv. diall. imla (: sbst.
imma?), da. Tcnæle (: knæ), sv. diall. kringla (: sbst. kring), isl. kurfla (: ÄJwr/r
m.), ä. nsv. rackla (: rake), isl. tgnnla (: ^pwn f., se under ianw-), sv. diall.
*ovfa (: *ova f.?).
Soni synes äro af dessa ord blott tre fullt säkra med afseende
på grundordet^ nämligen de af namn på kroppsdelar afledda handla,
knæle och tgnrda, Osakert är däremot, om isl. muäla 'murala^ är
bildadt på muSr ^mun^, se under muS-; jfr s. 140.
c) Af adjektiv eller småord: sv. diall. hojla (: hoj), sv. diall. niggla
(: *niggr), no. skumla, ä. nsv. sky mia (: skum] jfr a), isl. stifla (: stifr?).
3) på -r:
a) Af verb eller verbalstammar : no. amra^ sv. ballra (1), isl. ballra
(2), no. baltray no. bivra, sv. diall. bjällra^ isl. blakra, no. blaktra, isl. blikrat
fsv. blinkra, no. &Zt>^ra, isl. blistra^ sv. 6?ta:fra(?), fsv. blundra, isl. bogra,
sv. diall. &t«2fra, no. df««2^ra, isl. eiskra, åA. fimre, no. fjatra, no. fjukra^ sv.
diall. flagra^ no. flangra, isl. fleipra, no. flikra, no. flistra{st)f no. fiotra^ no.
flundra, no. fluskra (1, 2), no. flustra (1, 2), sv. diall. fnistra, sv. diall.
^ani^ra, no. geigra, no. geiskra, no. geivra (se under gei-f-), no. gigra, no.
^Zamra, sv. diall. glap(p)ra, no. glatra, no. glentre, sv. diall. glimra, sv.
ghttra, isl. glumra, no. gnadra, no. ^naZara, isl. *^nas*ra, no. gneldra, no.
gnidra, no. gniskra, sv. diall. gnistra 'kvida', no. ^n««ra, sv. diall. gnyltra,
sv. diall. ^temra, da. gungre, no. gystra^ isl. ÄaZitra(?), no. hatra, no. hultra,
sv. diall. hickra, isl. ^mÄ;ra, isl. hliSra, sv. diall. hockra, isl. hokra (?, se
anm. under hinka), sv. diall. hukra, sv. diall. Åt^mra, no. Atims^ra (se under
humma), no. Äwnfra, isl. hviskra, no. jankra, sv. diall. jollra^ sv. diall.
jottra, no. jultra, sv. diall. jarmtra, da. kildre^ no. kjastra, no. klamra, isl.
klandra, sv. ÄZai^ra(?), no. kleimra, da. diall. klemre (se under klamma),
isl. klifray da. klingre, no. klipra, no. A;Zumra, sv. diall. klåppra, sv. diall.
*klönra, no. knaskra, sv. Äiwa^fra (?), no. Ä;nt5fra, sv. diall. Ä;nopj7ra, sv. diall.
X;nof^ra, no. ^n««s^ra, sv. diall. knystra (se under An««-), sv. diall. Ä;t;t7Zra,
no. kvinkra, sv. diall. kältra, sv. diall. lackra, no. Za^ra, fsv. Zas^ra, no.
Za«;ra, no. lidra, no. ZiÄ;ra (se anm. under lida), no. likra, sv. diall. lockra,
no. logra, no. ludra, sv. diall. Zwwra 'doft genljuda^ (: hlum-), sv, diall.
Zti9nra 'halta smått', sv. diall. lunkra, sv. diall. lystra, sv. diall. maddra, sv.
diall. mallra^ no. maskra, no. mmra, no. mullra, no. mtimra, sv. mu^ra, sv.
diall. my strå, sv. diall. ntpj?ra, sv. wo^^ra, sv. jpaZZra, sv. diall. p(j)altra,
sv. pillra, isl. piskra, fsv. pitra, sv. diall. pjallra, da. jpZwwrc(?), da. diall.
r diare, no. sangra, no. sigra, sv. diall. sillra, no. singra, sv. sipprai^), sv.
diall. skakra, fsv. skaldra, sv. diall. skangra, no. skeivra 'gå klumpigt\ sv.
«Hmra, sv. diall. skingra, isl. skjalfra, isl. skotra, no. skotra, no. skudra,
no. skugra, sv. diall. «A;iimra(?), ä. nsv. skungra, no. 8f««Zfra, isl. ^tt^mro, sv.
diall. *sfwZfra, no. styltra, no. ^vamra, no. svigra, iah svimra, sv. diall. ^t'ZZra,
sv. tullra, no. fuZ^ra, sv. diall. ^tt^^ra, isl. tvistra, no. uggra (1, 2), no. léZdra,
fsv. valtra, no. vigra^ no. «?iwra, sv. vältra.
Hvad betydelsen af dessa verb vidkommer, galler i bufnidsak
detsamma, som sagts under 2) a). En iterativ betydelse uppvisa t. ex.
no. flikra, no. gnidra, sv. diall. shallra^ no. smaldra. Tydlig di-
minutivisk karakter hafva t. ex. no. f rasla, no. geivra, sv. diall.
Zjwoppra, sv. diall. knottra, no. madra^ sv. diall. nippra, sv. diall.
nqppra^ sv. pillra, no. 5«^ra. Ofta äro såsom vid Z-verben dessa
bådji slag af betydelser förenade i ett ord, t. ex. no. flikra.
b) Af substantiv: no. klodra (: klodda), sv. diall. kåkra (: kake), sv.
diall. myllra(?), no. ^an(2ra (: tand), jfr isl. fprinZa.
k
Hellquist: Nord, verb pfi, -Aj, -I, -r, -5, 4, 185
c) Af adjektiv eller sm&ord: isl. haltra (?, : hält)j sv. diall. kringra(?)y
da. lumre (?, : lum)^ isl. ofra (?, : of), no. 5^t«mra (: skum] jfr a), no. stivra
(?, : «*!>).
4) på -s:
a) Af verb eller verbalstammar: no. amsa, isl. ama, no., sv. diall.
&aZ«a (l)y sv. diall. &aZ«a (2), no. balsa (3), no. blinksa, fsv. blixa, sv. diall.
52äA;9a, no. bløksa, sv. diall. bumsa, no. aingsa, isl. dragsa, no. ^rum^a» no.
drypsa, sv. diall. (it«w(^)5a, sv. diall. *dft*nÄ;5a, sv. dww5a, sv. diall. donsa,
no. e^^a, isl. cn^a (: anwa), no. f j aksa, sv. diall. fjolsa (se under öa^a), sv.
diall. flakksa 'flaoka', no. flangsa, sv. diall. flansaj sv. flåxa, no. flengsa, no.
flumsa, no. flunsa, sv. diall. fumsa^ sv. diall. gamsa (1, 2), isl. geispa{?)i sv.
diall. gimsa, no. glamsa, no. glansa, sv. diall. glispa{?)f no. glumsa (1, 2),
no. glupsa, no. gnagsa, no. gniksa, sv. diall. gnissa (: gnida), no. grafsa^ sv.
diall. gramsa, no. grapsa, no. greipsa, sv. diall. grumsa, no. græmsa, isl.
gumsa (s. 22), sv. diall. gumsa (s. 23), sv. diall. gungsa, sv. diall. gang-
sa>s(^)j no. haksa, no. halsaj no. hamsa (1, s. 30; 2, s. 35), no. Aemsa, no.
kiksa, no. himsa, isl. hremsa^ isl. hrifsa, isl. hugsa, no. AteZsa, no. Atemsa
sv. diall. kvimsa (?, se s. 36 med anm.), no. jamsa^ no. japsa, sv. diall. jucksa,
sv. diall. jårsa, sv. diall. jårmsa, no. A;az'$a, no. Art^^a, da. Ä;ms6, fsv.
A;»>i^«a, no. klamsa, sv. diall. klapsa, sv. diall. klissa (: klifa), no. A;2te?n5a,
sv. diall. klofsa, sv. diall. Ä;nar^a, no. X;ne/9a(?), da. knejse (8.42), no. A;ntp«a,
sv. diall. Ä;nt>«a, da. knubse, no. kofsa, fsv. A;o;ra, isl. krafsa^ no. kraksa
-hosta npp^, no. Ä;ramaa, sv. kraxa, no. kruksa, no. kvepsa, sv. diall. A:å«a
(?, se s. 38), sv. diall. kalsa, sv. diall. A;ämi[a, sv. (diall.) A;äa;a, no. leiksa,
sv. 2ti/.9a, no. lumsa, sv. diall. löpsa, no. meinsa, sv. diall. 9?iim^a, no.
mumsa, sv. nafsa, sv. diall. nifsa, no. »it*/«a, sv. diall. ny f sa, sv. ^Zt«m«a(?),
no. raksa, no. ramsa, no. ransa, isl. reigsa, no. nÄ;sa (1, s. 34), sv. diall.
nA;sa (2, s. 147), sv. diall. rtpsa (isl. rispa), no. runsa, no. sA;r6nsa, sv. diall.
^sA;ärsa(?), no. slingsa, sv. diall. s^t^msa, sv. diall. snyksa, sv. diall. é|pra^sa,
no. stigsa, no. stingsa, sv. diall. stritsa, no. stumsa, no. sumsa, sv. diall. «umsa,
noT st;amsa, sv. diall. st7tmsa, sv. diall. trafsa, sv. diall. trimsa, sv. diall.
frossa (se under fra^-), sv. diall. ^u2sa, sv. diall. vingsa, no. iørA;sa.
Af dessa verb forekomma åtskilliga med en bestämd iterativ
betydelse i förhallande till grundordet, t. ex. no. gnagsa, no. gnihsa^
sv. diall. gnissttj sv. diall. klissa. Ett slags diminutivisk fanktion
ha no. %aÆsa ocb raksa. '
b) Af substantiv: sv. diall. /oitsa (: /oQ, no. ^ti/sa (; guva), sv. dialL
T^unsa (: ^t^ndf), sv. diall. Ä;äa;a (: ^äÄ;6?), no. mtensa (: munn),
c) Af adjektiv eller småord: sv. diall. &aÄ;sa (: adv. 5aÆ), no. krinsa
(: adv. kring?), no. m^ttisa (: adj. metn?), no. skygsa (: skygg).
5) på, -^:
a) Af verb eller verbalstammar: isl. anfa» sv. diall. &a7^a (1), sv. 5a2^a
(2), sv. diall. 2)t7^a (: &e22a), isl. blakta, fsv. blikta, ä. nsv. 5h'd;^a, sv. diall.
2>2äÄ;^a (: blaka), no. 52øA;^a (: Z)2oA;a), sv. diall. &ranfa(?), isl. brtékta, no.
&ø^«fa(?), no. dfaZ^a, no. (2«7fa, sv. diall. drofta, no. e^ruZfa, sv. diall. (Zrt^n^a,
sv. diall. dry f ta (: drup-), sv. diall. c^r^Z^a (: drwZa), sv. diall. *drymta
(: drumma), sv. diall. drynta (se under eZn^Ttna), sv. diall. rfw^fa, no. dømta,
isl. eZf a (se under aZ-), isl. en^a (: anna), isl. felmta, no. fikta, no. flanta, isl.
^erta 'flå,' (: flå), no. fiikta, isl. flimta{?), fsv. flækta {-.flak-), sv, flåmta
(: j^am-), sv. diall. ^ö^'fa (: fløygja), no. fløkta (se anm 1 under flak-), no.
fæltas, sv. diall. fängta (se under fanga), no. føykta (da. føite), no. glanta,
no. glenta (: glan-), sv. glimta, no. glymta (: glyma)^ sv. glädta (: ^Zä(2-
ja{s)), sv. diall. gnålta, no. grulta, no. ^nem^a, no. grylta (se under
arwi-), sv. grymta (se under grum-), no. hemta (se under Aama), sv. diall.
ntÄ;^a, no. Atmfa, isl. hixta, isl. ^AZym^a (?, se under ^Zum-), isl. AWA;fa, no.
^umfa, sv. diall. hysta, sv. diall. itåsta (se under Hd^føysld), no. jamta, sv.
186 Hellquist: Nord, verb på -h, 4, -r, -Sy -t,
diall. jårmta (1, 2), sy. kifta, isl. klekta (?, : klak'\ no. klikta, sv. diall.
klyfta (: Ä;7f/-), sy. diall. klamt a, no. knefta, sv. diall. knysta ^piska^ (: A;nirø-),
isl. krikta, sv. diall. ^rm^a, no. krymta (: krympa), sv. diall. ^ram^a (se under
Ärraw(i»)a), sv. diall. käfta 'befria linet fr&n skäfvor) (?, se under kava)t sv.
kälta (: käl{l)')y no. lektat fsv. længta langta^ (: langa), sv. diall. långta ^blifva
langre^ (: fsv. langia?^ se under f anga) j no. miir^a, sv. diall. mylta (: m^Za?),
sv. diall. mängta (: mänga)^ sv. (diall.) män^a (?, se under manwus)^ sv.
diall. män^a (: meina), sv. diall. wo^'^a(?), sv. diall. nåkta (: neikka), sv.
diall. p(j)alta^ no. pipta, sv. diall. ralta, sv. ranta, sv. diall. ropfa, no.
retÄ^a, isl. rcpia (se under rapa), sv. diall. roÄ;^a (: roÄ;-). fsv. rykta (: roÄ-),
isl. ryjp^a (s. 146), sv. diall. *rynkta^ no. rækta (: rækja), sv. diall. «»7fa, sv.
diall. 5Ä*nta, no. skrenta, no. sÄ;rtÄ*a, fsv. skrymta (se under 5Ä:rym-), sv.
diall. skråmta^ isl. skr ekta ^ sv. diall. skr alta, ilyisl. 9Ä;rdZta, sv. diall. skvalta^
no. skvikta, no. skvipta, no. skvækta (se under skvakka)^ sv. skymt a (se un-
der ^^ma), sv. skåkta (: 9^a^a?), sv. diall. $A;ärta(?), ä. nsv. ^M^^a (: *«Ära-
^an), isl. 9/6fta (?, se under *slahan anm.), sv. diall. *slämta (: slämma\ sv.
diall. snokta, sv. diall. *snyksta (se under ^nt«Ä;X;a anm. 2), sv. snylta (?, se
under 5w«Z-), fsv. snypta (: «nujTpa, se s. 162), isl. snøkta (: «noÄ-, se under
snukka anm. 1), sv. diall. spinta (: jrpin^a), no. stigta, no. ^t^^a, sv. diall.
stranta (: «fräna), ä. nsv. svifta, sv. ^tA;^a, sv. diall. svinkta, sv. diall.
«^m^a (?, : sum-), sv. diall. sänta (: senen), y. fsv. f^rän^ta (: frængia), no.
trilta, sv. (diall.) ^t«Zta 'bylta o. d.', no. ft^m^a, no. ^^2^a (itylla), isl. f^|7^a
(: tépa), isl. jeÄ;fa (: fagga), isl. fritta (?, se under pranh- med anm.), fsv.
i;6pfa (: veiva), isl. ^mta (se under iim-), no. <eÄ;fa (: ^Æa), sv. diall. amta
(: amna).
Af ofvanstående verb torde bl. a. foljande på grund af sin
omljudda vokal bora anses som relativt gamla bildningar: sv. diall.
blakta (möjligen dock till ett verb, som motsvarar no. hlekkja
Vifta^) vid sidan af den isl. nybildningen blakta ', no. bløhta; sv.
diall. dry f ta (nyb. : sv. diall. drøfta), sv. diall. drylta (nyb. : no.
drtdta), sv. diall. *drynita, isl. eltai^), isl. enta (nyb. : isl. anta)^
isl. fletta ^flå^, fsv. flækta, sv. flämta, no. glenta, isl. klekta (?), sv.
diall. knysta ^piska\ sv. diall. käfta ^befria linet från skäfvor^ {?),
fsv. længta, fsv. rykta ^rapa^ (nyb.: sv. diall. røkta), isl. rypta, fsv.
skrymta, sv. skäkta{?), ä. nsv. skatta, sv. 5My?^a(?), fsv. snypta, isl.
snøkta (nyb. : sv. diall. ^noÆfa); sv. diall. symta{?), isl. pekta. —
Isl. 5?e^^a 'slå' ocb — ehuru mindre — ■ prce'tta äro, som i det fore-
gående utvecklatS; att betrakta som mera osäkra fall.
Mangen gang är det svart att afgöra, om omljadsvokalen
uppkommit i afledningen, i hvilket fall bildningen naturligtvis är
aldre an det vid sidan ofta stående verbet med oomljudd stam-
vokal, eller om den redan tillhör grundordet, då intet hindrar, att
verbet med oomljudd stamvokal kan vara den aldre bildningen.
Jag erinrar t. ex. om sv. diall. drynta (: drunna eller sv. diall.
dryna), jfr sv. diall. drunta; sv. diall. fängta (: isl. fanga eller fsv.
fænga)', no. grylta (: gryla, jfr dock äfven no. grulta, som kan
vara en yngre bildning i forhållande till grylta); sv. gr ymta (: sv.
diall. gru{m)ma eller no. grymja)^ jfr no. grumta^ sv. diall. grunta;
no. hemta (: no. hama eller hewja); isl. *hlymta (: isl. hlymja eller
den oomljudda stammen i isl. MuvJca, sv. diall, lumra); sv. diall.
krämta (: sv. kram{m)a eller no. kremja, kremma); isl. repta (: fsv.
rapa eller no. repja), jfr sv. diall. rapta; no. skvækta (: no. skvah(k)a
i
Hellquist: Nord, verb på -Tc, 4, -r, -s, -t. 187
eller sv. diall. skväeka); isl. ymta (: ymja eller den oomljudda
stammen i isl. umla).
De aldre af dessa bildningar böjas naturligtvis efter III kon-
jugationen. Emellertid uppträder mycket tidigfc växling med I
konj. (se förf. Ark. VII. 55 not 2); jfr det analoga förb&llandet i
vastgermanska språk, se Kluge PBB IX. 164. Pråga kan t. o. m.
vara, om ej denna foreteelse rent af är af urgerm. datum ; jfr nedan.
— En sådan växling förefinnes t. ex. i böjningen af isl. heimta,
jatta, shemta, — Af de på nordisk botten uppkomna nybildningarna
på 'ia torde de fiesta böjas efter I konjugationen.
Om den form, som dessa bildningars suffixelement i förnor-
disk tid haft (jfr § 1), anmarkes här blott, att de bildningstyper,
som motsvaras af gr. verb på -a^o} och -e^a>, i nordiska språk i
allmanhet sammanfallit. Endast vissa verb med ursprungligt e i
rotstaf^elsen visa genom sin på s. k. urgermanskt i-omljud be-
roende stamvokal i tillbaka på en afledning -itian-, såsom t. ex.
büta (se under hella), — For orden med oomljudd stamvokal, såsom
bolta, dunta o. d. (se ofvan), bvilka iag i allmanhet anser vara re-
lativt unga, efter i-omljudstiden uppkomna bildningar, foreligger ja
alltid den formella möjligheten, att de i likhet med vissa vastger-
manska verb af samma art, forutsätta — resp. uppkommit med an-
slutning till verb, som utgå från — en grundform på '(x)t6n.
Beträffande betydelsen må anmarkas, att hos åtskilliga verb
på suffixalt t en iterativ (intensiv) betydelse, jämförd med
grundordets, är skönjbar, exempelvis hos sv. diall. bilta, sv. diall.
dryfta, sv. diall. fänffta^ da. føite^ fsv. længta, sv. diall. ranta, sv.
diall. slämta, y. fsv. thrängta. — Diminutiva aro bl. a. sv. glimta,
sv. diall. mylta, no. pipta. — I vissa verb synas de bada betydelsema
vara förenade t. ex. no. dynta (se under dujia).
b) Af substantiv: isl. heimta (: Jieimr), no. hymta (: hum?), fsv. klæmpta
(: fsv. *klæmper, se for öfrigt anm. under klamma)^ no. multa (: mule), sv.
diall. nojsta(?), sv. spanta (: span?), sv. diall. tingta (: ting).
c) Af adjektiv eller smaord: nord-sv. diall. *drygta tr. o. intr. (: isl.
drjugr), sv. hojta (: hoj), isl. jatta (: ja), no. krinta (: Kring ^ adv.?), sv. diall.
månta (1, : got. manwus?), isl. neita (: nei), isl. nitta (?, se under nei)^ isl.
skemta (: skammr)^ no. skumta o. sv. diall. skymta (: skum?), sv. diall.
omta (: om?).
Anm. till §§ 2, 3:
I det foregående ha de resp. bildningama placerats i den ka-
tegori, dit de enligt min mening med största sannolikhet hora.
Vissa särskildt svårbestamda ha anförts i två eller fiera moment.
Några aro alldeles utelämnade; men det dunkel, som hvilar öfver
deras härkomst, har då särskildt betonats i den utförligare fram-
ställning, som foregår denna öfversikt.
Utrymmet och tiden ha ej tillåtit att i öfrigt anföra alla de
möjligheter, som kunna tankas i fråga om de befaandlade ordens
upprinnelse. Strängt taget kräfde nästan hvarje ord en särskild
grundligare undersokning, men jag maste af flera skal for tillfället
188 Hellquist: Nord, verb p& -ä;, -Z, -r, -s, 4.
nöja mig med att meddela en mera ytligt behandlad material-
samling.
De misstaga för hvilka man vid behandlingen af detta ämne
lättast torde yara utsatt och som jag framfor allt — fastän säkerligen
stundom fi&fängt — sökt undvika, bestå dels i att med verbalsufBx
forväxla s. k. rotdeterminativer (indoeur. g, s osv.), dels i att som
deverbativer uppfatta nomina, hvilka i sjalfva verket just aro upphof
till verb, som vid ett ytligare betraktande synas vara afledda på här
behandlade verbalsuffix. Men af^ren andra svårigheter finnas att öf-
vervinna, hvilka nu blott i största korthet antydas. — Så är det
— sarskildt beträfiFande de s. k. onomatopoetiska orden — ofta
vanskligt att bestamma^ hvar afledningar eller själfständiga bild-
ningar foreligga. Da. plumra, sv. plumse och sv. diall. plumma
kunna mycket val hafva uppkommit fuUkomligt oberoende af hvar-
andra. I alla handelser är det senare sannolikt ej grundord till
de bada andra. Sådana ord som sv. smattra, ä. nsv. smättra (« ty.
schmettern), sv. snattra («= mht. snateren) behöfva ej iBrutsatta någon
stam smat-, smät- osv. och göra det sannolikt ej heller. Enahanda
kan törhallandet vara med sv. diall. hingla, se s. 7, m. fl. — Stundom
kan t. o. m. det suffixlösa verbet ha uppstått, darigenom att ur en
eller flera suffixala bildningar blotta stammen eliminerats och for-
setts med infinitivändelse. På detta satt har kanske sv. diall.
palla uppkommit ur pdllra (och pdltal). — Slutligen har man att
fasta afseende vid kontaminationens betydelse for ordbildningen.
Så är — for att anfora några exempel — no. tvingla möjligen en
kompromissform af svingla och tvima, jfr Boss s. 851, och sv.
diall. minka sannolikt en sådan af miga och pinka, jfr dock lat.
mingere; enligt Hj. Falk Sprogets visne blomster s. 33 not, 1 har
no. gramse uppkommit genom kontamination af gribe och gamse,
jfr s. 27.
Slutligen må påpekas, att jag i denna öfversikt af flera skal
mast afstå från att meddela en skematisk framställning af, hvad
som kan vara sannolikt i fråga om de anforda bildningamas alder
— hvilka som tyckas vara sarspråkliga nordiska nybildningar, och
hvilka som bora betraktas såsom tillhörande den samgermanska,
resp. indoeuropeiska ordskatten. Indirekt har jag emellertid i § 2
sökt lämna bidrag till besvarande af dessa frågor dels genom att
anföra orden från de skilda nordiska dialekterna (i stort sedt) och
från de nordiska språkens — aldre och yngre — perioder, och dels
genom att meddela de jämforelsevis säkra etymologiska samman-
ställningarna, utan att jag for öfrigt varit i tillfalle att lämna en
genomford framställning af de behandlade verbens motsvarigheter
i besläktade språk.
§4.
I det foljande meddelas en öftrersikt af de forut anforda no-
mina, hvilkas stamutljudande k. I, r, s eller t enligt min mening
I
L
Hellquist: Nord, verb p& -Ä, -Z, -r, -s, 4. 189
böra nppfattas, icke s&som nominalsuffix, ntan s&som ursprang-
ligen tilftiörande tili grund liggande verb af den art, som i denna
af handling varit föremal för undersokning.
1) p& 'k:
a) abstrakta:
a) s. k. starka former:
a') mask. : sv. diall. dunk, no. glikk, no. glunk, no. grunka no. likk, sv.
lunk, no. mink^ no. smalk, ä. nsv. snark. ^
p) neutr.: no. haik, no. brask, sv. f jask, sv. diall. ^dnÄ;, sv. diall. knirk,
sv. skolkj sv. (diall.) stank (se under stan-), sv. trask {?), sv. diall. ^aÄ (se
under fjå), no. ^t^t'Ä;, sv. diall. ynk,
ß) 8. k. svaga former:
a') mask.: no. idke^ sv. diall. Ijumke 'varme' (?), no. lunke i^), no.
wJaaÅe(?), ä. nsv. svalkei^),
ß) fem.: no. beinka, da. diall. dyrke 'dyr tid\ no. teZA;a, no. seinka, no.
salka, no. *i;erÄa(?), isl. ßurka(?). Om ä. nsv. syrka 'syra' se under «yra;
jfr äfven b/3.
Anm. till ^. I vissa fall, dar betydelsen af adjektivabstrak-
tum tydligt framträder, t. ex. dyrke, Ijumke, mjaake, svalke, tverka,
purka, ligger det antagandet nära till hands, att bildningarna aro
att jämföra med de af förf. Ark. VII. 145 behandlade^ dar k fun-
gerar som nominalsuffix. — De vid sidan stående verben vore i så
fall antingen själfständiga bildningar (hvilkas sufQxkonsonant dock
sannolikt är genetiskt identisk med de motsvarande substantivers,
se anm. till § 4) eller ock ha de erh&llit sin stamkonsonant genom
påverkan af dessa adjektivabstrakta. — Sammanh&Uer man emeller-
tid dessa bildningar med de under b ß anfbrda beinka, herka, saarka,
jfr äfven syrka, torde dock vågskålen möjligen luta öfver åt den
uppfattningen, att dessa ord verkligen aro deverbativer, hvilkas
adjektiviska betydelse icke bor vara alltfor påfallande, om man bo-
tan ker, att de till grund liggande verben alla aro eller kunna vara
afledda af adjektiv. Med afseende på formema på -ke anser jag
det dock svart att falla något bestamdare uttalande, då (unga) de-
verbativer på e aro ganska sparsam t belagda; jfr s. 169. Se for
öfrigt under de särskilda orden i § 2. Jfr äfven isl. hreinsa 'renhet'
(och heilsa), dar på grund af den adjektiviska betydelsen alldeles
analoga svårigheter i fråga om härledningen foreligga.
Fullt säkra deverbativer aro daremot de öfriga bildningarna
med funktion af verbalabstrakta, t. ex. seinka 'sinkande^ o. d.
b) nomina agentis (instrumenti och loci):
aj s. k. starka former:
a) mask.: ä. nsv. danker, sv. diall. dasker^ isl. dilkr, da. diall. drom-
sker (se under druma), no. drunk, no. drusk, sv. diall. dusker, no. eirk 'ärg'(?),
sv. fjäsk(er), sv. diall. flanker, no. flunk, sv. diall. hanker {?), sv. diall. jun-
ker, da. diall. knark, no. maak, no. skark, no. stolk, sv. (diall.) trasker {?).
ß') neutr.: no. eirk 'arg' (jamte mask.).
ß) s. k. svaga former:
no. beinka 'rät linje' och no. herka 'barmark' (alltså ej nom. ag. i eg.
mening), sv. diall. daska, sv. diall. druska, sv. diall. duska ^), no. geiska,
no. glikka (nomen loci), sv. diall. -knirka (se förf. Ark. XIII. 234), sv. diall.
^) Möjligen dock afiedningar af motsvarande mask.
190 Hellquist: Nord, verb p& -Je, -l, -r, -s, 4,
lurka\7)^ sv. åvoM. p(J)a8ka, no. saarka ^"saar" person^ (alltså ej nom. ag. i egent-
lig mening), da. sinke. — No. beinka, berka och saarka bora med afseende på
betydelsen sammanh&Uas, som en liten grapp for sig. Om ä. nsv. syrka
^surdeg^ se nnder syra. Ar det icke lånadt, såsom jag & anf. st. ar bojd att
antaga, hör det närmast hit; jfr äfven sv. diall. sörk Vattensjuk mark\
Samtliga dessa ord nt marka den (eller det), som besitter den i det ytterst
till gmnd liggandc adjektivet angifna egenskapen, ej, såsom de öfriga ana-
loga deverbativerna, den eller det, som utfor eller plägar utfora den genom
verbet uttryckta handlingen. Se for öfrigt anm. under a,ß.
c) adjektiver: no. grisk, sv. diall. idken, no. knarken^ no. masken, no.
mulken (1, 2), sv. diall. murken, no. murken (bada att skilja f rån sv. mur-
ken), no. tverken.
d) nomina actionis (uttryckande resultatet af en handling o. d., jfr
forf. Ark. VII. 57 (mom. y)): sv. diall. skalk m. ^afsågad trastump', isl.
tradkr n. (o. m.). no. trokk f. ^upptrampadt stalle^; jfr äfven sv. diall. solk
n. 'smuts', no. sulka f. 'öfverdrag af smuts\
Dessa under 1) anförda ord skulle sålunda icke vara att till
sin uppkomst likställa med de pa nominalsuffixet k bildade, af förf.
Ark. VII. 142 behandlade nordiska nomina.
2) p& '1:
a) abstrakta:
a) 8. k. starka former:
a') mask. : no. jakl^ no. raml, no. sangl, no. skvampl.
ß') neutr.: isl. afli^)^ sv. babbel, no. bagl,sy. åiM. bjäbb el, nisl. braml,
isl. dufl, no. fjakl, no. gnaal, sv. hångel, isl. hvisl, sv. diall. hymmel, no. kitl,
sv. knussel, no. krakl, no. krekl, sv. diall. kåckel, sv. diall. mori, sv. mummeh
no. raml (jamte mask.), no. rikl, no. rugU no. sikl, no. sangl (jamte mask.),
sv. diall. singel, no. skravl, sv. skråfvel, no. skvakl, no. sKvatl^ nisl. stagl^
sv. diall. summél, isl. svaml, ä. nsv. svimmel^ sv. diall. trag gel, no. tugly sv.
diall. vigél, sv. vingel, a. nsv. ymmel.
ß) s. k. svaga former:
a') mask.: no. vimle Vämjelse\
ß^ fem.: ä. nsv. brylla{?), isl. hvisla (jfr hvisl n.), \s\. sveifla, \b\. vafia,
SV. diall. vingla.
b) nomina agentis (instrumenti och loci):
a) 8. k. starka former:
a') mask.: sv. drummel (?, jfr Tamm Et. ordb.), no. fjakl, no. aeipl,
no. honkl, sv. diall. hångel, no. skavl ^skafjårn^ (nom. instr.), no. skravl, no.
skvakh no. skvatl, da. stimmel 'folksamling' (?), no. vikl.
ß') fem.: no. kraml (?, nom. instr.).
'y') neutr.: sv. diall. drussel, no. fjakl (se äfven a' och ß), no. sikl, no.
skravl, no. skvakl (jamte mask.), no. vikl (jamte mask.).
ß) s. k. svaga former: sv. babbla, no. bagla, sv. diall. bingla{?), sv.
diall. bratla, sv. diall. bångla, sv. diall. dangla, no. darle., no. drifta, no.
drumla, no. fjakle, -a (se äfven a a' o. y')^ no. garple, no. gigla, sv. diall.
gusla, sv. diall. gångla ^stylta^ (nom. instr.), no. hespla, no. humla, sv. diall.
*hviria (se anm. under hwerd-), sv. diall. ny sla, sv. diall. pyngla, da. rangle
Xbarn)skramla^, no. n>2a ^bäck\ no. «»'X;Za Uiten bäck\ no. skimla ^ett slags
üskredskap\ no. skjevla ^skafjarn^ (nom. instr.), no. skratla ^skallra, Silene
inflata', sv. diall. skravla, sv. skråfla, no. skrøyvla, isl. stifta 'dam', no. stikla
'stylta' (nom. instr., jfr gångla), no. stripla, isl. sturla, no. ^tpZa, no.
{v)rengla.
c) adjektiver: no. drumlen, no. gravlen, no. huklen, no. Ä;tÄ;2en, no.
knuslen, no. kraflen, no. kraklen, no. ArruA^Z^n, no. 5A:riÄ;2en, no. «Ærum^en,
no. stinglen, no. striplen, no. tramplen, no. tum^eT?, no. viglen, no. vtfnJen,
no. vinglen, no. (t7)ren^2en.
Hellquist: Nord, verb p& -h, 4, -r, -s, -/. 191
d) nomina actionis o. d.: sv. diall. drusael u. ^affall, smulor^ (jfr b a y'),
SV. diall. *korla Vöra', isl. kurfl n. 'stump', ä. nsv. rakel n. 'spott\ sv. diall.
rockel n. 'upphostadt slem', no. ripla 'refva', isl. rupl n. 'rof, sv. diall. skravel
n. 'afskräde', sv. diall. 8krap(p)el n. 'skräp', sv. diall. skrapplor ds., sv. diall.
sprattlor 'fotsp&r efter sparkande', sv. diall. sprättlor ds. ; äfven 'kringsparkad
sand eller mull', sv. diall. söppel n. 'tunn vätska', no. tvarle m. 'tott, knut'.
De under d) anförda starka formema äro med afseende på sin
uppkomst ej att forväxla med de af förf. Ark. VIL 151 behand-
lade, hvilka uppfattats såsom i allmänbet afledda af nomina.
3) på -r:
a) abstrakta:
a) s. k. starka former: ^
a') mask.: no. blunder.
ß') fem.: no. gystr.
y') neutr.: sv. baller, sv. diall. bjällery isl. fleijpr. sv. diall. glimmer , no.
gnalder, no. hater, sv. diall. hicker, isl. hinkr, isl. -hokr, no. hulter, isl.
hviskr, no. jankr^ sv. diall. joller, no. klamr, sv. klander, no. klumr, no.
lidr, sv. diall. myster, no. sildr, sv. skimmer^ sv. sladder- da. sludder, ä. nsv.
smaller, sv. diall. smiller, no. svamr^ no. svimr ^ no. w2dr, no. vat^r*).
ß) 8. k. svaga former: no. klamre, sv. diall. 5^aX;ra 'frossa'.
b) nomina agentis (instrumenti och loci):
a) s. k. starka former:
a') mask.: no. fluskr, no. geigr, no. klumr , no. lidr, no. sangr, no.
sifct?i*r (äfven fem.).
/5') fem.: no. dultr, no. skvitr ] iir a' och /S.
y'^ neutr.: no. fjukr, no. fluskr^ no. Äair, no. Ä;Zefmr, no. sangr (se
äfven a och jß), no. «at?r, no. sildr, no. skvakr, sv. diall. skvatter, sv. diall.
skvitter, sv. diall. «Zommer, no. uZcZr.
j3) 8. k. svaga former: sv. ballra, isl. blistra '), no. é^uZ^ra, sv. diall.
flagra 'fiädermus', no. flangra, no. flundre, no. fluskre (möjligen utvidgning
af fluskr m.), no. geigra, no. jankre, no. klamra, no. sangra (se äfven a a'
och /3'), no. sildra 'liten back' (möjligen tÜl «t7(7r n.), sv. «Ä;aZ2ra 'skramla;
skallergräs', sv- diall. skvattra^ sv. diall. skvittra, sv. sladdra, sv. diall.
slingra 'slunga' (nom. instr.), no. slumre, ä. nsv. «maJZra 'bjallra', no. stiltfa
'stylta' (nom. instr.), no. stullra ds., sv. diall. stwnra, no. ^umre, no. styltra
'stylta'.
For flera af dessa ord äro andra förklaringar tänkbara^ såsom
utvidgning af vid sidan stående sbst. eller — i något fall — kanske
afledning medelst nOminalsufSxet r.
c) adjektiver: no. flangren, no. geigren, no. aeigra, no. glamr en, no.
hultr en^ no. klamr en, no. klumr en, no. lumren, no. «mmren, no. stumren, no.
vtmren.
d) nomina actionis: ä. nsv. spingra 'sticka, skärfva' (?, kanske afledt
af sbst. spinga), no. tuldr m. 'bylte', jfr sv. diall. tullra 'hoprullad näfver',
no. tultra 'lapp, palta'.
4) på 'Sl
a) abstrakta:
a) s. k. starka former:
a') mask.: no. ans (äfven neutr., sv. diall. fem.), ä. nsv. blix,Hy. duns,
sv. dönSy no. glåms, [no. glisp^^ no. kinks^ no. krims^ no. kvims (se under
Avtma), no. leiks»
^) Den växlande stafningen i de no. formema (-r och -er) har sitt Ur-
sprung i de källor, Boss och Aa. från hvilka de hämtats.
>) Jfr dock s. 193.
192 Hellquist: Nord, verb p& -Tc, 4, -r, -5, 4,
ß') fem.: sv. diall. ans (ae a'\ no. guf8{?).
y') neutr. : no. drags^ no. egse^ no. fjaks^ no. yZa^s, sv. diall. gams, no.
grupSj isl. An/«, no. At«^5, sv. käx^ no. 2etX;« (j^mte mask.), no. riks (se under
ß) B. k. svaga former: isl. Äßt7«a(?), no. Ät*^»e{?), fsv. rensa (se under
Aremn). Jfr anm. till la^.
b) nomina agentis (mstrumenti och loci):
a) 8. k. starka former:
a') mask. : no. blinks, sv. fiaxer, no. flangs, no. flengSj no. fluns, sv. diall.
gams{er)t no. glåms, [no. ^?*5p]5 i^o- glums, no. graps, no. ^tm«, no. kvints
(se under At7tma), no. «Zums.
/S') neutr. : no. f jaks, no. ^t«ft9, no. kruks.
P) s. k. svaga former: sv. diall. halsa, no. blinksa, no. drum^a, no.
(futi^a, no. fjakse (mojligen utvidgning B.f f jaks, se a/S'), no. flaksa, sv. diall.
^ansa, no. flangsa, no. flengsa, no. flunsa, sv. diall. gamsa, no. glamsa, fno.
^ZtjTjpa], sv. diall. gungsa (nom. instr.), no. hitnse, -a, isl. hretnsa (nom. instr.)^
no. A:tm«a, sv. diall. klöfsa (nom. instr.), sv. diall. krafsa (nom. instr.), no.
kruksa, sv. diall. -käxa f&gelnamn, no. -riksa (se under AriA;a), sv. diall.
skårsa 'syrsa'(?), sv. «yr^a (se under hrika), no. «Zum^a, no. stumse.
Jfr anm. under 3b^.
c) adjektiver: no. balsen, no. drumsen, no. flangsen, no. grapsen, no.
areipse, no. heimsen, no. AuZ^en, no. kimsen, no. A:Zumsen, no. krafsen, no.
åcramsen, no. A;ruÄ;9en, no. meinsen, no. skygs{en), no. «7tn^s(en), no. «Zum^en,
no. slumsen.
I Tiågot eller några fall (t. ex. no. Jdumsen; se for ofrigt
under hluma) foreligger mojligen nominal afledning af det slag,
som af förf. behandlats 1 Ark. VII. 157 folj.
d) nomina actionis: sv. diall. grams m. ^en hand fuir, sv. diall. krafs
n. 'skrap' koll., [isl. rispa].
Med afseende på de under 4) anlorda orden må an markas^ att
i n&got eller några fall s-ei kan bero, icke på ett till grund lig-
gande verb på s-, utan på en gammal nominal s. k. 6'-stam (jfr
t^ ex. isl. heilsa, no. hug{se)\ eller ock kan det ha sin upprinnelse
i något adjektiv på suffixalt -se- (se under c; jfr t. ex. no. leiks
'lek^ och sv. dialj. leksen 'lekfuU'}.
5) på 4:
a) abstrakta:
a) s. k. starka former: '
a') mask.: no. dryfty sv. diall. dunt, isl. félmtr, sv. glimt- no. grymtj
sv. diall. hymt, no. lengt, sv. skymte isl. snøktr, isl. ymtr.
ß') fem.: no. gujt, guft{?), no. himt (jamte neutr.), no. svigt 'böjning'.
y') neutr. : sv. diall. oalt, no. brækt, isl. flimt, no. flækt, no. føykt, no.
glent^ sv. diall. gnålt, sv. diall. grymt, isl. -heimt. no. himt, sv. hqjt, no. rtifei
(se under hrika), sv. diall. rä/?, no. rækt, sv. diall. skrymt, nisl. skrolt, no.
«Æum^ 'skymning', sv. skymt (jamte mask.), sv. 5Ä:ämf, da. vift 'vindpust'.
ß) s. k. svaga former: isl. elta, no. fælte, isl. heimta, sv. diall. AtÆ^a
'hioka', isl. hixte{?j, isl. fratta (?, se under /rawÄ-).
b) nomina agentis (instrumenti och loci):
a) s. k starka former:
a') mask.: no. drult, no. flækt^ fsv. flækter (nom. instr.), no. himt,
no. wwr*.
/S) neutr.: sv. diall. skråmt 'spöke'.
ß) s. k. svaga former: sv. diall. balta, sv. blikta 'siklöja', sv. diall.
{\iVé\\')blakta (se förf. Ark. XIII. 235), no. bløkta, no. drutta, sv. diall.
drunta, sv. diall. dry f ta (nom. instr.), no. drynta, no. flanta, no. fletta, no.
flækte (mojligen utvidgning af flækt), sv. diall. flvjta, isl. gnelta, sv. diall.
Hellquist: Nord, verb p& -k, 4, -r, -5, 4. 193
aräfta ^jordhacka^ (nom. instr.; jfr dock s. 27), sv. diall. hysta ^gunga^ (nom.
mstr.), no. -kliJcta, sv. diall. klyjta 'br&ka' (nom. instr.), no. krinta{^\ sv. diall.
käfta 'br&ka' (nom. instr,), sv. diall. lunta{^\ no. -pipta, sv. diall. ralta, sv.
ranta, no. reikta 'gunga' (nom. instr.), no. -rikta (se under ÄnÄ;a),no. -skriktüt sv.
diall. skvalta ^kvarn\ no. skvipta, no. skvækta^ sv. diall. skväkta 'Silene in-
flata\ SV. skäkta 'bråka^ (nom. instr.), no. stinta^ da. vifte 'solfjäder^ (nom. instr.).
c) adjektiver: no. fælten, no. multen.
d) nomina actionis: no. fletta ^fiänga\ sv. diall. järm^ m. ^idislad tu^ga\
8v. diall. *rynkta 'rynka\ no. tült m. 'bylte', sv. diall. ymt 'det som vid idis-
landet boskapen stöter upp'.
Möjligt är att i en eller annan af de under 5) anförda bild-
ningarna en gammal s. k. konsonantstam foreligger.
Anm. 1 till § 4. De i denna öfversikt uppräknade svaga
Substantiverna äro s&lunda att lagga till de af förf. Ark. VII. 52
—58 (mom. f) ocb 60—62 (mora. i) behandlade, till sin uppkomst
fullt jämförliga deverbativa w-stammama:
de i 1 a— 5 a anforda (abstrakta) till Ark. VII. 60—62, de i
1 b— 5 b (nomina agentis o. d.) till Ark. VII. 53—57 (mom. fa och ß)
samt de i 1 d— 5 d (nomina actionis) till Ark. VII. 57—58 (mom. f/) *).
Anm. 2 till § 4. I det foregående har jag i allmänhet haft
skal att utgå från det antagandet, att af tv& bildningar — nomen och
verb — på samma suffixkon sonant den ena, och då oftast verbet,
varit den primära, af hvilken den andra uppkommit. Därjämte bor
dock äfven den möjligheten hallas oppen, att i vissa fall en från
indoeuropeisk tid nedstammande parallellism foreligger. Så kan redan
under denna period af vårt språks historia en ursprungligen indifiFe-
rent afledning -{xjg- i sig bära fröet till en sedermera efter hand ut-
bildad dubbelhet med afseende på funktionen, som resulterar i da-
nande af hvar for sig själfständigt uppkomna adjektivabstrakta (såsom
svalke, torka) och af adjektiv bildade verb (såsom svalka, torkå). På
samma satt kunde äfvenledes andra svårare fall — såsom dupletten
isl. hreinsa 'rensa' och 'renhet' — forklaras. — Omstandigheterna ha
emellertid icke medgifvit ett detaljeradt ingående på dessa förhal-
landen, i och for hvilkas utredande vidlyftiga undersokningar af
motsvarande bildningar i utomgermanska språk varit af noden.
Tillagg och rättelser-
Till e. 4: med afseende på fsax. addl bor hanvisas till Sievers
Heliand s. XXXII noten. — till s. 6: med no. baldra, sv. diall. hallra
bor jam foras mlgt. holderen 'einen lauten, harten Schall verursachen^
som möjligen ligger till grund for de nordiska orden ; i alla händelser
är det osäkert, om de bildats raedelst afledning af no. hala, —till s. 6:
med afseende på haska 'slå' se äfven Tamm Et. ordb. under for-
haskad, — till s. 9: isl. blistra, sv. diall. blistra 'blåsippa o. d.'
«
') I nämnda afhandling har jag i allmänhet afsiktligt undvikit att an-
föra dylika bildningar, emedan det forst på grandvalen af en specialunder-
Bökning lat sig göra att med större bestämdhet döma om, hnruvida här de-
verbativer eller nomina på suffixalt k, I, r, 8 och t forel&ge.
194 Hellquist: Nord, verb p2i -Tc, -I, -r, -s, -t,
bor kanske snarast fattas som medelst suffixet {i)6n afledt af sv.
diall. blister 'Sab'x Peniandra' osv.; likartade bildningar se förf.
Ark. VII. 46 följ. — till s. 10: om hrylla se Tamra Et. ordb. under
forbrylla, dar ett forslag till etymologisk tolkning af ordet fram-
stalles. — till s. 13: tillaggas bor möjHgen no. dravla 'sola, skvalpa'
«« Igt. drahbelen ds.; se for öfrigt Torp Sprogl.-hist. stud. tilegn,
prof. Unger s. 178. — till s. 13: drymta 'slå dank' har jag afven
E&träfiFat i ä. nsv. (Brasck hos Hanselli XXII. 28). — till s. 14
or läggas: af sv. (diall.) drälla 'dråsa o. d.' p& -ti sv. diall.
dralta 'spilla, tappa litet här o. dar' Rz. — - till s. 16: tillaggas
bor: af sv. famn på -s: sv. diall. famsa i hop 'hastigt hop-
samla i famnen' Rz; se for öfrigt Kock Från Filol. foreningen
i Lund s. 12 följ. — till s. 24: fsv. glymhra <. glimra. — till s.
33 bor läggas: af sv. hjul eller v. hjula på -r: sv. diall. hjuUra
'hvälfva, vackla som ett klot' Rz; på -t: sv. diall. *hjulta 'gå vag-
gende o. stapplande som ett barn' Kz. — till s. 142: isl. neka bor
såsom icke säkert bestyrkt utgå. — till s. 149 bor läggas: af sv.
diall. rut(t)a 'rusta, svira' på 1: ruttla ds. Rz. — till s. 161: med
afseende på uppkomsten af snicJcra kan jämföras ä. nsv. o. sv. diall.
skonira 'sy skor' : shommare 'skomakare'. — till s. 161: bor laggas:
af en germ. stam sniuh{Jcy (w-utbildning af germ. ^smu^ 'smyga')
på 'l: no. smokla, smuMa 'lura, gömma sig, smyga o. d.'; se ut-
förligare K. F. Johansson PBB XV. 235 följ. - till s. 163: den
oomljudda formen till da. spralle finnes bevarad i da. sprdllemand,
— • till p. 178: i- vokal en i sv. vifla kan afven förklaras enligt No-
reen Aschw. Gr. § 103. 1. — till s. 178: ett fsv. v. ^ima kan
förutsättas på grund af fsv. ymumaSer <: *vimu', se Kock Förkl.
af fsv. lagord s, 3, Ark. V. 50 *).
') Las: 8. 2 r. 19 nfr.: dessa; s. 87 r. 7 wiederkäuen: s. 46 r. 4: no.
kvimsa.
Följande förkortningar torde bora forklaras (utöfver dem, som anforas
af förf. Ark. VII. 174 noten): Skeat Princ. = Skeat Principles of english
etymology, Oxford 1891; Vil PPm. = Vendell Ordbok of ver Pedersöre-Purmo-
målet, Helsingfors 1895; Vil OM «- Vendell Ostsvenska monografier, Hel-
singfors 1890. — I några fall har jag med tillstand af hafvudredaktdren
for Svenska Akademiens ordbok prof. Söderwall rådfrågat ordbokssamling-
arna (citerade SAOB) samt det af F. A. Dahlgren utarbetade, i Sv. Akade-
miens ego befintliga handskrifna glossaret öfver ä. nsv. ord och uttryck
(Dahlgr., Dahlgr. Gloss.).
Lund. Elof Hellquist.
H. Gering: Glossar jsu den liedern der Edda. J2. aufläge. Tä-
derborn 1896.
Da Gerings Eddaglossar for 10 år siden udkom i ]. udgave,
blev den modtagen med almindelig glæde, og det af gode grunde.
Tiltrods for, at Eddadigtene, i ethvert fald i Tyskland, i lange
tider omtrent var det eneste, man stnderede af oldnord. litteratur,
og skönt de i det oldnord. studium her i norden al tid har ind-
taget en fremragende plads, har der dbg været gjort forbavsende
lidt for at lette studiet deraf. Bortset fra de mere eller mindre
vellykkede oversættelser, har man i gründen kun haft Liinings
kommentar og liexicon poeticum at bjælpe sig med. Af disse var
den første for sin tid udmærket og kan endnu brnges med ud-
bytte, men udgaven er udsolgt og uoverkommelig for de studer-
rende. Hvad Lex. poet. angår, gælder det samme m. h. t. uover-
kommeligbeden; det er udsolgt og var kostbart. Men desuden er
den ordbog, så udmærket den er for skjaldepoesiens vedkommende,
langtfra så god eller udtömmende, hv«ad Eddadigtene angår; det ser
ud som om Svb. Egilsson ikke har anvendt så megen flid på at
excerpere dem som skjaldek vadene, mulig af heusyn til den store
Khavnske udgaves oversættelse og glossarer. Der er således ingen
som helst tvivl om, at Gering har gjort et særdeles nyttigt arbejde
ved at forfatte en særordbog til Eddadigtene. Ganske vist, sær-
ordbøger til enkelte forfattere eller digte (digtgrupper) er i visse
henseender altid mangelfulde, idet forbindelsen med det øvrige
sprogmateriale er afbrudt og oversigten over det hele, til skade
for en alsidig indsigt, i det mindste stærkt begrænset. Den samme
anke kunde man göre gældende overfor Lexicon poeticum i det
hole. Men her er dog det sproglige stof ganske anderledes rigt,
og desuden har forfatteren, med et rigtigt blik for den nødvendige
forbindelse, idelig anført steder fra prosalitteraturen. Nødvendig-
heden heraf har heller ikke Gering været blind for; men i dette
lille glossar har han ikke ment at burde optage denslags henvis-
ninger, hvorimod han har bebudet, at der i det store glossar til
Symons' udgiave vilde blive taget tilbörlif^t hensyn til prosasprog
o. m. Her er således ikke nogen bebrejdelse på sin plads. Man
må være taknemmelig for, hvad der her er ydet, og at det har
gjort sin nytte, er utvivlsomt. Sikkert har intet kunnet glæde
forf. mere, end at erfare, at der var trang til en 2. udgave; 10 år
efter den 1. er denne altså udkommen. Forf. beraærker, at han
har stræbt at udbytte alt, hvad der i mellomtiden er fremkommet
til forklaring af Eddadigtene, og han ytrer, at næppe én spalte er
uforandret i den nye udgave. Dette er ikke for meget sagt. Forf.
har på det samvittighedsfuldeste revideret det hele, ændret det og
forbedret; særlig fortjænstfuldt er det, at han som oftest henviser
til afhandlinger og udtalelser, selv om han ikke altid for sit ved-
kommende bifalder den der givne forklaring. Heri ligger der en op-
AMEIT VOR »iORDMK riLOLOOT XIV, MT rOLJO X.
196 F. J6nsson: Anmälan.
fordring til selytæakning hos de studerende, som de kun kan have
godt af. I den nu foreliggende form betegner den nye udgave et
godt og smukt fremskridt. Der er alligevel, som forf. selv be-
rn ærker, en mængde steder i Eddadigtene endnu, som savner rigtig
forklaring. Men, som han siger, ^'et pessimistisk ignorabimus vilde
være uberettiget". Der er ganske vist sådanne steder, som altid vil
forblive uforståelige, som ingen skarpsindighed nogensinde vil kunne
klare, men for at forf. i det hele og store "ikke fortvivler om re-
publikkens sag", skal han kun have tak. Der er stadig flere hjær-
ner, der beskæftiger sig med de herben hørende sporsmål, sä at
der efterhånden må komme noget godt ud af det; selv om der så
af og til kommer lidt hjærnespind med, gör det mindre til sagen.
Glossaret er i det hele meget praktisk indrettet og godt trykt;
spærret skrift gör oversigten ofte lettere. Korrekturl 89snin gen er
ganske fortrinlig. Det er et rent særsyn at finde en aksent for
meget eller for lidt eller overhovedet at finde trykfejl {tunga f.
tungii s. 3, sp. 1, 1. 28; akrir f. akrar s. 5: akr; himinn f. himin
s. 161, sp. 2, 1. 4).
De enkelte ordbetydninger er overvejende klart ordnede, og
opstillingen af de enkelte led i det hele vistnok rigtig. Således
forekommer det mig, at f. ex. behandlingen af sd er mønstergyldig.
Nogle steder forekommer det mig, at forf. går vel vidt i at op-
stille sideordnede betydninger (o: 1, 2, 3 osv., istedenfor f. ex. 1, i
2 a, b el. Hgn.); der adskilles på den må,de betydninger, som nöje j
hører sammen, eller rettere sagt: betydningsnuancer. Nogle exx.: j
deila, 7 "entscheiden: inf. Ls. 22, 3"; dette sted burde stå under 3
"verteilen", da meS i stedet fra Ls. betyder d. s. s. nieääh Drekka
fem. 1 og 2 ("trunk, trinkgelage") er dog snarest ganske identiske;
hirä^a vb., 2 og 3 ("sich um etw. kümmern, an etw. denken") ligeledes.
hreyta vb., 1 og 2 ligeledes; forbindelsen mellem de to betyd-
ninger ("fortschleudern, verschenken") burde være nærmere påvist.
Mein 1 ("hindemis") er uden tvivl at opfatte som ellers ("unheil")
og stedet (Sg. 44^) at henføre under 2. — Meget sjælden finder
man derimod to forskellige ord identificerede ; dette sker vistnok
under munr; i det sidste ex. under 6 {mun fleird) er mun at hen-
føre til munr =- forskol. Når der derimod opstilles to verSa (2, 3)
efter Wisén i betydn. "belauern" og "vernichten", kan jeg for mit
vedkommende ikke gå ind derpå; på bæggo steder (Od. 21,, Am.
21^) er betydningen én og den samme. — Af nye tilkomne ord og
former er her ikke mange; fjarrafleini kan jeg ikke se er at
foretrække for den 1. udgaves -fleinn; den stærke form findes jo
ellers i sproget, og det forekommer mig sikrest, at holde sig dertil;
stedet. Alv. 5^, kan lige så godt forstås med det ene som det
andet. Hglkr vilde jeg ønske, forf. ikke — efter Bugge — havde
optaget; ordet er ellers ukendt i oldnord., og den gamle opfattelse
{hglkvi af hglkvir = hest) er uangribelig; "sængens, lejets hest" er
en rigtig omskrivning for 'hus'; "lejets hytte" er slet intet i ret-
F. J6nsson: Anmälan. 197
ning af skjaldesprog. Dette hglhr m& forsvinde af ordbogen lige
s& hurtig 8om det er kommet der. Det samme gælder Symons'
rettelse: US of f. Uturn (2. lid); at fara lict {^ skip) i bet, 'at
bestige et skib' er næppe engang sprogrigtigt og aden analogier.
Endna mere betænkelig bliver rettelsen, n&r man ved, at udtrykket
at fara Uturn ellers kendes, uagtet betydningen maske er og bliver
tvivlsom. Jeg skal i denne sammenhæng oplyse om, at Arne Mag-
nusson i 481, 12:o bl. a. beraærker: '^ad fara litum, o: dyliast i
ymsum stödum", hvortil J6n Olafsson fojer: ^'item pad gengr litum
o: diversimodé'\ Betydningen passer ganske vist ikke, men sikkert
er udtrykket *det samme som i Hårb.; at udtrykket har skiftet
betydning i den lange tid fra det 10. til det 17. årh. er næppe
påfaldende. Jeg nærer overhovedet en ubegrænset mistillid til
alle nylavede ord; således også bl. a. til B. M. Olsens n^farnaSr
mase. ^'feierliches gelage" til minde om en afdød; i hdskr. står der
niflfarna, af niflfarinn cf. helgenginn; intet kan i og for sig være
simplere. At stedet ikke i dets helhed lader sig sikkert forklare, er
en sag for sig, men fejlen ligger næppe i det nævnte ord. Et
niflfarnaSr kan ikke betyde 'rejse til hel ; /orwa3>* betyder aldrig
(Pritzner opstiiler med urette forskellige betydninger) blot og bart
'en rejse' (/pr), men 'en rejse uden hindringer', 'en heldig rejse',
og deraf ^'held'' i almindelighed. Hvorledes gnadda nififarnaSr
således kan komme til at betyde 'drengenes afskedsgilde' el. lign.
er jeg ude af stand til at se *). Her foretrækker jeg at beholde
teksten som den er, istedenfor at antage en mere end tvivlsom
rettelse. Staåi {latt und stfiSum hreina) i betydn. 'et lag af korn
eller hø^ (med sporsmålstegn) forekommer ellers ikke, og det er
for dristigt at antage et sådant ord i den forbindelse, hvor det her
står. — Birikr Magnussens fortvivlede vilmagi i Hav. I33jj burde
ikke have fundet tilslutning. Der er på grund af versets formelle
og metriske beskaffenhed fuld grund til ikke at antage, at ham
og skram kræver i den 3. linje et ord af samme eller lignende
betydning^); et vilmagi har aldng eksisteret, og har heller ikke på
grund af dets irrationelle dannelse {vil er netop ikke nogen magi)
kunnet det; hele udtrykket vilde da også være ubegribelig smag-
løst. — Hertil skal jeg endnu knytte en kort omtale af det af
Bugge dannede og af Hildebrand optagne adjektivum koll; fordi
dette ord står i teksten, var forf. nødt til at holde sig dertil ; men
han burde vistnok have gjort en bemærkning om ordets oprindelse.
Et adj. kall findes ellers ikke i sproget; det er Bugge, der har
opfattet ordet isarnkol således, nemlig som isarn kol 'kolde
jærn'; dette er, foruden at være et lidet naturligt udtryk, også en
for dristig fortolkning, dristig navnlig fordi man derved helt bryder
*) I ood. reg. er intet som helst bogstav efter f arna, og sagen be-
høver for så vidt ingen videre undersøgelse.
') Det er så langt fra at vilmggr 'en ussel mand^ her er unaturligt, at
det ne top giver en fortræffelig mening.
ARKIV rÖR NORDISK FILOLOOI XIV, KT VÖLjD X. ^4:
198 F. J6nsson: Änmälan.
med den gamle, p& en tradition beroende opfattelse. Snorre for-
klarer ordet som Mudbælge'; han har åbenbart opfattet det som
'jærnpust' (o: jæmkolde pust) af hol — hul (jfr gola : gula ^sagte
vind)', hvilket sidste netop betyder sagte vind eller vindpust. Under
alle omstændigheder er det klart, at Snorre har udtalfc ordet med
kort vokal, og denne udtale er næppe noget, han har fundet p&.
Da nu et 'jærnpust' giver en langt bedre mening end 'kolde jærn',
forekommer det mig i dette — og mange andre — tilfælde sikrest,
at holde fast ved det gode gamle, istedenfor at forkaste det,
navnlig når man intet bedre har at sætte i steden. — I enkelte
tilfælde forekommer det mig, at den ellers i god forstand s& kon-
servative forf. for rask har optaget rettelser eller forklaringer. Så-
ledes har han sluttet sig til Fritzners unødvendige og uheldige
rettelse af pjoSans mål til pjöäar mål i dette tidskr. I. bind. Det
er netop det karakteristiske, at ping og pjöäans mål, 'folkefor-
samling' og 'kongens (fyrstens, høvdingens) tale' her stilles sam-
men; de to ting har fra urgammel tid hørt sammen, jfr Tacitus,
Germ. cap. 11.; den, der i gamle dage talte på tinge, var firemfor
alle kongen selv eller den, hvem han overdrog at fiøfre sin sag
(i bægge tilfælde var der tale om pjoäans mål). De grunde, som
Fritzner har til at ændre teksten, er meget svage, og består hoved-
sagelig i udtryk i meget unge norske breve, så at der endogså
kunde være formodning om, at disse udtryk efterhånden ved folke-
lig omtydning var opståede af det ægte gamle. — Der er nogle
andre nye skrivemåder og opfattelser, som jeg heller ikke kan bi-
falde, som riäa f. riäa (Éamt es pai tré, es riffa shal, Håv.), hvarf-
fuss f. hvarfuss, samt Bugges skrivemåde ægir f. ægir; afgörende
forekommer mig sideformen ygs iygis-) hjcUmr at være; det vejer
mere end ags. eges — og der er intet bevis for, at ordet skulde
være lånt fra angelsaksisk *). Derimod er forf.s egen forklaring af
jol i Ls. 3 4 al påagtelse værd; medens jeg finder hans rettelse af
bat^gum til boga of Alv. Sg meget betænkelig. — Hjelmqvists ret-
telse af /pr p6 (Arkiv XI, 110 f.; gloss. s. 57) til furåu er let og
tiltalende, men jeg kan ikke finde den nødvendig. — Med rette oppo-
nerer forf. mod Falks forklaring hijglstr (s. 98), samt mod Nygaards
opfattelse af det såkaldte expletive er, hvor rationel den end kan synes
at være. Alhunna i Bdr. kan umulig være vb., men må være adj.
Urigtig ansatte eller tvivlsomme ordformer findes der meget f& af.
Hildebrand har selv optaget blotnar Veichgemacht^ ; den rette læse-
måde turde dog være blotnar, hvad jeg i min udgave har bemærket.
Jeg ved ikke, hvorledes iSrar blotnar , 'udblødede indvolde', kan have
fortrin for 'ofrede (o: ofrede dyrs) indvolde', og det netop i den sam-
^) På det pågældende sted i Stud. I, 389 ytrer Bugge, at ordets første
led "viser, at ordet er fremmed". Dette er dog ikke sa; ægir er re^^elret
dannet af ægja, ægaa 'at true'; jfr Grimr ægir] kenningen holmfjgturs
hjåltnr viser heller ikke, at der skal skrives ægir, ettersom holmfjgturr lige
godt kan betyde Fåfnir ('slangen') som 'havet', se K. G-islason i Aarbb. 1879
s. 188.
F. J6nsson: Anmälan. 19d
menhæiig^ som der her er tale om. Hvilken tanke kan der over-
hovedet forbindes med dette: ^'udblødede indvolde'^? — Eishold
skal være « eisk-höld (neutr. pl.) efter skriftlig meddelelse af Hof-
fory; heriraod strider formen eiskdldi (SnE. II, 493); ordet hedder
vel eiskdld, med afledningsendelsen -äld. — Fullraäa (s. 54) skulde
vel hedde -råai i mase, gromvarSr -varictr (65, jfr bauffvariär)^
ffullinhurstr -iursti^ svagt subst, (ellers m&tte det hedde -byr sir;
'bursti er dannet som hg/ai, hjalti osv.). — I sammensætninger
skulde det vel hedde -vitr {sdrvitr osv.), ikke vitr-, vokalen for-
kortet i en mindre stærkt betonet stavelse, jfr l^rit-, — Det skulde
vel også hedde kvernar i ældre tid, jfr Wim mer, Fornn. forml.
§ 33 B. Når forf. opfører magn og derunder former som magn%
er dette for så gamle sprogmindesmærker næppe rigtigt. Som
nom.-acc. må opføres megin, hvortil dat. magni; nmgns i RigsJ). er
dog sikkert, som Bugge har antaget, en yngre tids form f. ældre
megins, ligesom omvendt megni i Hyndl. (under megin) f. magni',
disse urigtige former st&r nu ganske vist i Hildebrands udgave,
men forf. kunde have peget på det rigtige *). Magn kan først
konstateres i det 12. årh. i Liknarbraut 11 3, hvis magn ikke også
der står for m^gin. — oljos som navn på natten opfatter jeg som
fem. til adj. oljoss (ikke som sammensat med Ijos ntr.), jfr et navn
som dlskir om solen (Alv. 17), glgd om kirkeklokken i Nidaros;
sådanne navne bojes som subst., ikke som adj., hvad de dog op-
rindelig er. På lignende made betragter jeg sigrdrif; vi har dog
genetiven sigrdrifar i cod. reg. i verset, der forekommer mig at
være af större betydning end prosaens -drifa. Dette gælder, hvad
enten sigrdrif er egennavn (hvad jeg antager) eller ej. Forf.
slutter sig til Grundtvig m. h. t. ændringen af svanhvitu i VqI.
til 'hvitri; her er dog vistnok det samme tilfældet, at adj. er gået
over til at blive subst, og må altså bojes som dette; vers 5, hvor
svanhvitu står, parallelt med egennavnet Qlrunu, finder jeg er af-
gjort bevis for, at svanhvlt virkelig er egennavn. Forf. antager
et simi mase. ved siden af sima ntr.; dette sidste findes afgjort på
2 steder (pl. simu)^ hvorimod simi ikke findes sikkert nogensteds
i den gamle poesi. Det forekommer mig sikrest at holde sig hertil
og altså opfatte sima i Hårb. og YqI. som acc. sing. (ikke pl. af
simi)] der er her intet, som kræver plur. — I VqI. findes den
metrisk urifftige linje sina afli (foran står: snidict ér hann)] forf.
foreslår at læse sinva, 'Vgl. ahd. senawa'\ En sådan form finder
jeg meget betænkelig, og langt betænkeligere end den udvej, jeg
har fulgt, for at rette den metriske fejl; jeg har tænkt mig, at et
efter sina stående, omtrent ens med dette udseende ord var over-
sprunget, nemlig sina, der også ligefrem kunde skrives sina] jeg
har altså læst: sniSiå hann [dette ord er stærkt betonet] sina
*) Dette er et af de mange exempler p& den store ulæmpe, at glos-
saret harer til en forældet udgave, en nlæmpe, som ingen mere en forf. selv
beklager (s. VII).
200 F. Jönsson: Anmälan.
sinna magni. — Efter K. Gislasons udtalelser sl&r forf. sammen de to
ord; vandr Vanskelig' og vandr (va-) 'ond\ Dette har jeg aldrig
kunnet finde rigtigt, eftersom der i nyisl. göres forskel på disse
ord; det første hedder vandur, det sidste vondur {p af ældre d);
hertil svarer nyno. vand og vond\ jfr da. 'ond', der forudsætter
vå/ndr, — vargljod står således skrevet i hdskr., men står dog vist-
nok for -hljoS (h naturlig ndeladt efter rg), hvilket kunde være be-
rn ærket; at sætte 'sang' i forbindelse med ul ve har man dog vel
aldrig gjort. — For so- (af sva) bor der vistnok altid skrives so-,
hvad linjer som at soggru klart viser. Stigr bor skrives stigr jfr
rim som:
ggndlar stigs at vigi,
gagnstig of an siga;
jeg har optegnet omtr. 10 exx. herpå, men intet på stig-. — I en-
kelte tilfælde har forf. opfattet en casus mindre rigtig, som imu
i æstr d imu, der er acc. (ikke dat.; s. 1, 95); ligeledes må skeiS
i den fortvivlede linje i Fm. 5g være acc. (dat. måtte ellers hedde
skeidi)', ligeledes er hersQgu i G, reia heim med h, acc.
Yderst sjælden giver ansættelsen af ordenes könogböjning
i øvrigt grund til bemærkning. Forf. anbringer uudertiden et (?)
efter ansatte impflF., der ellers ikke findes; i de allerfleste tilfælde
kan tegnet helt stryges, da der næppe kan være tvivl om, hvor-
ledes formen har været. — Afbr^di anføres som ntr., ligesom for-
resten i alle andre ordbøger, undt. Jon 5orkelssons Supplement I,
jeg ved ikke med hvad r et (genetivformen -is er ikke afgörende);
min sprogfølelse vil, at ordet er hunkönsord, og dette bestyrkes
ved skrivemåden ahhryde (gen.) i Jöfrask. (Hkr. I, 146).
Jeg skal nu gå over til at omtale enkelte ord, særlig hvad
deres betydninger angår; jeg går frem i alfabetisk orden. I ex.
fra Hyndl. (s. 1, sp. 2, 1. 4 f. n.) opfatter jeg å (d foldu) som rent
lokalt; ex. skulde altså høre under A, 1. — I ex. harl af Ijargi
betegner af (s. 4) ikke hjemstavnen, men det öjeblikkelige op-
holdssted og svarer fuldstændig til d. — Af pinum munum (s. 4)
kan vel ikke betegne ^'mod dit ønske", men "med^^ o: til trods for.
— Aflima må betyde ^'divulsus'' (Lex. poet.), omtr. « aflimaär
'hvis lemmer er afhuggede\ — Afrendi sætter forf. rigtig i for-
bindelse med et adj. afrhendr^ men når han sætter en stjærne
foran dette ord, er det unødvendigt, da det virkelig findes i Mork.
2183^. — Almr jfr itrborinn; i det pågældende ex. skal dlmr yasve
poet. betegnelse for en helt; dette har jeg nægtet (forf. henviser
til min bemærkning), da denslags halvkenninger er höjst tvivl-
somme og da itrborinn yndis ljoma efter min mening er sprog-
stridigt; jeg holder fast på dette og på min rettelse tiltroas for
Bugges bemærkninger i Aarbb. 1889, 29 fi: og Studier II, 28 — 9;
med B. M. Olsen finder jeg denslags betegnelser for helte eller
mænd umulige i nordisk. Det af Bugge anførte sted af Chr.
Winther og lign. er og bliver altid noget andet; i øvrigt kan jeg
F. Jånsson; Anmälan. 201
ikke komme nærmere ind på dette sporsmål her. — At som adv.
i begyndelsen af Rigs|). bor sikkert forsvinde (s. 14) og give plads
for det rigtige dr, der ikke blot er en gisning af Bask; jeg ind-
satte ordet i min udgayei henhold til linjens form i cod. Ups.
pag. 42 (se SnB. III, LXV). — Bergdanir oversættes ved 'berg-
bewohner'j det havde dog maske trængt til nærmere forklaring.
— JBiäka bot (s. 21) betyder næppe ^'jeg vænter ingen bod*\ men
^^jeg opnår ingen bod*\ — Bilar lopt — Lünings fortolkning
heraf er sikkert urigtig; lopt bet. her 'himmel'. — Under broddr
findes en betydning ^schiffschnabeP (H. H. II, 22), der ikke findes
i andre ordbøger; jeg tror heller ikke, at den er rigtig her; i
farar broddi {"i spidsen af toget'^) er et også fra prosa bekendt ud-
tryk, og det synes mig voveligt, at antege nogen anden på det
anførte sted. — Under eiki-hgstr hedder det, at metrum kræver
'Jcesti; det er rigtigt, at metmm kræver et tostavelsesord, men
syntaksen fordrer acc. -kgstu. — Eptir i Sg. 22 , {^tir varp \ obil-
gjgrnum) er præp., der styrer den følgende dativ, men hører næppe
til verbet. — Få sér at gremi (s. 43) kan vistnok kun betyde ^^at
göre en til genstand for sin egen vrede^^ (min ændring i udg.
finder jeg nu er unødvendig). — Fengu til margir (Am. 91 g) be-
tyder vistnok: ^^der var mange, der havde skaffet, o: alt det forud
nævnte, tilveje^'. — Under faida anføres féldu fra H. H. II, 1^
(hvern i brynju \ bragnar féldu), men falda betyder kun "at give
en hovedpynt på". (Betydn. 2 under falda, faldada hos Fritzner
er unojagtig og kan ikke bruges her). For mig står det klart,
også af versets truende tone, at féldu her må komme sS fella 'fælde,
dræbe'. — For geä's vedkommende tror jeg ikke man har ret til
at opstille andre betydninger end 'sind, sindelag*, men sindeiag
kan undertiden være identisk med 'tilböjelighed', og denne betyd-
ning har ordet i forbindelsen geä oh gaman; 'Vellyst, elskovsny-
delse" er sikkert for stærkt; geä er, om jeg så må sige, den sjæl-
elige (åndelige), gaman derimod den mere realistiske side af el-
skoven. — Linjen hæll viS hyrogi (Hav. 136) er næppe rigtig for-
klaret af G. Vigfiisson; for det første foreligger der jo en stærk
rettelse af hdskrs læsemåde, hvis betydning er simpel nok, og som
i den form kan siges at være parallel med linjen: jgrS tehr viet
gläri; her vilde det have været ønskeligt, om forfatteren havde
påpeget rettelsen og vanskeligheden. — Når det s. 83 hedder:
'^hrår später rår", "hrata später rata", forekommer dette mig at
være vildledende, og tildels mindre rigtigt; ras i Hdv. 149, {råturn
ras Vidar) er i så gammel tid absolut enestående, (der bor snarere
læses hrotum hr ds), ti ratt i H. H. II prosa er uden betydning;
rata i Grip. 363 er et andet verbum end hrata. rata kan, hvad
betydning angår, jævnføres med farasJc og gangask. — Om betyd-
ningen af igåa har der været megen tvivl, men man synes ikke
at have lagt mærke til, at Fr. Grundtvig i sin bog om Løsnings-
st^nen (1878, s. 119 — ^21) har gjort det mest sandsynligt, at det er
202 F. Jånsson: Anmälan.
gråmejsen (paras palustris jfr Aasens Hampigda)^ der menes^
eller i hvert fald en mejs; jfr Wimmers Oldn. læsebog, gloss. —
En af de betydninger, ordet Jcndttu skal have, er Verstehen*; en
sådan betydning tror jeg ikke man er berettiget til at konstatere
{kna hafa ovütar runar er sikkert — hefr åviltar r.; Tcnå kan her
henføres enten nnder betydning 1 eller 4). — Under kostr savner
jeg betydningen 'herlig egenskab', som ordet sikkert har Am. 70.
(stedet henføres nnder betydning **lage, umstände**). — Landréki
gengives ved *landdurchwanderer', hvad dog næppe kan være rig-
tigt. Den rigtige forklaring tror jeg Hj. Falk nar givet i Arkiv
V, 264 — 5. — M. h. t. Ii3{r) i Hav. 66 {sjaldan hittir leiär i US)
holder jeg p& lictr i betydning 'ledemod', jfr Herv. 248 : liäär verär
sd at leita, er litit sax heßr (jfr Aarb. 1888, s. 156); at Uår her
er identisk med li3r i Hav. må anses for givet, men tilföjelsen {er
litit sax hefir) viser, fra hvilken sfære udtrykket er hæntet. — I
Vaf|)r. 44 betyder liSa (vb.) 'at gå forbi*. Være tilende', og lige-
ledes i Am. 50. — Når det om det ekspletive of (s. 130) hedder,
at det oprindelig betød fuldendelsen, er dette vistnok rigtigt, men
i den poesi, vi har tilbage, kan man næppe påvise ét eksempel på,
hvor denne betydning sikkert kan konstateres; allevegne er ordet
ganske betoningsløst og altså uden selvstændig betydning; de
af forf fremførte exx. er ikke anderledes end, men af selvsamme
art som alle andre steder, hvor dette o/* findes. — OrShæginn må
betyde hæginn i oråum {sinum) og Svb. Eg.s oversættelse **in dictis
adversus** fastholdes. — Yfir råSumJc ganga (s. 135; Am. 77-) kan
vistnok kun betyde: **jeg vil gå over — til Atle** (o: hen til ham,
i hans stue); Atle spörger om sine börn; dette sporsmål bringes
til Gudrun, og hun bestemmer sig da til selv at gå hen til ham
osv. — Når raptar (Am. 63) oversættes ved **seitenhölzer der
harfe**, kender jeg intet sted ellers, der hjemler denne opfattelse.
Det simpleste er, at opfatte raptar i sin sædvanlige betydning,
men udtrykket er overdrevent, hvad der stemmer med tonen i
verset. — Jeg kan ikke overbevise mig om rigtigheden af at skrive
røhy fordi det hører til rékja\ sing. *rak, plur. rgk kan ligeså
godt henføres til stammen i verbet og altså også være identisk
med oht. rdhha; ligesom man har hrah ntr. og hreJ^a, således også
rak : rekja. — Snar- betyder vistnok næppe **kühn** (s. 158), men
**rask**; det er hurtig he den, der her begrebsvis er fremherskende.
— M. h. t. stallr, der også — og i Hyndl. — betyder *'krybbe**
(ikke: stald), kan jeg henvise til Annaler 1862 s. 360. — Taka i
ketil (s. 169) gengives ved: **in den kessel fassen**, ikke i og for
sig urigtigt, men tydeligere vilde det være, at sige: **at stikke
hånden ned i kedlen**. — Angående den oprindelige betydn. af
vargdropi (Grågåsens definition) kan jeg ikke ændre min opfat-
telse; ordet er dog snarest oprindelig norsk netop i den her an-
førte betydning, og dets sammensætning synes at angive betyd«
F. J6nssoü: Anmälan. 203
ningen 8& klart som ønskeligt; vargr betyder ikke ^^en dræbt
Qende"; jfr vargr i gloss. til Norges gml. love.
Der findes i glossaret hist og her adskillige sporsmålstegnj
de fleste af disse betegner vor fælles brist på alvidenhed eller mu-
ligvis skarpsindighed ; det kunde være interessant at drøfbe disse
steder^ men det vilde føre for vidt i denne sammenhæng. Jeg skal
dog her i al korthed göre nogle bemærkninger om enkelte af dem.
aptr Håv. 138^ kan i hvert tilfælde næppe betyde ^^herab".
— I '^Jeg faldt igen derfra^^ — må "igen^^ betegne Odins til-
bagevenden til den forrige status, skikkelse og virksomhed. — låt
pér at goäu getit (s. 13) er rigtig gengivet; sporsmålstegnet kan
slöjfes. — bergsngs tror jeg bestemt må opfattes som berg-sngs, jfr
citatet hos Fritzner under sngs. — Beiddr (Am. 90) kan vistnok kun
betyde ^^opfordret*^ (o: af andre, altså: "egl. mod min vilje"). —
Böhrünar — her kan (?) vistnok slöjfes. Hvad kan ordet tænkes
at betyde andet end "runer, ristede i bøgetræ"? — Efli på det
Eågældende sted kan kun være acc. ("?" slöjfes). — Feiknalict
et. vistnok ^^talløs hær", eller "en på grund af sin talløshed
frygtelig hær". — IVamast^ nekhvi er «- nQkhuru framatt y o: "i
nogen henseende forrest" men dette '^i nogen henseende" indehol-
der en beskedenhed, så at udtrykket bliver at opfatte som "i be-
tydelig grad forrest", eller omtr. "allerforrest" (jfr litt — ékki og
lign.). — Fyr mdtkum mgnnum meg osv. bet. "for mægtige mænd
[har I dræbt] en mø", d. v. s. "det er mægtige mænds mø (kvin-
delige slægtning)" osv. — haräskafr kan vistnok kun betyde "den
der skefr hårdt" (d. v. s. sårer hårdt). — Kggursveinn synes ikke
at kunne betyde ^^lumpenkerl", men en "lille, uanselig, kraft-
løst udseende dreng", jfr brugen af ordet i myten om Tor og XJd-
gårdsloke (SnB.). — leida trega betyder snarest "at føre sorgen
hele tiden med sig", o: hele tiden at leve med sorg. — At fara
meS rikt (s. 117) betyder "at fare med magt og vælde" o; "vinde sejr
og herredömme". — Svgr/un betyder "tumult", men også den tu-
multen ledsagende ødelæggelse og forstyrrelse. — ords pykkir enn
vant ykru hvdru [tveggja] (183) kan vistnok kun betyde ^T synes
bægge, at I endnu skal sige et [stridens] ord", "at I endnu ikke
er færdige med at strides i ord". Heri ligger der en bebrejdelse
til Hggne og Gudrun og en opfordring i det hele til at lade være
med at trættes.
Til dette kunde der endnu et og andet tilfojes. — Af andre
småting skal bemærkes, at det ikke er Müllenhoff, men Svb. Egils-
son, der har givet forklaringen af heidvanr: '^serenitati adsvetus".
— udtrykket at fara i fulla doma i Sd. 12, finder jeg ikke nær-
mere forklaret. Hvad ftdlir domar betyder, har V. Finsen rigtig
afgjort (Fristatens instit. s. 23).
Til slutning skal jeg tillade mig at udtale det ønske, at forf.
i næste udgave vilde optage alle stedsnavne med angivelse af deres
bojning. Bndvidere vil jeg opfordre videnskabelige fagfæller til at
204 F. Jånsson: Anmälan.
være agtp&givende m. h. t. det fra nordiske nutidsdialekter i ny
og næ fremdragne sprogmateriale, eftersom der deriblandt kan
findes et og andet, der kaster et nvæntet, men såre kærkomment
lys over forskellige af vore gamle ord, der tildels eller oftest er
lige s& mange cmces. Selv om betydningen ikke altid helt sknlde
Sasse, kan dialektordene dog føre ind p& det rigtige spor og un-
ertiden indeholde et memento mod overilede tekstrettelser, hvor
rationelle s&danne end knnde synes at være.
Porhåbenlig vil en 3. ndgave af Gterings glossar blive nød-
vendig- lad os sige i det mindste om ti år; lad os da, idet vi
takker forf. for hans flittige arbejde, ønske, at ^^de höjst glædelige
fremskridt", som forskningen i en længere tidsalder efter forf. har
gjort^ må fortsættes en god stund endnu, og at vi etterhånden må
komme til en stadig mere og mere indtrængende og fin forståelse
af disse gamle digte, der hører til Nordens skönneste og eien-
dommeligste oldtidsfrembringelser.
Khavn "/^^ 1896. Flmiur Jönsson.
.1
Några slutanmärkningar i fråga om nordisk
nominalbildning.
Om man frånser den for värklig, objektiv kritik olärapliga
ton, som kännetecknar br F:s 'modbemærkninger' (liksom redan
hans anmalan)^ utgör detta själfförsvar äfven i sak blott upprepan-
den af invändningar, som i mitt 'Genmäle' redan bemötts. Som
ftiUkomligt hypotetiska, i en del fall till och med hogst osannolika
m&ste sålunda fortfarande de af hr F. till ett antal nord. och germ.
verbaladjektiv p& -io- uppdagade fornind. parallelerna p& -ya- be-
traktas. Hr F. glömmer härvid, att den bildningsprincip, enligt
hvilken de i fråga vårande adjektiven tillkommit^ säväl i sanskrit
som i germ. språk var ett lefvande ordbildningsmedel, hvilket &
hvartdera språkområdet framkallat ett betydande antal nybildnin-
gar. Då utomgerm. paralleler for öfrigt saknas, aro dessa verbal-
adjektiv vida sannolikare af sarspråkligt nrsprung. Till appenbara
missgrepp gör sig rec. fortfarande skyldig, då han ■— for att jag
må framhålla blott några mera talande exempel — forfaktar, det
fno. u-gildr 'forblöflfende nöie* går i hop med ags. æ-zilde, ehum
dessa bildningar redan differera i fråga om sin negationspartikel
(æ-^ilde hör till sådana påtagliga bahuvrihi som ags. æ-mod 'ont of
minds', æ-men 'unmanned', fht. a-teili 'unteilhafl', a-iviggi 'weglos*
etc), eller då han i adj. sam-fløytr söker ett %vA>%t.flautir 'sur Melk*
(Fr.^), ehnru ordet uppenbarligen ■— ss. redan Fr.^ anraärker — är
ett adj. verbale till stv. sam-fliota, eller då han i strid med bestå-
ende fakta, på hvilka han i mitt genmale uppmarksamgjorts, dik-
tatoriskt forklarar fdgr for o-stam: jag citerade bl. a. Tamm Et.
Sv. 0., hvarest Rökstenens fai^ian {stmu) anfores (jfr äfven ags.
fæie).
En motbevisning af denna art torde knappast vara egnad att
starka tron på den af hr F. utöfvade kritikens tillforlitlighet och
opartiskhet. Rec:s upptradande gentemot mig betecknar i stort
sedt ett på saklig undersokning blottadt ignorerande af andras
åsikter, så mycket mer betecknande som det gör sig gallande äf-
ven mot meningar.« bakom hvilka stå forskare af erkänd auktoritet.
Att rec. i några färre fall framstält anmärkningar, hvilka äro värda
beaktande och for hvilka jag i själfva verket är honom tacksam,
kan svårligen förändra intrycket af det hela, hvars orättvisa ka-
raktär redan torde framgå däraf, att han i sin 8 sidor digra an-
mälan icke skänkt mitt arb. ett ord af erkännande. I och for
jämforelse må här hänvisas till recensionerna af Kluge (Littera-
turbl. f. germ. u. rom. phil. 1896 nr. 1) och Heusler (D. Literaturz.
1896 nr. 10), hvilka — trots att de icke dolt sina afvikande me-
ningar i ett antal detaljfrågor — om mitt arbetes vetenskapliga
halt och varde dock uttalat sig helt annorluuda.
Helsingfors. T. K E^arsten.
ABKIT rOK HOBDISX FILOLOOI XIV, XT VOLJD X
Julius Hoffory.
Johan Peter Julius Hoffory wurde am 9. Februar 1855 zu
Aarhus in Jütland geboren. Der Vater, Kaufmann, einer ungari-
schen Familie entstammend, und die Mutter^ geb. Lunne, wurden
dem Sohne früh entrissen; dem Procurator A. G. B. Knudsen^ der
die Erziehung des Knaben übernahm, hat H. ein dankbares Erin-
nern bewahrt (vgl. die Widmung seiner Consonantstudier).
Schon im seiner Gymnasialzeit zu Aarhus (1864 — 72) regte
sich sein Eifer für sprachliche Studien. Nachdem er 1873 das
Examen philosophicum mit Auszeichnung bestanden hatte, studierte
er in Kopenhagen Sanskrit bei Westergaard und hörte V. Thom-
sens Vorlesungen über vergleichende Sprachwissenschaft, über Fin-
nisch und Magyarisch. Allmählich zog ihn die nordische Philo-
logie an sich, und hier waren seine Lehrer K. Gislason, Grundtvig,
Wimmer, von denen der letztgenannte den tiefsten Einfluss auf H.
ausübte. Daneben wirkte auf seine wissenschaftliche Entwicklung
der rege mündliche und briefliche Austausch mit dem engem Lands-
mann und Freunde, dem um 9 Jahre altern K. Verner. Im No-
vember 1878 wurde die Magisterconferens bestanden, und im Früh-
ling des nächsten Jahres zog H. nach Berlin, um bei MüUenhoff
und Scherer die germanistischen Studien fortzusetzen. In eine vier-
jährige Berliner Studienzeit schob sich ein Sommersemester in
Strassburg ein (1880), wobei H. unter ten Brink dem Altengli-
schen oblag.
Nach Beendigung der Schrift ^^Consonantstudier" kehrte Hof-
fory, im Mai 1883, nach Kopenhagen zurück und erwarb sich auf
Grund dieser Arbeit den philosophischen Doctorgrad (11. Juni).
Gleich darauf siedelte er für dauernd nach Berlin über; am 19/28.
Juli 1883 erfolgte seine Habilitation als Docent für nordische Phi-
lologie und allgemeine Phonetik^).
Als Lehrer an der Berliner Universität — zeit Januar 1887
als ao. Professor — wirkte Hofforv bis zu seiner Erkrankung.
Gegen Ende des Jahres 1889 befiel ihn ein bösartiger Typhus: in
seinem Gefolge gieng eine geistige Krankheit^ die wohl mehrmals
noch zu weichen schien, sodass sich H. im Sommer 1891 und im
Winter 1892 — 93 wieder zu Vorlesungen und Uebungen aufrafite^
— aber eine Genesung blieb versagt. Im Frühjahr 1893 musste
der an Wahnvorstellungen Leidende, in der Stimmung nur leise
Umflorte einer Heilanstalt im Westen Berlins übergeben werden.
Er hat sie nicht mehr verlassen. Ein von den Freunden herbei-
fewünschter, dem Kranken schmerzloser Tod hat am 12. April
897 den vier Jahren selten unterbrochener geistiger Dumpfheit
ein Ende gesetzt.
^) Bas bisherige in der Hauptsache nach H:s Selbstbiographie, in dem
Kopenhagener Universitäts-Programm für 1888 S. 94 f.
ABKIT TOB XOBDISX VILOLOOI XIY, KT VOhJD X.
Heusler: Nekrolog. 207
H:s wissenschaftliche HervorbringuDg weist zwei Perioden
auf. In der ersten^ die bis znm Jahr 1884 reichte, beschäf-
tigten ihn sprachwissenschaftliche Studien; nnd zwar in zwei Rich-
tungen.
Der systematischen Phonetik — oder Sprachpht/siologie, wie
sie H. genannt wissen wollte — diente die erste gedruckte Arbeit
des Einundzwanzigjährigen^ ^Thonetische Streitfragen" (KZs. 23);
ihr folgten später "Tenuis und Media" (KZs. 25) und "Professor
Sievers und die Principien der Sprachphysiologie. Eine Streit-
schrift" (Berlin 1884). Das Ziel dieser Abhandlungen ist unver-
änderlich: den von Brücke gezeichneten Grundplan zu erweitern
und zu berichtigen. Worin er über Brücke hinausschritt, das war
die schärfer durchgeführte Brkenntniss, dass die vier spracherzeu-
f enden Pactoren — Exspiration, Stellung der Stimmbänder, Lage
es Gaumensegels, Vorgänge im Mundkanal — grundsätzlich von
einander unabhängig sind: bei jeder Stellung des Mundkanals
kann ein orales oder ein nasales, ein stimmhaftes oder ein stimm-
loses, ein stärkeres oder ein schwächeres Sprachelement hervorge-
bracht werden; u. s. w. Folglich ist nicht daran zu denken, dass
bestimmte Zungenartikulationen, wie bei 1, bei r, ihrem Wesen
nach stimmhafte Sprachelemente herbeiführen müssten; der Gegen-
satz b : m (oral : nasal) kann nicht dem Gegensatz b : S (Lippen-
verschluss : Lippenenge) parallel gesetzt werden; das Verhältniss
m : mm ist ein anderes als b : p; akustisch definierte Begrifie,
wie z. B. "sonor", sind mit artikulatorisch definierten Begriffen,
wie z. B. "Reibelaut", nicht zu untermengen : sie gehören verschie-
denen Einteilungsprincipien an. Die vielen trefflichen Einzel-
beobachtungen, bes. am Neuisländischen und Dänischen, die H.
vorzulegen hatte, stellten sich durchaus in den Dienst Jener sich-
tenden und ordnenden Idee; ein blosses Anhäufen von Einzelbeob-
achtnngen war als "roher Empirismus" nicht nach H:s Geschmack.
Bei der Mehrzahl der Fachgenossen aber fanden die entdeckten
Einzelheiten Beifall, während sich dem Grundgedanken, in seiner
einfachen überzeugenden Wahrheit, die meisten phonetischen und
grammatischen Handbücher verschlossen. Die Unklarheiten, die
dadurch nicht sowohl entstanden als am Leben blieben, rügte H.
umso schärfer, als er dazu neigte, die Bedeutung eines logisch ge-
schlossenen lÄutsystemes zu überschätzen.
Neben den phonetischen Bestrebungen giengen die Arbeiten
über altnordische Lautlehre her. Es war in erster Linie die
Handhabung der geschärften phonetischen Methode, die zu einer
ganzen Reihe wichtiger Ergebnisse verhalf; dazu kam H:s sehr
genaue Vertrautheit mit der Orthographie der ältesten isl. und
norw. Handschriften *), sowie ein sorgfaltiges, wenn auch mitunter
*) Sieh im besonderen "Lydforbindelsen /«* i det AM. hs. 674 A 4:to"
in PhiloL-hist. samfonds mindeskrift s. 140 £; Gott. gel. Anzeigen 1884 S.
478 ff.; Beykjaholts måldagi, Kph. 1885, S. 20 ff.
208 Heusler: Nekrolog.
fehlgreifendes *) Verwerten der Skaldenreime. Arbeiten wie die
^^Consonantstudier" (Ark. II, deutsch in Bezz. Beitr. 9), über ton-
loses N und L im Altn. (Zs. f. d. A. 22), über die zwei r-laute
des Altn. (Ark. I), gehören zu den besten und fördemdsten ihrer
Disciplin. Auf dem Felde der nordischen Grammatik wurden
Hoffory unbestrittene Erfolge zu Teil, wie ein Blick in die seither
erschienenen Lehrbücher bestätigen kann.
In seinen Vorlesungen hat H. für Phonetik wie Grammatik
ein unvermindertes Interesse bewahrt, und vorübergehend konnte
ihn die Lust anwandeln, '^sowol der Mythologie als der höheren
Kritik vollständig den Rücken zu kehren und mich nur noch mit
Grammatik und Sprachphysiologie zu beschäftigen. Ich versache
jetzt neue Gesichtspuncte sowol für die Einteilung der Laute als
fur die der Lautübergänge zu eruiren und hoffe, dass es mir ge-
lingen wird, durch die Physiologie zur Psychologie der Laute vor-
zudringen^^ (2. 4. 1888). Aber die letzten fünf Jahre seiner geisti-
gen Frische bildeten doch eine neue Periode: litterarhistorische
und mythologische Betrachtung stand ihm jetzt im Vordergrunde,
und er konnte gelegentlich äussern, dass von seinen frühern Sachen
nur noch die Streitschrift Gnade bei ihm finde; in grammatischen
Arbeiten, so bemerkte er, könnten sich nicht die höchsten geisti-
gen Kräfte des Menschen betätigen.
MüUenhoff war es vor allen, der ihm Führer und Leitstern
auf dem neuen Pfade wurde. Die vier Aufsätze (1885 — 88), die H.
in den '^Bddastudien'' vereinigte, sind eine Verkündigung, Vertei-
digung, Erweiterung der Müllenhoffschen Lehre; sie ranken sich
an dem gewaltigen Stamme der Deutschen Altertumskunde fünften
Bandes in die Höhe. Mit der von MüUenhoff überkommenen text-
kritischen Methode verband Hoffory eine schärfere Beachtung des
Versbaues, wobei er auf Sievers' Theorie fusste und die Wege zu
einer exakten Altersbestimmung der eddischen Gedichte vor sich
zu sehn glaubte. — Bin Binfluss Wh. Scherers, dem H. einen be-
geisterungsvollen Nachruf widmete ^), lässt sich in seinen eddischen
Forschungen kaum erkennen: Stilbetrachtung fliesst nur in kleinen
Ansätzen mit ein. Aber auf anderm Gebiete hat H., an vertraute
heimische XJeberlieferungen anknüpfend, eine zierliche Probe von
Stilcharakteristik gegeben: in dem Aufsatze "Holbergs Komödien-
dichtung", den er der mit P. Schienther gemeinsam veranstalteten
deutschen Holbergausgabe (Berlin 1887) einverleibte.
In den zuletzt genannten Schriften spricht sich H:s Persön-
lichkeit am völligsten und farbigsten aus. Die wissenschaftlichen
Anregungen, die dieser zweite Zeitraum gebracht hat, stehn an
nachhaltiger Kraft dem Geleisteten der frühern Jahre nicht gleich.
Wo H. als Sprachforscher das Wort führte, stand er auf sorglicher
gefestigtem Boden: seine Kopenhagener Studienjahre hatten ihm
*) "f)jöctolfr hinn hvinverski og brydningen" Ark. I 44 ff.
^) In den Illustrierten Deutschen Monatsheften, LXII, August 1887.
Heusler: Nekrolog. 209
eine fleissig erworbene Grundlage mitgegeben. Bin rastloses Er-
weitern der Quellenkenntniss, auch ohne dass ein bestimmtes Pro-
blem reizte, lag nicht in seiner Art. Es hieng diess mit seiner
ganzen Natur zusammen, die, je mehr er zur Selbstbesinnung kam,
die Eingebungen des Augenblicks abwartete.
Auf die Form seiner Schriften hat Iloffory zumal in den
spätem Jahren eine künstlerische Sorgfalt verwendet. Von ge-
wissen Aufsätzen eines (längst verstorbenen) Fachgenossen bemerkte
er: ''so schlecht geschriebenes lese ich nicht''. H. schrieb ein
elegantes, vornehmes Deutsch, dem der geborene Ausländer nicht
anzumerken ist, es sei denn an dem Mangel landschaftlichen Erd-
geruchs. Er neigte von Anfang an zu dialektischer Darstellungs-
weise: er stellt die feindliche Truppe in Reih und Glied, um ihr
dann schrittweise ihre Stellungen abzugewinnen. So lag es ihm
nahe, zum Ausdruck seiner wissenschaftlichen Ueberzeugung wie-
derholt zu entschieden polemischer Form zu greifen. So sicher es
ihm um die Sache zu tun war, so wenig er jemals einen unedeln
Streich geführt hat, so unverkennbar war doch die Lust des Fech-
ters an seiner scharf geschliffenen Klinge. Und die Folge blieb
nicht aus, dass Mancher den sachlichen Inhalt über der persönli-
chen Einkleidung übersah. Als stilistisches Meisterwerk H:s würde
ich die Anzeige des Corpus Poeticum Boreale (Eddastudien S. 89 ff.)
betrachten, nicht die gegen Sievers gerichtete Streitschrift, worin
H. seine Leidenschaft zu kühler m Tone gedämpft hat. —
H:s Schriften würden einen massigen Band füllen, — ihre
Zahl und die Weite des umspannten Gebietes erscheint doch nicht
gering, wenn wir erwägen, dass mit dem 35:tfm Jahre ihm die Nacht
anbrach. Und der Gehalt seiner wenigen Bogen sichert ihm den
Platz in der Geschichte der Wissenschaft. Aber unmittelbarer hat
H. als Lehrer gewirkt, und da wiederum stärker im privaten
Gespräche als auf dem Katheder. Seine Vorlesungen hatten, in-
haltlich, eine gewisse enthaltsame Strenge. Er liess sich nie gehen;
subjektivere Ausflüge versagte er sich ( — nach den Schriften seiner
zweiten Periode würde man sich von seinem Docieren ein anderes
Bild machen). Im Grammatikkolleg gab er die gelehrte Litteratur
und die Handschriftendaten sehr ausfuhrlich, in den Eddavorle-
sungen die philologischen Vorfragen und das metrische Detail. Er
las vom Blatte ab und liess nur selten sein Auge darüber hinaus
zu den Hörern schweifen. Sein Vortrag hatte etwas verschleiertes;
er riss nicht hin, aber er fesselte durch die bedachtsame Klarheit
und die feine Präcision. — Ausserhalb des Hörsaales gab sich H.
viel ungehemmter, viel aggressiver. Itn Verkehr unt«r vier Augen
war er seinen Schülern ein unvergleichlicher Führer und Anreger:
er wnsste ihnen den Blick zu öffnen und den Eifer zu wecken.
Ihre Arbeiten begleitete er mit väterlich-freundschaftlicher Hingabe.
Von seinen Hörern haben sich manche als seine ganz persönlichen
Zöglinge dankbar bekannt. —
210 Heusler: Nekrolog.
Eine wesentliche Seite von H:s Wirksamkeit kann an dieser
Stelle nur kurz berührt werden: sein Eintreten für die moderne
skandinavische Litteratur, im besondem Ibsen. Als sich H. in
Berlin niederliess, war Ibsen in Deutschland wenig gekannt, noch
weniger verstanden. Die erste Aufiuhrnng der ^Gespenster' in
Berlin, im Januar 1887, bezeichnete eine Epoche. Ibsen trat ans
helle Tageslicht — erst eifrig umstritten, allmählich anerkannt als
ein alter Meister den nicht jeder verträgt, mit dem doch jeder zu
rechnen hat. Des Norwegers Einwirkung auf die deutsche Litte-
ratur des ausgehenden 19. Jahrhunderts ist eine denkwürdige Er-
scheinung, deren Umfang sich der Zukunft erst klarer enthüllen
wird. — An dieser ganzen Bewegung hatte H. grossen Anteil.
Man darf ihn als den ersten Herold Ibsens in Berlin bezeichnen.
Das intime Verständniss für die Ueberlegenheit der Ibsenschen
Technik ; die Einsicht, wie viel der deutsche Dialog in Drama und
Roman von Ibsen zu lernen hätte, das brachte H. von vornherein
mit. Er hat nicht selber als Tagesschriftsteller Bahn gebrochen.
Aber P. Schienther und 0. Brahm, die mit sanfter Gewalt das
widerstrebende Publikum zu dem Nordmann hinführten, haben von
H. den entscheidenden Anstoss bekommen. Später begründete H.
die ^'Nordische Bibliothek", eine Sammlung verdeutschter neuskan-
dinavischer Dichtwerke. Er hat selbst die 'Frau vom Meere' und
Edv. Brandes^ 'Besuch' dazu beigesteuert (1888 — 89) und die Ueber-
tragungen der Mitarbeiter sorgfältig redigiert. Die Aufiuhrnng
nordischer Werke auf deutschen Bühnen verfolgte er stets, noch
in den lichten Zeiten nach der Erkrankung, mit regster Teilnahme
und, wo sich Gelegenheit bot, mit eigener Betätigung *).
H. war kaum das, was man gemeinhin einen Charakter nennt;
aber eine sehr eigenartige Persönlichkeit. Ihre vielfach zusammen-
gesetzte Art stellt sich schon unter seinen nahen Freunden jedem
wieder in anderm Lichte dar ^).
Seine leibliche Konstitution war nicht kräftig: weder in der
Anstrengung noch im Genüsse ausdauernd; in hohem Masse reiz-
bedürftig. Durch eine phantasie- und launenvolle Hygiene hat er
an seinem Kräftevorrat allzu verschwenderisch gezehrt. H:s Tem-
perament möchte man als vorherrschend phlegmatisch-melancho-
lisch bezeichnen. Sein Wesen bewegte sich in langsamem Tempo,
mit einer eigenartigen, mitunter schüchternen Leisheit; ohne Un-
gestüm und ohne Pathos. Unter einer fast weiblichen Weichheit
barg sich ein scharf umrissenes, schwer biegsames Innere mit
*) Aus Anlass der ^Hedda Gabler^-Aufführung in Berlin verfasste er
einen Brief, unterzeichnet E(ilert). L(övborg)., der im 'Magazin für Litte-
ratur' 1891 14. Februar zum Abdruck kam, und worin die Freunde des Ver-
storbenen eine späte Blüte seines Humors erkennen werden.
*) Zu den folgenden Zeilen, ^ die einen Teil meiner persönlichen Ein-
drücke widergeben, bemerke ich, dass ich H. in seinem 82:ten Lebensjahre
kennen lernte.
Heusler: Nekrolog. 211
einem recht robusten Gemütsleben. Bin Grundzug seiner Natur
war die ruhige ironische Betrachtung. Der Humor gehörte bei
ihm zur innersten Weltanschauuug. Er liebte es, seinem eigenen
Auftreten humorvolle Züge zu leihen und seine Gedanken neckisch
zu maskieren; seine Gespräche und Briefe waren durchzogen von
reizvoller Selbstironie und erfindungsreichem Spott über Freund
und Feind. Dem stand gegenüber ein ungemein starkes Bedürf-
niss der Heroenverehrung: wie er in seinen Schriften vor Brücke
und MüUenhofi^ steht, so im Leben vor Shakespeare, Goethe, Bis-
marck, Ibsen. Auch seine Wissenschaft umfasste er mit andäch-
tigem Idealismus; als eine 'Vermählung von Kritik und Phantasie^
war ihm die Philologie die Führerin durchs Lebeu.
H. war ein Kultur- und Grossstadtmensch, ein Mann des
Nordens und der Ebene. Er brauchte Menschen um sich — auch
solche, mit denen er nur spielte. Und er brauchte das Theater;
auch ab und zu ein gutes Dmer. Seine Lebensauffassung war läss-
lich, genussfroh. Er war large gegen sich selbst wie gegen seine
Freunde und des 'carpe diem' eingedenk. Aber er war immer
ebensosehr Betrachter wie Geniesser. Er hatte einen sehr scharfen
Blick flir das Charakteristische in Kunst und Leben, und die Gabe,
das Geschaute in prägnante Sätze zu fassen. Hinter seinen Ur-
teilen stand ein souveräner Geist, der sich bewusst war, anders zu
sein als die andern, und manchmal mit der Paradoxie Ernst
machte aus instinktiver Scheu vor dem Landläufigen. — H. hatte
eine vornehme innere Kultur. Seine geistige Genussfähigkeit war
nicht sonderlich vielseitig, aber sehr fein entwickelt. Seine allge-
meine Bildung war wesentlich litterarisch. Er folgte in der Litte-
ratur stark ausgeprägten Zu- und Abneigungen; seine Auswahl
war die des Feinschmeckers. Unter Goethes Lyrik waren sein
Liebling die 'Aeolsharfen\ Er betonte öfter, dass das Aufi?vachsen
mit Holberg dem Kunstgeschmack des Dänen von Anfang an eine
andre Richtung gebe, als der Deutsche sie von Schiller empfange;
und er schrieb einmal (11. 9. 87): ^^ich halte es fur ein grosses
Glück (ganz ohne Phrase: in geistiger Hinsicht für das grösste
Glück meines Lebens), dass ich erst in reiferen Jahren mit Schiller
Bekanntschaft gemacht heibe".
Der psychologisch-ästhetische Betrachter war Hoffory auch
der Politik gegenüber. Ihn interessierten die starken, kernigen
Persönlichkeiten. Seine Gesinnung war schon Schönheits halber
aristokratisch-monarchisch. Seine Bewunderung fiir das deutsche
Reich und für Preussen mit seiner aufstrebenden Kraft gieng so
weit, dass sie zuweilen an Chauvinismus streifte.
Als Gesellschafter hatte H. verbindliche, anmutige Formen.
Seine Gewandtheit, die verschiedensten Elemente zum Sprechen zu
bringen; sein unaufdringlicher Reichtum an Erlebtem und Gedach-
tem, Ernstem und Heiterm; dazu* seine Begabung, scherzhafte
212 Kock: Ett par notiser.
Vorträge individuellsten Stiles zu improvisieren, machten ihn zu
einem Mittelpunkte des Berliner Germanistenkreises.
Wer ihm als Freund nahe stand, der bewahrt in sich das
Gedächtniss eines ganzen, merkwürdigen Menschen, von dessen
Reichtum das der Oeflfentlichkeit übergebene ein unvollkommenes
Abbild gewährt.
Berlin, 22. Juli 1897. Andreas Heusler.
Ett par notiser.
På häfbets sista annars till större delen tomma sida må med-
delas ett par, såsom mig synes, for nordisk språkhistoria icke ovik-
tiga resultat, hvilka jag hoppas få tillfalle framdeles .motivera.
I. Ändelsevokalen a har i infortisstavelse framfor prepalatalt
n + konsonant (resp. nn) Ijudlagsenligt overgått till e, i, t. ex.
participium *6w5a»a-s (jfr got. hidans) > urnord. *bo3anaR > *6o-
dann :> isl. hopinn. Jmf. t. ex. utvecklingen te >- e framfor pre-
palatalt nn i fnorska hrænna :> brenna etc.
IL ^-omljudet på u har icke gen om forts på urgermansk
tid, utan då på sin höjd delvis inträtt (urnord. horna), I det ur-
nord. (samnord.) språket inträdde det i Ijudförbindelsema -um-, -un-
icke förr an relativt sent (fsv. somar <: sumar), då mellanstavel-
sens a redan synkoperats (jmf. t. ex. isl. humarr med u från pl.
humr ar). Over huvud torde i de nordiska spaken blott a hava
varkat a-omljud; jmf. växlingen u \ oi många maskulina a-stammar
(t. ex. isl. otr <: nom. sg. ^utrajs;; fsv. tUter med u från nom. pl.
*utröR etc).
Axel Kook.
ARKIV VOR NORDISK FILOLOGI XIV, NT VÖLJD X.
studier i de nordiska språkens historia.
I. Akcentueringen av ord med hiatus i det
nordiska fornspråket ^').
Det är två storre och helt visst ganska viktiga katego-
rier av ord, som i denna uppsats skola särskilt behandlas.
Den ena är nynordiska komposita med ake. 1 sådana som
nysv. trågård^ nyda. kostold etc; d. v. s. komposita, hvilkas
f5r8ta sammansattningsled slutar på vokal. Den andra är
•enkla fornnord. ord med hiatus av samma slag som isl. tiu :
sea r> sia' etc.; jag skall söka visa, att orsaken till att ak-
«ent-omkastning inträdde t. ex. i sea > sia' men icke t. ex.
i tiu^ är den, att det förra ordet hade ake. 2, det senare
-ake. 1.
Till en början erinrar jag om att man i de nynord.
spraken alltjamt har vissa kategorier av ord med ake. 1 och
hiatus. Sådana äro:
1. Part. pres. på -enrfc, t. ex. svenska (dialektiskt) tro-
endCj seende. Utvecklingen fsv. iro^ande > nysv. tronende etc.
(i motsats till bevarandet av a i partic. med ake. 2: fsv.
Jaha^nde^ nysv. farande etc.) visar, att ake. 1 är gammal i
troende^ seende etc. Aven Substantiven sv. fiende (fsv. fi}^ande\
hyende (fsv. høghinde^ høghiande) hava fakultativt ake. 1.
Danskan använder ake. 1 i åtskilliga particip på -ende med
^) I denna liksom i andra uppsatser av yngre datum om akcentuering
använder jag foljando akcentbcteckning. Tecknet ' over en vokal angiver
fortis^ (huvudakcentens) läge, t. ex. betala, Akcenttecknet ^ angiver semi-
fortis^ (halvakcentens) läge. t. ex. uttala. Tecknet * over en vokal angiver
levis^ plats, t. ex. taHa\ En etta efter en vokal meddelar, att vokalen har
fortis och hela ordet enstavigbots-akcentuering (ake. 1). t. ex. betaHa, Genom
-en tvåa efter en vokal angives, att den har fortis, samt att hela ordet har
tvåstavighets-akcentuering (ake. 2), t. ex. taHa\ Jmf. Kock i Sv. landsm.
XIII nr 11 8. 1 £F.
AHXIV rÖK NOBPISK FILOLOGI XIV. KT FÖLJD X. 15
214 Kock: Nord, spr&kens hist.
hiatus, t. ex. leendr^ seende. Jmf. Kock: Svensk akcent 11^
397 ff. Solor-målet i Norge har enligt A. B. Larsen: Solør«
ske Dial. 37 ake. 1 i trunes <: truandi etc.
2. Ordinaltalen tiene '^tionde", niene "nionde", sjuenc
"sjunde" få i målet i syd-Skåne (Skytts härad) ake. 1. Att
denna akcentuering är gammal, framgår ay följande. Aven i
Västergötland och Halland akcentueras s^ju^nde^ i Väster-
bottensmålet sjtc^enf. Den aldre nys v. har sjuende med hiatus.
Danskan har ake. 1 i tiende ^ niende j syvende (Mikkelsen:
Dansk sproglære 80). I Selbumålet i Norge få tijje ''tio^^
nijje "nio", sjoge "sju" ake. 1 (Amund B. Larsen i Trond-
hjems Vid.-selsk:s skrifter 1881, s. 46). Härav sluter jag^
att i det nordiska fornspråket tiuj niu^ tiund?\ niundi havt
ake. 1. Något ovisst är det val, om ake. 1 i sjunde^ sjtænc
är mycket gammal och forskriver sig från den samnord. tid,,
då man hade *séunde (<r *sehuvda] jmf. got sibun) med
hiatus, eller om den är jämförelsevis ung och beror på den
aldre (i ä. nsv.) anvanda, på analogisk vag uppkomna hiatus-
formen sjuende. — Norska mål ha ake. 1 i le^å "lie", re^a
"stolpe" etc. (Beitr. XV, 396).
Ake. 1 i komposita av typen nysv. trågård^ nyda. Ao-
stald etc. är att forklara liksom i ovan nämnda kategorier
av enkla ord.
Det är sedan gammalt känt, att i alla de tre nordiska
spraken, svenskan, norskan och danskan, åtskilliga komposita
hava ake. 1, då forstå sammansättningsleden är enstavig och
slutar på vokal — en akcentuering, som avviker från den,
hvilken brukas av det stora flertalet komposita med fortis
på forrå sammansättningsleden.
Denna akcentuering i trågård^ kostold etc. har hittills
icke blivit på tillfredsställande satt förklarad.
I Sv. akcent II, 150 har jag uttalat den förmodan, att
ake. 1 här står i kausalsammanhang med hiatus, så att ake. 1
Ursprungligen skulle hava använts blott av sådana komposita
Kock: Nord, språkens hist. 215
som Jco-öga etc. (d. v. s. komposita, hvilkas senare sammansätt-
ningsled börjar med vokal), samt att ake. 1 från dylika analogiskt
spritts till övriga. Denna forklaring är dock otillfredsställande,
eftersom komposita av typen ko-öga äro jämforelsevis få.
Ake. 1 i tragård etc. har icke desto mindre framkallats
genom hiatus, men på annat satt an man hittills tankt sig.
De ifrågavarande orden med gammal ake. 1 hava näm-
ligen på ett aldre språkstadium havt hiatus i forstå kompo-
sitionsieden själv. Ake. 1 har senare analogiskt spritt sig
till vissa andra ord med första kompositionsieden slutande på
vokal, hvarvid aven vissa låneord av dylik typ spelade en roll.
Man akcentuerar i nysv. trådgard med ake. 1, men andra
komposita med trå- få ake. 2, t. ex. treffat Orsaken är den,
att tragård utvecklats ur den fsv. juxtapositionen trea-garpefy'
under det att träfat fsv. træfat är ett egentligt kompositum.
Gen. pl. trea (av træ) hade i fsv. ake. 1 vid hiatus. Denna
ake. 1 bibehöUs i juxtapositionen tre^agarper i överensstäm-
melse med den allmänna akcentueringsregeln for juxtaposi-
tioner, d. v. s. att de få samma akcentuering (ake. 1 resp.
ake. 2), som första juxtapositionsleden har såsom enkelt ord,
t. ex. nysv. eHdsvåda fsv. eHdsvape av é^lds vape^ nysv. mi^d-
natt fsv. mi^pnat av mi^p nat. Fsv. tre^agårper övergick
Ijudlagsenligt till *tr€{é)-gård och genom påvarkan av det
enkla trä till trådgard. Förlusten av andra stavelsens a-
Ijud i tre^agårper > nysv. trådgard är fullt Ijudlagsenlig
och återfinnes t. ex. i fsv. hondabyr r> ä. nysv. bondeby >
nysv. bondby^ fsv. bugha-strænger > ä. nysv. bogestrång ^
nysv. bågstrang etc. etc.; se Kock i Sv. landsm. XIH nr
11 s. 20 och jmf. aven Skand. Archiv I, 39 ff.
Forhållandet har varit analogt i följande ord.
Sv. Sverge j da. Sver rig har ake. 1. Det har uppstått
nr fev. Swerighe^ aldre Swearike^ en juxtaposition av gen.
pl. Swea och rike. Gen. pl. Swea hade ake. 1 vid hiatus.
216 Kock: Nord, spr&kens hist.
I nysY. hava komposita med ko- (fakultativt) ake. 1,
t ex. kohud. Danskan anvander t. ex. ko^stald med ake. 1.
Samma akeentuering brukas av dylika komposita i norskan.
T. ex. kostold har uppstått ur juxtapositionen *ko€hstaUr ( jmf.
isl. hestastallr) bestående av gen. pl. koa med ake. 1 vid
hiatus oeh stallr. Nysv. kohtid ete. har utgått från *koar-
hup (jmf. fsv. korhup)y juxtapoeition av gen. sg. koar med
ake. 1 vid hiatus.
Logolf får i åtskilliga bygdemål (Skåne^ Bohuslan, Bur-
träsk*)) ake. 1; aldre ^loa-ijolf^ juxtaposition med fsv. loe :
gen. loa.
Le-remm "rem, hvarmed lien fastbindes vid sitt skaft"
har i bygdemål (Bohuslän, Yermland) ake. 1; så oek i dan-
skan ord sammansatta med 7e- "lie". Den aldre formen har
varit *fca-mw, juxtaposition med nom. l€\i] : gen. lea.
Lekatt erhåller i svenskan (fakultativt) ake. 1; fsv. har
lekatterj lækatter, nyno. lekatt Yäxlingen fsv. le- : læ- kan
bero på en aldre Ijudlagsenlig böjning nom. *lei > fe >
fsv. læ : gen. lea enligt känd Ijudlag, oeh nysv. le^katt är
den Ijudlagsenliga fortsättningen av ^leorkatter^ juxtaposition
med gen. lea.
Komposita med hro- få i bygdemål (Bohuslän, Yermland,
Burträsk) ake. 1, t. ex. brukar^ brokar. Fsv. har broair)-
karj juxtaposition med gen. broar.
Burtraskmålets /rw^feamÆ "frubank" har uppstått ur */ru€h
bænker^ juxtaposition med gen. pl. frua.
I nysv. få komposita på sko- (i något vulgärt språk)
ake. 1, t. ex. skorem^ skosnöre ete.; så oek i Burträsk. Aven
norskan har sko^reim. De återspegla fsv. ^skoa-rem^ fno.
skua-reim ete., juxtaposition med gen. pl. sköa^ skua.
Nysv. da. fredag uttalas med ake. 1. Det har utveek-
lats ur aldre (fsv.) freadagher med hiatus (jmf. fgutn. fna
^) De faktiska uppgifterna om Bortraskm&lets akeentuering &ro hfim-
tade ur J. V. Lindgrens avhandling om m&let i Sv. landsm. XII nr 1.
Kock: Nord, spr&kens hist. 217
dcLgr^ f ht. frladag^ ags. frtgedæg). Dock kan ake. 1 i fredag
aven forklaras på annat satt; se Kock: Sv. akcent II, 153 ff.
Nysv. komposita på sy- få (fakultativt) ake. 1 t. ex.
synål^ syfråd. Det beror på aldre *syi'npl etc. med ake. 1
vid hiatus; jmf. verbet isl. *syia got. siv jan samt t. ex. for-
hallandet isl. hengi-kiapta : hengia.
I överensstämmelse härmed forklaras (den fakultativa)
ake. 1 i nysv. spyfluga^ av '^spyi-flugha (jmf. isl. spyia) och
möjligen aven den i Burträsk brukliga akcentueringen fly^-
fågél ''tillfalligt i skock förbiflygande fågeP, av *flyi'foghl
(jmf. isl. flyia "fly").
Danska fæhus har ake. 1. Det har uppstått ur */eaÄw5,
^fæahus^ juxtaposition med gen. pl. /ea, fæa.
Ake. 1 användes i ett par kategorier av danska kom-
posita, hvilkas forstå sammansättningsled fått hiatus forst
genom analogisk forlust av ett konsonantiskt % nämligen i
ord på 0'^ såsom øhoer. Det har uppstått ur *øa(r)boi^
*øia(r)boi] jmf. isl. eyiarmapr etc.
ord på mø-, såsom møharn^ av *møa{f)ham^ møia(r)barn]
jmf. isl. meyiarstofa etc.
Här erinrar jag om att i Bohuslän (Sörbygden) byväjjen
"vagen till staden (Fredrikshall)", i Burträsk bysopar (rspr.
*bysoparé) "som ingenting annat gör an springer omkring i
byn" och i norska dialekter byman få ake. 1. De kunna
vara juxtapositioner med gen. sg. byar-^ byiar-] jmf. fsv.
byakirkia^ isl. by{i)armapr etc.
Det är kanske något ovisst, om ake. 1 vid hiatus är så
gammal, att den användes fore den samnord. kontraktionen
av ä + Ö till a och av ö + w till ö i gräan :> grän (aek.
sg. mask.), flöum > flom (dat. pl. av flöi) etc. Om den är
så gammal, forklaras enligt vår regel aven foljande ord.
Danska åkande "en vandplante" har ake. 1 ; så oek Bur-
traskmålets åbrådd^ åbro. Jmf. gen. sg. *äaR > isl. är.
218 Kock: Nord, spr&kens hist.
Burtraskmålets damall rspr. *dåmoUe "frön av åkerbind-
nässlan'* med ake. 1. Jmf. fno. (aJcr)däi : gen. däa > da.
Burtraskmålets påfågel med ake. 1. Jmf. en urspr. nom.
*j>äi, pa : gen. *paa > pa.
I nysv. har dialektiskt lokatt "lo" ake. 1. Det ar tro-
ligen en juxtaposition med gen. sg. *löu till nom. *löa lo.
Fsv. *lö^t4rkattr blev lokkatt.
Komposita med bond(ey få ake. 1 i Burtraskmålet t. ex.
bon[d]bamj bon[d]dräng'^ så ock i Sorbygdmålet, t. ex. bonne-
bSjd 'bondbygd'. Denna akeentuering kan måhanda bero
darpå, att bondi^ obl. kasus bonda^ gen. pl. bonda^ hade ake.
1, emedan de uppstått ur *büunde etc. med hiatus. Men den
kan måhanda ock forklaras därav, att orden bonneböjd etc.
äro juxtapositioner med gen. pl. bonda (resp. bildade efter
sådana monster), och att denna kasus analogiskt fått ake. 1
från nom. ack. pl. bøndr (nysv. boender).
På här framställda väg hava de nord. spraken fått ake.
1 i en mängd komposita, hvilkas forstå led slutar på vokal.
I några andra inhemska ord med forstå kompositions-
ieden slutande på vokal är ake. 1 Ijudlagsenlig, emedan or-
dens forstå juxtapositions-led är ett enstavigt ord, t. ex. pl.
blä^bär (av blff^ bär\ Burtraskmålets grå^bonde (av grå}^
bonde)] jmf. ock t. ex. uttrycket en ske\d\'full (av en ské^d
fuHl). Jmf. Kock: Sv. akcent II, 115 f.
Men dessutom hava från tyskan lånats många kompo-
sita med forstå leden slutande på vokal, hvilka tillfölje av
sin utländska härkomst hava ake. 1. Jag erinrar blott
om några dylika i svenskan, t. ex. frukost (mnt. vrokost\
spygatt (mnt. spe-gat)^ bislag (mnt. bislach\ blyerts (jmf. nht.
bleier z)^ nysilver (nht. neusilber\ tolag (mnt. tolage\ fri-
marke (mht. freimark). Jmf. Kock: Sv. akcent II, 132 flF.
Från dessa olika kategorier av komposita med ake. 1
och med forstå kompositionsieden enstavig och slutande på
vokal överfbrdes ake. 1 i de nord. spraken till några andra
Kock: Nord, spr&kens hist. 219
ord med foreta kompositionsleden enstavig och slutande på
vokal. Detta har i svenskan varit fallet t. ex, i fåvitsk (fsv.
favizker^ fno. fåvizhr) samt i (de dialektiskt med ake. 1 före-
kommande) duhrovy flåbtcse^ re[d]ffarnj ske[d]blad etc.
Av den hittills gjorda undersokningen framgår icke blott
att de nordiska spraken alltjamt hava ake. 1 vid hiatus i
åtskilliga ord, utan ock att hiatus redan i fornspråket maste
hava framkallat ake. 1.
Jag anser mig vara berättigad till den slutsatsen, att det
nordiska fornspråket Ijudlagsenligt hade ake. 1 vid
hiatus. Det är möjligt att aven någon annan faktor an
hiatus erfordrats for inträdandet av ake. 1, men så vitt jag
ser, är detta antagande icke behövligt. For hvar och en
som kanner, hvilken kolossal roll analogi-påvarkan spelat vid
reglerandet av de nynord. språkens akcentuering, är det näm-
ligen ofantligt latt begripligt, hvarfor i de modema nord.
spraken icke flera kategorier av ord med hiatus hava bibe-
hållit ake. 1. Det är ju fråga om flerstaviga ord. Men som
bekant hade den överväldigande massan flerstaviga ord
sedan gammalt ake. 2. Denna akcentuering har därför na-
turligtvis på analogisk vag oftast antagits av de relativt få
orden med hiatus och ake. 1.
Troligen står uppkomsten av ake. 1 vid hiatus i sam-
band därmed, att den forstå vokalen vid hiatus (delvis) for-
kortades.
Genom antagandet att det nord. fornspråket Ijudlagsen-
ligt havt ake. 1 vid hiatus, forklaras det skenbart oregel-
bundna satt, hvarpå akcent-omkastningen vid hiatus inträder
(jmf. Kock: Fsv. Ijudl. II, 368 noten).
Som bekant finnes den i många isL ord med e, I +
guttural vokal, t. ex. isl. sea z> sia\ gen. pl. knea > kniå'^
fiandi > fiä'ndiy dat. pl. treom :> trWm etc. Däremot uteblir
220 Kock: Nord, spr&kens hist»
den t ex. i isL nm, niundij tiuy tiund?\ sia "såir, sia "molten
metar, knia "överväga".
Regeln har varit, att "omkastningen" inträdde i ord med
ake. 2, men inträdde icke i ord med ake. 1. Detta är också.
mycket latt begripligt. Alla ord med ake. 2 (vare sig de
hade hiatus eller icke) fingo på andra stavelsen en biakcent
(svag eller stark levis ')), t. ex. di^ma^ få^ra^ ] ord med ake. 1
hade däremot nnder normala forhällanden på andra sta-
velsen språkets svagaste exspirationstryck (levissimus), t. ex.
huhit (av huh et). I orden med hiatus och ake. 2 for-
stärktes levis, så att den övergick till fortis (ordets huvud-
akeent), t. ex. se^a^ > sia'. Denna förstärkning kunde där-
emot naturligtvis icke inträda i orden med hiatus och ake. 1
(t. ex. tiu)y eftersom de på andra stavelsen icke hade levis
(utan normalt levissimus).
I överensstämmelse härmed hava de isl. mV, niundij titty
tiundi utan "omkastning" havt ake. 1, liksom dialektiskt
ännu i dag i nynord. bygdemål. Däremot har redan i isl.
den Ijudlagsenliga ake, 1 utbytts mot ake. 2 i t ex. sea >
8ia\ fiandi z> fid-ndi.
Det är också mycket latt begripligt, att räkneorden niu.
niundij tiu^ tiundi kunde bibehåUa ake. 1. De tillhörde näm-
ligen en ordkategori (räkneorden), dar ake. 1 användes i stor
utsträckning såsom i einn^ tveir^ prlr^ fiörir (<: *fedurai] ake.
1 enligt min regel i Arkiv N. F. III, 354, ännu i noreka
mål fi^re\ fimm^ seXj siauj ätta (?; norska mål åHte\ tolf.
Däremot antog t. ex. infinitiven sea naturligtvis ytterst latt
ake. 2 från den stora massan infinitiver utan hiatus och med
denna akcentuering (heyra^ tala etc. etc).
Att akcent-omkastningen värkligen står i kausalsam-
manhang med den på andra stavelsen hvilande exspiratoriska
akcenten, bestyrkes särskilt av ordet fiandi. I detta ord har
^) Orden med lang rotstavelse hade svag, orden med kort rotstavelso
stark levis (Kock i Arkiv N. F. III, 874).
Kock: Nord, spr&kens hist. 221
nämligen omkastningen inträtt tidigare an i andra ord
(såsom i sea > sia* etc; Bugge i Beiträge XY, 399). Detta
beror darpå, att part. pres. på -andi med ake. 2 i de nor-
diska spraken hade en starkare akeent an levis på pen-
ultima, nämligen semifortis (Kock: Fsv. Ijudlära II, 367).
Det är då givet, att i fiåndi med semifortis utvecklingen till
fia^ndi fbrsiggick tidigare an i st^a med levis utvecklingen
till siä\ Då däremot fi\mdi^ såsom fallet delvis var i fsv.,
bibehöU ake. 1, inträdde överhuvud ingen omkastning (nysv.
fikende).
Genom denna uppfattning av akcent-omkastningen i
de fomnord. spraken blir det fullt klart, hvarfor den med
skenbar inkonsekvens inträder i vissa, men uteblir i andra
ord; den uteblir i ord med (Ijudlagsenlig) ake. 1 (såsom isl.
niu^ niundij tiUy tiundi^ sia "såll", sia "molten metal", knio)
men inträder i ord, dar ake. 1 analogiskt utbytts mot ake. 2
(t. ex. i sea > sia').
Tillika forstår man, hvarfSr omkastningen forsiggått i
olika utsträckning i de västnord. och i de östnord. spraken.
I Sv. akeent II, 313 f. och Arkiv N. F. I, 383 f., YIII,
90 f. har jag havt tillfälle visa, att man aven i fsv. finner
exempel på akcent-omkastning, t. ex. fiande > fiä'nde >
fiafnde :> 'Å. nysv. fjende (jamte fi^ande > fi^ende\ gen. sg.
fear > feä'r (av fæ)^ *knear > *kneä' > kna (av Æw^), ehuru
den som bekant har vida mindre utbredning i fsv. an i isl.
Orsaken är mycket naturlig. Svenskan (och aven fsv.) har
i allmänhet mycket trognare an isl. (aven fomisL) bibehållit
den samnord. akcentueringen. Nu har fsvenskan i ord så-
dana som sc^a etc. (liksom ofta annars) bibehållit den aldre
akcentueringen, d. v. s. ake. 1, hvilken i isl. analogiskt ut-
bytts mot ake. 2; men vid ake. 1 inträdde ingen Jakcentom-
kastning.
Jag erinrar i detta sammanhang om hvad jag i Arkiv
K R m, 367 noten framhållit beträfFande danskans stotton
222 Kock: Nord, spr&kens hist.
rid hiatus i plur. på -er t. ex. stier av sfij i subst, på -en
sådana som gloetij i mask. subst, på -er sådana som syer^ i
subst, på -else sådana som strøelse: Menna stötton inträder
åtminstone under vissa forhållanden på en vokal i fortis- (och
semifortis-)stavel8en i hiatus, när systemtvånget icke hindrade
bruket av stötton". Då stöteu i danskan som bekant van-
lige n ar en Ijudlagsenlig utveckling på fortissta veisen i ord
med samnord. ake. 1, så är det möjligt, att i vissa av dessa
ord med hiatus stöten är en omedelbar fortsättning av sam-
nord. ake. 1; jag skall dock icke här inlåta mig på frågan,
när detta mojligen är eller icke ar fallet.
Resultat:
1. Ord med hiatus hade i det nordiska fornspråket Ijud-
lagsenligt ake. 1.
2. Akcent-omkastningen inträdde i de nord. fornsprå-
ken icke i ord med hiatus och (Ijudlagsenlig) ake. 1 (ex.
tiu\ men däremot i ord med (analogiskt antagen) ake. 2
(t. ex. isl. sea > sia').
3. I inhemska komposita med ake. 1 och forstå samman-
sättningsleden enstavig, sl utånde på vokal (sv. tragård^ da. Æo-
stald etc.) har denna akcentuering uppstått därigenom, att forstå
kompositionsieden fordom varit tvåstavig med hiatus {trea-
garper^ hodstallr etc).
Jag hoppas i annat sammanhang kunna visa följande
beträffande nordisk akcentuering.
Ord som i de moderna nord. spraken hava ake. 2, voro
i sen urnord. tid i allmänhet tvåstaviga med fortis på pen-
ultima och med tvåspetsig levis på den langa ultima.
Denna ultimas längd och tvåspetsiga exspiratoriska akcent
utgjorde delvis ett arv från indo-eur. tid, t. ex. nom. pl. ^ivin-
döBy vindar (till isl. vindr) = indo-eur. -o5; delvis hade längden
och den tvåspetsiga exspiratoriska akcenten alstrats i urgerm.
Kock: Nord, spr&kens hist. 223
resp. tidig umord. tid därigenom^ att ultima i trestaviga ord
förlorats, hvarvid den förlorade stavelsens akcent kastades
tillbaka på näst foregående stavelse, t. ex. nom. pl. (av isl.
sunr^ sonr-j vpndr) *suniwiz > *süntJi^ *wan^iwiz > * wandt R.
Orden med lang rotstavelse (^wandiR) hade svag levis
på ultima; de med kort rotstavelse i^sunlR) stark levis på
ultima.
Ultima med svag levis (i *ivandlR) forkortades, hvarvid
dess ena exspirationsstot kastades tillbaka till den langa rot-
stavelsen. Härigenom uppstod de nord. språkens ake. 2 i
långstaviga ord, d. v. s. tvåspetsig fortis på rotstavelsen
och svag levis på följande stavelse.
Under invärkan av den starka levis däremot bibehöU
tillsvidare ultima i de kortstaviga *sunlR etc. sin langd
och sin tvåspetsiga exsp.-akcent. Harpa beror det att kort-
staviga ord med ake. 2 i de fornnord. hteraturspråken hade
enspetsig fortis på rotstavelsen och (halv)lång ändelsevokal
med stark levis.
I längden kunde dock den starka levis på ultima av
*sünlR etc. icke bibehålla ultima fullt lang, utan dess vokal-
längd blev delvis reducerad (halvlang): *sumR etc.
Nu inträdde det yngre «-omljudet. Det varkades av ett
icke-långt (d. v. s. kort eller halvlångt) /, t. ex. *wandtR
> vendiTy *sümR > syniR. Däremot varkades det icke av ett
(fullt) langt ?, t. ex. fsv. laghltker etc; ord sådana som lagh-
Uker hade liksom andra likartade komposita semifortis på andra
stavelsen. Det (i isl. inträdande) yngre «-omljudet genom-
fbrdes under samioa villkor, under hvilka det yngre i-omlju-
det inträdde på samnord. tid.
I vissa fnord. urkunder och i vissa modema bygdemål
hava ändelsevokalerna w, a, i i kortstaviga ord (ærWj skipaaty
uttalat skipåt etc.) behandlats på samma satt som fullt langt
w, a, i i rotstavelsen. Detta beror antingen darpå, att i de
i fråga vårande dialekterna halvlångt och langt w, a, i varit
224 Kock: Nord, spr&kens hist.
underkastade samma ljudlagar, hvad deras senare utveckling
angår, eller ock beror det darpå, att de halvlanga ändelse-
vokalema w, at, i i relativt sen tid dialektiskt åter blivit
fullt langa.
Den hittills oforklarade ake. 1 i de nynord. yHterst (fsv.
yHarster) etc. beror darpå, att dylika superlativer uppstått
genom kontamination av y^jstr etc. med ake. 1 samt sådana
superlativa adverb som uHarst (bildade på komparativen ütar
med det urspr. suffixet -a*-, liksom isl. komparativen ütarr
<: *utariR bildats på komparativen ütar med tillagg av det
vanliga komparativ-suffixet).
IL Bidrag till fornnordisk formlära.
1. Isländska verbalformer sådana som kalliga (1 sg.
pres. ind.), gerpiga (1. sg. pret. ind.).
Islandskan använder som bekant t. ex. kalliga "jag kallar
icke", gerpiga "jag gjorde icke" (med vidfogande av prono-
menet ek \eg'\ och negationen a), ehuru "jag kallar" heter ek
kalla (icke kalli\ "jag gjorde" ek gerpa (icke gerpi).
I Pauls Grundriss* I s. 636, § 249, 1, c menar Noreen,
att t. ex. presens kalliga (kallegak) skulle innehålla en helt
annan typ for presensformen an ek kalla] han avdelar näm-
ligen kalle-g-a-k "jag kallar icke" och anser detta kalle (kaUi)
vara samma presenstyp som t. ex. 1 sg. ek kaupe (kaupt).
Jag kan icke dela denna uppfattning. Det är, så vitt
jag ser, omojligt att forstå, hvarfBr t. ex. verbet kalla skulle
i 1. sg. presens bojas efter en konjugation, då de enklitiska
orden ek och a tillfogades, men efter en annan konjugation,
då de icke tillfogades.
Men aven om så bade varit, blir det ofSrklarligt, hvarfor
det heter t. ex. ek gerpa "jag gjorde", men gerpiga "jag
gjorde icke". Har finnes ju alldeles icke mojligheten att tanka
på en annan konjugation, ty alla de svaga verben hade i
1. sg. pret. -a.
Kock: Nord, spr&kens bist. 225
I stallet för att forklara eh Mila : halliga genom att
antaga uråldriga skiljaktiga bildningstyper, kan vaxliugen
helt visst forklaras på ett mycket närmre liggande satt.
Dock må forst anforas såsom exempel några verbal-
former med enklitiskt tillagt ek samt några sådana med en-
klitiskt vidfogade både -ck och -a.
1. sg. pres. ind. och konj, på -a {ætla^ vitia^ hopa^ mega^
ganga^ brenna) bibehåller denna form på -a, då ensamt ék
tillfogas, t. ex. ec éllac (St. Hom. 66, 5), ek vitiag (Egils-
saga 179, 22 i Finnur Jönssons upplaga), hopag (AM. 645
8. 125, 15), megac (St. Hom. 194, 30), gangak (St. Hom.
113, 4), brennac {breNoc ib.). — Blott sällan utbytes en
dylik form på -a mot en på -i, t. ex. ætlig (Hyndlulj. 7).
1. sg. pret. ind. och konj. på -a bibehåller aven denna
form, då blott -ek tillagges, t. ex. v^ttac (Håv. 96), sag^ak
(Bdr. 7), åttac (St. Hom. 97, l&\ feoddac . . . déddac (ib.
201, 23), ætlapac (ib. 129, 33), fretag >g frågade" (AM.
645 s. 35, 27), m^ttac (frk. 3), v^ac (Ls. 14).
Det är självklart, att en på -é slutande 1. sg. pres. (ek
kenniy heßy truij pori) bibehåller samma ändelse, vare sig att
blott ek eller så val ek som a tillfogas, t. ex. kennig (Håv.
163), hefic (ib. 96), h^ec (St. Hom. 25, 3), truec (ib. 149, 35),
poriga (Vkv. 26).
Däremot utbyter 1. sg. pres. och pret. ind. och konj. på
-a denna ändelse mot -é, då både ek och negationen a (resp.
både ek och negationen a samt ännu ett ek) tilläggas, t. ex.
calliga (Gu^t. HI, 8), stwdvigac (Håv. 150), biargigac (ib.
152), mattigac (Ghv. 12), gerpiga (Gu^r. H, 11), vildtgac
(Gut>r. II, 40), myndiga (HHv. 42).
Till belysning av ovanstående forhållanden erinrar jag
om utvecklingen, då negationen -af, -a tillfogas en på vokal
slutande verbalform.
Både verbets och negationens vokal kan bibehållas, t. ex.
rennia (Helg. Hu. II, 32), scripiat (ib.), purfuaL
226 Kock: Nord, spr&kens hist.
Vokalen i Begationen -at forloras, t. ex. pottii (<: pöttiat)y
vildit (< vildiat\ eigut (< eignat).
Stundom forloras tvärtom verbets vokal t. ex. hravkhoat
(Kråkumål 23; jmf. Rafns upplaga s. 142^) < hrøkkvi at)y
mvnat (Rm. 16, <: munu al\ mufia (<: munu ö; Gislason:
Frump. 223, 228).
Vid forklaringen av de har diskuterade frågorna har
man att beakta den nynor diska akcentueringen. Då man i
nysv. låter en verbalform efterfoljas av ett pronomen eller
en negation, så inkorporeres oftast pronomenet resp. nega-
tionen under verbet genom akcentueringen. Jag kdllar-déty
frågar-håftj sä'gen-hönomy han tdlar-lnte etc. akcentueras på
så satt, att verbet får fortis på rotstavelsen, dess ändelse
levissimus och det efterfoljande pronomenet resp. negat ionen
semifortis eller levis (det finnes nämligen någon uttals-latitud).
Uttrycket fracßdr-hän med semifortis på ultima har alldeles
samma akcentuering som det sammansatta ordet ä'tefvänfiy
kdllar-deH med levis på ultima samma akcentuering som pret
kalladet I de anforda exemplen har verbet ake. 2.
Forhållandet är detsamma, då verbet har ake. 1, blott
med den skillnad, att liksom annars vid ake. 1 halvakcenten
och biakcenten äro svag semifortis (ej stark semifortis) och
levior; så hava t. ex. jag sä'ger-dhty betdlar-kån svag semi-
fortis eller levior på ultima. Då två pronomina eller ett
pronomen och negation efterfolja verbet, så inkorporeras bada
de efterfoljande orden; så få t. ex. kdllar-jag-lnte? ä'lskai-
du'-hdnom? fortis på forstå, levissimus på andra och tredje,
semifortis (eller möjligen levis) på fjärde stavelsen. Redan i
Svensk akcent I (1878) s. 69 har jag i korthet framhållit
denna akcentuering, hvilken lampligen torde kunna kallas
inkörporerande akcentuering.
^) Enligt godhetsfullt meddelande av Dr. Finnur Jånsson ha AM. 2 fol.
och 6 fol. Hraukkvat, AM. 7 fol. hryckvat.
Kock: Nord, spr&kens bist. 227
Emellertid är det av intresse, att icke i alla bygder
denna inkorporerande akcentuering användes eller åtminstone
icke ar obligatorisk. Jag har t. ex. i nord-Skåne hört uttalet
bårtja^-se "bärja sig" med fortis på första, levis på andra och
levissimus på tredje stavelsen, ehuru det i rspr. heter ha'rga-
sly med inkorporerande akcentuering.
Det är otvivelaktigt, att man aven i fornspråket kunnat
använda denna inkorporerande akcentuering. Men uttalet
hölrgci-sig är naturligtvis aldre an uttalet hä'rga-slg^ och tider
hava därför funnits, då man i samma dialekt har kunnat
använda bada akcentueringssätten. Dessutom har man troligen
aven under vissa perioder låtit vissa enklitiska ord genom
akcentueringen inkorporeras med verbet, under det att detta
icke var fallet med andra.
Utvecklingen ætla-ek > ætiak visar att, då pronomenet
ek vidfogades en tvåstavig (på vokal slutande) verbalform^
man hade det aldre uttalet æHla^-ek utan inkorporerande ak-
centuering, d. v. 8. med fortis på forstå, levis på andra och
levissimus på Iredje stavelsen-). Vid sammanstötande aven
vokal med levis och en vokal med levissimus synkoperadea
den svagare akcentuerade {ætla-ek > ætlak). Härmed är att
jämfora, att t. ex. ack. sg. isl. Urna enn blivit timann^ nom.
ack. pl. isl. augu en > augun^ fsv. stædhia-et > stædhiat ete.
Jag erinrar ock om huru isl. fsv. kallchsik blivit kallask etc.,
samt huru snarkar-han i ä. nysv. blivit snarkarn etc. (Kock
i Arkiv N. F. YII, 124). I alla dessa sammanställningar låg
levis på andra stavelsen.
Utvecklingen var fuUkomligt analog, då negationen -at
tillfogades en tvåstavig på vokal slutande verbalform; t. ex.
püW'ät med fortis på forstå, levis på andra och levissimus-
på tredje stavelsen blev pöttit.
^) Om den fornnord. akcentueringen se Kock i Arkiv N. F. III, 373 ff^
228 Kock: Nord, spr&kens hist.
Men då ^jag^ normalt hette ék {ek ætta etc. etc.)^ så an-
yändes vid sidan av det yngre æUak alltjämt aven ætla ek,
och då a i negationen -^t icke förlorades efter konsonant
(var-atf verpr-at etc. etc. ')), så brukade man jamte pMtit
genom inflytande från var-at etc. etc. aven potti-^t (jmf. de
ovan anförda mätti-^t). Formema ætta-ek^ pötti-^t etc. aro
nära besläktade med rekompositioner.
Huru behandlades nu sådana genom en art rekomposition
uppkomna former av samma art som de yngre ætlorekj
potti-at etc.? Jo, vid denna tid använde språket inkorpore-
rande akcentnering i dylika sammanstäUningar. T. ex. æ^tla-
éky hrékkvi-åt hade således fortis på forstå, levissimus på
andra och semifortis resp. levis på tredje stavelsen. Yid sam-
manstötande av en vokal med levissimus och en vokal med
semifortis resp. levis forlorades den svagare akcentuerade, och
man fick ætlek (senare ætlig ^)), hrøkkvat Jmf. nht .grosse
ich > grüss^ ich^ löschte ich z> löscht' ich etc.
Det är dock möjligt att den olika utvecklingen æUorék
> ætlak och ætla-ek :> ætlek (ætlig) etc. försiggatt icke vid
olika tid, utan samtidigt, beroende därpa, att man akcentue-
rade dels æ^tla^-ek^ dels aHla-hky vare sig i olika satssamman-
hang eller i skilda dialekter.
När såval pron. ek som negationen a eftertoljde en två-
stavig verbalform, använde man redan i fomspråket inkor-
porerande akcentuering. Man har t. ex. akcentuerat kdUa-
ek-å med fortis på forstå, levissimus på andra och tredje samt
semifortis (eller levis) på fjärde stavelsen; jmf. den nysv. ak-
centueringen kållar-jag-lnte. Vid sammanstotandet av de två
med levissimus akcentuerade vokalema a-c synkoperades den
forrå, och kalla-ek-a blev kolleka (kalliga). Resultatet blev
^) Den olika behandlingen av -at och av ek efter en enstavig, på kon-
sonant slutande verbalform {varat med bevarat a i -at, men var-ek > vark}
synes angiva, att -at såsom enklitika var starkare akcentuerat an ek såsom,
onklitika.
*) Nedan anfores en alternativ mojlighet att uppfatta ætlig.
Kock: Nord. sprSkkens hist. 229
detsamma, om den inkorporerande akcentueringen måhanda
givit kåUa-éJc-a med fortis på forstå, levissimus på andra,
semifortis (resp. levis) på tredje och levissimus på fjärde sta-
velsen. I så fall har vid sammanstötning av den med levis-
simus akcentuerade vokalen a och den med semifortis (resp.
levis) akcentuerade vokalen e den svagare akcentuerade syn-
koperats {kålla-ek-a > kållhka^ kalliga). Hvilket av dessa två
akcentueringssätt som använts, kan val svårligen med visshet
avgöras. Huvudsaken är emellertid, att på grund av den
inkorporerande akcentueringen andra stavelsen i kalla- fått
levissimus och därför vid hiatus synkoperats.
Då fornspråkel således anvande inkorporerande akcen-
tuering i kdlla-ek-ä (resp. kdlla-ék-a)^ men ännu icke (eller
vanligen icke) i kålla^-ekj så kan det bero darpå, att
man hade större behov att genom akcentueringen till en
enhet innefatta den 1 angre frasen kalla-ek-a an den kor-
tare frasen kalla-ek. Härvid har måhanda aven den om-
standigheten spelat en roll, att (se ovan s. 228 noten) en-
klitikan -at synes hava varit starkare akcentuerad an enkli-
tikan ek. Det är dock aven möjligt att uppfatta olikheten
på annat satt. Hopväxandet av kalla och ek (kdlW-ek 7>
kalldk) kan vara aldre an hopväxandet av både ek och a
med verbalformen. Yid den tid, då kalla ek hopväxte, an-
vändes, såsom ovan visats, oftast ännu icke den inkorporerande
akcentueringen; kdlW-ek blev därfor kallak. Då sen are
kalla ek a sammansmälte till en enhet, brukades däremot den
inkorporerande akcentueringen ; kdlla-ek-å (resp. kdlla-ék-a)
gav därför kalleka.
Sedan man på här visade satt erhållit sådana former
som kalleka^ och då man vid deras sida hade hefek (< hefe
ek) etc, så kände man icke längre hvar ordgränsen låg i
kalleka^ d. v. s. huruvida det rätteligen utgjordes av kall-
ek-a eller av kalle-k-a (jmf. hefe-k). Följden härav var, att
ARKIV VÖB NOADISK PILOLOOI XXV, NY FÖLJD X. ]6
230 Kock: Nord, spr&kens hist.
då t. ex. hefe^ hefek Ijudlagsenligt blevo hefi^ Jiefik^ aven
kolleka Ijudlagsenligt blev kallika (och kalliga^ liksom annars
ek i relativt oakcentuerad stallning blir eg).
Liksom presens kalla-ek-a blev kalliga^ så uppstod ur
pret. gerpa-ek-a > gerpiga etc.
Möjligt är att en sådan mera sällsynt form som det
ovan avhandlade ætUg icke uppstått omedelbart ur æHla-ek^
utan att ætlag (<: æHla^-ek) på analogisk vag ombildats till
ætlig efter sådana former som kalliga (<: kalla-ek-a) och
sådana som kennig^ hefek (<: kenni eg^ hefe ek).
2. Tredje pers. sg. pres. ind. i fornnord. språk.
Som bekant avviker denna flexionsform i de fornnord.
spraken från motsvarande flexionsform i de andra germ. dia-
lekterna. Under det att dessa hava en dental eller inter-
dental i ändelsen (got. hindip^ fht. hintit^ ags. bindeSfj fsax.
hindiä^)j hava de forrå -r (isl. bindrj fsv. binder). Att denna
ändelse i de nordiska spraken dock är relativt ung, visar till
fuUo bariutij) på Stentofta-stenen. Man förklarar allmänt
-r i isl. bindr etc. såsom overfort på analogisk vag från 2.
sg. bindr.
Men sporsmålet är, huruvida denna forklaring är till-
fredsställande. Att påvarkan från 2. pers. kunnat utöva in-
flytande vid alstrandet av 3. sg. bindr^ är obestridligt. Men
det strider, så vitt jag ser, mot all erfarenhet från de nord.
språkens historia for övrigt, att 3. sg. bindr uteslutande
skulle bero på dylikt analogi-inflytande.
Annars är det nämligen icke 2. personens form, som
undantränger den for 3. pers., utan t var tom. Jag erinrar om
följande val kända forhållanden.
Pret. av ett svagt verb böjes i isl. brenda^ brendir^
brendi] då fsv. har brænde for alla 3 pers., har formen for
3. pers. blivit den segrande.
Kock: Nord, språkens hist. 231
Pret. av t. ex. det starka fara har i isl. och fsv. 1. och
3. sg. /br, 2. sg. foYt\ i nysv. har 2. sg. f^rt undanträngts
av for.
Pres. konj. Icalla^ kallir^ kolli i isl. har i fsv. uniforme-
rats till kalle ^ således med seger for 3. pers.
Forhållandet är detsamma i pret. konj.: jmf. isl. væra^
værir^ væri med fsv. vdre.
I nysv. talspråket hör man stundom Ni damma etc. i
st. f. Ni dommen] alltså har aven här formen for 2. pers.
delvis undanträngts av den for den 3.
Under dessa forhållanden uppfattar jag 3. sg. hindr på
följande satt.
Jag har havt tillfälle på andra stallen visa, att genom
koUision med efterföljande personliga pronomina de fomnord.
verbaländelserna stundom förändrats.
Så har 2. sg. pret. hiott (i st. f. hiof) etc. abstraherats ur
biöttUj hiöt'pu. — 2. sg. imperat. grått etc. har på likartat
satt abstraherats ur grattu^ grät-pu (Arkiv N. F. III, 342).
Den i fsv. dialektiskt mötande formen på -w for 3. sg.
i pres. konj. wæpin etc. har uppstått ur wæpi\hd\nn^ hvarvid
anslutning till 3. pl. wæpin medvärkat (Arkiv N. F. III,
306). Jmf. sådana i aldre nysv. mötande former som snar-
kam "snarkar han", brukarn "brukar han" etc.
I isl. har passivum kallajsi etc. blivit kallast etc. däri-
genom att ^Ijudet i kallaztu (< kallaz-pu) etc. överfordes
till verbet (Arkiv N. F. IV, 265 ff.).
Lidén har helt visst med ratta forklarat den fno. än-
delsen 4r i 2. pl. och samma ändelse -it i isl. på så satt,
att pron. er, it hopvuxit med verbet; bindi&''{é)R blev hindir;
bindit-it blev bindit (Pauls Grundrisse I s. 637 f.).
Det är vidare otvivelaktigt, att det i gotiskan och fht.
an vanda ordet for 'han' (got. is^ fht. er) ännu i relativt sen
forhistorisk tid maste i det nordiska fornspråket ha havt en
tämligen stor användning i denna betydelse; i runinskrifter
232 Kock: Kord. spr&kens hist.
användes som bekant is (= isl. esy er, fsv. ær) icke blott i
den senare forekommande betydelsen "som" utan stundom ock
i betydelsen "han".
Det torde vara i synnerligen god överensstämmelse med
dessa forhållanden, då jag antar, att 3. sg. *bindit förändrats
till HindtR (bindr) till god del genom sammansmältning med
pron. BR "han"; *bindid^eR blev *bindi&R > *bindiR > bindr.
Till stadgandet av formen *bindiRj bindr har dock natur-
ligtvis 2. sg. *bindiRj bindr bidragit. Utvecklingen av 3. sg.
i svaga verb har varit densamma som i de starka.
Till belysning av overgangen *bindi^-eR > *bindi^R
erinrar jag (wn att e som bekant synkoperas i isl. pron. eSj
då det användes enklitiskt, t. ex. pat es > pats {paz\ peim
es > peims etc.
Aven vid uppkomsten av formen es såsom 3. sg. av
verbet vesa har koUision med pron. es bidragit. I got. ar
som bekant is 2. sg., ist 3. sg., hvilket är det aldre förhal-
landet. Pron. es "han" sammansmälte i nord. språk med 3.
sg. est\ av esUes blev *esfe, och av detta i relativt oakcentuerad
ställning *esSy es. Till stadgandet av detta es bidrog, att es
sedan gammalt var formen for 2. sg.
3. Tredje pers. pl. pres. ind. i fornnord. språk.
Denna form (isl. peir bindUj kalla etc.) torde icke hava
blivit tillfredsställande forklarad.
Som bekant motsvaras den idg. ändelsen -nti i 3. pers.
pl. dels av germanskt -ndV, dels av germanskt -w^i; den
forrå ändelsen återfinnes i got. bindand^ fht. bintant^ den se-
nare i ags. och fsax. binda^.
Noreen antar med tvekan i Pauls Grundrisse I s. 638,
att den umordiska ändelsen varit -aw[^]; binda skulle alltså
hava uppstått ur bir^dan[p\. Häremot talar dock kraftigt det
got. bindand. Som bekant finnes i allmanhet en stor över-
ensstämmelse mellan de nordiska spraken och gotiskan, och
Kock: Nord, spr&kens hist. 233
detta galler särskilt verbalböjningen. Det är därför obetingat
önskvärt, att 3. pl., isl. binda kunde identifieras med got. bindand.
Av Streitbergs framstäUning i ürgerm. gramm. s. 321
framgår ej klart, om han menar, att isl. 3. pl. binda upp-
stått ur *bintfanpi eller ur *iin^an(fi] dock har han val sna-
rast den senare uppfattningen. Han anser, att "spiranten"
efter n förlorats redan på urnordisk tid, hvarefter *bindan
blev binda. Men om isl. binda uppstått ur *Smd'awä"f, så är
sporsmålet, huruvida under normala forhållanden slutljudande
-w^ resp. -nd på urnord. tid blivit -n {*iin&an& > *8m^an
resp. *bindand > ^^bindan). Att detta icke var fallet, fram-
går av prepositionen isl. und fsv. ynd (på Rokstenen skrivet
indy intj se nedan s. 248); jmf. got. und.
Jag antar att isl. 3. pl. binda liksom got. bindand re-
presenterar ett urgerm. *bini^an^i^ men att på urnord. tid 3.
pl. *bindan uppstått ur *iin(fan&j resp. *bindandj genom
kollision med efterföljande pronomen. I de fornnord.
literaturspråken och i de yngre nordiska spraken äro sam-
manställningar sådana som då binda de^ de binda detj de
binda dem etc. etc. (isl. på binda peir, peir binda pat^ peir
binda på etc. etc.) ytterst vanliga. Forhållandet var det-
samma på urnordisk tid, vare sig att redan då motsvarande
former av pronomenet så såsom enklitiska började med S
{*dai etc), eller de då började med p (pai etc). Men det är
givet, att i sammanställningar sådana som *bin^an^'pai (resp.
*8mcfei«d*-dae) Ijudet (f i verbalformen maste forloras mellan
n och p (resp. n och d"), så att man fick bincfan-pai (resp.
*bincfan'&ai). Sedan i dylika vanliga forbindelser 3. pl. *6m-
i^an uppstått, blev detta genom Ijudlagsenlig forlust av -n
till isl. binda. Utvecklingen har varit densamma, om *8m-
i^ani^i blivit *bindand fore forlusten av den andra slutlju-
dande konsonanten. I så fall uppstod ur *bindandrpai (resp.
*bindand'^ai) på urnord. tid ^bindan-pai (resp. ^bindan-tfai)^
och 3. pl. *bindan blev sedan binda.
234 Kock: Nord, spr&kens hist.
4. Andra pers. pl. på -in i fsvenskan.
Läffler framställer i Tidskr. f. fil. K R. V, 77 den for-
modan, att den fsv. ändelsen 4n i 2. pl. (i hindin^ i bundin
etc.) överförts från 3. pers. pl. pres. och pret. konj.; jmf. delvis
aven Stephens: Runic monuments s. 740, Bugge i Ant. Tid-
skrift f. Sverige V, 26.
Detta antagande, som forkastats redan av Rydqvist I,
318, är helt visst icke möjligt.
Häremot talar på det kraftigaste forst och främst den
omstandigheten, att i den nordiska verbalböjningen konjunk-
tiven annars icke påvarkat indikativen, men tvärtom i den
modema svenskan konjunktiv-formen haller på att alldeles
forloras, undanträngd av indikativen.
Men aven andra betänkligheter finnas emot ett dylikt
antagande. Så andas 3. pl. konj. blott i vissa fsv. skrifter
på 'in {bindin\ under det att andra hava -e (hinde\ och for-
men på -e är den i nysv. enda brukliga {hinde^ bunde).
Skulle då från sådana fsv. bygder, dar -in användes i 3. pl.
konj., denna ändelse kunnat intränga till 2. pl. i verbets
alla former, ehuru -m i 3. pl. självt senare gick forlorat?
Utan tvivel maste sporsmålet besvaras nekände och den
i fråga vårande ändelsen forklaras på helt annat satt.
Ändelsen i 2. pl. pres. och pret. ind. är i fsv. -m (bin-
din etc), nysv. -en (binden etc). Däremot är forhållandet i
2. pl. imperat. delvis ett annat. Denna form är tämligen
sällsynt i den älsta fsv., beroende darpå, att våra älsta hand-
skrivna urkunder väsentligen utgöras av lagar, och lagspråket
plägar uttrycka foreskrifter (befallningar) icke med impe-
rativ utan med konjunktiv. Rydqvist* I, 379 anfor ur la-
garna icke något enda exempel på 2. pl. imperat. Emellertid
har 2. pl. imperat. i fsv. obetingat oftast ändelsen -m (bindin
etc.), och även i runinskrifter finnas exempel på denna form
(t. ex. bij)in). Vid sidan härav uppträder dock i fsv. stundom
ändelsen -ir. I tre (nu förlorade) forngutn. runinskrifter
Kock: Nord, språkens hist. 236
finnes bijiir (Lilj. 1707, 1708, 1757; jmf. Save: Gutniska
urkunder, runinskrifter nr 24, 25, 115 och Rydqvist I,
380^)), och i fsv. skrifter från 1400-talet moter då och då
"ir (-er), -r, t. ex. slaaTy ganger etc. I skrifter från refor-
mationsperioden an vandas omväxlande -er och -en] i bibeln
av 1541 i regeln -er, hvilken ändelse kvarstått i bibelspråket
till våra dagar, under det att i nysv. -en annars är enrå-
dande (jmf. Rydqvist anf. st., Söderwall: Hufvudepokema
s. 94).
Rydqvist menar att den fsv. och nysv. ändelsen -er i
imperat. utgör ett lån från danskan, som i 2. pl. imperat.
normalt har -ær {bindær etc), och denna uppfattning har
sedan, med eller utan reservation, upprepats av andra.
Jag finner det antagligare, att så icke är fallet.
Som bekant ha översättama av 1526 års nya testamente
och av 1541 års bibel systematiskt sökt utrota de danismer,
på hvilka datidens och den närmast foregående tidens svenska
skrifter ofta overfloda. Då nu 1526 års nya testamente
mycket ofta och 1541 års bibel nästan konsekvent använder
imperat. på -er {tager etc), så är man berättigad till den
slutsatsen, att for översättarna av dessa skrifter imperativ-
ändelsen -er icke forefoU såsom en danism. Vidare hava
vid reformationen till god del andra dialekter (Svealands-
dialekter) blivit bestämmande för literaturspråket, an fallet
var under slutet av medeltiden, då östgötskan spelade en
huvudroU. Det är därför latt begripligt, att 2. pl. imperat.
på -ir, -er varit en i vissa svenska bygder sedan gammalt
använd form. Härför talar ock det i fgutn. runristningar mö-
tande bij)ir. Att formen på -fr i fastlandets literatur-doku-
menter påvisats forst från 1400-talet, kan, såsom redan an-
tytt, forklaras därav, att lagspråket, d. v. s. de älsta hand-
^) De övriga av Bydqvist efter Liljegren anf orda fgutn. exemplen p&
ord med denna ändelse äro enligt Save att läsa p& annat satt.
236 Eock: Nord, språkens hist.
skrivna urkunderna, plägar använda konjunktiv, ej imperativ,
vid befallningar och forbud.
Jag förmodar att liksom fnorskan har andelsen -ir (-ur)
i 2. pl. ind., konj. och imperat. (bindir etc), denna andelse
anvants aven av de östnordiska spraken under en period,
som låg före våra älsta handskrifters nedskrivaride. Denna
andelse -ir är i de östnord. spraken att forklara liksom i
fnorskan (d. v. s. att, såsom Lidén antagit, bindir etc. upp-
stått ur bindi(S-{i)R). Den kvarstår i 2 pl. imperat. i fda.
och dialektiskt i fsv., under det att den i ind. och konj. i
fsv. ersatts av -m redan före de älsta handskriftemas av-
fattande *).
Overgangen från in bindiR till in bindin etc. förklarar jag
genom dissimilation.
Som bekant inträder i flera språk en dissimilation i ord
med r — r, så att det ena r overgår till n. Detta har t. ex.
varit fallet i grekiskan, då r — r blivit r — n i nagnlvog
"krafta" (jmf. sskr. karkaras "hård", gr. wdßwaßog), vidare
då r — r blivit n — r i det reduplicerade rov-doQltfi} "mumla"
(< ''^TOQ''doQ'). I latinet har r — r blivit n — r i cancer (jmf.
det nyss anförda sskr. karkaras etc.) och i det genom redu-
plikation bildade gin-grlre (se t. ex. Brugmann: Grundriss
I», s. 425 f. II, s. 848).
I fsv. har en härmed nära besläktad dissimilation inträtt,
hvilken hittills blivit föga beaktad (jmf. likväl Kock i Arkiv
N. F. II, 59 noten).
Textkodex av Magnus Erikssons Stadslag har upprepade
ganger komparativ-ändelsen -ane i st. f. den vanliga kompa-
rativ-ändelsen -are^ av aldre -öRa med urnordiskt i2-ljud. Men
enligt Schlyters glossar förekommer andelsen -ane endast i
sådana ord, i hvilka ett r-ljud foregår andelsen, näm-
') I de älsta fda. handskrifterna finnes intet exempel pa 2. pl. ind.;
2. pl. konj. har i den älsta fda. -i liksom 3. pl. konj. (jmf. Noreen i Pauls
Grundriss» I, s. 638, 639).
Kock: Nord, spräkens hist. 28 7
ligen dyr ane 204, 6; 208, 4; openbarane 88, 5; rættane
89, 3. Annars användes enligt glossaret -arCj t ex. skyldare
90, 2; iæmpnare 87, 8; optare 87, 1; 252, 10; 274, 4; 274, 8;
284, 9; 285, 9 etc; optaren (< optar æn^ se Kock anf. st.
s. 56 ff.) 283, 5; 284, 8; optæræn (< optar æn) 246, 3;
optermeer (<: optarmer) 269, 12. Textkodex har 268, 5 har-
dhare^ under det att flera andra handskrifter på detta stalle
hava hardane. Naturligtvis beror hardhare i textkodex i
st. f. hardane darpå, att ordet påvarkats av den stora massan
komparativer på -are av ord, som icke innehöllo något r-ljud
{skyldare j iæmpnare etc. etc.) *).
Härav framgår, att åtminstone dialektiskt foljande Ijudlag
tillämpats: "ett foregående r-ljud framkallar en dissimilatorisk
utveckling it > n".
Det är i väsentlig harmoni med denna Ijudlag, då -in i
2 pers. pl. har följande upphov.
Liksom 2. pl. bindiR uppstått genom hopväxande av pron.
iR med verbalformen, så har något senare i fornsvenskan
(men dock under en förliterär tid) det verbalformen fore-
gående pronomenet zr dissimilatoriskt påvarkat dess slut-
konsonant. I indikativ och konjunktiv blevo Ir bindiR etc.
till tR bindin *) etc. Har har vid Ijudföljden -ä — r en dissi-
') I Dalalagen moter i pres. sg. en g&ng orkan (GB 8), en g&ng sar-
ghan (MB 15) i st. f. orkar, sarghar] här behöver ej dissimilation foreligga,
utan formema kunna bero på felskrivning. Fsv. thaghan "straxt" jamte
thaghar (thægar) har fått -an genom p&värkan av genstan "straxt" och av
andra adverb på. -an: sißan, owan, nißan etc.
Vissa modema bygdemål (i Norrland och Finland) ha 'an(e)j -ene med
snpradentalt eller dentalt n till normal komp.-ändelse. Har har -an(e)j
-ene troligen annat upphov an i fsv. dyrane etc. Blomberg: Angermanland-
eka bidrag 17 identifierar likene "likare" etc. med fsv. komp. på --arin^ utan
att dock utreda forhållandet. Måhanda har dialektiskt komp. likarin {<. li-
kare æn) blivit likarn, likan, ehuru Ukare kvarstod (jmf. nysv. domar[e]n :
domare), hvarefter likan fick -e från Ukare] alltså Ukane,
') Bet behöver naturligtvis icke särskilt framhållas, att sådana stå-
ende sammauställnigar som iR bindiR etc. uttalades utan paus emeUan och
i Ijudligt avseende äro att fatta såsom enhetliga ord. Att for övrigt ver-
balformerna och foregående pronomina kunna röna inflytande från hvar-
238 Kock: Nord, spr&kens hist.
milation -r — n inträtt. Så vitt jag ser, finnes intet som
talar emot en dylik dissimilation. I fsv. har på ett gammalt
stadium Ijudföljden Jt — r i samma ord icke förekommit under
andra forhållanden an sådana, att dissimilationen maste hin-
dras av analogi-påvarkan eller systemtvang ^ ).
Med den här givna forklaringen av bindin stämmer det
synnerligen val overens, att den aldre ändelsen -ir i vissa
trakter kvarstod i 2 pl. imperat. {hindir\ fastan den i indi-
kativen och konjunktiven övergick till -in. Det är nämligen
indikativ- och konjunktiv-formerna, som foregås av personliga
pronomina {Ir hindin^ ir hundin etc); däremot brukar im-
perat. icke att foregås av personligt pronomen. Imperat.
bindiRj hindir kvarstod därför i sådana trakter, dar denna
form icke utbyttes mot bindin genom analogiskt inflytande
från indikativen och konjunktiven ^).
Då fsv. som bekant i 2. pl. ind. av pret. har -m (ir
bundin etc), icke -mw, -on fjmf. isl. bundup fno. bundur\ så
beror det på analogi-påvarkan. Vid en tid, då 2. pl. pres.
ind., konj. och imperat. hette bindiRj 2. pl. pret. konj. bundiRj
men 2. pl. pret. ind. bunduR^ har sistnämnda form genom på-
värkan från ind. presens, understödd av de övriga nämnda
formerna, blivit bundiR. Ir bundiR blev Ir bundin liksom
andra, är nogsamt bekant. Jag erinrar blott om huru i itaUenskan egli
amano blivit eglino amano med överförande av -no fr&n verbet till pro-
nomenet.
^) Då 2. pl. pa 'in moter redan i mninskrifter, så har dissimilationen
i hindin etc. inträtt fore den tid, då t. ex. dagaR eniR sammansmälte till
dagaR'{e)niRj bøndr eniR till høndreniR etc. och således aven fore den tid,
då i fsv. høndreniR genom dissimilation blev bøndr ene, — Det är ovisst, om
Bugge har rätt i sin förmodan (Arkiv II, 241), att pronom. isl. yßr^ fsv. ißer
uppstått ur HrwiR genom dissimilation. Om så är, har dissimilationen for-
siggått redan på urnordisk eller samnordisk tid (eftersom den finnes så val
i isl. som i fsv.) och alltså vida tidigare an den specieUt fsv. dissimilationen
i bindin etc.
^) Den i älsta fsv. stundom anträffade ändelsen -in i 1. pl. pres. konj.
{aflin etc; Bydqvist I, 343) har val utgått från den aldre ändelsen -im (ej
-um), som genom inflytande från 2. och 3. pl. på -in i konj. ombildades
till -in.
Kock: Nord. sprStkens hist. 239
ir hindin > Ir bindin. Dock kan naturligtvis ombildningen
av ändelsen i 2. pl. pret. ind. hava forsiggått, aven sedan
formerna fått -n, så att 2. pl. pret. ind. *bundun blev bundin.
Sedan på ovan framställda satt 2. pl. fått ändelsen -m,
-enj har som bekant verbal-andelsens -n överförts till prono-
menet i, så att därav nysv. Ni uppstått. Men härigenom
förändrades aven formen for verbets 2. pl. I skrifter från
1500-talet och 1600-talet anträflFar man ganska of ta sådana
former som j säye (Nya Testamentet av 1526, Matth. bl.
15 r.), j for acte (ib. bl. 13 r.), athi Jiaffue (d. v. s. at I
haffue Rom. bl. 4 r.), j få see (Matth. bl. 1 7 r.), alltså en
form for 2. pl. på -e av flerstaviga verb och en form, slu-
tande på rotvokalen, av enstaviga verb. Och denna form på
-e forekommer, jamte den vanligare formen på -en (j weten
etc), aven i sådana skrifter, som i regeln lata ändelse-
vokalen a kvarstå. Så anträflFas t. ex. i Nya Test. på samma
blad, dar j säye finnes, såsom former for 3. pl. pres. saya^
diya^ skola\ på samma blad, dar j förade står, 3. pl. bryta^
wardha^ haffua och infinit, holla^ råkna^ wara etc. etc. För-
hållandet är ett likartat i andra skrifter. I 2. pl. Ifiaffuen i
överfördes w-ljudet från verbalformen till pronomenet, så att
man uttalade Jiaffue ni. Sedan brukade man den så upp-
komna 2. pl. haffue ^ aven då i föregick verbet: i haffue.
Men jamte det på detta satt alstrade i haffue kvarstod aven
såsom den brukligaste formen i haffuen^ emedan pronom.
merendels föregick verbet. På samma satt som i haffue har
j få (jamte j fån) uppstått, hvarvid dessutom påvarkan från
3 pl. få naturligtvis spelat en roll.
Som bekant använder den aldre nysv. stundom (jamte
den gamla ändelsen -om och den från 3. pl. inträngda än-
delsen -a) ändelsen -e {wij haffue etc.) i 1. pl. pres., och denna
form har ända till våra dagar stundom använts i kansli-
språket. Däremot torde ej ha framhållits, att vissa skrifter
från 1500-talet (såsom Psalmboken 1536, Kyrkeordningen
240 Eock: Nord, spr&kens hist.
1571) alltid eller nästan alltid ha -ß i 1. pl. {haffue etc.),
men -a i 3. pl. (haffua etc). Denna regel bu ndna växling
maste bero darpå, att 1. pl. fått -e från 2. pl. (j haffue etc).
I starka verb har 1. pl. pret. {wij hliffue etc) i 1500-talets
språk aven fått -6 från 2. pl. (./ Uiffue etc). Konj. 1. pl. på -e
har möjligen något bidragit till inforande av -e i 1. pl. ind.
I 2. pl. pass. använder fsv. jamte den normala formen
på "ins {ir hollins etc), som uppstått genom tillfogande av
'S till den aktiva formen {ir kallin\ aven någon gang en
form på -e5, t. ex. ir uipær køptis (OGL. jmf. Rydqvist
I, 316). Dy lika former kunna hava alstrats på olika satt.
De kunna möjligen utgöra ombildning av ett aldre køptins
under inflytande av sing. køptis etc. Men 2. pl, køptis
kan ock hava uppstått ur *køptiRS (d. v. s. 2. pl. køptiR +
passivt 5); jmf. utvecklingen *kallaRS > kallas etc Aven
från aldre *køpti^s (d. v. s. 2. pl. *køpti(S + passivt s) kan
köptis hava utgått: *køpti^s blev *køptips :> *køptits > køptis ]
jmf. t. ex. hurghis (UL. s. 228, 9; d. v. s. burgkit + re-
flexivt s : burghits > burghis\ slaghes (<: slaghets^ d. v. s.
pass. part. slaghet + reflexivt s 01. Petris kronika 51, 27),
kallas {<: kallats samma form ib. 43, 10).
5. Fsv. hundrapaj pusanda.
Som bekant har fsv. jamte hundrap^ pusand aven hun-
drapa^ pmanday hvilka återfinnas i de nysv. kundradCy tu-
sende (Kock i Sv. landsm. XIII, nr 11 s. 10). Formerna
hundrapa^ ptcsanda^ som med sitt -a hava utseende av gen.
pl., hava icke blivit forklarade.
I Pauls Grundrisse I, s. 630 § 232 menar Noreen, att
dessa gen. pl. val ursprungligen skulle hava blivit ''von
einem vorhergehenden zahlwort regiert". Detta antagande
är säkerligen oriktigt, emedan i de nordiska spraken orden
hundrap^ pusand icke plaga foregås av ett genitivus styrande
rakneord. I uttryck sådana som de isl. tvau hundrgp marka^
Kock: Nord, spr&kens hist. 241
i hvilka hundrQp foregås av ett räkneord, styr detta näm-
ligen icke genitivus, utan är attributivt förenat med hundrgp.
Helt visst äro hundrapa^ pusanda^ att forklara på helt
annat satt, namligen därav, att enligt den fsv. syntaxen räk-
neord ofta stå attributivt förenade med en omedelbart föl-
jande plural genitiv på -a av ett substantiv.
Man använder namligen genitiv vid adjektiv i sådana
vanliga uttryck som t. ex. priggia ara gamal] han viti han
fiughurra marka værpan\ twæggia alna hr ep] tiughu alna
langer] siu fota br ep] tolf alna høgher.
Vidare brukas räkneord och genitiv tillsamman med ett sub-
stantiv t. ex. i sådana mycket brukliga sammanställningar som
innan twæggia ara fr æst] priggia daghafræst]fitighurafota runi]
priggia ara hæfp] priggia marka bot] twæggia alna stang ^).
Som bekant brukas i isl. hundrap dels såsom substantiv
med foljande genitiv (hundrap manna etc), dels såsom attri-
butivt adjektiv (mep hundrap riddarum etc). I fsv. ar den
senare användningen den vanligare; man sade så t. ex. mep
hundrap portvarpom och aven t. ex. hundrap marka bot.
Då man nu hade sådana vanliga uttryck som priggia
marka bot med ett attributivt, på -a slutande räkneord fore
genitiven marka^ så lat man på analogisk vag hundrap marka
bot fakultativt förändras till hundrapa marka bot (t. ex. SML.
MB. 35). Detta skedde genom inflytande dels från substan-
tivet (här marka\ dels i viss mån ock från sådana attribu-
tivt använda, på genitivt -a slutande räkneord som priggia.
På likartat satt ombildades fakultativt t. ex. hundrap ara
gamal efter priggia ara gamal till hundrapa ara gamal. Vid
sidan av de på detta satt nybildade uttrycken hundrapa
marka bot^ hundrapa ara gamal kvarlevde natitrligtvis dock
de aldre hundrap marka bot^ hundrap ara gamal. Då nu
hundrap och hundrapa på detta satt kunde i många uttryck
^) Exemplen äro häintade ur Schwartz: Oblika kasus och prepositio-
ner i fsv.
242 Kock: Nord, spr&kens hist.
användas såsom synonymer, så tillat man sig att aven i
andra uttryck använda dem synonymt och saga t. ex. ej
blott himdrap ar '100 år' utan ock hundrapa ar^ ej blott
hundrap marker utan ock hundrapa marker.
Med den här påvisade funktionsutvecklingen hos hun-
drapa är att jämföra, att den ursprungliga genitiven isL
hinna fsv. hiüna erliållit betydelse av nom. ack. sg. neutnim,
hvilken fråga jag havt tillfalle behandla i Arkiv N. F. VII,
138 noten.
Växlingen pusand : pusanda är att forklara på samma
satt som hundrap : hundrapa.
Här må en anmärkning om den fsv. växlingen pusand
(normalformen): pusund : pusind (sällan i runspråket, jmf.
Ry dq vist II, 120) få en plats. Då ordet efter all sanno-
likhet är sammansatt med hund "hundra", så ar vokalen u
det ursprungliga. I fsv. är pusand neutrum. Nu har man
i den förliterära fsv. havt sådan växling mellan nom. ack.
pl. och nom. ack. sg. som himdrup (ännu i bygdemål hundro
"hundra") : hundrap (jmf. isl. htmdrgpj hundrup : hundrap)^
opul (så kan opul i OGL. BB. 8: 1 uppfattas, jmf. Söder-
berg ?7-omljudet s. 17 noten 3) : opal (jmf. isl. opgl^ opul :
opal) etc. etc. Därför har pusund fattats såsom pluralis, och
efter sådana monster som de anforda har till detta en sg.
pusand nybildats. I analogi åter med sådana feminina på
'ind som sannindj fæghrind etc. har aven pusund (då liksom
i isl. troligen med feminint genus) fått sideformen pusind.
III. Utveckling weh > wæh i nord. språk.
Tamm •finner i "Fornnord. feminina, afledda på ti och
på ipa^ s. 17 det märkligt, att isl. vce'tt "vikt" (av verbet
vega) liksom isl. væHtr f. "vasende" hava æ' (icke é) till rot-
vokal. Han söker icke forklara denna vokalisation.
Jag uppfattar den på följande sätti
Kock: Nord, språ-kens liist. 243
Slevers har i Tübinger bruchstlicke der älteren Frostu-
thingslög s. 9 visat, att i fnorskan kort germ. e overgått till
æ efter w {v) i sluten stavelse (i synnerhet framfor r), t. ex.
verk > værk. I Arkiv N. F. VII, 140 flF. torde det ha
lyckats mig å daga lagga, att i isl. dialektiskt den Ijudlagen
tillämpats, att langt e overgår till æ mellan foregående w {v)
och fSljande supradentalt r, /, t. ex. ver : vær "vi", véla
(<: *wlhalian) : væ'la etc.
Vidare är det känt, att på ett förliterärt stadium -ih-
overgår till -eh- i de nordiska spraken, då nästa stavelse
icke innehåller i-ljud (jmf. Bugge i Arkiv IV, 134, Kock i
Sv. landsm. X nr 4 s. 5, Lindgren ib. XII nr 1 s. 154 flF.),
t. ex. gen. sg. (av isl. véttr) *wihtéR {*wihtaR) > *wehtaR^
senare *wéhtaR med vokalförlängning framfor Jit (jmf. Kock
i Beiträge XV, 252 noten). Isl. vittr har däremot sin vo-
kalisation från nom. sg. *wi1itiR ack. sg. "^wihti etc.
Det är i överensstämmelse med dessa Ijudutvecklingar,
som jag uppställer följande Ijudlag: "ett ur i framfor h
uppkommet e overgår i Ijudförbindelsen -weh- vidare
till æ {-wæh-\ åtminstone om ej i följer i nästa sta-
velse". Då w foregår Ijudförbindelsen -?*ä-, går dess ut-
veckling således ett steg längre an ann ars (ända till æh
i st. f. till eh). Naturligtvis är det endast mycket få ord,
dar Ijudlagen kunnat tillämpas, emedan blott i ytterst få ord
Ijudförbindelsen -wih- blivit -weh-. Under Ijudlagen falla
emellertid följande ord.
Subst. væ'tt (fem. ?-stam) "vikt", i sammansättningar
"kamp", har aven formen véttj liksom vaittfang{r) : véttfang{r)
"kampplats" omväxla. Vétt^ væ'tt hör till verbet vega "lyfta,
drapa" med a-omljud av ?; aven viga. I kasus, dar i ej stod
i ultima, fick *wihtiR rotvokalen e, såsom t. ex. i gen. ^wih-
téR {*wihtaR) > *wehtaR] detta *wehtaR blev enligt här upp-
ställda Ijudlag vidare *wæhtaR > *wæhtar (med vokalför-
244 Kock: Nord, spr&kens hist.
längning framför ht) > wæHtar] således med vokalisationen
i isl. væ'tL
Det är möjligt, att Ijudutvecklingen *wehtaR > "^wæhtaR
inträdde endast i vissa bygder, under det att i andra *wehtaR
kvarstod, och att den isl. växlingen vce'tt : vett beror darpå.
Men växlingen vce'tt : vett kan aven forklaras på fol-
jande satt. Vid den tid, då man hade växlingen nom. *ipih'
tin : gen. *wehtéR (^wehtaR) etc., inträngde e från gen. o. s. v.
till nominativen, så att man fick nom. *wehtiR (jamte *wihtiR) :
gen. "^wehtéR {*wehtaR) etc. Nu inträdde Ijudlagen, att -weh-
blir 'Wæh'j om ej följande stavelse innehåller e-ljud. Därför
kvarstod nom. *wehtiR etc. med e-ljud, men gen. *wéhtéR
(*wehtaR) etc. blevo *wæhteR {*wæhtaR) etc; isl. vett har sin
vokal från de forrå, isl. væ'tt från de senare kasus.
Den isl. växlingen véftr : væ'ttr "vasende" forklarar jag
på samma satt som vett : væ'tt "vikt". Då isl. dessutom
aven har vittrj så är detta, såsom redan antytts, den strängt
Ijudlagsenliga formen i kasus med i i ultima (nom. sg. *wih'
Hr etc).
I Åisl. gramm. ^ § 142 och Urgerm. lautl. s. 92 antar
Noreen, att isl. væ'ttr och det ytterligt sällsynta våttr skulle
innehålla etl annat avljudsstadium an vittr^ véttr. Denna
forklaring av væ'ttr är möjlig, för så vitt som ett våttr "va-
sende" med avljudsstadiet ai värkligen existerat. Detta är
emellertid mycket tvivelaktigt. Ovriga germanska språk hava
i detta ord uteslutande rotstadiet i (got. waihtSy fht. fsax.
ags. wild etc). Blott från två stallen kanner jag något isl.
våttr (vattr)] jmf. Egilssons ordbok s. 856. Sn.E. I, 280
motsvaras textens varr av vatt i W (i S av vatur)] se ock
Edda Snorra Sturlusonar ütg. af Sv. Egilssyni (Reykjavik
1848) s. 234. Om ett ytterligen ovanligt våttr "vasende"
funnits, så är för övrigt den möjligheten väl icke utesluten, att
væ^ttr "vasende" i sen tid någon gang kunnat få formen våtir
genom påvarkan från våttr "vittne", delvis beroende darpå,
Kock: Nord, spräkens hist. 245
Ätt væ'Uir var pl. ej blott till væ'tir "vasende" utan ock
(sallan och i fno.; jmf. Möbius: Analecta s. 289, 8 och Glos-
sar) till våttr "vittne".
Här bora ock ett par ord nämnas, som möjligen falla
under vår Ijudlag. Jamte sammansättningsleden tvt-^ tve-
forekommer, ehuru sallan, i isl. aven <t;{S- i tvævetr (citat i
Larssons Ordforrådet och hos Fritzner^), och att dömma av
Oxfordordboken använder aven nyisl. tvævetr "two winters old",
tvævetla "a ewe two winters old". Detta isl. tvæ'- har troligen
havt lang vokal. Huruvida daremot isl. tve- havt lang vokal
{tvé")^ torde vara tvivelaktigt. Visserligen skriver Noreen i Aisl.
gramm.*' s. 144 tvé- och menar, att det uppstått ur *twih'j men
jag kanner ej ur någon handskrift stavningen tvé-, Larssons
Ordférråd har uteslutande tve- (och tvæ-] jmf. ovan), Fritzner*
tve-. Om värkligen till gr und for twæ^- ligger ett aldre *twih'^
så ar utvecklingen *<mA->*/wcÄ->*/!{;^A-><e«?e8'-ljudlagsenlig.
Isl. har växlingen hvél : IwceH : hvél "hjul". I Arkiv
N. F. VII, 140 ff. har jag forklarat växlingen hvæ'l : hvél
-enligt den av mig dar framställda och ovan s. 243 anförda
Ijudlagen. Denna ftirklaring torde ock vara fullt akceptabel,
<iå *hwehwlaj hvarur hvél uppstått, har ursprungligt e, ej ett
4ir i framfor h uppkommet e. Om ^-Ijudet i isl. hwæ'l bor
forklaras därav, att i *hwehwla Ijudförbindelsen eh föregicks
AV w (*hwehtol{a) > *hwæhwl{a)^ så bor naturligtvis formu-
leringen av den av mig s. 243 uppställda nya Ijudlagen i någon
ringa mån modifieras. — Ett ur langt I framfor h uppkommet
é synes icke efter w vidare hava utvecklats till ^, eftersom
isl. (åtminstone så vitt hittills är känt) har blott vé (ej *v(b')
ur *wiha etc.
.1 detta sammanhang må emellertid något yttras om väx-
lingen hvél : hvel med resp. langt och kort e-ljud.
Noreen vill i Aisl. gramm. ^ s. 144 (jmf. ock hans Ur-
form, lautl. s. 228) återfbra denna isl. växling på olika ur-
former i det indo-eur. urspråket; hvél skulle hava uppstått
ABKIV rOK NOttPISK riI.OI.OOI XIV , NT FULJO X. 17
246 Kock: Nord, spr&kens bist.
ur germ. *hu>ehwla^ men hvél daremot ur en icke redupli«
cerad indo-eur. urform, hvilken aven skulle återfinnas i fornsL
Äofo, gr. TtoÅog, zéÅog etc.
Jag kan icke akceptera denna forklaring. Genom den
bliva de dock tydligen ytterst nära samhöriga isl. formema
hvél : kvel ^hjuF så gott som alldeles skilda.
Mig synes foljande forklaring göra till fyllest
Man böjde nom. ack. sg. *hwehwla : dat. sg. och pL
*hwehwlry Viwehwhm etc. Sedan -a forlorats i de förra for-
mema, fick man *hwehwl : *hwéhto4ej *hwehw4om etc. Det
är självklart att hw forlorades lättast och därfSr tidigast
framfor en till samma stavelse horande konsonant {^hwéhwl)\
senare framfor en till annan stavelse horande konsonant
{*hw€hw4cy *hwehw-Iom). Därfor blev *hwehwl > hwél^ ehuni
*hwehwle etc. tills vidare kvarstodo. Från *hwéhiv-le etc.
överfordes nu t till nom. ack. sg. etc, så att man fick hwtl
jamte hwél. Forst senare blev *hwehiv4e > hwéle etc.
Jag begagnar detta tillfalle att modifiera den av mig i
Arkiv N. F. V, 157 framstallda regeln for utvecklingen I > é
i fsv. och fdanskan (stvlar > swéar etc. ')).
Av det ovan anförda har framgått, att ett vokalen fore«
gående w i de fnord. spraken ofta framkallar ett "öppnare"^
uttal av den följande vokalen. Samma invärkan har i fnor-
skan ett foregående r (åtminstone konsonant + r), då i detta
språk breffSr blir hrægdr etc. (Sievers anf. st.).
Kegeln har varit: "f, féregånget av w eller av (konso-
nant +) r och efterfSljt av a^ overgår till é i fsv. och da.",,
t. ex. aldre (isl. fgutn.) swiar^ Swlarlki >> fsv. swear^ Swéa-
rike ^), aldre (fgutn.) frladagr > fsv. fréadagher^ aldre (fgutn.)
nom. ack. fem. prtar (av "tre"), ack. mask. pria > fsv.
^) I hiatus torde den forstå vokalen hava delvis forkortats.
^) Noreens försök (Aschw. gramm. s. 157) att forklara swear ar icke
antagligt.
Kock: Nord, spr&kens hist. 247
prear^ prea. Däremot kvarstår i i fsv. dla^ flandey pres. sg.
vlar "blåser" (med begynnande t;, icke w).
IV. Till frågan om Rökstens-inskriftens språk.
1 . satint.
Enligt Bugges läsning innehåller Kökstens-inskriften
. . . ^atsakum^ritauntaJbiuajiBt
uaiBtikiBkunukaKsatintBiuluntifia
kurauinturatfiakuriimnabnum . . .
Han transskriberar början av dessa ord sålunda: pdt sagum
prettaunda hwærtR twæiR tigiR hmungaR sæHin Siolund i
fiagura wintur . • • "det fortælle vi som det trettende, hvilke
tyve konger sad i Sjælland i fire vintre . . -" (Vitterhets Aka-
demiens Handlingar XXXI, nr 3, s. 61).
Vid denna transskribering utelemnar han emellertid en
runa, nämligen det ty som står mellan satin och sixilunt,
och det har icke lyckats honom férklara detta tecken. S. 30
tanker han sig såsom en möjlighet, att det skulle bero på
en felristning, så att runristaren hade velat hugga satini-
sixilunt, d. v. s. ^sæ'tin i SioluncT.
Naturligtvis väntar man snarast en preposition framfor
Siolundy men att här antaga felristning, är helt visst icke
berättigat.
Genom foljande, såsom mig synes helt enkla, forklaring
undgår man antagandet av felristning och erhåller anda en
fullt passande preposition framfor Siolund.
Som bekant är det i Rökstens-in skriften regel, att blott
en runa sattes, då ett ord slutar och nästa ord börjar med
samma Ijud, t. ex. sakumukmini, d. v. s. sakum muk-
minni; uaRinumnaK, d. v. s. uanin numnaB. Aven då det
foregående ordet slutar på u och det efterföljande börjar med w,
skrives runan u blott en gang: ituituaki, d. v. s. etu uit-
uaki ^etu wéttwangi^. Man moter på Rökstenen också tual-
raub*" d. v. s. tua ualraubaR . Exempel på likartad förkortad
248 Kock: Nord. sprS-kens hist.
skrivning i andra runinskrifter anfÖras av Bugge i Antiqv.
Tidskrift V, 29.
Vidare erinrar jag om att man (enligt Bugges tolkning
i Vitt. Akademiens Handl. XXXI nr 3, s. 46) har prepo-
sitionen ind d. v. s. ynd "under" (ind goanaR hosli) i den
del av inskriften, som är inhuggen med den längre runra-
dens runor. Bugge ser i detta ynd en ursprunglig lokativ,
uppkommen av aldre *undi\ jmf. dels isl. prep. undj dels
isl. æpt
I överensstämmelse med dessa förhallanden fattar jag
satintsixilunt såsom satin int siulunt. Detta int har ut-
takts ynd "under" liksom det med den längre runradens ru-
nor inhuggna ind. Det är fuUkomligt i sin ordning, att
ordet i ena fallet skrives med t, i det andra med d, ty i
förra fallet är det inhugget med yngre runor, i senare fallet
med aldre runor, och rf-ljudet återgives over huvud i in-
skriften med t, då de yngre, men med d, då de aldre ru-
noma användas.
Då inskriften omtalar, att tjugo konungar under fyra
vintrar satin int siulunt, så är det, såsom aven Bugge
framhåller, forntida sägner, delvis av rätt fantastisk art,
hvilka här refereras; och det är fråga om fientliga konungar,
som uppehöllo sig i ett främmande land. Med något andra
ord kan saken val så uttryckas, att här omtalas tjugo här-
konungar ( vikingahövdingar), som i fyra år svärmade om-
kring och slogo sig ned på on Seland.
Prepositionen under användes i både aldre och yngre
nord. språk i betydelsen "vid", då det är fråga om oar. Så
heter det t. ex. i Niåla: "halda l)eir nu eptir Niålssonum ok
leita l)eirra ok finna ^k undir eyiu einnf (Fritzner^ HI,
784 sp. 2). AUtjämt användas i nysv. sådana uttryck som
l^iga under en holme "ligga i skydd av en holme", segla
under land "i närheten av land" (Sundéns ordbok); de lågo
under öland "vid, i närheten av Öland" o. s. v. I folkvisor
Kock: Nord, spr&kens Mst. 249
anträflFas uttrycket under ö mycket ofta i härined besläktad
mening, och stundom synes det hava overgått till en stå-
ende f r as. Så heter det t. ex. om Necken
Så gangar han sig allt upp under Ö,
Der dansar s& mangen utvalder mo
(Svenska folk viser, ny nppl. I, 345)
I "Pröfningen"
Och säg att du var söder under Ö,
Och sporde fader och moder död
(ib. I, 48)
I "Herr Peder och Malfred"
Det bodde en fru allt söder under ö,
Hon hade en dotter, som kallades Malfred.
Och den som dig hafver spatt, du skall do,
Han skall mig brinna allt söder under Ö
(ib. I, 62)
I "Konungabarnen"
Han sam s& langt allt under o,
Han sam så långan led
(ib. I, 86)
I "Herr Aster och fröken Sissa"
Herr Aster rider sig der söder under Ö
Han laster Sissa lilla så vaner en mo
(ib. I, 170)
Härmed är ytterligare att jämföra t. ex. "Om hosten thå the
seghlade i frå Traffwinne, forsatte wedhret them in vnder
Damnarks sidhona" (Olaus Petri's Krönika s. 137, 12), ". . •kom
med stoort plass vnder Karlssöna widh Gotland" (ib. 191, 19),
". . . och seglade så tädhan, och kommo vnder Borneholm^
(ib. 211, 36).
Vi hava alltså att översätta: "det berätta vi som det
trettende, hvilka tjugo konungar (d. v. s. sjökonmigar, vi-
kinga-hövdingar) sutto under (lågo i närheten av) Seland i
fyra vintrar ..."
Men det i Rökinskriften anträffade ynd "under" (som
till fblje av de ovan nämnda forhållandena skrives dels int,
dels ind) torde aven vara av ett mera allmänt lingvistiskt
intresse.
260 Kock: Nord, spr&køns hist.
I-omljudet av «, d. v. s. y-ljudet, betecknas både i ind
"under" och i int "under" med i. Däremot änvänder in-
skriften «-runan i ovriga ord, som i de nord. literaturspråken
hava t/-ljud, uppkommet genom e-omljud på u: umisum (dat.
pL, isl. ymissum av gmiss)j ur|)i (pret. konj. av verpa^ isl.
yrpi)y suniR fyra ganger (nom. pl. av sunr^ isl. synir)^ knua
(= isl. kngia\ flua (= isL flyia\ ruj)i (pret. konj. av isl.
riüpa] = isl. rypi\ runiina{)B (= isl. *rynimapr).
Härmed är att sammanställa omljudsforhållandet vid a : æ.
Inskriften har huajiaR (nom. pl. fem. av isl. hverr] = isl.
hveriar\ uarin två ganger (pret. konj. av isl. vera\ = isl.
væri\ marika (gen. pl. = isl. Mæringa\ satin (pret. konj.
av isl. sitia\ = isl. sæti)] alla med a. Däremot kan histß
nom. sg. "hast" innehåUa en «-omljudd vokal. Det ar foga
troligt att i denna gamla inskrifts språk ett ur *K^histaR
uppkommet *haistR redan skulle hava overgått till ViaistR >
hæistR och detta hæis^R ytterligare till hæstR med samma ut-
veckling æi > æ framfor två konsonanter i stavelse med en-
spetsig fortis som i mæistr > mæstr etc. Snarare hava nom.
pl. *hähisWR gen. pl. *hähistö etc. vid forlust av i genom det
aldre e-omljudet blivit *hæstaRj *hæsta^ och efter dylika syn-
koperade kasus har nom. sg. *fiæstRy hæstr^ i inskriften skrivet
liistR, nybildats. Aven foreligger «-omljud i mogmeni, d. v. s.
mogmenni, i den del av inskriften, som inristats med de
aldre runoma (= isl. mogmenni). Med de yngre runorna
återgives ordet två ganger genom mukmini, emedan i dessa
ej skiljes mellan e och i.
Till belysning av e-omljudsforhållandena i Rökstenens
språk erinrar jag om foljande redan kända fakta.
I Rökstenens språk har det aldre men icke det yngre
tM)mljudet blivit genomfört; man finner t. ex. hosli (dat. sg.
av *hasule)j -old (isl. pW; av -ddu) men däremot sakum
(d. v. s. sagum)y altum (d. v. s. aldum\ nabnum (d. v. s.
nahnum)j strantu (d. v. s. strandu) o. s. v. Bugge s. 47.
Kock: Nord, spr&kens hist. 251
Fomnorskan (åtminstone i vissa trakter) har jamte det
aldre w-omljudet tillika w-omljudi semifortis-stavelse framfor
kvarstående tty men däremot annars icke yngre enkelt w-om-
Ijud, t. ex. (i En tale mod biskoperne) sok <: *sakUy oil <:
*aUu med aldre w-omljud; vidare piodgotu^ fortolum med om-
Ijud framfér kvarstående u i semifortisstavelse — men där-
emot gatur^ talu etc. utan omljud i fortisstavelse. Kock i
Arkiv N. F. VHI, 137 ff.
Hvarför har nu Rökstenen ind, int d. v. s. ynd ^under^
av aldre *undij men däremot suniR, ru|)i, runima|)B, urj)l,
umissum etc? Och hvarfor har den histR d. v. s. hæstR^
utganget från pl. hæstaR < *h^histöR^ samt mogmeni med om-
ljud, men däremot uarin, satin, huariaR etc. etc. utan
omljud ?
Svaret ligger efter det anforda ytterst nära. I Rok-
stenens språk har det aldre i-omljudet genomförts {*unili >
!/nd etc); däremot har det yngre i-omljudet genomforts blott
i semifortisstavelse (^mögmanni > mögmenni\ men ännu icke
i fortisstavelse (suniR, uarin etc)^).
I Arkiv IV, 141 ff . = Beitr. XIV, 53 ff. har jag på
teoretisk vag visat, att i det nordiska fomspråket forst det
aldre t-omljudet genomfordes i och med forlusten av ett
7-ljud, och att forst under en senare period det yngre e-om-
Ijudet värkades av ett alltjämt kvarstående i, i. Rokstenens
språk bestyrker så att saga praktiskt teoriens riktighet.
*) Härexnot strider det naturligtvis icke, att inskriften har nom. sg.
huaR^ hoa R, nom. pl. mask. huarin (av det fsv. pron. hwary isl. hverr) samt
aven det sammansatta ainhuaR, Vid denna tid (d& blott det aldre i-omljudet
genomforts) hade ordet hwar Ijudlagsenligt a i alla former med kvarst&ende
i (dat. sg. huariom^ nom. ack. pl. fem. huariaR etc. etc.) och genom infly-
tande från dem antogs (resp. bibehölls) a aven i andra kasus. For övrigt
har som bekant fsv. normalt nom. sg. hwar (ej hwær). — Då i mogmenni
€-ljudet efterfoljes av nn och sedan av t\ skulle man alternativt kunna
antaga, att i Rokstenens språk ett villkor f5r omljudets inträdande i semi-
fortis-stavelse aven varit, att vokalen efterföljdes av nn. Men detta anta-
gande är obehövligt.
262 Kock: Nord, spr&kens hist.
Härav framgår således, att ristningama suniR, huaxiaR
etc. etc. återgiva uttalet suniifj hwariuR etc. (icke synisy
hwæriaR etc). Aven prepositionen apt "efter" har alltså i
inskriftens språk uttalats apt (icke æpt) och prepositionen for
har uttalats for (eller fur\ icke /y/); jmf. fsv. /or, isl. for- i
forbop etc.
2. flakura, flakurum.
I Beiträge XX, 125 flF. har jag egnat en liten uppsats
åt det mycket debatterade ordet "fyra". Jag vande mig dar
mot Noreens uppfattning. Enligt honom skulle to i isl. ^önr
hava uppstått därigenom, att a' i ^fetfworeR (jmf. got. fidwor)
på grund av ordets akcentforhållanden förlorades framfor ur
(^fewöreR\ hvarefter *fewöreR blev fiörir. I motsats härtill
visade jag att isl. fi^rir^ fsv. fiUrir icke kunde, såsom Noreen
ville, skiljas från neutr. fiugur^ utan att alla formema utgått
från ett och samma paradigm, överensstämmande med det
forhistoriska paradigmet for t. ex. gamall\ vidare att isl.
fmir^ fsv. fiUrir lika val som fiugur innehålla en genom u upp-
kommen brytningsdiftong, hvilken i fiörir^ fiürir forlangts
genom konsonantforlust. Jag antog att den urnord. formen
for fiürir var *fesurai.
Övergivande sin aldre uppfattning, har nu Noreen i
Svenska etymologier s. 39 ff. antagit denna min mening;
dock anser han den urnord. grundformen for fiörir hava
varit *fecfurai.
Tillika hade jag tillfälle i Beiträge XX, 134 S. upp-
ställa och motivera en Ijudlag for östnord. språk och fnor-
skan, enligt hvilken brytningsdiftongen e** blir io^ då a
fol jer i nästa stavelse, t. ex. i ordinaltalet fsv. oblik kasus
mask. fiarpo. Aven till denna åsikt ansluter sig Noreen
anf. st. ^ ).
^) Han yttrar s. 41, att den Ijudlag, enligt hvilken ^ar/a uppstod,
'^forst sva vande antytts av Brate (Uppsalastadier a. 11 f.) och sedan klart
utvecklats av Kock (Beitr. XX, 134 ff.)^. Det är oriktigt, så vitt jag ser, att
Kock: Nord, spr&kens hist. 25^
I Beitr. yttrade jag mig icke om orsaken till växlingen
a' : s i got. fidwoi' : isl. fiitgur^ men utgick, särskilt med tanke
på Rökstenens fiakura, flakurum, såsom redan antytt, ifrån
att isl. fiürir på ett aldre stadium havt 5 liksom fiugur.
Nu söker Noreen anf. st. forklara växlingen d' : 5 så-
lunda, att alla formerna av 'fyra' i urnordisk tid havt 0*, och
att d" i nom. ack. pl. neutr. *feSur > *feu^ur Ijudlagsenligt
blivit g (ßugur) mellan en diftong med u till senare kom-
ponent och fbljande v.
Jag är böjd att tro detta vara riktigt. Den omstandig-
heten, att namnet Aupunn blott sallan har formen Augun^
kan nämligen forklaras genom anslutning till namn på Aup-
sådana som Aupbiorn^ Aupgisl etc.
Däremot menar jag att formerna flakura, flakurum på
Rökstenen ytterligai^e behova belysas. Noreen yttrar s. 41:
"Från dessa former med ia [nom. ack. f. och ack. m. *fia^ra{r)\
spred sig denna brytningsdiftong analogice till gen. och dat.
i den dialekt, som representeras af Rökstenen, hvars gen.
flakura och dat. flakurum forst sålunda erhåUa sin . . . for-
klaring".
Härvid är nu att marka, att flakura, uttalat fiagura^
är ack., icke (såsom Noreen val av forbiseende sager) ge-
nitiv. Men i dat. flakurum, uttalat fiagurwm^ och ack. fla-
kura, uttalat fiagura^ maste det framfor allt visas, huru man
kan hava brytningsdiftongen ia^ ehuru andra stavelsens
u kvarstår och ej synkoperats såsom i isl. dat. fiorum (<:
Brate ens '*svä vande antytf* denna Ijudlag. Han yttrar sig anf. st. uteslatando
om ordet sjal "anima", som enligt honom ar ett låneord, infört med diftongen
to under formen siol (jmf. fsax. stola). Detta siol tanker han sig hava
aven fått formen sial antingen genom analogi (efber annur : annarrar ^.t^^
eller ock måhanda genom Ijudlagsenlig utveckling o > a "i mellansta-
velsen" till följe av dennas akcentlöshet, alltså t. ex. aven i dat. pL
siolum >• sialum. Han sager icke, att ett a i ultima (siolar :> sialar)
framkallat utvecklingen, och att detta icke var hans mening, framgår sär-
skilt av den av honom s. 12 anförda noten; om brytningsdiftongen yttrar
han sig icke alis.
254 Kbck: Nord, spr&kens hist.
*f€utfrum < *fe(furum) och ack. ß^ra. Ty själva förutsätt-
n ingen for brytningsdiftongens overgang io > ia i nom. ack.
fem. och ack. mask. *fei^ura{R) > *feuéFra(R) > *featra{R)
> *fiara{r) är just, att andra stavelsens u synkoperats. Forut
kunde naturligtvis ingen utveckling io > ia inträda i ordet
7yra', eftersom fore synkoperingen forstå stavelsen hade e
och andra u (ack. mask. ye^ura etc).
Jag tanker mig detta på foljande satt.
Enligt Bugges läsning av Rökstens-inskriften har i dess
språk andra stavelsens vokal synkoperats icke blott i bomlB
fnom. pl. mask. till part. borinn\ numnaR (nom. pl. fem. av
part. numinn)j utan ock i dat. sg. hosli, d. v. s. hosli ur
aldre *hasulé.
Formen hosli (d. v. s. JiqsU) lar oss, att «^ i mellan-
stavelsen Ijudlagsenligt förlorats i Rökstenens språk. Därfor
skulle de Ijudlagsenliga formerna av 'fyra' i ack. vara *fia^ra
i dat. *ßu&rum. Genom inflytande från gen. *fetfuriRa^ nom.
ack. neutr. *fe^uru hade dock penultimas u fakultativt kvar-
stått i ack. *fe^ura^ dat. *fetfurum. Vid den yngre brytnin-
gen blev *feSura till *fiuSura^ *fiugura\ *fdburum till ^fiu^u-
rum *fiugurum. Ack. *ßugura fick ia från ack. *fiadray alltså
flakura. Dat. *fiugurum fick ia från ack. flakura (och */fa-
éro, nom. ack. fem. *fia^raR\ alltså flakurum. Jmf. att i en
hskr. av Vastmannalagen moter dat. fiugrum (i st. f. fiUrum)
med g{h) analogiskt infort från gen. fiughurra^ nom. ack. neutr.
fiughur.
Formen wintur{a) med u analogiskt infort från nom.
ack. wintur{R) (jmf. nedan) bestyrker att genom analogi-
påvarkan u fakultativt kvarstod i ack.*/<^^wra, dat. *fe^urum ^).
') Enligt Bagges senaste tolkning skulle inskriften hava fiara mot-
svarande isl. fior "liv (värld)**, och han sammanställer ia i fiaru (jmf. isL
fior) med ia i fiakurnm, flakura (jmf. isl. fiogur). Om värkligen fiaru ar
=» isl. fior^ så har ia överförts till ack. sg. *feru (fiaru) från gen. sg. ooh
pl. (*fiaraR, *fiara)\ jmf. gotiska u-stammen fairkwus. Emollertid är donna
Bagges tolkning av fiaru mycket osäker. Aven andra men av honom själv
Kock: Nord, spr&kens hist. 265
3. uintur.
Som nämnt läser Bugge ... i flakura uintur ... I
Antiqv. Tidskrift V förmodar han, att uintur (i motsats till
isl. vetr) har parasitvokalen u. Denna mening har han i
Yitterh. Akad. Handl. s. 33 övergivit och antar suffixva-
riation i vetr : wintur. I tillagg till sistnämnda avhandling
8. 109 tanker han sig, att man från en nordisk nominativ-
form *winturRj likartad med fsv. væpur^ mojligen kunnat in-
ibra u till ack. pl. wintur^ men forkastar tanken att på Eokste-
nen låsa uintura (d. v. s. med a-runan last två ganger), emedan
en dylik form skulle vara for ny for en så gammal inskrift.
Jag skall har söka utreda det hittills oförklarade for*
hallandet mellan got. wiprtis : fev. væpur och got. wintrus :
samnord. *winturR.
Fsv. vtBpur heter aven i ack. sg. væpur^ i gen. sg. væ-
purs^ i gen. pL vædhrai^-talgh)] från 1500-talet är nom. pl.
wådhrar påvisad, under det att nysv. har pl. vädurar. I
fgutniskan böjes wépur så, att dat. sg. är weptiri^ ack. pl.
wepru (jmf. Rydqvist II, 142). Isl. vepr har i gen. sg.
vepraTj i nom. ack. pl. veprar^ vepra. På got. är wiprus w-stam.
Den fgutn. ack. pl. wepru är av vikt, ty den visar, att
ordet i nord. språk liksom i got. en gang bojts såsom e^-stam
och således havt nom. sg. *we&ruB. Ordet har ombildats till
*wedurR under påvarkan av sådana a-stammar som *pe&urB
(fsv. piæpur). Dessa ords böjning var nämligen under sam-
nord. tid jföljande
sg. nom. *I»edurB *woåruR
gen. *{)©dur8 *we(JraR
dat. *fe^€tri *widri
ack. *[)eåur *wedm
pl. nom. *l)e'«draB *wiåriE
gen. *ße*^Sra *weétra
dat. *fe^€trum *we3rum
ack. *[»e'«ctra *weåru
forkastade mojligheter till tydning av dessa runor hava av honom blivit
framstallda.
256 Kock: Nord, spr Sikens hist.
Såsom *pe^urR (fsv. piæpur) böjdes i samnord. tid aven
t. ex. isl. fioturr (fsv. fiætur\ iofurr (fsv. luwur^ run. lafur),
kggurr^ tgturr.
I dat. sg., gen. och dat. pl. var böjningen densamma
av *weSruR å ena sidan och av *peSurR etc. å den andra,
och särskilt fanns den likheten, att formerna *wi^rij
*we^ra, *we^rum liksom *p^^r^ *pé'^a^ ^pe'^rum. etc.
hade efter rotvokalen konsonant + r. Likheten i boj-
ning tillsamman med denna överensstämmelse i ordens bygg-
nad våUade ombildningen till *we^urB. Efter analogien
*pe*'dr9^ *p€^&ra^ *pe^drum : nom. sg. *petfurn utbyttes i böj-
ningen *wiäri^ *w€&raj *we&rum : nom. sg. *iaedruR sist-
nämnda form fakultativt mot *wec(urR.
Till nom. *wet(urB bildades ack. *we(Sur efter nom. *pe-
&urR : ack. *pedur etc. Fsv. væpur är den omedelbara fort-
sättningen av samnord. nom. *we&urRj ack. *wetur liksom
fsv. fiætur etc. representerar samnord. *feturR^ ^etur etc.
I analogi med fiætur : pl. fiætrar bildade man till væpur
pl. væprar. Men såsom isl. sg. vepr : pl. vcprar visar, kunde
pl. veprar nybildas aven därigenom, att w-stammen nom.
sg. *wetruR ack. sg. *wet(rii Ijudlagsenligt blev ve^r^ hvar-
efter analogien nom. ack. sg. aÆr, aldr : nom. pl. dkrar^ ai"
drar etc. framkallade till nom. ack. sg. vepr den nya nom.
pl. veprar.
Fgutn. dat. sg. wepuri visar, att man redan tidigt till
nom. ack. *wehirR^ *wetur nybildade en ny dativ (i st. f. den
aldre wicfri)] jmf. den nysv. pl. vädurar ').
Alternativt kan man antaga, att ombildningen till *we-
&urR inträdde forst efter den tid, åk u i lang rotstavelse för-
lorats (^we^ruR > vef)r\ och sedan därför till vepr nybildats
') Dat. sg. best. form hamarenom^ kamarenom av hamar, kamar i
Gregorius behova ej vara fallt likställiga med fgutn. wepuri, ty de kunna
med tillagg av artikeln -enom hava utgått från dat. hamar, kamar (d. v. b.
den i senare fsv. såsom dativ använda ackusativ-formen).
Kock: Nord, spr&kens hist. 257
pl. nom. ack. veprar^ vepra. Vid den tiden överensstämde
hela pluralböjningen av vepr och av t. ex. piæ^uu Man hade
pl. *pia&raR^ ^piatSra^ *piudrum^ *pia^ra^ dat. sg. *pivxfrii
nom. sg. *pivJ^urB — pl. wetraR^ tvetfra^ wetfrum^ we^ra^ dat. sg.
weifri : nom. weéfr] därför ombildades weéfr till *wec!urB efter
"^piti^urB etc. Resultatet blir i bada fallen detsamma.
Ett fsv. (resp. samnord.) *winturR forutsattes av Rök-
stenens . . uintur . . Detta winturB forhaller sig till got.
wintrus på alldeles samma satt som *we&urB fsv. væpur for-
haller sig till got. wiprus. Ett aldre *tointruB^) (jmf. got.
wintrtcs) (eller eventuellt wintr) har efter *pe&urB etc. om-
bildats till * winturB.
Det är val icke alldeles omojligt att en dylik på detta
satt uppkommen nom. sg. winturB kunnat ombilda ack. pl.
wintr (efter konsonantstams-böjningen) till wintiir. Men då i
fgutn. dat. sg. wepuri nybildats till nom. wepur^ så torde det
vara sannoUkare, att man på Rökstenen bor läsa ack. uin-
tura, hvilket är en likartad nybildning till nom. winturB]
jmf. aven den nysv. pl. vädurar. Med detta uintura är
aven särskilt att sammanställa att Rökstenens språk i st. f.
de Ijudlagsenliga tvåstaviga formerna for ack. och dat. av
räkneordet "fyra" genom analogi-påvarkan erhållit de tresta-
viga fiagura^ fiagurum.
Att den här givna forklaringen av væpur^ winturB är
den riktiga, bestyrkes av foljande omstandighet. Orden ^we-
cfruBj *unntruB ombildades såsom nämnt efter *peéfurB etc,
emedan i de synkoperade kasus (gen. pl. wetfra etc.) rotvo-
kalen efterföljdes av konsonant + r (liksom i gen. pl. ^pe^'^ra
etc). Man frågar: hvarfor rönte icke andra w-stammar samma
^) I nord. språk har på ett förhistoriskt stadium ordet ^vinter" liksom
i got. säkerligen kunnat bo jas såsom u-stam, vare sig att ti-stamsböjningen eller
konsonantstamsböjningen är det ursprungligare i detta ord i de germ. spraken ;
jmf. bärom Sievers: Ags. gramm.^ § 273, Paul i Beiträge IV, 481, Kable:
Oonsonant. Declination s. 18 ff.
258 Kock: Nord, spr&kens hist.
påvarkan? Helt enkelt därför att "wetfrutt^ *winfruR voro de
enda w-stammar, som i de synkoperade kasus (dat. sg., gen.
pl. etc.) hade Ijudförbindelsen rot vokal + konsonant + r;
därom kan man latt övertyga sig genom en blick i Wim-
mers Fnord. formlära.
Jag erinrar i detta sammanhang om huni orden fiætur,
piæpur i sin ordning ombildats i nysv. De heta nu fjaf^ttery
ijä^der med ack. 1, fastän den Ijudlagsenliga utvecklingen av
de fsv. formema hade varit *fjåHury *tjäHur. I analogi med
pl. €?hrar : sg. äSker^ pl. åHdrar : sg. åHder etc. hava till pl.
fjc?ttrary tj(J?drar nybildats sg. fjäHter^ tjo^der. Så kan ock
t. ex. nysv. hu^mmer : isl. Jiumarr forklaras.
V. Några nordiska etymologier.
isl. dvalt
Detta isl. ord betyder som bekant "alltid". Kedan Egils-
son anmärker i sitt lexikon "conflatum ex of alt^ quod idem
significat", och senare lexikografer Vigfüsson, Fritzner*, Ge-
ring: Glossar zu den liedern der Edda^ hylla även denna
mening, att ordets ursprungliga form skulle vara of allty
ehuru det även skrevs dvalt.
Denna uppfattning kan icke vara riktig. Eedan i våra
älsta handskrifter finner man avalt (a valt) jämte of vdf
(jmf. ex. i Larssons Ordförrad s. 342 f.); däremot synes
skrivningen of alt icke eller föga brukas i de älsta hand-
skrif terna. Vid tiden for de älsta handskri f ternas nedskri-
vande voro Ijuden a och o strängt skilda, och man kan
därför icke antaga, att under en så tidig period ett ursprung-
ligt of alt kunde missuppfattas såsom civalt. Härtill kom-
mer en annan, mindre viktig faktor. Man finner nämligen
i isländska dikter alliterationer sådana som ä vdlt : t;i8ir.
Detta talar for att det efter a följande konsonant-ljudet varit
ett ursprungligt w^ ej ett ursprungligt 8 (såsom i of).
Kock: Nord, spr&kens hist. 259
Jag sammanställer avalt "alltid" med det ord, som åter-
finnes i got. aiws "lange zeit, ewigkeit". Detta got. ord mot-
svaras som bekant av isl. partikeln ä, æ "alltid", under det
att got. aiweins "evig" moter i isl. æ^vw- i afvinleikr "evighet",
æ'vinligr "evig" o. s. v.; isl. har ock afvi "liv, tidsalder". Avalt
ar att avdela av-alfj och det utgör en sammanställning av
äw^ *atw "alltid" (= yngre isl. a "alltid") med alt (ack. sg.
neutr. av allr) i bety deisen "alldeles"; allt kan nämligen (se
Fritzner^) hava denna betydelse. Bevarandet av tr-ljudet i
Uwalt {avalt) trots dess forlust såsom slutljud i *aw, aw > a
ar i sin ordning, eftersom w intervokaliskt kvarstår; jmf. t. ex.
isl. (B'vinligr etc.
Den omstandigheten, att i isl. dikter v (w) i avalt bildar
alliteration, visar, att man vid den tiden uttalade a-vaJt
med fortis på senare sammansättningsleden och med v ho-
rande till den senare vokalen. Att v i senare tid fördes till
senare vokalen bekräftas av den anforda stavningen a valt.
AUtså har det aldre uttalet äw-^ilt overgått till a-walt (a-valt)^
sedan man forlorat minnet av ordets Ursprung. Dylika ut-
talsförändringar äro icke sällsynta. Så avdelas t. ex. det till
svenskan lånade nht. in alles vanligen i-^dlles] det ä. nysv.
gutt å'r (gott år) har i nysv. blivit gu-tä'r. I Södermanna-
lagen har umæghn givit omæghn^ emedan man avdelade
u-mæ'ghn o-nuB'ghn med fortis på andra kompositionsieden
(Kock i Ark. N. F. IV, 388).
Under det att intet tvivel synes mig finnas beträffande
uppkomsten av avalt^ torde of alt (ofvalt) kunna uppfattas
på två olika satt.
Jamte of alt (of valt) forekommer någon gang aven um
alt i bety deisen "alltid"; så två ganger i Elucidarius(Fritzner^).
Detta talar för att of allt {of valt) utgör en sammanställ-
ning av prepositionen of med ack. sg. neutr. a?/; of alt val
egentl. "over allt", senare "alltid". I så fall har of alt ett
260 Kock: Nord, spr&kens hist.
helt annat upphov an ävaltj och formen of valt utgör en
fiammanblandning av dessa två former.
Dock är aven fbljande uppfattning möjlig, hvarigenom
of valty of alt etymologiskt identifieras med avalt.
Hum skulle, sedan *aiw- blivit äw- i äw-alltj detta ä
framför ta Ijudlagsenligt behandlas? Vi veta, att i tvåsta-
viga simplicia ett kvarstående intervokaliskt w icke värkar
omljud på en omedelbart foregående — vare sig lang eller
kort — vokal, t. ex, snivinn^ æ'vi. Det är möjligt att detta
Sammanhänger därmed, att stavelsegränsen låg fore eller i
w^-ljudet. Intet behöver därfi)r hindra det antagandet, att vid
en tid, då man ännu avdelade äw-allt (ännu icke ä-walt\
det med ä tautosyllabiska w omljutt detta till q (^gw-ällt)]
4et är naturligt att intet analogt fall av omljud finnes, då
man icke torde hava något annat kompositum, hvars forstå
kompositionsied slutar på vokal + w, och hvars senare kom-
positionsied börjar på vokal. Sedan detta *Q'w-allt blivit
*ß-todllty *Q-vält sammanfbll dess i relativt oakcentuerad sta-
velse stående p-ljud med o-ljudet (t. ex. i prepos. o/'), alltså
o-valt] jmf. att den of ta relativt oakcentuerade rotstavelsens
i> i pronomenet ngkkurr overgår till o (nokkurr). Under dessa
forhållanden skrevs of valt och aven of alt. Anledningen
till differentieringen av äw-allt i avalt och ovalt {pfvalt) ar
<ien växlande akcentueringen ciw-ållt och a^w-allt. Vid den
forrå utvecklades tidigt a-wållt (avålt\ hvarfor det till den
följande stavelsen hörande w icke värkade omljud på den
féregående med infortis akcentuerade vokalen. Vid akcen-
tueringen ct'w-allt fbrdes w tills vidare till foregående vokal,
men sedan *gwalt uppstått, genomfordes aven i denna form
uttalet "^Qw-ålt, g-wdlt^ ovalt ^).
*) Alternativt kunde man forklara omljudet i *'^wallt på följande satt.
'Sedan *aiw "lang tid, alltid" blivit *ätt7, värkade w vid sitt bortfallande
i slutljud omljud på den omedelbart foregående langa vokalen (Kook i
Kock: Nord, språkens hist. 261
Om denna senare forklaring av of alt {of valt) är den
riktiga, så kan um alt "alltid" antingen hava uppstått (av
prep. um + ack. alt) oberoende av of alfy eller ock kan man,
sedan ovalt {of valt,, of alt) uppfattats såsom prep. of + alt,,
hava någon gang i dess stalle använt um alt "alltid", emedan
prepositionerna of och unt mycket ofta voro synonyma.
AUtså
Avalt har uppstått ur ett aldre äw-allty som utgör en
sammanställning av *äw "alltid" (jmf. isl. a "alltid", got.
aiws) och allt "alldeles".
Ofalt {of valt) utgör antingen en sammanställning av
prep. of med neutr. allt (jmf. um alt "alltid"), eller ock har
ett aldre aw-allt under vissa ovan utvecklade forhållanden
overgått till ovaltj skrivet of valt,, of alt.
Fenia och Menia.
Som bekant berättas det i Sn.E., att konung Frode i Dan-
mark kom till konung Fjolner i Sverge och av honom kopte
två trälkvinnor Fenia och Menia. Redan forut egde Frode
kvamen Grotte, och den satte han trälkvinnorna att draga.
Till en början malde de på Grotte-kvamen guid, fred och
lycka åt Frode, men då denne knappast unnade dem någon
hvila, malde de i vredesmod så, att en här med sjökonungen
Mysing i spetsen kom och överfoll och dödade Frode.
Så vitt mig är bekant, har ingen tillfredsställande ety-
mologi givits av namnet Fenia. Enligt Uhland skulle det
sammanhänga med fen "trask", och, stödjande sig darpå, ville
han uppfatta Fenia och Menia såsom med havet forbundna
jättekvinnor. Med ratta förkastar dock Golther: Germ. My-
IF. V, 154); alltså *p "alltid". Då man vid den tiden ännu kände sam-
bandet mellan äwallt "alltid" och *g "alltid", så infördes på analogisk vag
omljudet från *y till awdllt, så att man därjämte fick *'^wallt. Detta *gwallt
blev, såsom ovan visats, ovalt (of valt), Däremot övergick *p "alltid" Ijud-
lagsenligt till ä, liksom överhuvud g i fortissta velse blir ä (Bugge i Ark.
II, 246).
ABKIT roa XOBDISK VILOLOOI XIV, NT rÖLJD X, 18
262 !Kock: Kord, spr&kens hist.
thologie 8. 187 denna tydning, utan att dock giva någop
annan.
Då Fenia och Menia äro malande trälinnor, så har
man allt skäl söka tyda namnen antingen med hjälp av
något ord, som står i samband med säden eller dess ma-
lande, eller av något ord med betydelsen "tral".
I svenska bygdemål finnes ett substantiv fanor pl. fem.
"orenlighet, boss och agnar i säd", uppvisat från Helsingland
(Rietz samt Ordbok ofver allmogeord i Helsmgland), och i
finländska mål moter samma ord under formen fanu fem.
(med plur. fanur) "hylsa på hafrekom" (Ordbok ofver Ny-
landsmålet). Andelse vokalen u i detta nyländska fanu, pl.
fanur visar, att ordet i fomspråket hade kort rotstavelse:
fana. Till fana "agnar" har hört ett verb *fenia "bort-
taga agnar (genom malning)", liksom av isl. blap "blad" av-
letts blepia "borttaga blad, plocka". Detta fenia, använt så-
som nomen actionis ("borttagande av agnar"), övergick sedan
till ett namn med betydelse av nomen agentis ("borttagarinna
av agnar"), liksom åtskilliga andra fornnord. namn resp. till-
namn hava dylikt upphov. Jag erinrar t. ex. om sturla "to
stir, derange, disturb", som fått betydelsen "bråkande" (nomen
actionis), sedan "bråkmakare" {nomen agentis), och hvilket i
denna betydelse an vants som personnamn (Sturla)] brosa
"småle" :> "småleende" > "den som småler", använt såsom
tillnamn åt Birger brosa etc; jmf. Kock: Skandinavisches
Archiv I, 1 ff. Fenia betyder således "den som (på kvarnen)
tager bort agnama".
Menia sammanställer jag med man n. "(manlig eller
kvinlig) tral"; dock lemnar jag oavgjort, om man en gang
havt ett verb *menia "vara tral, trala", av hvilket Menia
utvecklats liksom Fenia ur ett verb *fenia.
isl. forap.
Olika etymologier hava framställts av detta ord, men jag
kan icke ansluta mig till någon av de framställda meningarna.
Kock: Nord, sprikens hist. 263
Enligt Wadstein: Fornnorska homiliebokens Ijudlara s.
133 skulle f no. for{r)a^ hava uppstått ur *forwa& ("vade-
sted, val egentl. gang, passage"). Denna etymologi strandar
darpå, att Ijudforbindelsen rw icke assimileras till rr och ej
haller efter kort vokal overgår till r. Så kvarstår rw t ex.
i pl. sgrvar "man", dat. sg. hgrvi (av hgrr) etc.
Noreen söker i Altisl. gramm. ^ forklara for ap såsom
uppkommet ur "^for-rad. Häremot talar emellertid kraftigt,
att såval rr skulle hava förkortats till r, som ock ö i
ultima hava förkortats till a. Noreen nödgas därför antaga
en akcentuering *for{r)ä'& med fortis på ultima (§ 51, 1, a)
för att förklara utvecklingen rr > r, och vidare den mot-
satta akcentueringen "^fora^ :> forU^^ för att förklara over-
gangen Ö > ä (§ 121, 1).
Ordets form torde finna en enkel tydning genom föl-
jande etymologi. Enligt Fritzner * betyder forap n. "sted hvor
man ikke kan komme, som man ikke kan passere, uden fare
for sit liv, livsfarlig stilling"; eller kortare uttryckt "oan-
vändbar eller livsfarlig passage". Nu översätter Fritzner^
subst, eip n. sålunda "land som man benytter til derover at fort-
sætte sin reise, naar reisen til vands i fartøi eller paa is
af brydes ved en naturhindring som a) en isthmus, der adskiller
to fjorde eller elve, to ferskvande, eller saltsø og indsø, b) vand-
fald eller strøiii, som gjør at vandveien langs et vasdrag der
bliver ufremkommelig"; detta vill kort och gott saga "passage",
jmf. att eip som bekant är en bildning av roten i "gå".
Jag antar, att forap "oanvändbar eller farlig passage"
utvecklats ur ett aldre */ora&j *forai&j som är sammansatt
med for- och *aid^ (yngre eip) "passage". For- giver näm-
ligen såsom första kompositionsied ofta åt ordet betydelsen
av något fördärvligt, t. ex. sJcpp "öde" : forskgp "olyckligt
öde", bøn "bon" : forbøn "bon om något ont" (Bugge i Arkiv
II, 212). I ^foraiS låg fortis på förra stavelsen, och i den
senare stavelsen med semifortis övergick därför ai på vanligt
264 Kock: Nord, språkens hist.
satt till ä (^forätl) liksom t. ex. i *Anulaibr > Alafr^ *af'
raid > isl. fsv. afrap etc. (Kock: Sv. ake. II, 341). Senare
försvagades semifortis på ultima till infortis, hvarigenom
*forä& övergick till for ap med kort a i ultima; jmf. t. ex.
Ölafr > Öläfr. Vid denna forkortning av ä i forä& blev
genom en art ersättningsförlängning det omedelbart fore-
gående r-ljudet stundom forlangt i fno. {færad\ liksom en
likartad förlängning inträdde vid forkortningen a > a \ fno.
hvar{r)a hvarre "hvor, hvor i al verlden" <: hvaräj *hvaré
(sammansatta med hvar + a, ei "alltid", Kock i Ark. N. F.
VII, 136 f.).
Glen7'j Glanr^ Gleinr^ Glorniry Glemir.
Solens man kallas enligt Sn. E. I Glenr^ men han har
enligt olika läsarter aven de andra ovanstående namnen (Sn.E.
I, 56, 330), hvilka icke forklaras i registret till Sn.E. III.
Alla dessa olika namn hänvisa på en och samma naturfore-
teelse, nämligen en klar fläck på en annars molnhöljd
himmel.
Med Glanr är nämligen att jämfora det nyno. hos Aasen
upptagna glan n. "1) stirren 2) en aabning i skyerne, en
klar plet imellem tykke skyer"; glana "1) stirre 2) glimte,
lyse; om luften naar skyerne adsprede sig, saa at det bliver
en klar plet". Aven svenska dialekter hava glana "skina
svagt etc."
Gleinr är att sammanställa med de nyno., av Aasen
antecknade gleinutt "om skyet himmel med enkelte klare
striber", gleina f. "aabent rum" och med det hos Ross mo-
tande gleina f. "bar flek paa et træ". Jmf. ock nyno. gllna :
glein "glansa".
Qlornir hör tillsamman med det av Aasen uppförda ghr
(med slutet ö) "1) noget som glindser eller lyser 2) en aaben
plads eller græsplet i en skov"; glora "glindse, tindre". Isl.
har således havt GJornir med langt 6-ljud.
Kock: Nord, språkens hist. 265
Nära släktingar till Glernir äro de nyno., hos Ross upp-
tagna gler a f. "aaben, bar plet; som i skov eller paa en
skyet himmel"; adj. gieren^ glerutt "som har gleror"; gler m.
"blank eller glat flade".
Flera sv. bygdemål hava glena "lysa, skina", t. ex. solen
glenePj hvilket säkerligen uppstått ur aldre *gUna enligt den
vanliga utvecklingen t > e i oppen stavelse; detta *glina
återfinnes (se Noreen: Ordlista öfver Dalmålet) i Orsa under
formen glmo "svagt lysa". Enligt Rietz användes i Dalarna
(Elvdalen, Våmhus) glena upp "klarna upp"; "sages då en
klar fläck visar sig på en mulen himmel". Det isl. namnet
Glenr kan antingen utgöra en a-omljudd form av ett aldre
med gltna sammanhörande *GlinaRj eller ock kaii det utgöra
en «Ä-omljudd form av ett till glana hörande aldre *glaniR.
Jmf. att Rietz under glena (glina) anmärker: "Jfr fn. Glenr
m. solens man, som utan tvifvel af ett i fn. forganget verb
glena bar sitt namn". Med Glenr är att sammanställa det
nyno. glenna "1) have eller faa store aabninger eller bare
rum, "giennor", om skov 2) vise en lys stribe; lyse, klarne,
om lufthimmelen". I svenska bygdemål finnes (jamte glena)
'dYeii glännüj t ex. solen glåhner (Småland; Rietz).
Habrok.
I Sn. E. I, 132 heter det
Askr Yggdrasils
hann er æztr vida,
Håbrék hauka
Detta för övrigt okända namn Håbrok forklaras i regi-
stret till Sn.E. "i. e. altis braccis = altis pedibus". Denna
uppfattning synes mig dock knappast vara tillfredsställande.
"En med höga byxor" kan icke anses vara synonymt med "en
med höga ben", och namnet "högbyxa" för en hök är underligt.
Jag formodar, att Eåhrok utgör en folketymologisk om-
bildning av ett låneord. Fht. har habuh^ ags. hafoc i bety-
266 Kock: Nord, språkens hist.
deisen "hök", och samma ord ingår (jmf. Kluge: Et. wb. M-
bicht) i de fsaxiska ortnamnen Haiocasbroc och Habuchorst
Med falkjaktens överförande från folk till folk lånades ofta
aven jaktfågelns namn. Så har t. ex. enligt R. Thurneysen:
Kelto-Romanisches s. 23 ff. det ags. heafoc ombildats till
fcymr. hebauCj fir. sebocc] jmf. vidare den av Schrader ut-
givna sjette upplagan av Hehn: Kulturpflanzen und haus-
thiere s. 367 f. Det isl. ter sel ''ett slags falk'' är aven ett
låneord; jmf. mht. ter^el^ it. terzuolo etc. Under dessa for-
hållanden är det naturligt, att det fsax. habok eller ags.
hafoc lånats till norden och dar genom anslutning till in-
hemska ord ombildats till Hdbrok.
isL neij fsv. nB.
Gering synes i andra upplagan av sitt fortjänstfulla
Glossar zu den liedern der Edda vilja identifiera den isl. ne-
kande partikeln nei med det likbetydande got. ne. Detta
är dock icke möjligt, eftersom got. e ju motsvaras av isl. ä
(got. letan : isl. lata etc.).
Jag ser i nei en sammansmältning av negationen ne
''icke'' med ett följande ei^ ideritiskt med isl. ei "alltid".
Got. aiws "lang tidsrymd, evighet" motsvaras nämligen
som bekant så val av isl. ey^ ö, æ som av isl. ei. En sam-
manställning *ne ei > nei betydde således "icke i evighet"
och var ett förstärkt "nej"; jmf. de nysv. vid svar på frågor
använda uttrycken nej aldrig^ nej aldrig i evighet etc. Ags.
nå har ju troligen uppstått ur ne och motsvarigheten till
got. aiw (jmf. ags. a, 6 "alltid").
Det fsv. né "nej" är Ijudlagsenligt identiskt med isl. nei.
Då fsv. jamte né aven har nei {negh\ nysv. nej^ så beror
det darpå, att till né lagts ett förstärkande ei, egh "icke"
eller "aldrig"; se Kock i Arkiv K F. VII, 139.
Då som bekant fht. wem "nej" uppstått ur ni ein "icke
ett", lat. non ur ne oinom "icke ett", så skulle man kunna
Kock: Nord, spräkens hist. 267
fråga sig, om isl. nei kunnat uppRtå ur "^ne ain. I så fall
skulle ain vara identiskt med got. ain^ neutr. till ains) de
nordiska spraken hava nämligen några farre exempel på
nom. ack. sg. neutrum utan t av adjektiv, t. ex. full^ anvant
såsom subst, i betydelsen ''bägare". *Ne ain (med ne rela-
tivt oakcentuerat och fortis på ain) skulle hava blivit *wa?,
nei. Detta är dock icke sannolikt, ty de övriga orden, dar
-n förlorats efter vokal med fortis {pan > pa etc.), hade re-
dan på urnord. tid slut-ljudande -w. Neutr. *aina (got. ain)
hade daremot då vokal efter n.
isl. tå.
Man läser i Sn. E. I, 532: "Madr heitir einnhverr, tå
ef II 'ro, porp ef m 'ro, iv 'ro f9runeyti . . ." Notema upplysa,
att Cod. Reg., Wchart., le/? hava tå\ nr 748 t6\ nr 757 té] TJ. ai.
Jag kanner ingen annan forklaring av detta tå an den
av Egilsson s. 808 gjorda anmärkuingen. Han uppfor tå
"duo viri" tillsamman med det /a, som forekommer i uttrycken
standa å tåi^ sitia å tåi^ och detta senare skall enligt honom
betyda "colloquium". Såsom forklaring vid tå "duo viri" ytt-
rar han "nam, ut tres collegium, ita duo coUoquium faciunt,
notante F. Magnusenio".
Nu betyder emellertid tå i t. ex. uttrycket å tåi standa
som bekant icke "samtal" utan "vag", "passage" o. s. v., och
därmed är möjligheten (annat att fortiga) utesluten att fatta
tå såsom egentligen betydande "samtal", då det anvandes
såsom en beteckning for två man.
Gotiskan har en feminin o-stam téwa "ordnung" och aven
ett neutrum téwi "ordnung, schaar, eine abteilung von fiinzig",
ga-téwjan "verordnen", un-ga-t^wips "ungeordnet".
Jag ser i det isl. tå^ anvant om två man, samma ord
som det got. téwa. Ett urnord. Hawu gav Ijudlagsenligt isl-
*<^, något senare tå. Ordets betydelse har varit "skara, av-
delning"; jmf. betydelsen av got. téwi. Om man möjligen
268 Kock: Nord, språkens hist.
kunde tycka det vara överraskande, att ett ord med bety-
delsen ''skara, avdelning" användes for att beteckna ett så
ringa antal som två personer, så kan erinras om att for-
hållandet är ett väsentligen liknande i det omedelbart fol-
jande uttryeket ''l)orp ef iii 'ro". Detta ^orp oversattes av
Fritzner^ med "flok, skare". Därav är avlett det isl. pyr-
pask "flokkes, stimle sammen", porp återfinnes i schweizer-
dialektens dorf "besuch, Zusammenkunft", och dessa ord synas
hora tillsamman med lat. turha "skara".
Troligen hava vi det här diskuterade tå aven i ett hit-
tills oforklarat uttryck i Morkinskinna 17, 17. Det heter
dar: "Nv er l)ar til sogo at taca er fyrr var fra horfit. er
l)eir finnaz i Danmorc Magnvs konvngr oe Haralldr fopor-
bro|)ir hans. oe heimtaz nv a ta enir vitrosto menn oe hafa
tal milli sin . . ." Fritzner^ identifierar det här mötande tå
med tå "vag, passage". Men det är svart att inse, hvarför de
klokaste mannen skulle samlas på vagen. Oxfordordboken
misstänker skrivfel for å tal.
Läsarten a ta bor dock bibehållas. Liksom det nyss
nämnda porp "skara" i schweizer-dialektens dorf erhållit be-
tydelsen "besök, sammankomst", så har tå "skara" i isl. fått
samma betydelse. Stallet ar att översätta "och nu hämtas de
klokaste man till sammankomst"; jmf. beträfFande bruket av
prepositionen å i uttryeket å tå de isl. uttrycken ganga å
stefnur "moten, sammankomster", koma å ste/nu.
fd. toll (tull).
A ianitrice merx non vendatur amice
Man køper ey pintell aff porth konæ
Så lyder den latinska och danska texten till Peder Laales
ordspråk nr 66; jmf. Östnord. och latinska medeltidsordspråk
I, text s. 11. Redan Chr. Pedersen söker i kommentaren
till sin 1515 utgivna upplaga av Peder Laale belysa dette
ordspråk, och sedan hava åtskilliga forfattare på mycket
Kock: Nord, språkens hist. 269
olika satt sökt forklara det. I min kommentar till Ostnord,
och latinska med.-ordspr. II s. 39 f. betecknar jag det såsom
dunkelt och lemnar det oforklarat. Seriare hava Bugge i
Arkiv K F. VI, 85 f. och Wadstein Sv. landsm. XI nr 6
8. 11, hvar och en på sitt satt, sökt tolka ordspråket, utan
att det, enligt min uppfattning, blivit på tillfredsställande
satt utrett.
Jag översätter latinet sålunda: "av skökan må icke hennes
gunst (merx, egentligen en eufemistisk omskrivning for cunnus)
säljas på ett (skenbart) vänskapligt satt", eller något friåre
"man må icke (lockas att) köpa skökans på ett (skenbart)
vänskapligt satt utbjudna gunst".
Den motsvarande danska ^) texten uttrycker samma tanke,
om man emenderar køper till køpe och pintell till pint toll
(eller pint tull). Pint är det vanliga i danska bygdemål
(och aven i platt-tyskan) brukade ordet, och det står här i
dativus såsom indirekt objekt. I toll (tull) återfinnes det isl.
fsv. töl "redskap", som emellertid på isländska aven har be-
tydelsen "genitalia". Att ordet havt samma användning på
danska, framgår av de ännu förekommande tvetulle "herma-
frodit", tvetullet "tvåkonad". Nynorskan har adjektivet tvi-
tolad "tvåkonad", substantivet tvitoling "hermafrodit", nyis-
ländskan substantivet tvitoli^ adjektivet tvUoladr (Björn Hal-
dorsen). Overgangen från ö till u i danska tvetulle beror
på vokalens forkortning; den återfinnes t. ex. i fda. hægumij
motsvarat av isl. hégomij och i sådana ortnamn som de me-
deltida Aus av AoSj Simbrtis av Simheros (Kock i Arkiv
IV, 180). På grund av nyda. formen tvetulle har man kan-
ske att i vårt ordspråk läsa tull^ ej toll.
Måhanda är det t. o. m. icke nödvändigt att andra in-
dikativen køper till konjunktiven køpe^ eftersom man i ny-
^) Ordspråket hör till dem som icke fiunas i den svenska redaktionen
av ordspråks-samlingen.
270 Kock: Nord, språkens hist.
svenskan stundom kan använda indikativen i st. f. konjunk-
tiven vid uppmaning, t. ex. man tager Jintten av! i betydelsen
man tage av hatten!
Tillagg om isl. hynott.
I ZfdA. XL, 197 flF. har jag férklarat det isl. hynott^
hvilket forekommer i sista raden av Skfmismål, såsom sam-
mansatt med det hwin^ som i fsv. en gang påvisats med
betydelsen "jammer"; hwinoUt med fortis på ultima blev
hynott. Med anledning av denna min uppsats skriver semi-
nariedirektor J. K. Qvigstad i Tromsö (^Vti 1896), att han
i svensk-lappskan anträflfat huinos "mæstus", huinot "tristitia
affici", hvilka enligt honom äro svenska låneord och bora
sammanställas med det fsv. hwin "jammer". Härigenom har
existensen av detta sallsynta fsv. ord blivit bekraftad och
således aven förklaringen av hynott
Lund. Axel Kock.
Der ursprüngliche modusgebrauch in tem-
poralsätzen, welche mit ébdr (en) und
fyrr en eingeleitet wurden.
In den vortrefflichen abhandlungen über anord. syntax,
welche M. Nygaard in den ersten drei bänden des Aikivs
veröffentlicht hat, finden auch die temporalsätze, mit d&r (en)
und fyrr en eingeleitet, eine eingehende behandlung (§58
—61).
Nygaard unterscheidet in diesem abschnitte mit recht
negierte und affirmative hauptsät ze und giebt die regel, welche
auch für die altdeutschen dialekte festgestellt ist (ahd., as.,
mhd.), dass durchweg bei negiertem hauptsatze im temporal-
sätze (mit dar [en] und fyrr en) der indikativ stehe, bei
affirmativem hauptsatze dagegen der konjunktiv. Zugleich
führt er zahlreiche ausnahmebeispiele an — ungerechnet die-
jenigen, bei denen hortative, finale u. a. tendenzen des haupt-
satzes den konjunktiv im nebensatze erfordern.
Die entstehung dieser regel zu begründen und die Ursache
ihrer vielen ausnahmen zu suchen, sei die aufgäbe vorlie-
gender Zeilen.
Zu diesem zwecke ist es zunächst notwendig, die ver-
gleichsätze nach einem komparative heranzuziehen.
In seinen ''grundzügen der deutschen syntax" (Stuttgart
1886) sagt Oscar Erdmann (§ 190): "In der jetzigen spräche
gänzlich verschollen, aber von historischem interesse ist der
durch alle germanischen sprachen zu verfolgende gebrauch
des konjunktivs in vergleichenden nebensätzen, die sich auf
einen komparativ des hauptsatzes beziehen Der grund
für diesen uns auffallenden konjunktiv kann nur darin liegen,
dass das Vorhandensein des angegebenen grades der eigen-
schaft im nebensatze nur als angenommen, nicht als wirk-
lich vorhanden galt, sodass der komparativ dieselbe Wirkung
auf die geltung des nebensatzes ausübte, wie sonst eine ne-
ABKIT rOB X0BDI8K riLOLOGI XIV, NT VOLJD X.
272 Kraut: Modus in temp.-sätzen mit dar (en), fyrr cn.
gation." .... "Dementsprechend gilt fast ebenso durchgehend
die zweite regel, dass, wenn die geltung des komparativs
durch Verneinung, frage oder hypothetische form des satzes
aufgehoben oder in frage gestellt wird, im nebensatze der
indikativ eintritt".
Diese regel hat im ahd. und selbst weit ins mhd. hinein
durchweg gültigkeit *). Ferner heisst es bei Erdmann (§ 191):
"In gleicher weise steht der konjunktiv im got., ahd., mhd.
gewöhnlich nach den konjunktionen, welche angeben, dass
die handlung des hauptsatzes früher geschieht oder ge-
schehen ist, als die des nebensatzes Auch hier wird die
Wirkung auf den modus durch negation im hauptsatze in der
regel aufgehoben".
Dieses letztere gesetz, welches im ahd. und as. fast aus-
nahmslos befolgt ist (vgl. Erdmann, a. a. o., Förster, gebrauch
der modi im ahd. Tatian. Diss. Kiel 1895; Behaghel, modi
im Heliand; Paderborn 1876), hat im mhd. bereits grossen-
teils seine gültigkeit verloren. Der grund für diese erschei-
nung liegt m. e. darin, dass man allmählich die komparati-
vische bedeutung der temporalkonjunktion é(r) vergessen
hatte und infolgedessen diese temporalsätze nicht mehr als
komparativische vergleichsätze behandelte (in denen ja noch
mhd. die alte regel meist geltung hatte). Daher ward auch
schon bald die für den vergleichsatz notwendige partikel
danne fortgelassen (wie im anord. en nach d&r) und der
komparativ in den nebensatz gerückt (gleichfalls wie im
anord.).
Es handelt sich nun zunächst um die frage: Sind die dies-
bezüglichen Verhältnisse im anord. genau dieselben, wie im
deutschen?
Um die antwort gleich voraus zunehmen: genau die-
selben Verhältnisse sind im anord. insofern nicht festzustellen,
^) In der "Gudrun" z. b., die nur in einer hs. des 16. jh. überliefert ist,
gilt diese regel vollständig mit einer (vielleicht nur scheinbaren) ausnähme.
Kraut: Modus in temp.-sätzen mit aar {en), fyrr en. 273
als schon in hss. des 13ten Jahrhunderts ausnahmen von der
im altdeutschen feststehenden regel, welche die Vergleichsätze
betrifft, vorhanden sind: Von den 26 Vergleichsätzen, die in
der Lieder-Edda vorkommen, sind vier (Rj). 49 ^), H. H. II,
26, Grp. 53, Fm. 43) von der Untersuchung auszuscheiden,
da in ihnen die verbalform nicht erkennen lässt, ob ein in-
dikativ oder konjunktiv vorliegt. Von den übrigen 22 fällen
haben 18 (Hym. 19, Skm. 13, Grm. 34, 35, H9V. 70, 71,
123, 143, H. H. I, 46, Fm. 30, 31.2,5 Sdrm. 24, 26, 31,
Sig. 54, Akv. 7, 28) bei affirmativem hauptsatze der ge-
nannten regel entsprechend den konjunktiv im nebensatze:
z. b. J>viat ösvidr madr lætr opt kvedin verri ord en viti
(Sdrm. 24). Von den nunmehr übrigbleibenden vier ver-
gleichsätzen (H9'v. 10, 11.3,6, 40) hat der letzte den indi-
dikativ, obwol ein affirmativer hauptsatz vorangeht; die an-
dern drei stehen nach negiertem hauptsatze, haben aber den
konjunktiv. Die ursprüngliche regel trifft also bei diesen
vier Sätzen nicht mehr zu. Nygaard, welcher die für das
deutsche bekannte regel unberücksichtigt lässt, erklärt diesen
konjunktiv (§ 69, anm. 1) folgendermassen : "I saadanne sam-
menligningsudtryk, hvor andet sammenligningsled er subjekt
for verbet vera (der isaafald i det almindelige sprog ude-
lades), sættes dette i det ældre digtersprog i konj. etc: byrdi
betra berrat madr brautu at, en sé mannvit mikit (H9'v.
10) etc."
Jedenfalls bietet — wie aus obigem ersichtlich — die
Edda für vergleichsätze mit voraufgehendem negierten haupt-
satze nur mangelhaftes material, dahingegen be>veist schon
die reichhaltige beispielsammlung Nygaards, dass bei vernei-
nendem, hypothetischem oder fragendem hauptsatze meistens
der indikativ im vergleichsätze steht (z. b. 0. S. 190,6, Hom.
155,5, 163,1, Jomsv. 68,4 u. ö.). Ebenso wird die kehrseite
') Ich eitlere nach der ausgäbe von Karl Hildebrand, Paderborn 1876.
274 Kraut: Modus in temp.-sätzen mit däi* (en), ft/rr en,
der regel (bei affirmativem hauptsatze konj. im vergleich-
satze) durch die meisten beispiele Nygaards bewiesen (z. b.
Jomsv. 76,23, Mork. l^^s, Fl. III, 260,24, Mork. 140,6, Nj.
59, 64 u. ö.).
Es soll natürlich nicht geleugnet werden, dass der modus
im nebensatze durch alle die umstände beeinflusst werden
konnte, welche Nygaard § 66 — 69 anführt (z. b. — wie
oben citiert — § 69 anm. 1.). Es kommt mir nur darauf
an, wahrscheinlich zu machen, dass in frühester zeit die
syntaktischen Verhältnisse im norden dieselben gewesen sein
müssen, wie in den deutschen dialekten, und dass dieses voll-
ständig zu beweisen wäre, wenn wir im skandinavischen über
ebenso alte hss. zu verfügen hätten, wie im deutschen.
Trotzdem sich nun also im anord. bereits zahlreiche aus-
nahmen von der für die vergleichsätze festgesetzten regel finden,
ist die Zugehörigkeit der temporalsätze (mit d&r [en] und f yrr
en) noch wol erkennbar, und man ist zu der annähme be-
rechtigt, dass ursprünglich die regel: bei affirmativem haupt-
satze konj. im nebensatze und umgekehrt — auch hier aus-
nahmslos bestanden habe, dass aber schon früh das bewusst-
sein geschwunden ist, dass diese temporalsätze nichts anderes,
als komparativische vergleichsätze seien.
Von den 48 temporalsätzen in der Lieder-Edda, die mit
äi^r und f yrr en eingeleitet sind, müssen 13 teils wegen
ihres zweideutigen modus unberücksichtigt bleiben, teils weil
sie sich im abhängigkeitsverhältnis befinden oder der zuge-
hörige hauptsatz hortative oder andere den nebensatzmodus
beeinflussende tendenzen aufweist (Vsp. 46, H. Hv. 37, H. H.
II, 4, Sig. 48, Gudr. II, 25, Am. 4, 60. — Gudr. II, 32. -
Skm. 40, H9'v. 1, H. H. II 38, 48, Sdrm. 34). Von den übrig-
bleibenden 35 temporalsätzen widerspricht nur in 6 fällen
der nebensatzmodus dem aufgestellten gesetze: Am. 36, wo
trotz negiertem hauptsatze der konj. im nebensatze steht
(gerdut far festa, ådr |)eir frå hyrfi), Ysp. 48, Hrbl. 3, Drap
Kraut: Modus in temp.-sätzen mit aar {en), fyrr en. 275
z. 4 — 5, Gudr. n, 36 und H. H. II, 14, wo bei affirma-
tivem hauptsatze der nebensatz den indikativ hat.
Die andern 29 fälle aber bestätigen die regel voll-
ständig:
a) affirmativer hauptsatz — konj. im nebensatze: Skm.
38: Ørindi min vil ek 9II vita, ådr ek r Ida heim hedan.
Vf l)rm. 47 : Eina döttur berr Ålfr9dull, ådr håna Fenrir fari.
H. H. II, 43: Fyrr vil ek kyssa kommg élifdan, en |)ü
blödugri brynju kastir. H. H. II, 44: grætr l)ü, gullvarid,
grimmum tårum, s61bi9rt, sudræn, ådr l)ü sofa gangir.
Hym. 1 : Ar valtlvar veidar nåmu ok sumbl samir, ådr
sadir yrdi. Hym. 15: åt Sifjar verr, ådr sofa gengi etc.
Ls. pros. zw. 10 u. 11: en ådr hann drykki, kvaddi hann
åsuna. Vf{)rm. 29: Ør6fi vetra, ådr væri iprd um skppud,
l)å var Bergelmir borinn. Vfj)rm. 35 = 29. Vf[)rm. 54: hvat
mælti Odinn, ådr å bål stigi, etc. H. Hv. pros. zw. 4 u. 5:
|>etta var, ådr Atli færi. Br. 4: sumir Gothoi*mi af gera
deildu, ådr })eir mætti etc. Gudr. II, 6: lengi hugir deil-
dusk, ådr ek of frægak etc. Gudr. III, 7: Siau hundrud
manna 1 sal gengu, ådr kvæn konungs 1 ketil tæki. Oddr.
14: J)at nam at mæla mål it efsta siå m6dr konungr, ådr
hann sylti. Akv. 44: h6n hefir t)riggja piödkonunga banord
borit biprt, ådr sylti. Am. 35: Såsk til sldan, ådr 1 sundr
hyrfi, etc. Ghv. 16: Gædda ek guUi ok gudvefjum, ådr ek
gæfak GodJ)i6dar til.
b) negierter hauptsatz — ind. im nebensatze: Bdr. 11:
h^nd um tvær, né h9fud kembir, ådr å bål um berr Baldrs
andskota. H. Hv. 23: Munka ek ganga, ådr gumnar vakna
H. Hv. 43: kem ek eigi ådr Rogheims å vit né Rpdulsfialla
ådr ek hefnt hefik Hiprvards sonar.
Vsp. 34: J>6 hann æva hendr né h9fud kembdi, ådr å
bål um bar Baldrs andskota. Hym. 37: F6rut lengi, ådr
liggja nam hafr Hlérrida etc. Fm. pros. nach 44: hestrinn
vildi eigi fram ganga fyrr en Sigurdr steig å bak hånum.
270 Kraut: Modus in temp.-sätzen mit aar {en), fyrr en.
Sig. 35: Né ek vilda J)at, at mik verr ætti, ådr er Giük-
ungar ridud at gardi. Gudr. II, 3: sofa l)eir né måttut né
of sakar dæma, adr t)eir Sigurd svelta létu. Oddr. pros. vor
1: H6n måtti eigi fæda bprn, ådr til kom Oddrun. Ghv. 12:
måttigak bplva bætr um vinna, ådr ek hnéf h9fud af Hnif-
lungum. Hmdm. 19: til gota ekki gørdut heyra, ådr hair
hugfuUr i horn um l)aut.
Besser noch als durch obige beispiele der Lieder-Edda
wird die ursprüngliche geltung der regel in der Snorra-Edda
bewiesen. Grade im temporalsatzmodus weichen nämlich die
Snorra-Edda-hss. vielfach von einander ab, und es ergiebt
sich bei genauerer beobachtung, dass der codex Upsaliensis
(die älteste hs.) in solchen fallen meistens den der regel ent-
sprechenden modus aufweist, während die jüngeren (nament-
lich der Wormianus) den entgegengesetzten modus haben:
Sn.-E. 34,17 *): ^å trüdi hann t)eim eigi, at t)eir mundu
leysa hann, fyrr en l)eir legdi (so W. — lögdu R, U) hånum
at vedi hpnd Tys 1 munn hans. 61, 20: settu hnakkann å
bak sér aptr, ådr J)eir fengu (fengi Ü) sett yfir upp. 102,20:
l^érr segir, at ^ess bods skal Hrungnir idraz, ådr hann kemr
(so W — komi R, Ü) ut. 110,4: en er J>6rr vard J)ess varr,
t6k hann Loka ok mundi lemja hvert bein 1 hånum, ådr
hann sor (sverpi Ü) l)ess eid, at hann etc. Ferner kommen
auch fälle vor, in denen W u. R einen temporalsatz mit
einem der regel widersprechenden modus haben, während U
die temporalsatz-konstruktion an diesen stellen vermeidet
(Sn.-E. 75,23 u. 83,18).
Einen weiteren beweis für die ursprüngliche geltung der
regel liefert eine stelle aus Ares Isländerbuch, in welchem
nicht nur alle temporalsätze mit däv und fyrr en^ sondern
auch die komparativischen vergleichsätze sämtlich der auf-
gestellten regel entsprechen. Das Isländerbuch ist bekannt-
') Citiert nach: '^d. pros. Edda i. ausz.** ed. E. Wilken, Paderborn 1877.
Kraut: Modus in temp.-såtzen mit dar (en), fyfr eH, 277
lieh nur in papierhss. des 17. Jahrhunderts überliefert, von
denen die 2 wichtigsten (A. M. 113* u. 113 ) abschriften
einer sehr alten, nicht mehr erhaltenen membrane sind, die
offenbar noch den alten syntaktischen gebrauch hatte.
Die ebenerwähnte stelle ist kap. V, 5*): ... oc talj)e,
hvat h9'num varl) fyrer, &pT hann mætte {)vi måle til laga
coma etc. Dasselbe wird Hæn8at)orissaga, Kap. 14 ^) mit
etwas anderen werten erzählt, ohne dass jedoch die konstruk-
tion geändert sei: ... ok sagdi nü, hversu mikit honum vard
fyrir, ädr hann gat ^essu måli til skila komit. Bei Are ist
also die syntaxregel noch befolgt, während die parallelstelle
schon von derselben abweicht.
Fasse ich nun noch einmal meine behauptungen zu-
sammen, so sind es im wesentlichen folgende:
Die temporalsätze mit dcfr (en) und fyrr en sind ur-
sprünglich komparativische Vergleichsätze und waren, wie
diese der regel unterworfen, dass in denselben bei negiertem
hauptsatze der indikativ stand, bei affirmativem haupt-
satze aber der konjunktiv '), und zwar aus den gründen,
welche 0. Erdmann a. a. o. angiebt. Die Zusammengehö-
rigkeit dieser beiden Satzarten ist schon früh vergessen wor-
den, ebenso wie die für dieselben geltende regel, welche daher
schon zeitig ausnahmen gestattete (sicher bereits in der zweiten
hälfte des 13. jh.), bis schliesslich — selbst in mustergiltiger
prosa — die modi in beiden Satzarten — besonders in den
temporalsätzen — mehr oder minder willkürlich gebraucht
*) Gitiert nach W. Oolthers ausgäbe, HaUe 1892.
») vgl. Golther, I. B. s. 33,io.
*) £in ähnliches bild bietet auch das ags. (es kann hier wol daher von
einer gemeingerman. syntaxregel die rede sein): vgl. Béowulf 254: Nu ic éower
sceal frnmcyn witan, ær gé fyr heonan lease scéaweras on land Dena farctur
féran. Ebenso: 264, 677, 2819 (782 steht der temporalsatz im abhängigkeits-
verhältnis); allerdings 2020 schon ind.: oft hio béahwridan secge sealde, ilbr
hio t6 setle géong.
▲BSIV TOB NOBDMK riLOLOQI ZIV, NT rÖLJD X. 19
278 Kraut: Modus in temp.-sätzen mit dctr (en), fyrr en.
wurden und nur den allgemeinen syntaktischen gesetzen un-
terworfen waren.
Wie sehr der modusgebrauch in den temporalsätzen mit
dd'r und fyrr en in den Überlieferungen des 13. — 15. jh.
variierte, mag in kleinem massstabe folgende tabelle ' ) zum
Schlüsse beweisen:
Ares
Islendb.
Egilssaga
Skallagrs.
G-nnTiIangs-
saga
o
P'
CB
1
Eormåks-
safca.
S' ha
P OD
ö-P
't
<
'O
» {r'
p
•
Affirm. hauptsatz — konj. im
temooralsatz:!
6
3
16
9
2
2
3
1
1
2
3
1
1
2
1
5
4
6
2
Affirm. hauptsatz — ind. im
temuoralsatz :
Negierter hauptsatz — ind. im
temporalsatz :
Konj, im temporals. aus andern
synt. gründen:
') Die Ziffern geben die anzahl der temporalsätze an.
Hamburg, Okt. 1896.
Relnbard Kraut
Helge-Digtene i den Ældre Edda Deres Bjem og Forbindel-
ser Af Sophus Stcgge Professor ved Christiania universitet. Kjø-
benhavn Forlagt Af Universitetsboghandler Q. E. C. Gad. Trykt
hos Nielsen & Lydiche 1896.
Då den nordiska språkforskn in orens främste man utgifver ett
nytt arbete, skyndar man alltid till läsningen med ifrig nyfikenhet,
viss om att igenkänna den forskare^ man sedan gammalt lärt sig
att vÖrda och beandra, men också viss om att finna djilrfva satser
och vågade hypoteser, om hvilkas sanning man m&ste kanna sig
tveksam.
Dessa förväntninsfar svikas ej haller af den bok, hvars titel
här ofvan anförts. Man igenkänner i denna samma flärdfria fram-
ställningssätt^ som i forfattarens aldre arbeten, samma nobless i
behandlingen af motsatta åsikter, samma frihet fr&n häfdvunna me-
ningars tryck^ samma kolossala lärdom och fyndighet, som äro så
karaktäristiska drag i Bug^jres författareskap, och man återfinner
äfven denna djärfhet^ som snarare synes tillhöra nngdomen an en
vetenskapens veteran. Ganska ofta forefalla dock forfattarens kora-
binationer så svindlande^ att val endast få våga följa honom på
den sköra spang, han slagit från möjlighet till möjlighet^ och .nå-
gen gang tyckes hans fantasi vara allt för mycket filologens och
allt för litet poetens. Men äfven om man ei kan ansluta sig till
de gjorda förslagsmeningarna, maste dock hvar och en erkänna
den rikedom på vackelser och uppslag^ som läsningen af Bagges
sista arbete gifrer.
Författaren söker forst att bestämma tidpunkten, då det for-
stå kvadet om Helge Hnndingsbane (H. H. I) skrefs^ och han be-
gagnar sig därvid af samma metod, som han — och äfven andra
— forut ofta användt vid dylika undersökningar. Helgediktens
poetiska fraser återfinnas nämligen i flera andra dikter^ särskildt
under 1100-talet, då H. H. I tyckes hafva varit mycket populär;
men redan omkr. 1040 finner man i åtskiUiga isländska dikter en
påvarkan från detta kväde. H. H. I maste därfor vara författad
fore denna tid^ och vi hafva således en tidsgräns uppåt; tidsgrän-
sen nedåt bestämmes genom det infiytande, som i H. H. I röjer
sig af andra aldre dikter.
Bugge visar här upp, att forfattaren af H. H. I har känt H.
H. II, Vpluspå, Eigst)ula, Vplundarkvida m. fl. eddadikter, och H.
H. I bor således vara senare an dessa. Då vidare dikten enligt
Bugges mening innehåUer minnen af Clontarfslaget 1014, anser
han sig kunna bestämma dess tillkomsttid till 1020 — 1035. Detta
är ungetär samma år, till hvilka man i allmänhet forut velat for-
lägga dikten, och obestridligen gör denna intryck af att vara en
bland de yngsta i samlingen.. Det är därfor af ett visst intresse
att se, att Bugge genom denna mera strangt filologiska metod
AB«IT >ÖR NORDISK FILOLOOI XIY, NT FÖLJD X.
280 Schuck: Anmälan.
kom mit till samma resultat, till hvilket man forut kommit p&
grund af den allmanna impression, som kvadet gjort.
Men fullt saker kan naturligtvis denna filologiska metod icke
anses vara. Den utg&r fr&n den tysta forutsättningen att vi hafva
hela den norröna litteraturen bevarad, och att vi således kunna be-
stämma, när ett poetiskt uttryck för forstå gangen forekommer.
Men denna fbrutsattning är helt visst — såsom Bugge sjålf i sitt ar-
bete påpekar — oriktig. Åf de mera folkliga diktema hafva vi utan
tvifvel blott en ringa bråkdeli behåll, och icke ens denna i det
Ursprungliga skicket; vissa delar af ett kväde kunna härröra från
en period^ andra från en ann an, och ofla ligga i samma dikt san-
ger från olika tider lagrade öfver hvarandra såsom geologiska
skikt. Men i så fall är det ytterst vanskligt att dÖma om förhal-
landet mellan liknande poetiska uttryck i olika dikter. Utom det
att ett uttryck i en dikt ej behöfver vara samtidigt med diktess
Ursprungliga affattning, är det sannolikt, att den tidens skalder
rörde sig med poetiska formler, som så att saga voro ett commune
bonum och från den ene nästan omedvetet öfvergingo till den
andre, utan att vi darfbr kunna saga, att han haft den eller
den speciella dikten i tanke. Men hafva vi i dessa fraser att se
poetiska formler, som utbildats i en serie dikter, hvilka nu till
större delen gått forlorade, så reduceras naturligen hogst betydligt
deras varde såsom tidsbestämmelser. Emellertid använder Bugge
detta kriterium med en måttfullhet, som gör, att han i det hela
torde hafva träffat rätt.
Bugge söker därefter att bestämma det land, dar det forstå
Helgekvädet diktats, och på flera olika vagar fores han till samma slut-
sats. De eddadikter, som H. H. Is författare visar sig hafva känt
''peka — enligt Bugges mening — mot nordboarnes lif i Britta-
nien, i England, särskildt Nordengland och Irland'', och Helge-
kvädets författare bör således hafva lefvat i samma omgifiiing.
Från detta mera allmänna påstående — for hvilket vi val i en
fbljande del af arbetet f& mera detaljerade bevis — ofvergår Bugge
till de uttryck i dikten, som visa, "att den nordiske skalden lef-
vat i landskap, dar man horde både engelska och nordiska dik-
ter", och här får Bugge tillfälle komma med några af sina både
djärfva och snillrika ordförklaringar; så t. ex. bor det hittills onöj-
aktigt tolkade itrlauh låsas såsom Ur l^h (af angels, låc »= gåf^a)^
i mistar marr (H. H. I 47) ser han en forvrangning af angels.
mistig mor («= "det taagede Pjaeld, den taagede myr") o. s. v. Så-
som icke vårande språkforskare vågar jag ej döma om värdet af
dessa konjekturer, men mig synas de dock synnerligen slående;
den enda öfverensstäm meise, som Bngge i detta sammanhang på-
visar mellan H. H. I och den iriska poesien, forefaller daremot
loga öfvertygande.
Då vidare dikten har icke mindre an 21 olika namn på ko-
nung, så drager Bugge däraf den visserligen dristiga slutsatsen,
Schuck: Anmälan. 281
att forfattaren lefvat vid ett af de nordiska vikingahofven i Brit-
tanien. Här och hvar i arbetets fortsättning bestyrkes denna sats
ytterligare; s& t. ex. passar diktens uttryck, att ^^borgar brötos^^
vid den tid, hjälten föddes, godt for Brittanien, ^'men vilde være
Jiaafaldende^ hvis Digtet var forfattet under Indtryk fra Livet paa
sland eller paa Grønland^\
Detta resultat söker Bugge sedermera stödja och ntvidga
genom att p&visa, att forfattaren tagit intryck af en irisk skildring
af slaget vid Ross na Rig. Då vidare i det iriska poemet fore-
kommer ett inskott, som uppst&tt under intrycket af det historiska
Clontarfslaget 1014, och — enligt Bugge — Helgekvädets forfat-
tare antagligen hört denna skildring upplasas p& iriska, drager
han häraf den slutsatsen, att forfattaren lefvat vid det nordiska
konungahofvet i Dublin, d. v. s. hos Olof Kvarans son Sigtrygg.
Då slutligen den konungaatt, i hvars bröd skalden uppehöll sig,
tidtals vistades i England, tidtals i Irland, forklaras häraf, att .
han kunnat blifva påvarkad såval af den angelsaksiska som af
den iriska diktningen. Detta resultat tror Bugge ytterligare be-
styrkt däraf, att forfattaren äfven påvarkats af åtskilliga klassiska
dikter och sagor i irisk bearbetning (såsom dikten om Trojas un-
dergang och Meleagersagan) samt af en angelsaksisk version af
Wolfdietrich.
Men af denna beviskedja torde ej mangen kanna sig bunden.
Den likhet, som finnes mellan H. H. I och skildringen af slaget
vid Ross na Rig är obestridligen så allmän, att dylika öfverens-
stämmelser antagligen kunna påvisas mellan H. H. I och en mängd
andra dikter, i hvilka samma Situation framställes. Dessutom ut-
går Bugge från en uppfattning af poesi, hvilken jag alldeles ej
kan gilla. Forfattaren af H. H. I var dock en for sin tid värkli-
gen begåfvad skald — detta erkännes äfven af Bugge — , och han
bor hafva ägt åtminstone någon poetisk skaparkraft, ej blott for-
måga att sammanställa heterogena element, samt icke varit nöd-
sakad att for de aldra enklaste motiv ansluta sig till någon viss
forebild. Enligt Bugge upplöses hans dikt i ett lardt mosaikar-
bete, åstadkommet icke af en skald, utan af en mödosamt kompi-
lerande filolog; t. o. m. det enkla uttryck, hvar med hans dikt af-
slutas (^^J)å er s6kn lokit'^ — då är striden slut), sammanställes af
Bugge med den iriska diktens afslutningsformel: ^^Finit^\ Bugge
sager visserligen, att forfattaren varit en ''lärd man", som för sitt
arbete t. o. m. begagnat iriska handskrifter. Men dikter, som
åstadkommas af s. k. "lärda skalder" hafva helt visst ett annat
utseende an det dock friska och poetiska Helgekvadet ^).
Men om man maste stalla sig tveksam till det rent iriska
inflytande, Bugge trott sig kunna påvisa i Helgekvadet, så ökas
^) Åtskilliga uttryck, i hvilka Bugge spårar en påvarkan fr&n den iriska
dikten, torde kunna forklaras på ett annat satt och med närmare liggande
medel.
282 Schuck: Anmälan.
denna tvekan^ da man öfvergar tili den pävärkan, som antiken
sknlle haf^a ntöf^at p& samma dikt. Den mark, på hvilken vi
här röra oss, är ännn föga andersökt, och öfyerhonrnd känna vi
ännu ganska litet om medeltidens klassiska bildnincr. Det är sant,
att den första gryningen till en ny, p& antiken stödd bildniDg kan
spåras i de iris ka klostren, men det är knapt sannolikt, att danna
bildning spridt sig till det iriska folket; den tyckes hafVa varit
begränsad till de aflägset liggande klostren. Mera spridd var
onekligen denna bildning i Frankrike, oeh hafva de nordiska vi-
kingarne mottagit nfigra intryck af antika sagor och myter, bor
detta snarare hafva varit genom beröring med frankerna an med
irema.
Visserligen kan man ej förneka möjligheten af att en nordisk
skald omkr. 1020 hört en irisk framställning af Troja-sagan. Ur-
ard mac Coisi, hvilken afled 990, nppräknar titlama på 177 berät-
teiser, som han kunde, och bland dem 'Trojas forstöring", och
man är jn därfor berättigad att med Zimmer anse, att Trojasagan
omkr. år 1000 hört till en irisk sagoförtäljares repertoar, så myc-
ket mer som den bevarade versionen i Book of Leinster enligt
Zimmer kan förläggas så langt tillbaka i tiden som början af
1000-talet. Men å den andra sidan kan dock ej nekas, att denna
iriska sagorepertoar tyckes haiva varit så stor, att man val svar-
ligen kan antaga, att ens de fiesta af de nämnda arbetena varit
mera allmänt kända. Att från dylika kataloger -— och till dem
kunna vi äfven räkna Widsid ~ som val ofta tillkommit blott i
syfte att visa författarnes lärdom, sluta till existensen af folkliga
dikter med de uppräknade ämnena, är nog förhastadt.
Därtill kommer, att de likhetspunkter, som Bugge framdra-
git mellan Helgekvädena och de antika sagoma äro så obetydliga,
att vi svårligen kunna antaga något samband dem emellan. Utan
att här vilja gå in på de teorier, som framstälts angående folksa-
gans vandringar, är det dock obestridligt, att samma eller liknande
motiv oberoende af hvarandra själfständigt kunna uppstå hos olika
folk, just därför att människoandens värksamhet ledes af samma
lagar. Man bor därför vara ytterst forsiktig, då man på detta
område antager ett direkt lån, och likheter i enskilda detaljer —
t. ex. nomomas uppträdande vid Meleagers och Helges födelse —
behöfva ej förutsätta något historiskt samband.
Aldra minst synes man äga rätt att endast med stod af dy-
lika mildt taladt tvifvelaktiga likheter betrakta ortsnamn som
Sogn och Solheim, som dock faktiskt forekomma på Norges väst-
kust, såsom förvrängningar af "portum Sygei'' och '^Salamis'', isyn-
nerhet som ett tredje ortsnamn, Spgunes, hvilket icke uppfattas
såsom en forvridning af något grekiskt, också häntyder på Ber-
genstrakten. Dylika tydningar kunna icke annat an försvaga den
tilltro, man hyser till forfattarens omdöme.
Schuck: ÅnmSlan. 283
Äfven rörande infiytelserna från Wolfdietrich har man rätt
att hysa en viss skepsis. Denna dikt^ ehum ioreliggande forst i
sena handskrifter, återgår helt visst till versioner från 1200-talets
början^ och till sin käma är den ntan tvifvel en germansk hjalte-
dikt med gamla anor. Men & den andra sidan kunna vi dock an-
taga, att den liksom andra Spilmansdikter, Ornit, Herzog Emst^
König Buother m. fl., stärkt omdanats jast under 1100-talet under
inflyto^nde af korstågen och de orientaliska sagostofi*, med hvilka
man då gjorde bekantskap. Att bygga något just på den form,
som Wolfdietrich har i handskriften A (från 1517), då det gal-
ler dess utseende på 900-talet, är således ytterst vanskligt, och
vanskligheten förminskas ej däraf, att Bugge såsom kalla for Hel-
gediktema antager en forlorad angelsaksisk version, om hvars till-
varo vi icke hafva någon annan underrättelse an åen, att namnen
Theodric och Seafola U)rekomma i den bekanta katalogen Widsid.
Dessa namn hora vill sannolikt till Wolfdietrichsagan — ehuru
det visst ej kan anses sakert —, men for det forstå är det ett vå-
gadt och tydligen ej berättigadt antagande^ att angelsaksame haft
episka sanger om alla de hjältar, på hvilka allusioner forekomma
i en dylik litterär katalog som WidsiS; for det andra, är det val
knapt troligt, att en angelsaksisk version af Wolfdietrich på Wid-
sids tid (val 700- eller 800-talet) haft någon större likhet med de
tyska versionema från 1200-talet. Den iriska berättelsen Cormacs
födelse^ i hvilken Bugge vill se en afläggare af denna forlorade
angelsaksiska version, ror sig med så pass allmänna motiv (jämf.
t. ex. sagan om Bomulus och Bemus), att vi knapt aro berätti-
gade att antaga något samband mellan denna berättelse och Wolf-
dietrich; i en not (s. 77) synes Bugge till hälften medgifva detta.
Äfven de mera detaljerade öfverensstämmelsema mellan Cor-
macs fodelse och Wolfdietrich å ena sidan samt H. H. I å den
andra aro — hum stor fyndighet Bugge har an utvecklar —
knappast slående. Några dylika paralleler kunna här anforas.
Helges fodelse bebådas genom häftiga regnskurar och tordön, och
då Cormac loddes ''klang en Lyd som af Torden gjennem Luften''.
Men på detta satt angifver val folkfantasien i allmänhet en märk-
ligare mans fodelse eller död. Yidare påpekas^ att Helge kallas
biiSlungr^ och detta skulle enligt Bugge bero darpå, att Wolfdie-
trichs mor enligt den tyska handskriften A (från 1517) varit
s yster till Botelunc af Hinnen, utom det att Helge, så vida
denna uppgift också forekommit i den supponerade angelsaksiska
versionen från 900-talet, icke ens dar kunnat kallas huSlungr d.
v. s. "Budles ättling", så bor i en så sen dikt som H. H. I hua-
lungr tydligen blott uppfattas såsom beteckning for furste i allmänhet.
Såsom Bugge själf anmärkt, har forfattaren icke mindre an 21
olika namn på forste (ylßngr, vglsungr, ynglifigr, dgglingr, skigldungr
o. s. v.)^ och det skulle onekligen hafva varit egendomligt^ om
han icke hedrat Helge också med epitetet baSlungr, som ju så
284 Schuck: Änmälan.
ofta, förekom i de Yplsungadikter^ hvilka han enligt Bugge kände.
För öfrigt hade de strofer af dikten, i hvilka Bugge sp&rar ett in-
flytande fr&n Wolfdietrich^ för &höraren yarit nästan obegripliga^
om man i dem nödgas inlägga allt det, sora Bugge dar tror sig se; så
t. ex. skall man i uttrycket *^Neitt var at angfri Ylfinga m]f er l)eire
meyio or mynvt) fpddiz (-» Intet var til Skade for Ylvingers Ætling,
der var født af den Mo sora Elskovs Frugt) — som för öfrigt tillkora-
mit först genom flera emendationer — se en uppgift om att Helges
mor icke varit gift med Sigmund^ ntan att hon varit hans frilla och
födt sin son i londom, en uppgift^ som ~ frånsedt att den svårligen
kan först&s af de anförda orden — står i alldeles bestamd strid
med diktens skildring i öfrigt af Helges födelse^ faderns kostbara
gåfv^or till den nyfödde, dennes första uppfostran m. m.^ och som
ingenstädes för öfrigt antydes. Att skalaen stått i så stärkt bero-
ende af de heterogena förebilder^ som Bugge antagit, att han icke
ens i sin dikt lyckats få den enklaste enhet, år dock ej rimligt,
och det synes, som om den lärde filolog, som behandlat detta
kvade, glomt, att det är ett diktvark, han har haft framfor sig.
Med de resultat, för hvilka jag ofvan redegjort, afslntar Bugge
sin första behandling af H. H. I och of^ergår till H. H. II.
Efter en liknande undersokning som vid H. H. I kommer
han afven har till det resultatet, att ordskatten och vissa bilder
häntyda på, att diktens norske författare lefvat bland engelsmån
och irländare samt förstatt något engelska och iriska. Men afven
om man frånser, att H. H. II icke är en enhetlig dikt i samma
grad som H. H. I, är bevisföringen ej lika ofvertygande som i det
föra fallet, och någongång synes Bugge öfverskrida de tillåtliga
emendationemas grans; så t. ex. då han vill förklara/pr^ten^ med
ett antaget, men aldrig påvisadt angels. *toiersing. Vill man på
detta satt tolka och emendera en dikt, kan man i själfva värket
bevisa hvad som halst.
Sedan Bugge därefter mera antydt an bevisat sin fisikt — som
dock öfverensstämmer med den vanliga meningen — att H. H. IE
skrifvits omkring ett halft århundrade före H. H. I, öfvergar han
till en annan fråga och söker adagalägga, att Helge i dessa dikter
betecknas såsom en dansk konung. Icke haller detta är någon
egentligen ny åsikt, men bevisföringen kastar onekligen ett nytt
Ijus öfver hela kvadet.
Bugge faster sig först vid ortsnamnen. Flera af dessa aro
fingerade ^), men andra hanvisa bestämdt till Danmark, såsom
^) Tvifvelsutan är det så, men åtskilliga af dem, som af Bugge anses
såsom fingerade, kunna dock möjligen forklaras såsom namn på nordiska
lokaliteter. En del af dem synes hanvisa på Norges vestkust, andra p|L
Sveriges, och möjligen beror detta icke på en tillfällighet. Dels finnas i H.
H. II helt visst fragment af flera olika dikter, dels ligga — såsom i folkvi-
sorna — afven i eddadiktema yngre lager öfver aldre. De olika ortsnam-
nen kunna således kvarstå såsom minnen af diktens utbildning i olika
nordiska distrikt.
Schuck: Ånm&lan. 285
Hringstaäir och Wésey samt tydligen ock Sigarsvellir och HUbjpry,
och hyad beträfiar Hetges krig root Hodbrodd, lyckas Bugge pä
ett förträfHigt satt tolka lokaliteterna. Kriget har tydligen ntkäm-
pats vid södra Östersjön. Helges flotta samlas från Heäinsey och
Qrvasundy i hvilka ortsnamn Bugge säkerligen med rätta ser
Hiddinsee (då anuu en del af Rügen) och Stralsund, och den seg-
lar ut fr&n VarinsfjprSr, som af Bugge identifieras med Warne-
münde. Plottan styr därefter yästerut och kommer tili Hodbrodds
och hans broders land vid Svarinshaugr, hvari Bugge icke osanno-
likt ser Schwerin. I sammanhang härmed berättas^ att Hodbrodd
och hans broder forut visat sitt mannamod ''& moinsheimom^'^ i
hvilken ort^sbestamning Bugge vill återflnna Moen.
Hodbrodd betecknas vidare i H. H. I såsom Ægirs baneman^
och hos Saxo uppgifves, att Helge satt Ægir, Ler och Hesca till
höivitsmän öfver »Sønderjylland. I dessa namn ser Bugge helt visst
med ratta eponymer för de danska orterna Ejdern (Eydora, Ægi-
dyrr), Hlésey (Læsso) och Eskeberg, och detta sammanstalles vi-
dare med att Hodbrodd afven kallas Isungs bane; denne for öfrigt
okände Isungr fattas niimligen såsom eponym for IseQord. Att
Hodbrodd dräpt Ægir och Isungr skulle således betyda^ att han
soderifrån trangt öfver Ejdern till Isefjord, och detta stämmer ju
godt dels med den uppgift, vi nyss f&tt om Hodbrodds hem (Schwe-
rin), dels därmed att Sigrun, som är dotter till en af Hodbrodds
grannar, kallas suS^ræn.
Lokaliteten är således med stor sannolikhet bestämd, och
Bugge ofirergår därefter till personnamnen. Den omstandigheten,
att Helge erhåller epiteten ynglingr, siTclingr och skigldungr anses
häntyda på, att forfattaren betraktat honom såsom en medlem af
det danska konungahuset ^), och han påpekar, att flera af namnen
återfinnas i Skipldungasagan.
Yiktigare äro hans jämforelser mellan Helgedik ternas upp-
gifter samt Saxos och Beowulfs.
I Beowulf hafira vi en dansk Konung Hålga, som är son af
Healfdene och broder till Hrödgar, och äfven enligt isländska käl-
lor var denne danske konung Helge broder till Boar och son till
Halfdan; likaså är enligt Saxo en dansk Konung ''Helgo, Hun-
dingi et Hothbrodi interemptor" broder till Roe (och fader till
Rolvo). Men i Beowulf ar Helges motståndare icke Hodbrodd,
utan ett helt folk: Headubearderna, som af Bugge identifieras med
longobardeme, hvilka som bekant en tid bodde vid Elbe strax sö-
der om Danmark. Olikheten mellan Beowulfs uppgift å den ena
sidan samt Helgedikternas och Saxos å den andra forklaras af
Bugge genom ett af dessa fyndiga grepp^ som for honom äro egen-
domliga: Hodbrodd är nämligen intet annat an en Personifikation
') Af skal, som förut anförts, m&ste dock dessa epitet i Helgediktema
anses föga bevisande. I hvad mån ^/nglingr betecknat den danska och icke
den svenska konungaatten, är fÖr öfngt en minst sagdt omtvistad fr&ga.
286 Schuck: Änmälan.
af Headubeardema. Tanken är djärf^ men gor onekligen intryck
af att yara riktig, isynnerhet sedan man tagit kännedom om den
detaljerade bevisföring, Bagge presterar.
Bagge öfvergar därefter tili att påviaa, hum den arsprnngli-
gen historiska traditionen ntvecklats genom infijtelser från andra
sagor^ samt hnru särskildt afslatningen — Helges och Sigruns död
— pavärkats af Hjaddingemyten, Yplsangasagan och en dikt^ af
hvilken en ättling återfinnes i en tämligen spridd medeltida folk*
visa, som Bagge — säkerligen me^ orätt — vill återfora till den
antika traditionen om Protesilaos och Laodamia.
Därefter följer en undersokning af kvadet om Helge Hjpr-
vardsson, ur hvilket Bugge såsom en särskild dikt nrskiljer det p&
annat versra&tt forfattade Hrimgerdarmål, som enligt Bagge for-
fattats af samme skald, som diktat H. H. I. Själfva motivet i
Hrimgerdarmål anser han stamma fr&n Wolfdietrich, ehurn en-
skilda detaljer kunna återforas till klassiska förebilder — så en dan-
kel allusion på ^^Lodvards soner", som Bimgerd sager sig hafva
dränkt; ^'Den Fortælling, som middelbart er det nordiske Digts
Kilde, er en Bearbeidelse af ett Stykke i Servius' Commentar til
Vergils Æneide, som er optagen i en under Navn af den anden
vatikanske Mythograph bekjendt, paa barbarisk Latin skreven Sam-
ling fra den tidlige Middelalder af græsk-romerske mytiske For-
tællinger Jeg antager ikke at Forfattaren af Digtet om
Bimgerd har læst den paa latin skrevne anden vatikanske Mytho-
graph, men jeg fomdsætter, at han ha? lært at kjende en Fortæl-
ling, som indeholdt en tildels forandret Gjengivelse af det anførte
Stykke". Mytografens berättelse handlar om Skylla och Odyssevs
följeslagare, men utan forutfattad mening torde det emellertid vara
omöjligt att finna något samband mellan allusionen i den island-
ska dikten och notisen i Servius kommentar.
Den inledande berättelsen om, hum Helges fader Hiprvardr
fick Sigrlinn, anser Bagge daremot vara en nordisk sammansmalt-
ning af flera vestgermanska berattelser, och här rora vi oss åtmin-
stone på möjlighetens mark, ehuru likhetspunkterna ingalunda aro
så slående, att sammanhanget kan anses gifvet. Bugge antager
vidare, att dessa kombinationer gjorts af en nordisk skald i Eng-
land. Men dett« synes — fi)ratsatt att ett samband värkligen exi-
sterar — vara en val djarf slutsats. Motiven äro företrädesvis
frankiska, och då de nordiska vikingarne stodo i en nastan lika
liflig beröring med frankerna som med engelsmän och irer, är det
val sannolikare, att dessa frankiska sagomotiv lånats direkt från
frankerna.
Frånser man Hrimgerdarmål, äro de öfriga versifierade partien i
H. Hiprv. forfattade af en enda skald — i England. Detta senare
Eåstående anser Bugge styrkt, darigenom att åtskilliga motiv,
vilka återfinnas i nordiska folkvisor, häntyda på England, likaså
vissa enskilda uttryck. Dessa senare tillmates dock icke någon
Schuck: Anmalan. 287
större beviskraft "da vedkommende Udtryk siden ogsaa kjendes
paa Island". Men ej haller bevisningens forrå del är ratt öfver-
tygande.
Hvad tiden beträffar, anser Bugge, att H. Hiprv. forfattats se-
nare an H. H. Il, som i åtskilliga fall varit dess förebild, hvar-
jamte äfven denna dikt rönt intryck af Vplsungadiktningen. A
den andra sidan har kvadet om H. Hiprv. påvarkat de hos Saxo
forekommande berättelserna om Regner och Svanhvit samt den
finska konungadottern Thora (= Thorgerd Holgebrud).
Detta är det hufvudsakliga innebåUet i Bugges senaste ar-
bete. Afslutningsorden beröra eddadiktningen i allmänhet. Dessa
dikter äro enligt Bugges mening icke forfattade n&gra i olika de-
lar af Norge, några på Island, några på Grönland, n&gra på de
skottska öarna samt forst tillfålligtvis sammanförda till en sam-
ling. Tvartom hora de fiesta redan fr&n början i hop och de
yngre förutsätta de aldre. De äro diktade under väsentligen samma
förhaUanden och under sarama impulser. Men när det beträffande
några är ådagalagdt, att de diktats af norska skalder, som vista-
des bland engelsmän och irer, så galler detta också andra, om an
icke alla. Troli^^en blefvo de forenade till en samling redan om-
kring 1050 af någon bland dessa i England eller Irland boende
norrmän. "Jeg skulde — slutar Bugge — ville kalde de nordiske
Nybygder paa de brittiske Øer for Nordens Æolien.
Island var Nordens Jonien. Der blev Nordens Herodot født.
Et Attika har Nordens Oldtid aldrig haft.
Hvorfor blev Norge ikke Nordens Attika?
Var det, fordi Norden ikke har haft sine Perserkrige"?
Men vilja vi i det land, dar dessa sanger forst uppstodo —
eller dar vi åt minsten e mottogo de germanska sagor, som sedan
omdanades till nordiska dikter — se ett Eolien, så kunna vi knapt
begränsa detta till Brittanien. De nordiska vikingarikena voro
näppeligen några nationella och fasta stater. Krigarskarorna drogo
från den ene höfdingen till den andre, från ett land till ett annat,
Vikingakulturen var troligen ensartad i England, Irland, Frank-
rike och Nordtyskland, och de impulser, som vi mottogo från
krigar- och handelskolonierna vid Nord.sjöns sydkust, voro utan tvifvel
lika kraftiga som de, som vi mottogo från England. Om det
språk, som dessa vikingar talade, kanna vi intet. Måhanda var
det ett slags lingua franca, som i sig upptagit såval iriska som
frankiska och engelska ord, och några anglicismer behöfva därför
ej nödvändigt bevisa, att dikterna skrifvits i England.
Lund september 1896.
Henrik Sohüok.
288 L. Larsson: Anmälan.
Hauksbok tidgiven efter de arnamagnæansie håndskrifter no.
371, 544 og 675, 4^ sanU forskelUge papirhåndskrtfkr af Det kon-
gelige nordisJce dldskrift-selskah, København, Ihieles hogtryhkeri
1893-96. CXXXIX + 560 sidor i stor oktav med 2 planscher.
Pris 12 kronor.
''Hauks b6k''. Det låter s& förtroligt. Man skulle tro att
Haukr Erlendsson stode för oss i historieos klaraste jus^ yore en
man vårs liv vi kände i det minsta som det största. Men s& är
det icke. Från Landnåma sådan den foreligger i Hauksbok kan-
ner man hans stamtavla. Fadern var Brlendr Olåfsson med till-
namnet ''sterki'', en ansedd man som 1283 — 89 var lagman over
Islands nordvästra del. Modren hette Jorunn, men det är ovisst
om hon varit jift med Erlendr. Om Haukr sjalv vet man att han
levat under slutet av 1200- ock början på 1300-talet. Vilket år
han föddes, vet man aj men han dop: den 8 juni 1334 ock anta-
ges då ha varit omkring 70 år. Fylligare uppjifter om hans liv
äro mycket sallsynta. Vad kallorna — annaler ock brev — med-
dela är nästan blott isolerade uppjifter, var han ett aller annat år
vistats. Till att fylla tomrummen mallan dassa data har man blott
mer aller mindre sannolika jissningar, stundom knutna till de tit-
lar han jer sig i sina brev. Redan 1294, det tidigaste år från vil-
ket man vet något om honora, var han lagman over Islands syd-
ostliga del. After unjefar 6 år nedlagger han dätta ämbete for
att straks äft^er inträda i ett motsvarande i Norge; i ett brev från
Oslo 1302 kallar han sig ''lagman i Oslo". Jenom att hopstalla
åtskilliga uppjifter från de foljande åren har man kommit till det
antagandet, att han från 1303 till 1322 varit Gulatings lagman ock
bott i Bergen, dar han ända till 1318 ägde en gård, Audunar-
gardr. Från åren 1323—29 kanner man rakt ingenting om honom,
men antar, att han vistats på Island som privatman. Sina sista
år synes H. ha tillbrakt i Norge med undantag for ett par resor,
som han på konungens uppdrag jorde till täderneön.
Hur litet man således an kanner om Haukr, kan man dock
skönja att han varit en framstående man ock hört till de store på
sin tid. Men när man laugesen glömt vad han varit ock allt an-
nat han kan ha jort, bevaras ännu, mer an saks ock ett halft år-
hundrade after hans död, Hauks namn ock minne jenom den an-
språkslosa avskrivarejärning, vårs resultat Ugger for oss i den Ar-
namagnæanska samlingens n:r 371, 544 ock 675 i kvart. Det är
Hauks bok.
Namnet är gammalt. Sedan handskriften de forstå 300 åren
after dess upphovsmans död fort en obemärkt tillvaro ock sanno-
likt gått i arv bland Hauks slakt, nämnes den för första gangen
av Arngrimr Jonsson omkr. 1600 i hans Specimen Islandiæ histo-
ricum, dar han upplyser att boken "ab au tore Hauks Bok nomen
accepit". På 1600-talet begagnades handskriften flitigt av alle-
ARKIV FOB .NORDISK riLOLOOl XIV, MY FOLJO X.
L. Larsson: Anmälan. 289
handa litterära isländare. Bland dem var också. den bekante bi-
skopen Brynjolfr Sveinsson^ som synes ba haft handskriften till
låns 1660 — 70. Den var då annu fuUständig, men sedan forde
den en delad tillvaro. Antagligen sande biskopen tillbaka till
ägaren blott en del av boken (Landnåma ock Kristnisaga) ock be-
höU det övri^a. After biskopens död 1675 kom dätta till Gaul-
verjabær ock harifrån i Arne Magnussens händer. Dänne gav sig
ingen ro förr an han flitt tag i aven den tredjedel, som biskop
Brynjolfr sant tillbaka till bokens ägare. Men det blev inte
latt. Han lyckades aj komma over mer an de 18 blad (ursprnngligen
omkr. 47), som nu ha nnmret 371 i hans samling. Ock dem fick
han inte alla på ett stalle. De flasta fick han från prästen Olafur
Jonsson/vars far Jon Torfason omkr. 1667 f&tt danna del av hand-
skriften av bonden Bjarne Indridason i Skalavik, som i sin ord-
ning fått den av sin far. D& emällertid biskop Brynjolf kunde
lata Jon Erlendsson after danna hds. tåga en fullständig avskrift
av b&de Landnåma ock Kristnisaga^ maste således danna del av
boken varit fullständig, då den var i hans händer, ock det är san-
nolikt hos Jon Torfason de blad kommit bort som nu fattas.
Så mycket av Hauksbok som Arne Magnussen lyckades samla^
ha vi annu kvar. Men det är en lycklig slump att så är. Vid
något tillfälle kort after 1821 bortkomme på oförklarat satt de
forstå 14 bladen av n:r 544. Do kommo emällertid till ratta ijän
— på Island. D:r H. Scheving sages ha ärvt dem after prästen
Stefan Einarsson till Saudanes, ock när Scheving dog 1861^ skänkte
hans arvingar bladen till fomsakssamlingen i Reykjavik. Dar för-
varades de, tills de 1887 återlamnades till den arnamagnæanska
samlingen. Aven med dassa blad är dock n:r 544 ofullständig ock
likaså äro n:r 371 ock 675. Man har räknat ut att hela hds. en
gang omfattat minst 198 blad, ock av dem äro nu blott 141 kvar.
Lika lite som Hauksbok, delad som den är i 3 delar, till
sitt yfctre motsvarar föreställningen om en bok, lika lite jör dess
innehåU skal for dätta namn. Det är snarare ett bibliotek av
blandat, fast övervägande historiskt innehåU. I n:r 371 rymmas
Landnåma ock Kristnisagti ock n:r 675 innehåller Elucidarius. N:r
544 innehåller 1. Heimsl^sing ok helgifrædi 2. Heimspeki ok hel-
gifrædi 3. Yoluspå 4. Trojnmannasaga 5. Nåttorusteinar 6. Cisio
janns 7. Breta sögur med Merlinus spå 8. Yictræda Ukams ok så-
lar 9. Hemings t)åttr 10. Hervararsaga 11. F6stbræara saga 12.
Algorismus 13. Eiriks saga randa 14. Skålda saga Haralds konungs
hårfagra 15. Af Upplendinga konungum 16. Bagnars sona t>åttr 17.
Pronostica temporum. Av dassa delar äro några till omfånget helt
obetydliga ock äro tydligen insatta som fyUnadsgods på sidor som
stått tomma i slutet av ett lagg. Så är fallet med Nåtturusteinar,
Cisio Janus ock Pronostica temporum samt Yoluspå, vilken senare
är inskriven omkr. 1350, således after Hauks tid. Ser man bort
från dassa bitar, framträder samlingens historiska karaktär tydli-
290 L. Larsson: Anmälan.
gare. I avskrifter som tagits av vissa delar av Hauksbok^ d& den
var fullstandigare an nu, forekomma några sm&bitar med vakslande
innehåll, som man räknar till Haaksbék. De äro i föreliggande npp-
laga medtagna som tillagg på. sid. 500 — 506.
Med dubbel rätt bar handskriften Hanks namn. Han har
icke blott ägt den utan till största delen själv skrivit den aller
låtit skriva den. Med Hanks egen hand^ som man val kanner från
hans brev, är hela n:r 371 skriven ock omkr. 63 av de 107 bladen
i n:r 544. Jenom andra, hnvndsakligen 2^ har han låtit skriva
20 blad av n:r 544. Om det återstående, 18 blad i n:r 544 ock
hela n:r 675, kan aj avjöras, huruvida det är delar av handskrifter
som Hankr lätit skriva, aller om han förvärvat det fardigskrivet.
Till en del av handskriftens innehåll står Haukr i något narmare
fDrhållande an blott avskrivarens. Det är Landnåma. Om den
upplyser han själv i kap. 354 (s. 124 i den tryckta npplagan)
'^Bnn |)ersa bok ritada (ek) Haukr Ellinz svn. epter J)eiri bok sem
ritad hafdi herra Sturla logmadr hinn frodazti madr ok eptir J)eiri
bok annarri er ritad hafdi Styrmir hinn frédi. ok hafda ek t)at or
hvani sem framnr greindi. enn mikill pori var [)at er |)ær sogdu
eins badar. ok {)vi er t^^t ecki at vndra ^o t)ersi Landnåma bok
se lengri enn noekor onnvr". Hauks inträsse för dänna del av
boken skönjes aven däri, att släktrejistren äro fortsatta ända ned
till honom själv aller hans närmaste slakt. Att hnn skulle hava
författat aller ens bearbetat någon annan del av vad handskriften
innehåller, saknar man skal att antaga. Av ett par uppjifter i
Hauksbék drar man den slutsatsen, att hds:s ejäntliga kärna, det
som Haukr aller hans biträden skrivit, icke kan vara börjad före
1314 ock maste vara avslutad after 1329. Därför antar man, att
dänna del huvudsakligen tillkommit under de ovan nämda 7 år
(1323—29), då Haukr tros ha vistats på Island som privatman ock
således haft dess bättre tid till dylik sysselsättning.
Till den upplaga av Hauksbok som här foreligger har nu-
mera avlidne V. Finsen jivit forstå uppslaget. Sedan Oldskriftsel-
skabet på hans forslag beslutat att utje handskriften, ock sedan
sättet varpa dätta skulle ske, blivit bestämt, övertogs arbetet av
härrar Eirikur Jonsson ock Finnur Jönsson. Det är dem bada
vi ha att tacka for själva avtrycket av handskriften. För forordet
ock tolkningen av värsarna har Finnur Jönsson ensam förtjänsten
ock äran.
Icke blott de 141 blad Hauksbék nu består av finnas här
avtryckta. På en tid, då hds. var fullständigare an den nu är,
togos avskrifter av vissa delar däri, ock after dassa ha ntjivame
avtryckt några stycken som nu saknas i Hauksbok. Så äro Land-
nåma ock Kristnisaga utfyllda after Jon Erlendssons ^avskrift AM
105 folio, Hemingspåttr after en avskrift, tagen av Asgeir Jons-
son, AM 326 b 4:to, ock gåtorna i Hervararsaga avtryckta after
L. Larsson: Anm&lan. 291
AM 597 b 4:to, jämförd med AM 281 4:to, vilken senare är skri-
ven av lagmannen Sigurdur J6iÄson (lagman 1663 — 76). Själva
Hanksbok är avtryckt bokstavstroget på det satt som Finsen an-
vant i sina Grågåsupplagor ock som skiljer sig trån det i diploma-
tariska avtryck vanliga blott däri att, då en varklig bokstav som
forkortning är skri ven over raden, danna bokstav sjal v icke tryc-
kes kursiv; alltså återjes v med var, icke med yar. Med de ur
pappershds. tagna styckena ha utjivarne jort sig lite mindre be-
svar. Här ha de icke med kursivt tryck utmärkt vad som i hds.
är antytt med forkortning. Dk jag aj haft tilltälle att jämfora
upplagan med handskrifberna^ har jag ejäntligen ingen rätt att
yttra mig ora avtryckets pålitlighet. Men så mycket anser jag
mig kunna saga att det ser ytterst pålitligt ut. Blott en blick på
noterna under varje sida, dar utjivarne med den småaktighet^ som
hos en handskriftsutjivare maste anses som en dygd, je upplysning
om aven det minst anmärkningsvärda i skinn boken, är nog for att
inje en känsla av trygghet. Isynnerhet visar den till en mängd
stallen på varenda sida knutna anmärkningen 'Tunktum er til-
f(øiet)" på ett nåstan rörande satt, hur ängsligt utjivarne velat
akta sig for att bedraga lasaron ock bnr lite de skytt besvar. Ty
det är värkligen plågsamt tröttande att oupphörligt skriva anmärk-
ningar om saker, som man oftast själv äj tillagger någon betydelse,
utan skriver blott for konsekvänsens skull aller for att ha sam-
vetet fredat. Nedanfbr noterna har Finnur Jonsson meddelat en
utförlig behandling ock tolkning av de viser som forekomma i
taksten.
I det rikhaltiga forordet — hela 139 sidor — jer Finnur
J6nsson forst vad upplysningar han kan om Hauks person, s.
I — V. Det övriga sönderfaller i två huvuddelar. Den forrå, s.
V— LXIII, är en beskrivning på Hanksbok samt redojörelse for
dess historia ock framfor allt handskriftens rattskrivning s. XX—
LVIII. En omsorjsfull prövning av den senare for Finnur Jons-
son till det resultat, att Landndma ock Kristnisaga icke, såsom
man hittills antagit^ äro skrivna på norska utan att språket aven
i dassa stycken i huvudsak är islänskt. De obestridligt norska
egenheter som däri framträda, forklarar han så, att styckena äro
avskrivna av en norrman after islänska original. Hauks egen ratt-
skrivning karakteriseras som i det när maste rent islänsk med ett
par små norskheter. I forordets senare hälft, s. LXIII— CXXXVI,
som är egnad handskriftens innehåll, utredas allehanda frAgor rö-
rande de olika delarnes literaturhistoriska ställning, kall or, forfat-
tare, forhållande till sina original o. s. v. Knapphändigast be-
handlad är Landnåma, emedan forf. rörande denna hänvisar till
den npplaga därav, som han kommer att utfora for Oldskriftselska-
bets rakning.
Till värket hör slutligen ett stort rejister på alla i Hanksbok
förekomruande namn, s. 507 — 560, en val behövlig innehållsforteck-
292 L. Larsson: Anmälan.
ning till upplagan själv samt 2 blad med fotografiska bilder av
stycken nr handskriften. Det 'bade kanske icke varit olämpligt
att forse de fotografiska bilderna med var sitt nnmmer aller annat
märke^ ty det kan hända^ att bladen, süsom det skett i det äks-
emplar jag bar liggande framfor mig^ av bokbindaren sattas i om-
vand ordninga ock då blir man en smnla förbluffad, när man vill
jämföra handskriftprovon med de stallen i den tryckta taksten^ som
de p& en foregående sida nppjes motsvara. I dänna uppjift, vilka
delar av taksten de fotografiska bilderna föreställa, bar for övrigt
sättamisse visat sig ovanligt okynnig. Av 6 nppjifter äro de 3
oriktiga. I st. f. 88.17 bör stå 88.10^ ock 269.12 samt 436.25 andras
till 269.18 ock 436.26.
En for några år sen avliden målsman for de nordiska spra-
ken vid ett av våra universitet uttalade en gang det hopp att fo-
tografernas konst snart skulle jöra ^^fabrikationen^ av diplomatari-
ska avtryck överflödig. Delvis har han f%tt rätt. Vi ha ju redan
nu fotografiska avbildningar av åtskilliga handskrifter ock få stän-
digt fiera. Men på samma gang kan hans hopp sagas hava kom-
rait på skam. Då det ska vara riktigt bra^ nöjer roan sig icke
med den fotografiska reproduktionen ensam utan Kraver vid sidan
om den ett diplomatariskt avtryck. Fotografernas konst synes
således icke ensam forslå. Skulle det an komma en dag, då man
aj behövde sky kostnaderna for att fotografera hela Hauksbok^ kommer
således dänna upplaga icke att mista sitt varde for det. De som
i mera j^rannlaga sporsmål behova rådfråga Hauksbok — ock så
olikartat som dess innehåll är, bora de bliva ganska m&nga —
stanna alltid i forbindelse till Oldskriftselskabet^ som låtit utje
boken^ ock härrar Eirikur ock Pinnur Jonsson för den möda de
lagt ned darpå.
Växjö den 2 novämber 1897. Ludvig lATSSOn.
k
F. DaMerup: Det dansie sprogs historie i almenfattélig frem-
stillifig. 156 s. Kbh. 1896.
Når man udenfor fagmændenes kres hører sproglige fænomener
drøftede, drejer det sig cæsten altid om: hvad kan man sige og
skrive, og hvad ikke? — sprogrigtighed og retskrivning er
næsten de eneste spörsm&l af denne art^ der hidtil har formäet
at fange folks interesse, og dette beror sagtens på, at de fleste
her føler sig idetmindste til en vis grad sagkyndige. Betragt-
ninger over de sproglige fænomeners historie hører man der-
imod forholdsvis sjælden, og der fordres jo hertil også et fond af
kundskaber, som knn meget få er i besiddelse af. Desuden har
vi indtil for nogle år siden i den danske litteratur manglet ar-
bejder, der på en It-tfattelig og tiltalende made gjorde også andre
end de to ovennævnte områder af sprogvidenskaben tilgængelige
for det store publikum. I den senere tid har imidlertid forfattere
som Kr. Nyrop, 0. Jespersen, V. Andersen søgt at bøde på denne
mangel, og som et led i disse bestræbelser har nu V. Dahlerup
udgivet ovennævnte fremstilling af det daDske sprogs historie.
Skriftet, der er en udvidet bearbejdelse af en artikkel i Salomon-
sens konversationsleksikon, falder i 9 afdelinger tilligemed et tillæg
om de danske dialekter; deraf optager skildringen af sprogets ud-
vikling siden Holberg alene halvdelen af bogen, idet forf. med-
rette har lagt hovedvægten på dette tidsrum som det, hvortil de
fleste medbringer de störste forudsætninger. I det hele må man
sige, at forf. på en særdeles dygtig made har løst sin opgave, i en
kort, sammentrængt men dog behagelig form at give en letfattelig
fremstilling af sprogets historie; særlig vellykkede er navnlig afsnit-
tene 'Holberg' og 'Nyeste dansk', der giver en mængde oplysninger,
der endogså for fagmanden tildels har nyhedens interesse. Den
ældre tid kunde mange maske ønske aSattet på en mindre fag-
mæssig made; stilen er ofte no^et tor, og der forudsættes under-
tiden större forkundskaber, end de fleste ventelig er i besiddelse
af, f. eks. ved omtalen s. 11 af de to urnordiske r-lyd og det na-
salerede a. Af enkeltheder, som man kunde ønske fyldigere be-
handlet, kan nævnes folkeetymologiske omdannelser samt akcenten
og dens indvirkning på sprogets skikkelse, f. eks. kun <: iMun^
på < oppå', stegers <: stegerhus, dobbeltformer som koble : kopu-
lere, léktie > lektion, flytning af akcenten som i undvære < wwd-
vJd^re, direkte < direkte osv. Forfatteren bibeholder den gængse pe-
riodeinddeling i 'ældre dansk' (c. 1050 — 1350), 'gammeldansk' (c.
1350 — 1500) osv., hvilke benævnelser forekommer anm. uheldige,
da 'gammeldansk' naturlig må opfattes som liggende længere tilbage
i tiden end 'ældre dansk' (ligesom 'en ældre dame^ er yngre end
'en gammel dame').
ABKIT rÖB XOBDISK VTLOLOOI ZIT, MT rÖLJD X. ^
I
i
294 Boberg: Anmälan.
For aDgivelsernes pålidelighed og overensstemmelse med de
nyeste nndersøgelser borger forfatterens ansete navn. At der har
indsneget sig enkelte ubetydelige fejltagelser, vil man let kanne
tilgive. Af s&danne har jeg noteret: Om retskrivningen i de gamle
lovhss. siges s. 25: 'lange konsonanter betegnes dog ikke sjælden
ved fordobling: /tiZZ, thrællæn) dette er mindre korrekt, da lang
konsonant i indlyd sågodtsom altid betenes ved fordobling (eller
længdetegn over konsonanten); kan i adlyd er der vaklen. Som
eksempel på forkortelse af lang vokal foran n nævnes s. 31 swaemuey
dette eksempel er aheldigt, da forkortelsen i dette ord formodenlig
er adgået fra nom. swénn (jf. Arkiv XII 836) og alts& skyldes
den følgende dobbeltkonsonant; kan ø forkortes regelmæssig foran
n (Jon, bon). Den sst. omtalte forkortning af lang vokal foran m
er rimeligvis faldbyrdet allerede i 'ældre dansk', at domrae efter
forskellige tilfælde, hvor m skrives dobbelt i de ældste h&ndskrifter,
f. eks. Flensborg stadsret 40 rymmær, rymfnæ, Harpestræng 2. 14
rymmær (isl. ryma), Eriks sjæll. lov 3. 67 dommin (isl. domr).
Jyske lov 1. 36, 2. 80, 105, 110, 111, 115, 3. 7 hemmæ, 2. 105
hæmmte (isl. heima) o. fl. Skrivem&den vélbiurdig behøver ikke,
s&ledes som det antages s. 61, udelukkende at være en grafisk
anöjagtighed, jf. Kock, Skandinav, archiv I 20 fl*., Noreen, Arkiv
VI 335. S. 36 opføres/w, løve, prøve, bøsse fejlagtig blandt de
ikke romanske låneord fra middelnedertysk. Mindre korrekt siges
s. 63 : 'kan ganske £å [höjtyske låneord] f. eks. tapper, luft, kræbs,
hradse, træffe kan siges at have ftet borgerret i sproget; der er
dog vist ikke så ganske få, f. eks. grille, grübe, helt, hib, hæslig,
Mods, Mæbe, inejpe, knitre, krans, kæk, libhaver, liderlig, mejsel,
munter, -mæssig, offenlig, opsætsig, presse, pudse o. m. a. Endel
låneord er forkert daterede. Under perioden gammeldansk nævnes
således s. 36 f. kræmmer, løve, lykke, oldermand, orlov (krig), plfje^
prøve, ske, skrædder, ære, foged; de borde være nævnte s. 24, da
de allerede forekommer i 'ældre dansk', f. eks. Ribe oldemoder s.
67, 68 (år 1291) kræmmær, kræmbær gaiæ, Flensb. stadsret 43
løu, Hstr. III 42 ulykkæ. Fl. stadsr. indl. og 124 aldærman, Hstr.
III 16 orlogh, III 53 orlugh, I 43 plæghæ, Brandts gid. læsebog
s. 57 (beg. af det 14. årh.) plæghæth. Jyske lov 2. 5 provte, 1. 3
prøues. Fl. stadsr. 16 prøuæ^ Hstr. I 71 prouæth, II S9prou(B,¥l.
stadsr. 24 skee, Ribe oldem. 69 (år 1291) skreddær, Hstr. III 4
ceræ (jf. Jy. lov fortalen ærlik, Hstr. III indl. ærlik, Fl. stadsr.
75 værlik), Fl. stadsr. 25 o. o. foghæt» Forf. antager s. 48, at
svoger er indkommet på reformationstiden, men det åndes allerede
f. eks. i Molbech og Pedersens diplomer nr. 16 og 138 fra 1390
og 1405. Som låneord fra tiden efber 1550 nævnes s. 63 tallerken, bi-^
sfoperske, spacere, men de forekommer også tidligere, f. eks. Da.
mag. III 2. 14 (år 1487) tallercker, I 5. 2l4 (1492) tallirken o. o.,
Vocabularium 1510 concubina : byslopperske, Mandeville 200, Tho-
mas a Kempis 34 spacere.
Boberg: Anmälan. 295
Enkelte stæder er forf.'s mening ikke ganske klar. under
omtalen (s. 34) af den i ældre dansk så hyppige anvendelse af det
personlige pronomen i enklise til verbet (ieg skall hßffuet^ han seed
oehdldæn) tilföjes noten: 'Sammeplign efterligninger hos digterne som:
At pleje, fostre, stille frem ideen,
s& klart, at galleriet selv kan se' en (Paludan-Miiller)'.
Den ukyndige læser vil beraf f& den forestilling, at Palndan-MüUer
i dette tilfælde har efterlignet det 15. århnndredes skrivebnig)
hvad vel næppe har været forf.'s mening: i se'en har digteren na-
turligvis kun benvttet sig af et i det daglige talesprog sædvanligt
fænomen. S. 140 læser man: 'De danske dialekter i nutiden er
kun ufuldstændig kendte. Man træffer ganskevist ret ofte i skrifter
fra ældre tid oplysninger om almuens sprog, men disse er næsten
alle af en ensartet beskaffenhed, der gor dem meget lidet brugelige
for nutiden.' Der er ingen logisk sammenhæng mellem disse to
punktummer: at oplysningeme om dialekternes udseende i ældre tid
er mangelfulde, kan jo dog ingen indflydelse have p& kendskabet
til dem i deres nuværende skikkelse, men kun på den historiske
undersøgelse af, hvorledes de har antaget denne skikkelse.
København, oktober 1896. V. Boberg.
Bibliografi för år 1896.
Upprättad ay E. H. Lind.
I. Bibliografi, literaturhistoria ock biografi.
Bibliographie des Jahres 1895.
Indogerm. Forsch. VII. Anzeiger s. 1—207. S. 108—116:
''Nordgermanisch" von 0. Andersen.
Bibliotheca danica. Systematisk Fortegnelse over den danske Litera-
tur fra 1482 til 1830 efter Samlinger ne i det store kongelige
Bibliothek i Kjøbenhavn med Supplementer fra Universitetsbiblio-
theket i Kjøbenhavn og Karen Brahes Bibliothek i Odense. Udg.
fra det store kgl. Bibliothek ved C. V, Bruun, H. 9. (6d 3,
h. 3): Historie II. Fortsettelse: Dansk Personalhistorie. Københ.
4:o. Sp. 931 - 1690. Kr. 3,75.
Huitfeldt-KaaSf H, J. Om falske Diplomer.
Sprogl-hist. Studier tilegn. C. R. Unger s. 87—107.
Jahresbericht über die erscheinungen auf dem gebiete der germaoi-
sehen philologie herausgegeben von der gesellschaft für deutsche phi-
lologie in Berlin. 16. Jahrg. 1895. Leipz. 8:o. 4-|-391 s. M. 9.
Kålundy Kr. Fra skänske håndskrifter.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 369-372.
Leitschuh, F, Zur Geschichte des Bücherraubes der Schweden in
Würzburg.
Centralbl. f. Bibliothekswesen 1896.
Lindy E. H. Bibliografi för &r 1894.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 284-313.
— Svensk literaturhistorisk bibliografi. XIV. 1894.
Bilaga till Samlaren 1896.
Mackeprang, M, Fortegnelse over dansk historisk litteratur fra året
1895 vedrørende Danmarks historie.
Hist. Tidsskr. (dansk) 6. R. VI s. 498-518.
Repertorium diplomaticum regni danici mediævalis. Fortegnelse over
Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte udgivet
ved Kr. Erslev i Forening med William Christensen og Anna
Hude af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie.
Bd. II, h. 1 (1351-1382). Københ. 8:o. 240 s.
Schuck, H. Bibliografiska och litteraturhistoriska anteckningar. Ups.
4:o. 2 -f 164 s.
Settervall, Kr. Bibliografi [Svensk historisk] 1895.
Bilaga till Hist. tidskr. (sv.) 1896.
Ahnfelt, 0. Ett sekularminne [Den hel. Birgitta].
Kyrkl. tidskr. 1896 s. 1-17.
— Om kansler n Laurent ius Andreæ.
Hist. tidskr. (sv.) 1896 s. 185-192.
ARKIV FOR NORDIfiK VILOLOQI XIT, NT TOLiD X.
k
Lind: Bibliografi för år 1896. 297
Andersen, J. 0. Holger Eosenkrantz den lærde, en biografisk Skil-
dring med Bidrag til Belysning af danske Kirke- og Studiefor-
hold i det 17. Aarhundredes første Halvdel. Eøbenh. 8:o. 413 s.
Anm.: Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. 3, R. I s. 197-— 204,
av A. Heise.
Bagge, P. Den svenska folkvisan.
Lasn. f. folket 1896 s. 81-117.
Bugge, S, Helge-Digtene i den ældre Edda, deres Hjem og Forbin-
delser. Eøbenh. 8:o. 6 -f 355 s. Kr. 5.
Studier over de nordiske Gude- og Heltesagns Oprindelse.
2. Række.
Anm.: Liter. Centralbl. 1897 sp. 878, av [E. Mo]gk. —
Nord. tidskr. (Letterst.) 1896 s. 425, av S— x.
Bygden, X. Några studier rörande Disa-sagan.
Samlaren 1896 s. 21—74. -- Aven i sartryck.
Daae, L, Studier angaaende Kongespeilet.
Aarb. f. nord. Oldkynd. 1896 s. 171—196.
Djurklou, G, Några ord om våra folksagor. Foredrag hallet uti
Kristliga f5reningens för unge man lokal i Örebro.
Meddel, från Nerikes fornm:s foren. I s. 89—96.
Fries, Ellen, Den svenska odlingens storman. Lefnadsteckningar för
skola och hem. I. Olof Kudbeck d. ä. Urban Hiärne. Jesper Sved-
berg. Sthm. 8:o. 84 s. Kr. 1,
Gjessing, G. A, Sæmund fr odes forfatterskab.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. C. R, Unger s. 125—162.
Handlingar rörande Messenierna (Johan f 1636 och Arnold f 1651).
Meddelade af K, G. Leihberg, Hfrs. 8:o. 27 s.
Sartr. ur Histor. arkisto 1896.
Hansen, P. lUustreret dansk Litteraturhistorie. 2. Udg« H. 3 — 11«
Københ. 8:o. S. 97—528. Kr. 0,85 pr hafte.
Jensen, Kr, 8, Himmelbreve.
Dania III s. 193-228.
Jiriczeh, 0. X. Die Amlethsage auf Island.
Germanist. Abhandl. hsg. v. Fr. Vogt. H. XII. S. 59—108.
{Jonsson, Finnur), '^Hauksboks indhold og dettes betydning".
Hauksbok udg. af det kgl. nord. Oldskriftselskab. H. 3 s.
LXIII— CXXXVIII.
Jånsson, Vilh. Nyere islandsk litteratur.
Nord. tidskr. (Letterst.) 1896 s. 635—653.
Küchler, 0, Geschichte der isländischen Dichtung der Neuzeit (1800
-1900). Leipz. 8:o. VIII + 86 s. M. 2,40.
Kålund, Kr. Peder Laie på Island.
Arkiv. f. nord. filol. XII s. 387.
— Kan Historia de profedione danorum in terram sanctam regnen
til Danmarks litteratur?
Aarb. f. nord. Oldkynd. 1896 s. 79-96.
298 Lind: Bibliografi for kr 1896.
Kölhingy E, Die Sigurdar saga ^Qgla and die Bevis saga.
Zeitschr. f. vergl. Lit. gesch. N. F. X s. 881—384.
Magnussony E* Codex Lindesianus.
Arkiv f. nord. filol. XIII s. 1—14.
MoglCy E, Kelten ond Nordgermanen. Leipz. 4:o. 27 s. M. 1.
Programm des Leipz. Real-Gymn-.s 1896.
Anm.: Deut. Litter. zeit. 1897 sp. 1326, av M. Roediger.
Nielsen, F. Bidrag til den evangelisk-kristelige Psalmebogs Historie.
Eøbenh. 1895. 8:o. 68 s.
Faludan^ J. Danmarks Literatur i Middelalderen med Henblik til
det øvrige Nordens. Eøbenh. 8;o. IV + 272 s. Kr, 4.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896. Ö. & gr. s. 77^ av H.
S[chück]. — Literar. Centralbl. 1897 sp. 467, av [E. Mo]gk.
— Danmarks Literatur mellem Reformationen og Holberg med Hen-
blik til den svenske. Eøbenh. 8:o. 356 s. Er. 5^50.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896. Ö. & gr. s. 77, av H.
S[chück]. — Literar. Centralbl. 1897 sp. 467, av [E. Mo]gk.
— Bemærkninger til nogle Grupper af Reformationstidens Digtning.
Eirkehist. Saml. 4. R. III s. 693—720.
Børdamf H. F. Historieskriveren Arild Hvitfeldt, Danmarks Riges
Eansler og Raad, Skoleherre for Herlufsholm. Paa Herlufsholms
Stiftelses Foranstaltning udgiven. Eøbenh. 8:o. 578 s. -f- 1 portr.
0. 1 faksim. Er. 8.
(Børdam, H, F.) Prøvelse af en nys fremkommen Oplysning om Skiby-
krønikens Forfatter.
Hist. Saml. og Studier udg. af H. Børdam. I s. 320—336.
— Nogle Efterretninger af og om den yngre M. Hans Svaning.
Hist. Saml. og Studier udg. af H, Børdam. II s. 142—159.
— Den kongelige Historiograf Steffen Hansen Stephanius.
Hist. Saml. og Studier udg. af H, Børdam, I s. 1—74 o.
193—275.
Schuck, JJ. Smärre bidrag till nordisk litteraturhistoria.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 217-240.
Schuck, H. dt K. Warburg. lUustrerad svensk litteraturhistoria. Afd.
1. H. 3—8. Sthm. 8:o. S. 97-438+ IX, Er. 1 f. hafte.
Anm.: Eyrkl. tidskr. 1896 s. 567, av J. A. E[klund].
Skaar, J, N. Den evangelisk-kristelige Salmebogs Historie i Trond-
hjems Bispedømme. Era 1895. 8:o. 59 s.
Smith, S, B. Studier paa den ældre danske Literaturs, særlig Skue-
spillets Omraade. 2. Række. Eøbenh. 8:o. 8 + 128 s. Er. 2.
&ave, E. Om källorna till 1541 års öfversättning af Nya testamen-
tet. Ups. 8:o. X + 226 s.
Sartr. ur Skrifter utg. af Human. vet. samf. i Upsala. IV.
Steenstrup, J. C. H. B. Saxo Grammaticus og den danske og
svenske Oldtidshistorie. I Anledning af Axel Olriks Skrift ^'Kil-
derne til Sakses 01dhistorie'\
Arkiv f. nord. filol. XIII a. 101—161.
Lind: Bibliografi for ft.r 1896. 299
Sylran, 0. Svenska pressens historia till statshvalfningen 1772. Lund.
8:o. 6 + 498 s. Kr. 7.
Anm.: Finsk tidskr. 1896, 2 s. 401—403, av M. G. Schy-
bergson. — Literar. Oentralbl. 1897 sp. 498. — Ord och bild
1897 s. 34, av J. K[rus]e. — Hist. tidskr. (sv.) 1897. Ö. & gr.
s. 19, av B. StefiEen.
Söderberg, V. Nicolaus Bagvaldis tal i Basel 1434.
Samlaren 1896 s. 187—195.
Aasen, Ivar.
Ivar Aasens udvalgte Skrifter. S. XI — XXIII. Av Veile Vislie.
— Selvbiografi. Dst. s. 3—6. — The Athenæum 1896, 2 s. 462, av
Edm. Gosse. — Arkiv f. nord. filol. XIII s. 376—381, av Hj. Falk.
Finsen, VUhJålmur.
Um Vilhjålm Finsen, hæstarjettardomara. Af Bogi Th, Melsted.
Sjerprentun ur Andvara XXI. Beykjavik. 8:o. XXXII s. + portr.
Haukr Erlendsson.
Hauksbok udg. af det k. nord. Oldskriftselskab. Indledn. s. I —
V. Av Finnur Jonsson.
fiQame, Urban.
Den svenska odlingens storman. Af Ellen Fries. I. S. 31 — 60.
Petersen, Henry.
Illustr. Tidende. Bd. 38, n:o 1. (M. portr.)
Rudbäek, Olof. d. ä.
Den svenska odlingens storman. Af Ellen Fries, I. S. 1 — 30,
Stephens, George.
Illustreret Tidende 1894—95 nr. 47.
Svedberg, Jesper.
Den svenska odlingens storman. Af Ellen Fries, I. S. 61-^4.
Wimmer, Ludv. F. A.
Eimreiäin II s. 63 — 65. Av Finnur Jonsson,
II. Tidskrifter ock lärda sällskaps skrifter.
Arkiv for nordisk filologi utgivet under medvarkan av S. Bugge, G.
Cederschiold, Finnur Jonsson, Er. Eålund, N. Linder, Ad. No-
reen, 0. Storm, L. F. A. Wimmer genom Axel Kock. Bd. 12
(N. F. 8). H. 3, 4. Lund. 8:o. S. 217—387. — Bd. 13 (N.
F. 9). H. 1, 2. Lund. 8:o. 8. 1—209. Kr. 6 f. band.
Dania. Tidsskrift for folkemål og folkeminder udgivet for Universi-
tets-jubilæets danske samfund af Otto Jespersen og Kristoffer Ny-
rop. III. H. 5—7. Københ, 8:o. S. 193—388.
Nordisk tidsskrift for filologi. 3. Bække. IV, h. 3, 4. Eøbenh. 8:o.
Nyare bidrag till kannedom om de svenska landsmålen ock svenskt
folklif. Tidskrift utgifven på uppdrag af landsmålsforeningarna
i Uppsala, Helsingfors ock Lund genom J. A. Lundell, 1896.
A, B. Sthm— Ups. 8:o.
Sproglig-historiske Studier tilegnede Professor 0. B. Unger. Era. 8:o.
6 + 226 s. + 1 faksim. Er. 6.
Anm.: Modern language notes XII nr. 5, av Schofield.
i
300 Lind: Bibliografi for kr 1896.
Aarbog for dansk Kulturhistorie 1896 udgiven af Poul Bjerge. Kol-
ding. 8:o. 4+203 s. Kr. 2.
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie udgivne af det k.
nordiske Oldskriftselskab. 1896. 2. Række. Bd. 11. Københ.
8:o. 419 s. Kr. 4.
Antiqvarisk tidskrift for Sverige utg. af k. Yitterhets historie och
antiqvitets akademien genom Hans Hildebrand. XIII.H. 2, 3. Sthm.
, 8:o. S. 81—240. Kr. 2.
Årbok hins islenzka fornleifafjelags 1896. Eeykjavik. 8:o. 4-4-52 s.
+ 6 pl. Kr. 3.
Bidrag till kännedom om Göteborgs och Bohusläns fornminnen och
historia utgifna på foranstaltande af lånets fornminnesförening.
H. 23. (Bd. VI, h. 2). 1896. Gbg. 8:o. S. 99—209 + 2 kartor.
Kr. 5.
Finska fornminnesforeningens tidskrift XY. Hfrs. St. 8:o. 182 s.
-f-en karta. M. 3.
Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring. Aarsberetning
for 1895. Kra. 8:o. 4 + 139 + XVIII s.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 687.
Kongl. vitterhets historie och antiqvitets akademiens månadsblad.
Årg. 21. 1892. Juli— dec. Sthm 1896. 8:o. S. 97—194. —
Årg. 22. 1893. Sthm 1896. 8:o. 48 + 16 + 16 s. + 20 pl.
Kulturhistoriska meddelanden. Qvartalskrifb utg. af Kulturhistoriska
foreningen for södra Sverige genom Q, J:son Karlm. Årg. 2.
1895—96. H. 1, 2. Lund. 8:o. 70 s. Kr. 2 f. årg.
Meddelanden af Gestriklands fornminnesförening. 1896. Gefle. 8:o. 56 s.
Meddelanden från Nerikes fornminnesförening utgifna genom sekrete-
raren. I. Örebro. 8:o. XV + 148 s. Kr. 2,50.
Anm.: Nord. tidskr. (Lotterst.) 1896 s. 567, av 0. Montelius.
Mémoires de la Société royale des antiquaires du Nord. Nouvelle se-
rie. 1894. Københ. 8:o. 64 s. + 2 pl. Kr. 1.
Numismatiska meddelanden utgifna af Svenska numismatiska forenin-
gen. XIV. Sthm. 8.0. VI + 71 s.
Svenska fornminnesforeningens tidskrift. IX. H. 3. Sthm. 8:o. S.
215-350.
Upplands fornminnesforenings tidskrift utgifven på foreningens bokost-
nad af Bolf ArpL XVIII. (Bd. 3, h. 3). Med en plansch, 2
planer och 57 figurer i texten. Ups. 8:o. S. 235—362. Kr. 3.
Anm.: Finsk tidskr. 1897, 1 s. 418, av A. 0. F[reudenthal].
Historiske Samlinger og Studier vedrørende danske Forhold og Per-
sonligheder især i det 17. Aarhundrede, udg. af Holger Børdam.
Bd. 1, 2. Københ. 1890—96. 8:o. 672 o. 571 s.
Historisk tidskrift utgifven af Svenska historiska foreningen genom
E. Hildebrand. Årg. 16. 1896. Sthm. 8:o. Kr. 5.
Historisk Tidsskrift, sjette Bække^ udgivet af den danske historiske
Forening ved dens Bestyrelse. Bedigeret af (7. F. Bricka, Bd.
6, h. 2. Københ. 8:o. S. 319—534.
Lind: Bibliografi för kr 1896. 301
Historisk Tidsskrift udgivet af den norske historiske Forening. 3. R.
Bd. 4. H. 1. Kra. 8:o. 197 s.
Safn til sögu Islands og islenzkra bokmenta ad fornu og n^ju, gefid
ut af hinu islenzka bokmentafélagi. IJI. 1. Københ. 8:o. 2 -\- 191
s. Kr. 2.
Literaturblatt für germanische und romanische Philologie. Herausg.
von 0. Behaghel und Fr, Neumann. 17. Jahrg. 1896. Leipz.
4:o. XXIV + 432 sp. M. 11.
Samlaren. Tidskrift utgifyen af Svenska literatursällskapets arbetsut-
skott. Årg. 17. 1896. Ups. 8:o. — Årg. 5. 1884. 2 uppl.
ups. 8:o. •
III. Nordisk språk vetenskap.
1. Allmänt.
Braune, Th, Über einige schallnachahmende Stämme in den germa-
nischen Sprachen. Berlin. 4:o. 18 s. -f 1 pl.
Programm des K. Louisen-Gymn. zu Berlin 1896.
Detter, F, Müspilli.
Beitr. z. gesch. d. deut. spr. u. liter. XXI s. 107 — 110.
Falk, Hj. Gm indskud af j med forsterkende og navnlig nedsættende
betydning i nordiske ord.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. C. R. Unger s. 205—216.
Kakle, B. Der t«-brechungsdiphtong des e.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 374—377.
Karsten, T. E. Studier ofver de nordiska språkens prim ara nominal-
bildning. II. Hfrs. 8:o. 2 + 72 s.
Kock, Ä, Bemerkungen zum altnordischen Sprachschatz.
Zeitschr. f. deut. altert. XL s. 193—206.
— Fornnordisk språkforskning. I — ^IV.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 241—269.
— Gm språkets forandring. Gbg. 8:o. 4 + 171 s. Kr. 1,75.
Populärt vetensk. föreläsn. vid Göteb:s högskola. III.
Anm.: Nord, tidsskr. f. filol. 3. R. V s. 73, av H. Peder-
sen. — Deutsche Litter. zeit. 1897 sp. 607, av A. Heusler. —
Literaturbl. f. germ. u. roman. Philol. 1897 sp. 297, av G.
Brenner.
— Studier i vast- och östnordisk grammatik.
Arkiv f. nord. filol. XIII s. 162-195.
— Zur frage nach den verbalendungen und den nebenaccenten der
indogermanischen Ursprache.
Zeitschr. f. vergl. sprachforsch. Bd. XXXIV (N. F. XIV)
s. 576—582.
Lind, E. H. Några anmärkningar om nordiska personnamn. 3. Yt-
terligare om betoningsförhallandet mällan för- ock äfternamn.
Arkiv f. nord. filol. XIII s. 66—72.
Noreen, Ad. Gm språkets musikaliska sida.
Nordisk tidskr. (Letterst.) 1896 s. 882—895.
302 Lind: Bibliografi for &r 1896.
JRosengren, Er, Språkliga undersökningar. 1. Om forhållandet mel-
lan antik och modern versbyggnad. 2. Om melodi och rytm i
språket. Östersund. 4:o. 39 s.
östersunds h. allm. lärov. årsredog. 1895—96.
Torp, A. Bidrag til germansk^ for nemlig nordisk Ordforklaring.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. C. R. Unger s. 171 — 188.
Uhlenbeck, C. C, Etymologisches.
Beitr. z, gesch. d. deut. spr. u. liter. XXI s. 98 — 106.
Wadsteiny E. Die entwicklang von urnord. ga-w-.
Beitr. zur kunde der indogerm. sprachen. XXII s. 114—118.
— Beiträge zur westgerjnanischen wortkunde.
Zeitschr. f. deut. Philol. XXVIII s. 525—530.
Wiklund, K, JB. Entwurf einer urlappischen Lautlehre. I. Akad.
Dissert. (Ups.). Hfrs. 8:o. VIII + 307 s.
Behandlar aven urnordiska lånord i lapskan.
2. Isländska eck fomnorska.
a. Grammatik ock Iftksikografi.
Blind^ K. The meaning of Edda.
The Academy 1896 nr. 1233.
Bugge, S. Oldnorske Sammensætninger paa nautr.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. C. R. Unger s. 12—29.
FrUzner, J, Ordbog over det gamle norske Sprog. Omarbeidet, for-
øget og forbedret Udgave. H. 30. Virdingarbæn — oxultré. Kra.
8:o. [Bd. 3]. S. 961-1110 + titelbl.. forord o. portr. Kr. 2,50.
Qebhardty A, Beiträge zur bedeutungslehre der altwestnordischen
Präpositionen mit berücksichtigung der selbständigen adverbia.
Inaug. dissert. (Leipz.). Halle. 8:o. VIII + 114 s. + 1 tab.
Gering, H, Glossar zu den Liedern der Edda (Sæmundar Edda). 2.
Aufl. Paderborn. 8:o. XV + 212 s. M. 4.
Bibl. der ältesten deut. Liter. Denkmäler VIII.
Jonsaon, Finnur. Hprgr.
Festschr. zur 60-jähr. Doktorjubelfeier Karl Weinholds.
Jönsson, Jon, Nokkrar vidaukagreinir um forn ættnofn.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 385—387.
Kahle, B. Altisländisches Elementarbuch. Heidelb. 8:o. XII + 238
s. M. 4.
Samml. v. Elem. büchern altgerm. Dialekte hsg. v. W.
Streitberg. 3.
Anm.: Literar. Centralbl. 1897 sp. 174. — Arkiv f. nord.
filol. XIII s. 265, av Finnur Jönsson. — The Academy 1896, 2
s. 259. — Literaturbl. f. germ . u. roman. Philol. 1897 sp.
267, av 0. Brenner. — Zeitschr. f. deut. Philol. XXX s. 263,
av 0. L. Jiriczek.
— Noch einmal der beiname skald.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 272-273.
L
Lind: Bibliografi for &r 1896. 303
Kristensen, M, En bemærkning om dentaler og supradentaler i old-
norsk-islandsk.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 313-314.
Magnüsson, E. ^^Edda'^ (its derivation and meaning). London. 8:o.
23 8.
Särtr. ur ''The Saga-book of the Viking club".
Anm.: The Academy 1896, 1 s. 15.
Noreen, Ad. Abriss der altnordischen (altisländischen) grammatik.
Halle. 8:o. 60 s. M. 1,50.
Samml. kurzer Grammat. germ. Dialekte, herausgeg. y. W.
Braune. 0. Abrisse. N:o 3.
Anm.: Museum 1896 sp. 61, av R. C. Boer. — Liter. Cen-
tralbl, 1896 sp. 706, av [E. Mo]gk. — Deutsche Liter. zeit. 1896
sp. 440, av A. Heusler. — Literaturbl. f. germ. u. roman. Philol.
1897 sp. 309, av 0. Brenner.
Nygaard, M. Den lærde stil i den norrøne prosa.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. C. R. Unger s. 163—170.
Storm, G. Hvitabjprn og Bjarnd^r.
Arkiv f. nord. filol. XIII s. 47-63.
Sweety H, An icelandic primer. With grammar, notes and glossary.
2 ed. Oxford. 8:o. 118 s. Sh. 3,6.
Clarendon press series.
Thorkelsson, J. Supplement til islandske Ordbøger. 3. Saml. H. 12,
13. Reykjavik. 8:o. S. 881—1040.
b. Tftkster, dversittningar ock kommentarer.
Diplomatarium islandicum. Islenzkt fornbréfasafn, sem hefir inni a3
halda bréf og gjörninga, doma og måldaga, og aårar skrår, er
snerta Island eäa islenzka menn. Gefict ut af hinu islenzka b6k-
mentafélagi. III, 6. Københ. 8:o. XXX + 769— 990 s. - IV,
2. Københ. 8:o. S. 385-768.
Diplomatarium norvegicum. Oldbreve til Kundskab om Norges indre
og ydre Forhold, Sprog, Slægter, Sæder, Lovgivning og Retter-
gang i Middelalderen. Samlede og udgivne af C, B, Unger og
H. J. Huit/eldt-Kaas. XV. 1. Kra. 8:o. 4 + 416 s. Kr. 6.
Fernir fornislenskir rimnaflokkar er Finnur Jonsson gaf ut. Københ.
8:o. VIII + 60 s. Kr. 1.
Fljotsdæla saga. Buict hefir til prentunar Valdimur Asmundarson,
Reykjavik. 8:o. VII + 168 s. Kr. 0,60.
Islendingasögur XIII.
Flores saga ok Blankiflur herausg. von E. Kölhing. Halle. 8:o. VIII
+ XXIV + 87 8. M. 3.
Altnord. Saga-Bibl. hsg. v. Q» Cederschiöld^ H. Gering u.
E. Mogk, H. 5.
Anm.: Literar. Centralbl. 1897 sp. 434. — The Academy
1896, 2 8. 269.
Hauksbék udgiven efter de arnamagnæanske håndskrifter n:r 371,
644 og 676, 4:o samt forskellige papirhåndskrifber af det kon-
304 Lind: BibKografi for kr 1896.
gelige nordiske oldskriftselskab. H. 3. Eøbenh. 8:o. S. 507—
562 + 4 + CXL s.-f 2 faksim. Kr. 3.
Anm.: Museum 1897 sp. 48, av R. C. Boer.
HåyarSar saga IsfirSings. Bui3 hefir til prentunar Valdimar Äsmun-
darson. Beykjayik. 8:o. VI + 84 s. Kr. 0,35.
Islendingasögur XY.
Håndskriftet Nr. 748. 4:o, bl. 1 — 6, i den Arna-magnæanske samling
(Brudstykke af den ældre Edda) i fototypisk og diplomatisk gen-
givelse. Udgiyet for Samfund til udgivelse af gammel nordisk Lit-
teratur ved Finnur Jonsson, Københ. 4:o. VII + 12 s. + 6
bl. faksim.
Anm.: Literar. Gentralbl. 1897 sp. 848, av [E. Mo]gk.
Laxdoela Saga herausgegeben von Kr, Kålund. Halle. 8:o. XIV +
276 s. M. 8.
Altnord. Sagabibl. hsg. v. G. Gederschiöld, H. Gering u. E.
Mogk. Bd. 4.
Anm.: Literar. Gentralbl. 1896 sp. 1114. — Deutsche Lit.
zeit. 1897 sp. 129, av F. Holthausen. — Zeitschr. f. deut. Philol.
XXX s. 263, av 0. L. Jiriczek
Lehrbuch der altisländischen Sprache von F. Holthausen. IL Altis-
ländisches Lesebuch. Weimar. 8:o. XXVII + 198 s. M. 5.
Anm.: Literar. Gentralbl. 1897 sp. 174. — Arkiv f. nord.
filol. XIII s. 265, av Finnur Jonsson. — Literaturbl. f. germ.
u. roman. Philol. 1897 sp. 309, av 0. Brenner, — Zeitschr. f.
deut. philol. XXX s. 263, av 0. L. Jiriczek. ^
Lj6svetninga saga. Buiä hefir til prentunar Valdimar Asmundarson.
Beykjavik. 8:o. 4 + 150 s. Kr. 0,60.
Islendingasögur XIV.
Nyfundet brudstykke af en gammel norsk homilie. Udg. af Kr,
Kålund.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 367-369. -Tillagg: XIII s. 100.
Oldnordisk Læsebog med anmærkninger og ordsamling af Ludv. F,
A, Wimmer. 6. udg. Københ. 8:o. 378 s. Kr. 4,75.
Begister til Njåla andet bind og K. Gislasons andre afhandlinger
udg. af det kgl. nordiske oldskriftselskab (ved Finnur Jonsson).
Københ. 8:o. 40 s. Kr. 1.
Snorri Sturluson, Heimskringla. Noregs konunga sQgur. Udgivne for
Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur ved Finnur
Jonsson. H. 4. Københ. 8:o. [Bd. 2] s. 129-448.
Fridtjovs Saga. I Omskrift i det nyere Landsmaal (af Irar Aasen).
Ivar Aasens udvalgte Skrifter. S. 411 — 451.
Grotter der Starke. Einer alten isländischen Urkunde nacherzählt von
E, D. Schoepfeld. Berlin. St. 8:o VIII + 272 s. + 1 karta. M. 5.
Hoskuld Kolsson und Olaf Pfau. Aus der Laxdælasage von Ferd, Khüll.
Graz. 8:o. 37 s.
Skolprogram.
Lind: Bibliografi for &r 1896. 305
Eyädet om Skide och andra dikter från Nordens meddeltid fritt tol-
kade af A. U. Bååth Sthm. 8:0. 82 s. Er. 2.
La saga de Nial traduite par Eodolphe Dareste. Paris. 18:o.
Ann. du Musée Guimet. Bibl. de vulgarisation.
Sagaen om Torstein Stanghug. Oversåt af 0. A, Øverland.
Norske hist. Fortæll. Bd. 4.
Snorre Siurluson, Norges Konge-Sagaer. Nationalt Pragtværk, over-
såt af F. Winkel Horn med 300 Illustrationer af L, Moe og
ti Kunstbilag i Obromotypogravure samt et Kunstbilag i Faksi-
miletryk. H. 1. Københ. 4:o. 16 s. + 3 fargtryck. Kr. 0,30.
— Norges Kongesagaer (til Aar 1177) oversåt af Gustav Storm. Med
Illustrationer af Chr. Krogh^ E. Petersen, E. Werenskiold. H.
1, 2. Kra. 4:o. 24 s. Kr. 0,80 f. hafte.
Anm.; Liter. Centralbl. 1897 sp. 1008, av [E. Mo]gk. —
Samtiden 1896 s. 417-423, av G. Gran.
— The stories of the kings of Norway, called the Eound world (Heims-
kringla). Done into english out of the icelandic by Wil. Morris
and Eirikr Magnussen. Vol. 3. London. 8:0. 514 s. Sh. 7,6
The Saga library. 5.
The tale of Thrond of Gate, commonly called Færeyinga saga eng-
lished by F. Tork Powell. London. 8:0. XLVI + 83 s.
FriäHksson, H. K. Egilssaga 1886-88, bis. 423.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 372—374.
Gering, H. Zur Lieder-Edda. II.
Zeitschr. f. deut. Philol. XXIX s. 49-63.
N[athorsty] A. G. Kungaspeglens "hafsgärdingar" och förlisningen af
den kgl. grönländska handelns fartyg '^Hvidbjörnen'\
Ymer 1895 s. 253-256.
Niedner, F. Eddische fragen.
Zeitschr. f. deut. altert. N. F. XXIX s. 33-64.
— Zur Liederedda. Berlin. 4:o. 32 s. M. 1.
Progr. des Friedrichs-Gymn. zu Berlin 1896.
Anm.: Deutsche Litter. zeit. 1896 sp. 1196, av M. Ranisch.
Wadstein, E. Bidrag till tolkning och belysning av skålde- och edda-
dikter. IV. Till Hpfodlausn.
Arkiv f. nord. filol. XIII s. 14-29.
3. Danska.
a. Grammatik ock Iftksikografi.
Begirup, H. Den danske Sproglæres Benrad. 2. Udg. Kolding.
8:0. Kr. 0,25.
Boberg^ V. Undersøgelser om de danske vokalers kvantitet.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 315-366.
Boysen, A. Ledetraad til Brug ved den første Grammatikundervis-
ning. Afd. 1. 2. Udg. Københ. 8:0. 52 s. Kr. 0,60.
306 Lind: Bibliografi for &.r 1896.
Bøjningsmønster till Udsagnsord med de af Ministeriet anbefiilede
Benævnelser. Som Hjælpemiddel for de lavere Klasser med Hen-
syn til skriftlig Bøjning af de forskellige Udsagnsord. Yed Ä, J.
Odense. 8:0. 8 s. Er. 0,10.
Dahl, H. Nogle forslag till målsrensning på lovområdet. Flække^ han-
delspads, faktori » købing.
Vor ungdom 1896 s. 352-3B4.
Dahlerup, V. Det danske Sprogs Historie i almenfattelig Fremstil-
ling. Københ. 8:0. 4 + 156 s. Kr. 2,50.
Anm.: Nord. tidsskr. f. filol. 3. R. Vs. 87, av F. Dyrlund. —
Literar. Centralbl. 1897 sp. 753, av [E. Mo]gk. — Dania HI s.
380—383, av 0. Jespersen. — Nord. tidskr. (Letterst.) 1896 s.
498, av J. Ottosen.
Grundbestemmelserne i dansk Sproglære lagte til Rette for Barnet
saaledes, at de ved Lærerens Undervisning kan tjene som faste
Støttepunkter til Orientering i og Forstaaelse af vort Modersmaal
ved F. e. Vejle 1895. 8:0. 8 s. Kr. 0,10.
Jensen, J. M, Katakreser.
Dania III s. 334-336.
Jonasson, Jonas. N^ donsk or3ab6k med islenzkum t^^dingom. Reyk-
javik. 8:0. VIII + 616 s. Kr. 5.
Kalkar^ 0. Ordbog til det ældre danske sprog (1300—1700). Trykt
paa Garlsbergfondets bekostning ifølge foranledning af Universi-
tetsjubilæets danske samfund. H. 24. Københ. 8:0. [Bd. 2] s.
257-336. Kr. 2,50.
Kortfattet dansk Retskrivnings- og Sproglære til Skolebrug af R—n.
Nyborg 1895. 8:0. 40 s. Kr, 0.35.
Larsen, K. Om dansk argot og slang. II. Jægerargot.
Dania III s. 229—237.
— Dansk soldatersprog til lands og til vands. 2. Opl. Københ.
1895. 8:0. 50 8.
Anm.: Liter. bl. f. germ. u. roman. Philol. 1897 sp. 117,
av W. Golther. — Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde 1896 s.
107, av K. W[einhold].
Lille dansk Sproglære. 6. Udg. Med de af Ministeriet i August 1895
anbefal ede grammatiske Betegnelser. (Trykt som Manuskript).
Københ. 16:o. 16 s. Kr. 0,10.
Luplau, F, H. Dansk Sproglære. 5. Udg. ved A. Hammershøy. Svend-
borg. 8:0. 18 s. Kr. 0,20.
Mikkelsen y K, Dansk Sproglære til Brug ved Undervisningen i Real-
skoler og højere Pigeskoler. Udg. paa Foranstaltning af Ministe-
riet for Kirke- og Undervisnings væsenet. 2. Udg. Københ. 8:0.
62 s. Kr. 1.
— Dansk Sproglære med Øvelsesstykker til Brug ved Undervisnin-
gen i Folkeskoler og Forberedelsesskoler. 2. Udg. med de af Mi-
nisteriet anbefalede danske Benævnelser. Københ. 8:0. 38 s.
Kr. 0,50.
Lind: Bibliografi for år 1896. 307
Mikkelsen, K. Modbemærkninger.
Dania III s. 331-333.
Olsen, N. F. Praktisk Retskrivnings-ABO. Afskrivnings- og Stave-
øvelser i 80 Timer. Nyborg. 8:o. 32 s. Kr. 0.35.
Finholt, J. G. Retskrivnings-Hjælper. I Overensstemmelse med Under-
visningsministeriets Bekendtgørelse af 27 — 2—92. Københ. 16:o.
16 s. Kr. 0,08.
— Barnets Sproglære. 6. Opl. Københ. 16:o. 16 s. Kr. 0,08.
Rasmussen, H, Dansk Sproglære med Øvelser for Folkeskolen (med
de af Ministeriet anbefalede Benævnelser). Helsingør. 8:o. 44
s. Kr. 0,25.
Saahy, F. Dansk Retskrifningsordbog udarbejdet i Overensstemmelse
med de ministerielle Retskrifningsregler af 27. Febr. 1892. 3.
Udg. Københ. 8:o. 238 s. Kr. 2,76.
Schnei kloth, K. A, Dansk Sproglære til Skolebrug. 6. Udg. Forsynet
med en Lyd- og Orddannelseslære. Københ. 8:o. 96 s. Kr. 1.
Siesbye, 0., Kr. Mikkelsen & 0. Jespersen, Bemærkninger til afhand-
lingen "En sproglig værdiforskydning^^
Dania III s. 239—258.
Simonsen, E, J, Kortfattet dansk Formlære. 3. Udg. Nyborg 1895.
8:o. 24 s. Kr. 0,35.
Yort Modersmaal er dejligt! Spredte lagttagelser.
Studenterbladet 1896 nr. 88. 9. Jan.
b. T&kster.
Den gamle danske Dødedans. Udgiven med Indledning og Ordforkla-
ring for Universitetsjubilæets danske Samfund af R, Meyer, Kø-
benh. 8:o. 92 s. Kr. 4.
Anm.: Nord. Tidsskr. f. Filol. 3. R. IV s. 48, av E. Rørdam.
Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve Danmarks Lovgiv-
ning vedkommende, 1558—1660. Udg. ved F. A. Secher af Sel-
skabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie. Bd. 4, h. 4.
Københ. 8:o. S. 481-641. Kr. 2.
Hans Theophilius Sadolins Dagbog fra det 17de Aar hundrede.
Hist. Saml. og Studier udg. af H. Rørdam. I s. 516—554.
Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold 1566 —
1570. I Uddrag udgivne ved L, Laursen af Rigsar kivet. Kø-
benh. 8:o. 746 s.
Samling af Danmarks Lavsskraaer fra Middelalderen med nogle tilhø-
rende beslægtede Breve. Udg. ved C- Nyrop af Selskabet for
Udgivelse af Kilder til dansk Historie. H. 2. Københ. 8:o. S.
161-417. Kr. 2.
Statholderskabets Extraprotokol af Supplikationer og Resolutioner
1642—1652. Udg. af det norske Rigsarkiv. H. 1. Kra. 8:o. 160 s.
4. Norska.
Aasen, /. Det norske Sprog og Kulturen.
Ivar Aasens udvalgte Skrifter. S. 264 — 273,
308 Lind: Bibliografi för kr 1896.
Aasen, Ivar Fortalen til Grammatiken.
Dst. s. 273—289.
— Minningar fra Maalstriden um Hausten 1858.
Dst. 8. 290—328.
Hofgaard, S. W. Lidt grammatik og retskrivningsregler for folkesko-
len. 8—10. tusinde. Kra. 8:o. 16 s. Kr. 0, 15.
Hougen, K, Retskrivningsdiktater. Udarbeidet til skolebrug. Kra.
8:o. 76 s. Kr. 1,20.
Huseby, 0. 1000 norske døbenavne med korte forklaringer af deres
betydning. Kra. 8:o. 46 s. Kr. 0,50.
Koht, 77. Det norske målstræv.
Studenterbladet 1896 nr. 118, 119.
Bygh, 0. Norske Fjordnavne.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. G. R. Unger s. 30—86.
Storm, J. Norsk Sprog. Kraakemaal og Landsmaal. Københ. 8:o.
4 + 115 s. Kr. 1,75.
5. Svenska.
a. Grammatik ock Iftksikografi.
Bjih'knian, Er, Smålandslagens Ijudlara. Sthm. 8:o. 65 s.
Sy. landsmålen. XI. 5. — Aven såsom akad. avhandl.
— Till vaxlingen fn—mn i fornsvänskan.
Arkiv f. nord. filol. XII s. 270-271.
Bore. De sammansatta verben i svenskan.
Verdandi 1896 s. 278—287.
Cederschiöldj G, Eufemism. Några anteckningar.
Nord. tidskr. (Letterst.) 1896 s. 618-634.
Gunterherg, A, F. Hjalpreda vid begagnandet af Läsebok for folk-
skolan, 9:de omarb. uppl. (1892), jamte ordforteckningar. D. 1.
Lund. 8:o. X + 539 s. Kr. 2,50.
Kock, A. Studier i svensk grammatik. Sthm. 8:o. 52 s.
Sv. landsmålen. XI. 8.
Kræmer, B. v. Om predikativet utforligt. Örebro. 8:o. 100 s.
Särtr. ur Pedag. tidskr. 1896.
Lagerblad, E» Svensk språklara för lyceer och fruntimmersskolor.
För finska skolor tiilökad och omarbetad af Artur Siegberg, 2
uppl. Kuopio. 8:0. 144 s. M. 1^80.
— Svensk språklara för folkskolor. Med Freudenthals ortografi. 2
uppl. Hfrs. 12:o. VIII + 100 s. M. 0,85.
Larsen, K. L, Om betydelsen och planen för allmanna frekvensnn-
dersökningar rörande svenska språket. Örebro. 8:o. 18 s.
Särtr. ur Pedag. tidskr. 1896.
Larsson, B, Om det nyfunna fragmentet af Sodermannalagen.
Arkiv f. nord. filol. XIII s. 53—66.
Lidén^ E, Strödda anteckningar om svenska ord hos Claus Magnus.
Arkiv f. nord. filol. XIII s. 30-46.
Lind: Bibliografi för &r 1896. 309
Linder, N. Gm afledningsformerna -landing^ -ländning och -länning.
Foredrag i Samfundet för nordisk språkforskning d. 24 mars 1896.
Aftonbladet 1896. N:r. 171 B. — Även i särtryck. Sthm.
12:o. 22 s.
Lundgren, M, F. Personnamn från medeltiden. (H. 2). Ups. 8:o.
S. 87-166.
Sv. landsmålen X. 6.
Nordlander, J, Några norrländska ortnamns etymologi.
Sv. fomm. förenrs. tidskr. IX s. 298—318.
Noreen, Ad, Om namnet Varmland.
Värmländingarne. Värml. jultidn. 1896 8.7—10. Även i särtr.
Ordbok till hjälpreda vid ordforklaring förnämligast i folkekolor och
andra lagre undervisningsanstalter samt för den mindre språkkun-
niga allmänheten. Vänersb. 8:o. 4 -f~ 100 s.
Sjögren F. Lärokurs i modersmålet för folkskolan. H. 1. Rättskrif-
ning. 4 uppl. Sthm. 8:o. 37 s. Kr. 0,13. — H. 2. Form-
lära och satslära. 2 uppl, Sthm. 8:o. 40 s. Kr. 0,13.
Sunden, D. A. Svensk språklara för folkskolan. 9 uppl. Sthm. 8:o.
116 8. Kr. 0,50.
— Kort lärokurs i modersmålet för folkskolan. I. Rättskrif-
ningslära och skriföfningar. II. Ord- och satslära. 10 uppl.
Sthm. 8:o. 80 s. Kr. 0,25.
Svensson, P. Svenska språkets ställning inom den germanska språk-
gruppen. Etymologiska studier. Sthm. 8:o. 4+118 s. Kr. 2.
Söderwall, K. F. Ordbok öfver svenska medeltidsspråket. . H. 16.
Lund. 4:o. S. 409-488. Kr. 5.
Saml. utg. af sv. fornskr. sällsk. H. 110.
Wulff, Fr. Om värsbildning. Rytmiska undersökningar. Lund. 8:o.
XIII + 130 8. Kr. 3,50.
b. Bättstavning.
Appelberg^ H. Svensk rättskrifningslära enligt Sv. akademiens Ord-
lista, 6 uppl., för folkskolan och andra skolor samt för menige
man. Hfrs. 8:o. VIII + 37 s. M. 0,60.
Auren, J, A. Svenska rättskrifningsöfningar. 5 uppl. Sthm. 8:o.
104 s. Kr. 0,90.
Bruket af komma. Jönk. 8:o. 4 s.
Förteckning öfver främmande ord, hvilkas stafning bor inläras i mel-
lanklasserna af Skara högre allmänna läroverk. Skara. 8:o.
8 8. Kr. 0,10.
Lagerhlad^ E, Svensk rättskrifningslära för skolornas lägsta klasser.
Statsortografin. 4 uppl. Hfrs. 12:o. 44 s. M. 0,30.
Lagerhlad, E. Några ord om afstafning.
Tidskr. utg. af pedag. foren, i Finl. 1896 s. 193—196.
Landahl, M, Svensk rättskrifningslära jamte ordlista för allmänna
läroverken, högre flickskolor och seminarier efter 6:te uppl. af
Svenska akademiens ordlista. Sthm. 8:o. 107 s. Kr. 0,60.
AHKIV rÖR K0BDI8X riLOLOOI XIV, KT rÖMD X. ^^
310 Lind: Bibliografi for kr 1896.
Larsson B. Äro några f5renklingar i den nu stadgade ortografien
önsky&rda, och om så är^ hvilka anses mest trängande?
Forhandl, vid 15:de allm. sv. läraremötet 1896 s. 152—154.
Lilja, 0. M, Svensk rattskrifningslara. Lund. 8:o. 4-|-47s. Kr. 0,30.
Lundell, J. Ä, Rättstavningen från pedagogisk och social synpunkt.
Foredrag vid 7:de nordiska skolmotet i Stockholm 1895. Sthm.
8:o. 34 s.
Särtr. ur Sjunde nord. skolmotets berattelse.
Regler for användning af skiljetecken och stor begynnelsebokstaf an-
tagna af lärarne i modersmålet vid Norrköpings hogpre allmanna
läroverk. Norrköp. 8:o. 13 s. Kr. 0,15.
Bichter, J. Svensk rattskrifningslara. Forstå kursen. 3 uppl. Sthm.
8:o. 31 s. Kr. 0,25.
Sfneds, Is, Rättstafningslärorna och rattstafningsfrågan, betraktade
från pedagogisk synpunkt.
Sjunde nord. skolmotet i Sthm. 1895. Berattelse I s. 309
—326.
c. Tftkster.
Konung Gustaf den Forstes registratur. Utg. af k. Riksarkivet genom
7. Granlund. XVIL 1545. Sthm. 8:o. 4 + 644 + 60 s. Kr. 9.
Handl. ror. Sveriges hist. Ser. I.
Rikskansleren Axel Oxenstiernas skrifter och brefvexling utgifna af
k. Yitterhets historie och antiqvitetsakademien. Afd. I. Bd. 2.
Bref 1606-1624. Sthm. 8:o. XLVIII + 803 s. Kr. 11.
Anm. Hist. tidskr. (sv.) 1897 s. 71.
S:t Nikolai kyrkas i Stockholm vigselbok. II. 1651-1700. Utg. af
F. U. Wrangel S. 135-150.
Bilaga till Sv. autografsallskzs tidskr. 1896.
Skatteboken af Medelpad pro anno 1543. Utg. af Joh. Nordlander.
Sthm. 4:o.
Norrländska samlingar. S. 121—134.
Svenska riksrådets protokoll. Med understöd af statsmedel i tryck
utgifvet af k. Riksarkivet genom Severin Bergh. VIII. 1640,
1641. H. 1. Sthm. 8:o. 420 s. Kr. 5,50.
Handl. ror. Sveriges hist. Ser. 3.
Sveriges ridderskaps och adels riksdagsprotokoll. D. 13. 1680. Sthm.
8:o. 2 + 388 s. Kr. 5.
Utdrag ur Åbo stads dombok 1636 utg. af Torsten Hartman. Hfrs. 4:o.
235 s.
Bidr. t. Åbo stads hist. Ser. I. VIII.
Wadstein, E. Förklaringar och anmärkningar till fornnordiska lagar. II.
Nord. tidskr. f. filol. 3 R. Vs. 19-27.
— Medeltidsordspråk tolkade eller belysta. Sthm. 8:o. 72 s.
Sv. landsmålen XI. 6.
Lind: Bibliografi for kr 1896, 311
6. Diaiakter.
a. flrammatik ock Iftkdkografi.
Feilberg, H, F. Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål. Udgi-
vet af Universitetsjubilæets danske samfund. H. 14. Eøbenh.
8:o. [Bd. 2] s. 177-256. Kr. 2,50.
Larsen, A, B. Om de norske dialekters forhold til nabosprogene.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. C. R. Unger s. 1—11.
[Lundell J. A.] Undersokning av Upplands folkmål. [Sthm. 18961.
8:o. 38 8.
Anvisningar o. formular for folkmålsundersokning.
Smedberg, A, Några tankar rörande svenska allmogespråkets ordfor-
råd. Sthm. 8:o. 28 s.
Sv. landsmålen XI. 9.
Oman, V, E. Bergslagsspråk for femtio år sedan. Anteckningar.
Närkes allehanda 1896 d. 21 apr. o. ff.
b. Tftkster.
[Bahlgren, F, A,] Viser på varmlanske tongmåle deckta åttå Fre-
drek på Bansått. Gamle å speller nye å sprett sprang nye.
Ny uppl. tillokad med Siste viser och forfattarens lefnadsteckning.
Sthm. L. 8:o. XVI + 159 s. Kr. 2.
Flickan i Rosendelund. Visa på Delsbomål meddelad af JET. Jernberg,
Sv. folkkalender 1897 s. 62—63.
Når husbon skulle tell å strika mä. Historia på Delsbomål meddelad
af Ida Gawell.
Svensk folkkalender 1897 s. 58—61.
Sørensen-Thomaskjær, C. Niels Kallskinds Ejøbinhawnsrejs. En
rigtig plasiele Faatehling mæ flir gue Visse i jydsk Buhnmol
fra Silkebaarreejnen. Silkeborg 1895. 8:o. 30 s. Er. 0,25.
Värmländska ordspråk, ordstäv ock talesatt samlade av E. H. Lind.
Sthm. 8:o. 48 s.
Sv. landsmålen XI. 2.
IV. Runkunskap ock mytologi.
BraUy E, De nya nordiska runverken.
Sv. fornm. fören:s tidskr. IX s. 319—336.
Orienberger, Th, v. Die germanischen runennamen. I. Die gotischen
buchstabennamen.
Beitr. z. gesch. d. deut. spr. u. liter. XXI s. 185—^24.
Hempl, G, The old-english runes for a und o.
Modern language notes XI n:r. 6.
Hempl, 0: Wimmers runenlehre.
Philol, studien für Eduard Sievers 1896 s. 12-20.
Hult, K, Hvad våra forfader laste på runstafven.
Läsn. f. folket 1896 s. 13-38.
312 Lind: BibUografi for kr 1896.
Metier, B. M, Runenstudien. I. Die urgermanischen runen.
Beitr. z. gesch. d. deut. spr. u. liter. XXI s. 162—184.
Sander, Fr.. Marmorlejonet från Piræeus med nordiska roninskrifter.
En undersokning och forklaring. Sthm. 8:o. 2-\-4ß s. -f< 3 pl.
Kr. 2,60.
Victor, W. Die northumbrischen Runensteine. Beiträge zur Textkri-
tik. Grammatik und Glossar. Marburg 1895. 4:o. YIU + 50
s. + 1 karta o. 7 pl. M. 8.
Anm.: Deutsche Lit. zeit. 1897 sp. 127, av W. Ranisch.
Mogk, E. Über die Religion der alten Germanen.
Blätter f. liter. Unterhaltung 1896 n:o 6.
Steenstrup, J. C. H. R. Nogle Undersøgelser om Guders Navne i de
nordiske Stedsnavne. Eøbenh. 8:o. 38 s.
Sartryck ur Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. VI.
Sunden^ D, A, Ofversikt af nordiska mytologien. 4 uppl. Sthm.
8:o. 102 s. Kr. 1,25.
Anm.: Pedag. tidskr. 1896 s. 319, av A. Kempe.
Thyregod, 0. Lovstridigt hedenskab i Norden. Uddrag af gamle
love.
Dania III s. 337-355.
Usener, H, Götternamen. Bonn. 8:o. X + 390 s. M. 9.
Anm.: Anz. f. deut. altert. 1896 s. 103, av R. M. Meyer.
Warnatsch, 0. Sif.
Germanist. Ahhandl. hsg. v. Fr. Vogt. H. XII s. 239-245.
Weinhold, K. Zur Geschichte des heidnischen Ritus. Berlin. 4:o.
50 s. M. 2.
Ur Abhandl. d. preuss. Akad. d. Wissensch.
V. Arkeologi ock kulturhistoria.
Arpi^ R, Meddelanden från Uppsala universitets museum for nor-
diska fornsaker. 3.
Uppl:s fornm. forenrs tidskr. III s. 344—350.
Bendixen, B. E. Fornlevninger i Søndhordland. (Forts.)
Foren. t. norske fortidsmindesm. bevar. Aarsberetn. f. 1895
s. 9-31.
Boye, F. Fund af Egekister fra Bronzealderen i Danmark. £t mo-
nografisk Bidrag til Belysning af Bronzealderens Kultur. Med
Kobbertavler og Afbildninger i Texten af A. P. Madsen. H.
4. Københ. Fol. S. 145-199 + 5 pl. Kr. 10.
Brüchmann, C. Eine Fundstätte der älteren Steinzeit.
Mittheil, des anthropol. Vereins in Schlesw.-Holst. H. 9
s. 3-7.
Fortegnelse over Oldsager^ indkomne i 1895 til Stavanger Museum.
Efter Katalogen.
Foren, t. norske fortidsmindesm :s bevar. Aarsberetn. f. 1895
s. 52—54.
k
Lind: Bibliografi for &r 1896. 313
Gjessing, 6-, Ä. Fortegnelse over de til Arendals Museum efter 1893
indkomne old sager.
Foren. t. norske fortidsmindesm:s bevar. Aarsberetn. f. 1895
s. 100-102.
Gustaf son y G, A. Fortegnelse over de til Bergens museum i 1895
indkomne oldsager ældre end reformationen.
Foren. t. norske fortidsmindesmis bevar. Aarsberetn. f. 1895
s. 103—123.
Hildebrand^ H. Näsby- och Inedalsfynden.
Antikv.s akad:s månadsbl. 1892 s. 167—185.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 681.
Kirmis, M, Die erste Jadeit- Axt in Schleswig-Holstein.
Mittheil, des anthropol. Vereins in Schleswig-Holst. H. 9 s. 8.
Madsen, P. Gravhøje og Gravfund fra Stenalderen i Danmark. Udg.
paa Bekostning af Carlsbergfonden. Københ. 4:o. 38 s. -f- ^^
pl. Kr. 28.
Anm.: Liter. Contralbl. 1897 sp. 178, av [E. Mo]gk.
Mestorfy J. Bronzemesser mit figürlichen Darstellungen.
Mittheil, des anthropol. Vereins in Schlesw.-Holst. H. 9
s. 9—13.
Mestorfy J, Das vorhistorische Eisenalter im skandinavischen Norden.
Archiv f. Anthropol. XXIV s. 339-346.
Montelius, 0. Den nordiska jernålderns kronologi. II.
Sv. fornm. foren:s tidskr. IX s. 215—274.
— De förhistoriska perioderna i Skandinavien. Sthm. 8:o. 16
s. + 20 pl.
Bih. t. Antikv. akad. månadsbl. 1893.
Müller, S, Vor Oldtid. En populær Fremstilling af Danmarks Ar-
kæologi. H. 11-14. Københ 8:o. S. 481-673. Kr. 1 f.
hafte.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 639, av J. Mestorf,
o. XXIV s. 675 — Nord. tidskr. (Lotterst.) 1897 s. 527, av B. Salin.
— Nordische Altertumskunde nach Funden und Denkmälern aus Dä-
nemark und Schleswig. Übers, von 0. L, Jiriceeh, H. 1—2.
Strassb. 8:o.
Anm.: Liter, blatt. f. german, u. roman. Philol. 1897 sp.
185, av 0. Brenner.
— Nye Stenalders Former.
Aarb. f. nord. Oldkynd. 1896 s. 303—419.
Nicolaissen, 0. Undersøgelser i Tromsö amt.
Foren. t. norske fortid8mindesm:s bevar. Aarsberetn. f. 1895
s. 1-8 o. 98—99.
— Fortegnelse over oldsager, indkomne til Tromsø museum 1895.
Dst. 8. 95—97.
Nicolatfsen, N. Udgravninger i 1895.
Foren. t. norske fortidsmindesm:s bevar. Aarsberetn. f. 1895
B. 32—37.
■y 3
314 Lind: Bibliografi for &r 1896.
Nicolaysen^ N. Antikvariske notiser.
Dst. s. 124-131.
Byghj 0, Fortegnelse over de til Universitetets Samling af nordiske
Oldsager i 1895 indkomne Sager fra Tiden før Reformationen.
Foren. t. norske Fortidsmindesm:8 bevar. Aarsberetn. f. 1895
s. 55—94.
Bpgh, K. Fortegnelse over den tilvækat af gjenstande ældre end re-
formationen^ som er indkommet til Trondhjems videnskabsselskabs
samling i 1895.
Foren. t. norske fortidsmindesm'.s bevar. Aarsberetn. f. 1895
8. 45-51.
Salin, B. Yåra minnen £rån hednatiden. Ups. 8:o. 40 s. Er. 0^40.
Foren. Heimdals folkskrifter. N:o 41.
— Ornamentstndier till belysning af några foremål ur Yendelfynden.
Uppl:s fomm. fören:s tidskr. III s. 235—256.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 680.
Splieth, W. Über vorgeschichtliche Alterthümer Schleswig-Holsteins
mit besonderer Berücksichtigung ihrer Beziehung zu der Geologie
des Landes und ihrer mineralogischen Eigenschafben. Inaug.
Dissert. Kiel u. Leipz. 8:o. 63 s.
— Ein Kjøkkenmødding (Muschelhaufen) aus derVölkerwanderungszeit.
Mittheil, des anthropol. Vereins in Schlesw.-Holst. H. 9
B. 15-19.
Statens historiska museum och k. myntkabinettet. Samlingarnas till-
växt Jan.— mars (1893).
Antikv. akad:s månadsbl. 1893 s. 6—16.
Steenstrup, J, Det store Sølvfund ved Gundestrup i Jylland 1891.
Orienterende Betragtninger over de tretten Sølvpladers talrige
Relief-Fr omstillinger. Med 8 Udslagstavler og mange i Texten
indtrykte Figurer. Eøbenh. 4:o. 136 s.
Det danske Vidensk. Selskabs Skrifter. 6. Række. Hist.-
filol. Afd. III. 4.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 676.
Stolpe, Hj, Tuna-fyndet. (Alsike socken^ Upland).
Ymer 1895 s. 219-234.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 683.
Berøi TF. Staden Göteborgs våpen. Gbg. 8:o. 26 s.
Särtr. ur Bidr. t. känned. om Gbgs o. Bohuslrs fornm. o.
hist. VL
Gustaf II Adolfs Erfurts och Osnabrücks riksdalrar. Af B, E, HU
Numismat. meddel. XIV s. 37 — 44.
H\iläebran'\d, H. Vapenbilderna i medeltidens sköldebref.
Antikv:s akad:s månadsbl. 1892 s. 138—141.
Lagerberg, C. Göteborgs stads vapen, £n historisk-heraldisk studie.
Gbg. 8:o. 39 s. Kr. 1.
A^m.: Finsk tidskr. 1896, 1 s. 391, av J. A.
Lind: Bibliografi for kr 1896. 31 B
Mestorft J. Fund arabischer Münzen.
Mitteil, des antbropol. Vereins in Schlesw.-Holst. H. 9 s, 14.
ScUin^ B. Romerska och byzantinska guldmynt funna i svensk jord.
Antikv:8 akad:s månadsbl. 1892 s. 114-130.
Stenersen, X. B, Om et Myntfund fra Helgeland i Hole. Med 4 Plan-
scher. Kra. St. 8:o. 32 s. Kr. 2,40.
'Kra Yidenskabsselskis Skrifter II. Hist. -filosof. Klasse. 1895
N:o. 5.
Westerlundy A, F. Beskrifning öfver ett fynd af svenska mynt från
Yaala i Finland.
Numismat. meddel. XIY. S. l--d6.
Aasen, 1. Om Dannelsen og Norskheden.
Ivar Aasens udvalgte Skrifter. S. 321—264. '^Om Tungemaa-
let" s. 248-264.
Annersfedt, C, Om samhällsklasser och lefnadssätt under förra hälften
af 1600-talet. Ups. 8:o. 70 s. Kr. 0,40. ,
Särtr. ur Foren. Heimdals folkskrifber. N:r 33—34.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896. ö. & gr. s. 60, av E. H[il-
debranjd.
Appelherg, K, A. Bidrag till belysning af sättet för prästtjänsternas
besättande i Finland från Reformationen till mediet af 17:de sek-
let. Akad. afh. Hfrs. 8:o. 4 + 195 s.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896 s. 352.
Bang, Nina. Om Lastetoldens Indførelse.
Hist. Tidsskr. (dansk) 6. R. VI s. 530^534
Bergh, 8, Rangstriderna inom adeln under 1600-talet.
Hist. tidskr. (sv.) 1896 s. 117-154.
Bildt^ C. Sankt Birgittas reliker i Rom.
Antikv:s. akad:8. månadsbl. 1893 s. 16 — 30.
BjergCy P. De Sønderskov Bønder.
Aarb. f. dansk kulturhist. 1896 s. 159-203.
BjÖrlin, Q. Fordomdags. Kulturhistoriska utkast och beråttelser. Ser.
2. Sthm. 8:o. 1 + 191 s. Kr. 2,50.
Brock, P. Die chronologische Sammlung der dänischen Kønige im
Schlosse Rosenborg. Eine kurzgefasste Übersicht. 2. Ausg. Mit
vielen Abbildungen. Københ. 8:o. 112 s. Kr. 2.
Brolin, C, A, Bidrag till Yesterås läroverks historia. 2. Yesterås.
4:o. 31 s.
Redog. for Yesterås h. allm. lårov. 1895 — 96.
Brutm, C. Lidt om Selskabslivet i Kjøbenhavn for hundrede Aar siden.
Museum 1896, 1 s. 133^140.
Bugge, Alex. Handelen mellem England og Norge indtil begyndelsen
af det 15:de aarhundrede.
Hist. Tidsskr. (norsk) 3. R. IV s. 1-149.
Christensen, C. V. En Adelsslægts sidste Dage. Familien Blik paa
Møltrup og Bisgaard.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I s. 113-139.
316 Lind: Bibliografi for &r 1896.
Christensen, C. V. Bettelpind og Stakkelsfjæl.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I s. 180—196.
DcMe, L, En dansk-norsk Ejærlighedsliistorie for hundrede Aar siden.
Museum 1896, 2 s. 218—246.
Danska tidens skattefiSrhållanden i Skåne. En kulturstudie från heden-
hös till år 1658 af Strömkarlen.
Ny illustr. tidn. 1896 s. 210—211, 218-19, 226—27,
231—34.
Dat Gartenrecht in den Jacobsfjorden vnndt Bellgarden med over-
sættelse. Ved W. 2>. Krohn og B. E. Bendixen, Bergen.
8:o. 68 s.
Bergens Museums Aarbog 1894—95. — Aven i sartryck.
Dyrlundy F. Om pråsekage og om landsb3rpigemes tidsfordriv.
Dania III s. 356-372.
Eyjolfsson^ Samwtdur, Um minni i brudkaupsveizlum og helztu brud-
kaupssidi å Islandi å 16. og 17. old.
Timarit hins isl. bokm. félags 1896 s. 92—143.
Feilberg, H. F. Navneskik.
Dania III s. 289-330.
Fries, Ellen. En middagsmåltid under 1600-talet. Några anteck-
ningar.
Julkvallen 1896 s. 9-11.
Hagensen, Ä. Lidt af Almanakens Historie.
Naturen og Mennesket XIV s. 363-372.
HauJcenceSi Th. S. Gammelt og nyt fra Voss og Vossestranden. Ber-
gen. 8:o. 8 + 496 s. Kr. 4,50.
Natur, folkeliv og folketro XI.
Hildebrand, H. Sveriges medeltid. Kulturhistorisk skildring. D. 2, h.
4. Sthm. 8:o. S. 433-602. Kr. 3,60.
— Lyxen vid 1300-t alets midt.
Antikv:s akad:s månadsbl. 1893 s. 30 — 44.
Hirschj J, C. W. En Regimentshistorie fra Hvervetiden.
Museum 1896, 2 s. 334-361.
Htütin, T, Historiska upplysningar om bergshandteringen i Finland
under svenska tiden. I. Jernbruken. Akad. afh. Hfrs. 8:o. VII
-f- 247 s.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896 s. 352.
Ipsen, H. S. Livet i en fynsk Præstegaard i den første Fjerdedel af
19:de Aarhundrede.
Kirkehist. Saml. 4. R. IV s. 1—36.
Jacobsen, C. Spredte Bemærkninger om det danske Postvæsen for
hundrede Aar siden.
Aarb. f. det danske Postvæsen 1896 s. 98-120.
Jacobsson, E. Kulturhistoriska bilder från aldre tider.
Meddel, fr. Sv. slöjdfören. 1896 s. 35-63.
Jensen, P. Skovbruget i gamle Dage i Kverndrup Sogn.
Aarb. f. dansk kulturhist. 1896 s. 66—106.
Lind: Bibliografi för år 1896. 317
Katirupf J. «Fordums Folkeliv paa Mols. (Sæder og Skikke^ Sagn^
Overtro m. m.).
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I. s. 38-102.
Kristensen^ E, T. Strid om kirkestole.
Aarb. f. dansk kulturhist. 1896 s. 107—122.
Kullander^ A, Några drag ur det forna skogsbyggarelivet i Edsve-
dens skogstrakter. Sthm. 8:o. 50 s.
Sv. landsmålen XI. 10.
Eulturhistoriska museet i Lund. (Utlåtande af Yitt. hist. o. antikv:s
akademien).
Antikv:s akadrs månadsbl. 1892 s. 185—194.
Larsen, C. C, Det danske Landbrugs Historie. En kortfattet Oversigt
nærmest udarbejdet til Brug ved Landbrugs- og Folkehøjskoler.
Københ. 1895. 8:o. 194 s. Kr. 3.
Lauridsen, P. Om gamle danske Landsbyformor. Et Omrids.
Aarb. f. nord. Oldkynd. 1896 s. 97-170.
Lauritsen^ J, Odense Smedelov igennem 400 Aar med en Efterslæt.
Et kulturhistorisk Bidrag. Udg. af Smedemesterforeningen i Odense.
Odense. St. 8:o. 68 s. Kr. 1.
Levertinj 0, En gustaviansk adlings ungdomshistoria.
Från Gustaf III:s dagar af 0. Levertin. S. 173-220.
— Svenskt familjelif i slutet af 1700-talet.
Från Gustaf III:s dagar af 0. Levertin. S. 220-^268.
Lehmann-Filhés, M, Kulturgeschichtliches aus Island.
Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde 1896 s. 235-251, 373
-395 o. 438-439.
Levin, H, Religionstvång och religionsfrihet i Sverige 1686—1782.
Bidrag till den svenska religionslagstiftningens historia. Akad.
afh. Sthm. 8:o. 7 + 310 s. Kr. 3.
Løvenskiold. Den kgl. Hofholdnings gamle Ehinskvin m. m.
Museum 1896, 2 s. 83—88.
Maurer, K. Die Königslösung.
Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde 1896 s. 92—94.
Mejhorg, JR. Om Bøndergaarde i Slesvig. Nogle Bemærkninger frem-
kaldte ved Hr. Skoleinspecteur P. Lauridsens Udtalelser i ^'Histo-
risk Tidsskrift" 6. R. IV og VI.
Hist. Tidsskr. (dansk) 6. R. VI s. 343-352. Jfr s. 793-795.
Norherg, 0. Hernösands kungl. gymnasium. Bidrag till svenska sko-
lans historia. Sthm. 8:o. 2 + 132 s. + 1 pl. Kr. 1.75.
Några historiska anteckningar om de s. k. yppighetsforfattningama
i Sverige. Också ett 150-årsminne. Af J, L,
Ny illustr. tidn. 1896 s. 48-49 o. 58-59.
Olsen, B, Stedsevarende kalendere i Lunds kulturhistoriske museum.
III. Fortsattelse af märkedage. Fra midvinter til midsommer. IV,
Fra midsommer til vintemat.
Kulturhist. meddel. H. 1896-96 s. 7—28 ock 51-69,
318 Lind: Bibliografi för år 1896.
Om buyallarna i Jemtland.
Lasn. f. folket 1896 s. 276-282.
Fålsson, FtUmi, Um myndir af gripum i forngripasafhinn.
Årbok hins isl. fornleifafélags 1896 b. 43—47.
Bohinson^ J, Ethnologisches in der Edda.
Das Ausland. Jahrg. 66. 1893. S. 609-611.
Schjørringy J, Skole- og Studenterliv i Fyrrerne. Ungdomsminder.
Aarb. f. dansk kultnrhist. 1896 s. 123—158.
Siguråtssan, Olaf ur. Svar til sira hurkels Bjarnasonar.
Timarit hins isl. bokm. félags 1896 s. 159—165.
Sprincharn, C. K, S. Bidrag till Lunds allmänna läroverks historia
efter Skånes forening med Sverige. Inbjudningsskrift. Lund. 4:o.
36 + 8 s. + 6 pl. o. 3 kartor. Kr. 1,50.
Stille, Ä. En folksägen från norra Skåne. En undersokning. Sthm.
8:o. 24 s.
Sv. landsmålen XL 7.
Storm, G, En gammel gildeskraa fra Trondhjem.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. C. R. Unger s. 217—226 + 1
faksim.
Tegfiér, Elof, Svenska bilder från seztonhundratalet. Anteckningar
ur gamla papper. Sthm. 8:o. 4 + 314 + IV s. Kr. 6.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896. Ö. & gr. s. 97-99, av E.
H[ildebran]d. — Nord. tidskr. (Letterst.) 1896 e. 660, av A.
Hammarskjold. — Finsk tidskr. 1896, 2 s. 477, av M. G. Schy-
bergson.
Thiset, Ä, Om og af gamle Breve.
Museum 1896, 2 s. 151-181.
Thomsen, P. Om de gamle Postgaarde.
Aarb. f. det danske Postvæsen 1896 s. 121—132.
Tuxen, A, Et Fornuftsparti.
Museum 1896, 2 s. 278—286.
Wagner, L, Små Meddelelser om Saxkøbing Kirke og Præsteembede.
Kirkehist. Saml. 4. R. IV s. 678—692.
Weibull, M. Snapphanevasendet i Sydskåne året 1677.
Skånska saml. 1893. III, 2. S. 1—9.
— Paul Ennertson i Glimåkra. Ett minne från snapphanetiden.
Skånska saml. 1893. III, 2. S. 10-18.
Wrangel, E. Risbadstugan. En Stockholmsskandal på 1750-talet.
Kultnrhist. meddel. II. 1895—96 s. 1-6.
Beckett, F, Altertavler i Danmark £ra den seoere Middelalder. Ud-
gifne paa Foranstaltning af Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet. Avec un résumé. Københ. 4:o. 208 s. -f 71 pl«
i folio. Kr. 170.
Bendixen, B, E, Aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums
in Bergen. VI. Bergen. 8:o. 22 s. + 3 pl.
Bergens Museums Aarbog 1894 — 95.
Lind: BibUografi for &r 1896. 319
Berg^ W. Anteckningar om Göteborgs aldre teairar. 1. 1690—1794.
Gbg. 8:o. VI + 474 s. Kr. 6,
Damgaardy A. K, Om Korets Alder i St. Knuds Kirke.
Kirkehist. Saml. 4 R. IV s. 672-677.
Ekhoff, Em, En nyfunnen stafkyrka vid Hemse på Gotland.
Ny illustr. tidn. 1896 s. 374—75 o. 382-83.
Fenger f L. Nyt Indlæg i Striden om Tidsfølgen ved Opførelsen af
St. Knuds Kirke i Odense. Foredrag.
Kirkehist. Saml. 4. R. IV s. 641—671.
Granberg, 0. Drottning Kristinas tafvelgalleri på Stockholms slott
och i Rom^ dess uppkomst och dess öden anda till våra dagar.
En historisk-konstkritisk undersokning. I^ II. Sthm. 8:o. XLII
+ 180 s. + 48 pl. Kr. 20.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1897. Ö. & Gr. s. 11—17, av J. Kruse.
Grenaaegnens Kridtstenskirker. Efter Foranstaltning af Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet opmaalte og undersøgte un-
der Ledelse af H. Storch ved Arkitekterne F. Ahlmann og F.
Koch. XXXI Tavler med Beskrivelse. Købenb. Fol. 6 + 14 s.
+ 31 pl. Kr. 10.
Heilmann, J. St. Peders Kirke i Slagelse.
Kirkehist. Saml. 4. R. IV s. 379-^391.
Hildebrand^ H. Vadstena klosterkyrka.
Antikv:s akad:s månadsbl. 1892 s. 157—166.
H[ildebran]d, H. Tornkapellet i Mariakyrkan i Visby.
Antikvis akad:s månadsbl. 1892 s. 130—132.
— Sveriges cistercienserkyrkor.
Antikv.s akad:8 månadsbl. 1892 s. 132-138.
— Promemoria angående Visby ringmur.
Antikv:B akad-.s månadsbl. 1892 s. 141—144 ock 156-157.
Fjellberg, C. M. Gamla Uppsala kyrka. Resultatet af gråfningarna
därstädes.
Uppl:s fornm. fören:s tidskr. III s. 257—287 + 1 planritning.
Kjellström, Ad. dt J, Wahlfish, Nikolaikyrkan i Örebro. Arkitekto-
nisk-historisk beskrifning of ver Örebro stadskyrka.
Meddel, från Nerikes fornm:s fÖren. I s. 1—88 + 5 pl.
Knudsen, A, Tveje Merløse Kirke, Danmarks eneste Fraadstenskirke
med Tvillingtaarne^ dens Historie, Udseende og Restauration.
Med 6 Billeder. St. 8:o. 64 s. Kr. 1,50.
Koch, F. Vor Middelalderes Teglstenskirker.
Kirkehist. Samlinger. 4. R. III s. 645-657.
Jjøffler, J, B. Nogle Bemærkninger om vore romanske Kirkers Alder
fremkaldte ved Kritik af Sognepræst D:r Jacob Heims.
Hist. Tidsskr. (dansk) 6. R. VI s. 519-527.
Rtersen, H Restes de constructions danoises en bois du commence-
ment du moyen age.
Mém. de la soc. des antiquaires du Nord, N. S. 1890—95
s. 365—880.
320 Lind: Bibliografi för &r 1896.
Renaissance in Dänemark und Schweden. Berlin 1895. Fol. 12 pl.
Denkmäler der Baukunst. H. 25.
[Rørdam, H,] Til Musikens Historie i ældre Tid.
Hist. Saml. og Studier udg. af H. Børdam. II s. 160—177.
Schnittger, JD, Der Dom zu Schleswig. Geschichte und Beschreibung.
Schleswig 1895. 8:o 91 s.
Tegninger af ældre nordisk Architektur. Med Tilskud fra Kultus-
ministeriet udg. af H. J, Holniy 0. V, Koch og JT. Storch, 3.
Saml. 2. Række. H. 5. Fol. 3 pl. Kr. 1.
Tynelly L, Yestra Tomarps kyrka i Sk&ne.
Antikv:s akad:s månadsbl. 1892 s. 104—114.
Uldallf F. De jydske Granitkirkers Alder.
Aarb. f. nord. Oldkynd. 1896 s. 197-302.
Bang, V, Hexevæsen og Hexeforfølgelser især i Danmark. Københ.
8:o. 144 s. Kr. 1,75.
Danmarks gamle Folkeviser. Danske Ridderviser^ efter Forarbejder af
S. Grundtvig udg. af A. Olrik, Trykt og udgivet paa Garlsbergfon-
dens Bekostning. Bd. 1, h. 2. Københ. 4:o. 160 s. Kr. 2,50.
Danske Ordsprog udg. af H, V, Basmussen, 4. Opl. Ved Udvalget
for Folkeoplysnings Fremme, Københ. 8:o, 30 s. Kr. 0,20.
Særtryk Nr. 30 af Folkelæsning.
Danske Børnerim, Remser og Lege, udelukkende efter Folkemunde
samlede og til Dels optegnede af E. Tang Kristensen, H. 1.
Aarhus. 8:o. 144 s. Kr. 1,75.
Feilberg, H. F. Et blad af afgudsbilledemes historie.
Aarb. f. dansk kulturhist. 1896 s. 1 — 55.
Kaarsherg^ H^ S, Om Satanismen, Djævlebesættelse og Hexevæsen set
fra et lægevidenskabeligt Standpunkt. Københ. 8:o. 42 s. Kr. 0,75.
Kungssonen av Norigsland. Av S. Bugge og MoliJce Moe,
Kalendern Norge. 2. Aarg. Kra 1895 s. 197—212.
Anm.: Dania IV s. 61, av 0. Thyregod.
Lampa, 8v, M. Om folklig ofvertro. Ups. 8:o. 27 s. Kr. 0,20.
Foren. Heimdals folkskrifter. N:o 89.
Lehmann- Filhés, M, Isländischer Hexenspuk im 17. Jahrhundert.
Globus. Bd. 67 n:o 1.
Maurer^ K, Die bestimmten Familien zugeschriebene besondere
Heilkraft.
Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde 1896 s. 443 — 444,
— Der Wettkampf des Zauberers mit dem Lehrling.
Zeitschr, des Vereins f. Volkskunde 1896 s. 444,
Nordlander, J, Hvarjehanda anteckningar, Sthm; 4:o,
Norrländska samlingar. S. 135—154.
Nyländska folksagor och sägner ordnade af Å, Allardt och 8 PerJclén.
Hfrs. 4:o. VIII + 326 s. M. 5,50.
Nyland. Saml. utg. af Nyländska afdelningen. H. 6.
Anm,: Finsk tidskr. 1897, 1 s. 326, av H. Vendell.
Lind: Bibliografi för &r 1896. 321
Nyström^ Änf. Häxeriet och häxeriprocesserna. Sthm. 12:o. 28 s.
Yerdandis småskrifter. 58.
FlenkerSf W. Das Hexenwesen in Dänemark.
Stimmen aus Maria-Laach 1896. H. 6, 7.
Sommer j 0, Overtro paa afsides Steder.
Naturen og Mennesket XIV s. 149—167.
Wigström, Eva, Två blad ur folkets dolda kunskap. Anteckningar.
Sv. fomm. forenis tidskr. IX s. 276—297.
Yärmländska ordspråk, ordstav ock talesatt samlade av E, JET. Lind
Sthm. 8:o. 48 s.
Sv. landsmålen XI, 2.
VI. Aldre rättsvetenskap, historia ock topografi.
Charpentier, A. Om sytning. Akad. afh. Hfrs. 8:o. IV +152 s.
— Om gåfva enligt aldre ratt. ^
Tidskr. utg. af jurid. foren, i Finl. XXXII s. 295—309.
Her i eher øy E, Endnu et Eristenretsudkast fra det 13:de Aarhundrede.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. C. R. Unger s. 189—204.
Hildebrand, E. Svenska statsförfattningens historiska utveckling fr&n
aldsta tid till våra dagar. Sthm. 8:o. XXX + 684 s. Kr. 8.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896. Ö. & gr. s. 90-97, av L.
S[tavenow].
Holberg, L, Vor ældste Rigslov.
Hist. Tidsskr. (dansk) 6. R. VI s. 319-342.
Kock, A. Vastgotalagens stadgande om konungaval i Sverige.
Hist. tidskr. (sv.) 1896 s. 192-194.
Motzen, H. Forelæsninger over den danske Retshistorie. Privatret.
I. Personret. II. Familieret. III. Arveret. Eøhenh. 8:o. 164
s. Kr. 2,80. — IV. Tingsret. Obligationsret. Københ. 8:o.
252 s. Kr. 4,50.
Maurer, K. Zwei Rechtsfälle aus Fyrbyggja. München. 8:o. 46 s.
Särtr. ur Sitzungsber. der philol. -philos, u. hist. Glasse der
bayer. Akad. d. Wiss. 1896.
Sjögren, V, Bidrag till en undersokning af kontraktsbrotten enligt
Sveriges medeltidslagar. Ups. 8:o. 2 -f- 82 s.
Särtr. ur Ups. univ.s årsskr. 1896.
Taranger^ A, Abüä jardar heimilar tekju.
Sprogl.-hist. Studier tilegn. C. R. Unger s. 108—124.
Vår aldsta lagkommentar utgifven af C. G. E. Bjorling. I. Lund.
4:o. 2 + 32+ XIV s.
Sartr. ur Lunds univ.s årsskr. XXIII. 1896.
Öman^ V. E, Forntida straff.
Kalendern Forenade krafter. S. 22—29.
Bang, A. Chr, Den norske kirkes geistlighed i reformationsaarhun-
dredet (1536—1600). Biografiske, kulturhistoriske og kirkehisto-
riske oplysninger. H. 1. Kra. 8:o. 4 + 32 s. Kr. 0,80.
i
322 Lind: Bibliografi for kr 1896.
Bang, V. Den danske Kirkes Historie i Tiden fra 1559 til 1699.
Med 7 Billeder. Københ. 8:o. 216 s. Kr. 1,85.
Folkelæsning. N:r 209.
Bjarnason, porkel. båttur ur sögu Islands å siSari belming 16.
aldar.
Timarit hins isl. bokm. félags 1896 s. 19>-91.
BooTj C. de. Der Angriff der Bhos auf Byzanz.
Byzant. Zeitschr. 1895 s. 445-466.
Christensen, W. Jens Anderssen Beldenak — Eggert Frille.
Hist. Tidsskr. (dansk) 6. R. VI s. 527-530.
Ghronologiske Optegnelser af M. Yillads Nielsen Brøns.
Hist. Saml. og Studier udg. H. Børdam. II s. 178—187.
Daae, X. Mere om Didrik Pining.
Hist. Tidsskr. (norsk) 3. R. IV s. 195-197.
Dagboge ført under Ejøbenbavns Beleiring 1658—60. Meddelt af 0.
Nielsen.
Museum 1896, 1 s. 29—49 o. 95—132.
Er slev ^ Kr. Eardinallegaten Guidos Hoveddom i Ærkebispestriden
1266 samt nogle Bemærkninger om G. Paludan-Müllers Frem-
stilling af Guidos Optræden i Danmark.
Kirkehist. Saml. 4. R. IV s. 332-354.
— Fra Holstenervældens Tid i Danmark (1325—1340). Kritiske
Smaastudier.
Hist. Tidsskr. (dansk) 6. R. VI s. 389—437.
Fries, Ellen. Johan Classon Risingh.
Hist. tidsskr. (sv.) 1896 s. 31—78.
Hansen^ B, Zur Geschichte der Besiedelung Dänemarks aus den
Ortsnamen.
Globus. Bd. 68 nr. 15.
Hjelmgvist^ Th, Olaf Tryggvason. £n lifsbild från Nordens forntid.
Ups. 8:o. 22 s.
Särtr. ur Läsn. f. hemmet 1896.
Johansson, J. Statens vinst af kyrkan inom Nerike genom reforma-
tionen.
Meddel, från Nerikes fornm:s fören. I s. 97—147.
Khull, Ferd. Das Leben König Olafs des Heiligen. Nach Snorri
Sturlusons Bericht dem deutschen Volke erzählt. Graz 1895. 8:o.
Kreüger J. Cecilia Wasa.
Nord, revy 1896 s. 321-337 o. 401-419.
Lind, E. H. Namnhistoriska bidrag till frågan om den gamla nor-
ska konungaåttens härstamning.
Hist. tidskr. (sv.) 1896 s. 237-254.
MoUesen, L. J. De avignonske Pavers Forhold til Danmark. Københ«
8:o. 250 s. Kr. 3,20.
Anm.: Nord. tidskr. (Letterst.) 1897 s. 167, av H. Obrik.
— Hist. tidskr. (sv.) 1897. Ö. & gr. s. 38-46, av K. H. Karls-
son. — Liter. Centralbl. 1897 sp. 966, av K.— L.
Lind: Bibliografi for kr 1896. 323
Per Brahe den aldres fortsättning af Peder Svarts krönika utg. af
Otto Ahnfelt. I. Lund 1896. 4:o. XII + 32 s. (Inbjudningsskrift).
Perger, Äug. Jesniterpatern Laurits Nielssen, saakaldt ^Elosterlasse'^.
Kra. 8:o. 108 s. Kr. 0,60.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896. Ö. & gr. s. 48, av K. Hil-
debrand.
Fira, K. Svensk-danska forhandlingar 1593—1600. Akad. afh. (Up-
sala). Sthm 1895. 8:o. VIII -f 170 s.
Forrafhy 0. Die Züge der Dänenkönige gegen Julin nach Saxo Gram-
maticus. 2.
Schulprogr. Wollin 1894-95.
Saxo Grammaticus, Danmarks Krønike. Oversåt af F. WinJcel Horn.
Med 300 Illustrationer af L. Moe og to Kunstbilag. H. 1—18.
Københ. 4:o. 288 s. Kr. 0,30 f. h.
Seippel, Ä, Herum normannicarum fontes arabici e libris quum typis
expressis tum manu scriptis collegit et sumptibus universitatis
Christianensis edidit. Fase. I, textum continens. Progr. acad.
Kra. 4:o. 148 s. -f- 4 pl. Kr. 20.
Sjöblom, Sv. Presterskapets privilegier af år 1650 och 1723. Akad.
afh. Ups. Karlst. 8:o. 154 s. Kr. 1,50.
Sjögren, 0. Gustaf Wasa. Ett 400-årsminne. Sthm. 8:o. 560 s.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1897. Ö. & gr. s. 68, av E. H[ilde.
bran]d.
Stille, Ä. Till frågan om Blekings forbindelse med Sverige i aldre tid.
Skånska saml. 1893. III, 2. S. 19-24.
Storm, Gi Om Magnus Erlingssøns Privilegium til Nidaros Kirke
1164. Kra. St. 8:o. 27 s. Kr. 1,20.
Kra yidenskabBselsk:s Skrifter. II. Hist.-filol. Klasse. 1895.
N:o 2.
Tesaen-W^sierski, Fr. de. De tribus episcopis slesvicensium a sede
condita primis. Dissert. acad. (Breslau). Paderborn 1895. 8:o.
4+50 s.
porkelsson, Jon, Islenzkar årtidaskrår eda obituaria islandica med
athugasemdum. Gefiot Åt af hinu islenzka bokmen tafélagi. IV.
(Formåli ok registr). Københ. 8:o S. 233—344 + IX s. + 1 tab.
ödberg, F. Tidsbilder ur 1500-talets svenska häfder. Skara. 8:o.
138 s. Kr. 1,75.
— Om princessan Cecilia Wasa, markgrefvinna af Baden-Rodema-
chern. Anteckningar. Mariest. 8:o. 231 s. Kr. 3.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1897. Ö. & gr. s. 55, av K. H[il-
debran]d.
Øverland, 0. Ä. Vikingetog og Yinlandsfærder. Kra. 8:o. 195 s.
Kr. 1.
Bendixen, B. F. Udgravninger paa Nikolaskirkens tomt i Bergen.
Foren. t. norske fortidsmindesm:8 bevar. Aarsberetn. f. 1895
s. 38—44.
324 Lind: Bibliografi for kv 1896.
Bernard, Ä. De Adamo Bremensi geographo. Thesis. Paris 1895.
8:0. 112 B.
Blondt P. Beskrivelse over Valle prestegjæld i Sætersdalen med dets
prestehistorie og sagn. Med tegninger. Era. 8:o. 4 -f- 197 s. Er. 2.
Brusewitz, Q. Vandring geoom Eonongahellas dal. Gbg. 4:o. 32 s.
Daae, L. Om berøringer mellem Orknøerne og Hjaltland og moder-
landet Norge efter 1468.
Statsøkonom. Tidsskr. 1895 s. 42—58.
— Nogle Bidrag til Baahuslens Historie i Overgangstiden fra dansk-
norsk til svensk Herredømme.
Hist. Tidsskr. (norsk) 3. R. IV s. 159-194.
Dahlgren, E, W. Forntida seglingsanvisningar för de nordiska far-
vattnen. Sthm. 4:o. 32 s. -f 2 kartor.
Särtr. ur Bidrag till sjokartornas och sjofartens äldsta hist.
af A. E. Nordenskiöld.
Eckardt, H. Eiels bildliche und kartographische Darstellung in den
letzten 300 Jahren. Eiel 1895. 8:o. 80 s.
Mitteil, der Gesellsch. f. Eieler Stadtgesch. H. 13.
Ehrenheim y E. v. Grönsö under 1600-talet.
Uppl:s forum. fören:s tidskr. III s. 306—318.
— Gröneborg.
Dst. s. 351—353.
En Smule Elosterhistorie. I. Hovedøens Eloster. II. Munkelivs Eloster.
Folkevennen. N. R. XX s. 403-416 o. 417-429.
Fischer, E. Bidrag til Bryrup Mølles og Nørre-MøUes Topografi og
Historie.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I s. 140—179.
Forntida minnen. Afskrifter af Orsa socken tillhoriga gamla hand-
lingar ror ande finnarne inom Orsa m. fl. socknar jemte hvarje-
handa underrattelser samlade och utgifna af Sigås Eric Anders-
son. Falun 1895. 8:o. 96 s. Er. 1.
Hartman y T. Raseborgs slotts historia. Hfrs. 8:o. 6 + 156 b. + 6
pl. M. 2,75.
Skrifter utg. af Sv. liter, sallsk. i Finl. XXXIII.
Anm.: Finsk tidskr. 1897, 1 s. 236, av M. Schybergson. —
Hist. tidskr. (sv.) 1897 s. 272.
JlÖgherg, 0, Torsåkersbygdens fortider. Efter en forelasning på stal-
let. Härnösand. 8:o. 15 s.
Jakobsen, J. Shetland og Shetlænderne.
Tilskueren 1896 s. 721-736 o. 771-788.
Janse, 0. Om Läby kyrka och dess arkiv.
Upplis fornm. förenis tidskr. III s. 319—339.
(Johansson, J.) Lindesberg. Ur '^Noraskogs arkiv", H. 1. Sthm.
St. 8.0. 224 8. + 3 pl. o. 1 karta. Er. 3.
Jonsson, Brynjulfur. Rannsoknir byggdaleifa upp frå Hrunamanna-
hreppi sumarid 1895.
Årbok hins isl. fornleifafélags 1896 s. 1—13.
Lind: Bibliografi for kr 1896. 325
Jonssofiy Brynjulfur, Rannsokn nokkurra eydibygda i Myrasyslu su-
marid,1895.
Arb6k hins isl. fornleifafélags 1896 s 14-18.
— Fornleifar å Fellströnd skodadar sumarid 1895.
Årbok hins isl. fornleifafélags 1896 s. 19-23.
— Um nokkur vafasöm atridi i Islendingasögum.
Årbok hins isl. fornleifafélags 1896 s. 29—41.
— Athugasemd um Langavatnsdal.
Årbok hins isl. fornleifafélags 1896 s. 41—42.
Jonssofiy Jon. Um ^^Godatættur" i Freysnesi.
Årbok hins isl. fornleifafélags 1896 s. 24-28.
Lagus, G, Ur Wiborgs historia. Minnesskrift utg. på Wiborgs stads
bokostnad. II. H. 1. Viborg 1895. 8:o. VI + 149 + XXVI s. M. 4.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896 s. 352.
Lewenhaupt, E. Uppsala och dess omgifningar 1660. [Ur Gerh, Stal-
hoffs Itinerarium Sveciæ],
Uppl:s fornm. fören-.s tidskr. III s. 288—305.
Lindblom, Th, Salstaborg.
Uppl:s fornm. *fören:s tidskr, III s. 340—343 + 1 pl.
Mathieseriy H. Det gamle Throndhjem. Byens historie fra dens anlæg
til erkestolens oprættelse. 997—1152. Med karter og tegninger.
H. 4. Kra og Københ. 8:o. S. 95-126. Kr. 0,60.
Meier, F. J, Frederiksborg Slot, dets ældste Historie, for en stor del
efter utrykte Kilder. Udgivet med Understøttelse af den greve-
lige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse. Københ. 8:o. 172 s.
Kr. 3.
Nervander, E. Lojo kyrka och dess medeltidsmålningar. Bidrag till
Lojo sockenbeskrifning. III. Hfrs. 8:o. 96 s.
Anm.: Finsk tidskr. 1897, 1 s. 230, av J. J. Tj^ikkanen].
Nicolaisen, N. Stavanger domkirke og de nærmest omliggende gamle
bygninger. Udg. af Foreningen til norske fortidsmindesmærkers
bevaring. H. 2. Kra. Fol. 4 s. + 9 pl.
Suppl. VII til '^Kunst og haandverk".
Petersen, II. Den paabegynte Udgravning af Vitskøl Klosterkirke.
£n foreløbig Beretning fra Nationalmuseets 2den Afdeling.
Aarbøger f. nord. Oldkynd. 1896 s. 65—78.
Schmidt, K, af, Anteckningar om Rone härad. I. Alla helgona kyrka.
Nyköp. St. 8:o. IX + 291 s. + 10 pl. Kr. 5,50.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896. Ö. & gr. s. 57, av [C. Silf-
ve]r8t[olpe"!.
Smith, A. C. Beskrivelse over Trysild Præstegjeld i Aggershuus Stift
i Norge forfattet af Stedets Præst i Aaret 1784. Kra. 8:o. VII
+ 317 8. Kr. 2,75.
Steenstrup, J, C, H. B. Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste
Inddeling. Københ. 8:o. 2 + 30 s. + 1 karta.
Särtr. ur Overs, over det k. danske Videnskis Selskabs For-
handl. 1896.
ARKIV FOR KORDISK FILOLOQI XIV, KY FÖLJD X. 22
326 Lind: Bibliografi for år 1896.
Thoroddsf!n, porvaldur, LandfræSissaga Islands. Hugmyndir manna
nm Island^ nåtturoskodun pess og rannsoknir, fyrr og sidar. Gefin
ut af hinu islenzka bokmentafjelagi. I, 2. Reykjavik. 8:o. VIII
+ 239—259 s. Kr. 0,50. — II, 1. Københ. 8:o. 112 s. Kr. 1,50.
Åherblom^ L, Die Insel öland in der Ostsee. Lübeck 1889. 8:o.
14 s. + 3 pl.
Bihang.
Anmfilnlngar av tidigare utkomna arbeten.
AJdströmy Å. Om folksagorna. Sthm 1895. 8:o.
Anm.: Dania III s. 384, av T. A. Müller.
Bendixen, B. E. Udgravninger og undersøgelser i Røldal. (Foren, t.
norske fortidsmindesm:s bevar. Aarsberetn. f. 1893).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 647, av J. Mestorf.
Blinkenbergy C. Etrurisk kedelvogn fanden ved Skallerup. (Aarb.
f. nord. Oldkynd. 1895).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 672.
BratCt E. De nya nordiska runverken. (Sv. forpmrs förenrs tidskr. IX].
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 677.
Christensen^ W. Unionskongerne og Hansestædeme 1439—1466. Kø-
benh. 1895. 8:o.
Anm.: Nord. tidskr. (Lotterst.) 1896 s. 330, af H. J. Huit-
feldt-Kaas.
Det arnamagnæanske håndskrift 310 qvarto. Udg. af P. Groth. Kra
1895. 8:o.
Anm.: Gott. gel. Anz. 1896 s. 409-417, av 0. Klockhoff.
— Anz. f. deut. altert. 1897 s. 344, av F. Detter.
Die Bosa-rimur hsg. von 0. L, Jiriczek, Breslau 1894. 8:o.
Anm.: Anz. f. deut. altert. 1896 s. 106, av L. Larsson.
Finska fornminnesforeningens tidskrift. XIV. Hfrs 1894. 8:o.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 650, av J. Mestorf.
Foreningen til norske fortidsmindesmærkers Bevaring. Aarsberetn. f.
1892 og 1893. Kra. 8:o.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 647, av J. Mestorf.
Fries, Ellen, Teckningar ur svenska adelns familjelif i gamla tider.
Sthm 1895. 8:o.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896. Ö. & gr. s. 73—77. av G.
Djurklou. — Dagny 1896 s. 23—28, av M. C.
Fritener, J, Ordbog over det gamle norske Sprog. 2. Udg. Kra.
1883-96. 8:0.
Anm.: Arkiv f. nord. filol. XIII s. 370-375, av H. Gering.
Qisltison, K. Forelæsninger over oldnordiske skjaldekvad. Reykjavik
1895. 8:o.
Anm.: Literaturbl. f. german, u. roman. Philol. 1896 sp.
403. av B. Kable. — Anz. f. deut. altert. 1896 s. 259, av Hj.
Falk. — The Academy 1896, 2 s. 48.
Lind: Bibliografi for år 1896. 327
Qolthcr, W. Handbuch der german. Mythologie. Leipz. 1895. 8:o.
Anm.: Zeitschr. f. di« Österr. Gymnas. XLVII, av Th. v. Grien-
berger. — Le moyen age 1897, av F. Lot. — Anz. f. deut, altert.
1896 s. 239, av Fr. Kauffmann. — Gott. gel. Anz. 1897 s. 647
—655, av K. Kögel. — Anz. f. indogerm. Sprach- u. Altertums-
kunde VIII 8. 87, av R. M. Meyer.
Hauberffj P. Skandinaviens Fund af romerske Guid- og Sølvmynt før
Aar 550. (Aarb. f. nord. oldkynd. 1894).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 674.
Hirdskraa i fotolithogr. Gjengivelse. Kra 1895. 4:o.
Anm.: The Athenæum 1896, 1 s. 249.
Historisk-topograf. Skrifter om Norge. Udg. ved G. Stdrm, Kra
1895. 8;o.
Anm.: Gott. gel. Anz. 1897 s. 377—386, av 0. KlockhofF.
— The Academy 1896, 2 s. 48. — Anz. f. deut. altert. 1897 s.
385, av F. Kauffmann.
Holberg t L. Konge og Danehof i det 13- og 14. Aarhundrede, I. Kø-
benh. 1895. 8:o.
Anm.: Hist. Tidsskr. (dansk) 6. R. VI s. 459—468, av Kr.
Erslev.
Holthausen, F, Altisländisches Elementarbuch. Weimar 1895. 8:o.
Anm.: Anz. f. deut. altert. 1896 s. 38, av A. Hensler.
Islenzkar pjödsögur. Safnad hefir Olaf ur JDaviSsson., Reykjavik
1895. 8:0.
Anm.: Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde 1896 s. 453, av K.
Maurer.
Jungfru Mariæ ortagård. Utg. af E. Geete» Sthm 1895. 8:o.
Anm.: Kyrklig tidskr. 1896 s. 287, av 0. Q[uensel].
Kunst og haandverk fra Norges fortid. Ser. 2, h. 1. Kra. 1894. Fol.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 649, av J. Mestorf.
[Kåhind^ Kr,) Katalog over den arnamagn. håndskriftsamling. II. 2.
Københ. 1894. 8:o.
Anm.: The Athenæum 1896, 1 s. 249.
Madsen & Neergaard. Jydske Gravpladser fra den førromerske Jern-
alder. (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1894).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 638, av J. Mestorf.
Montelius, 0. Grafkistor af klufna och urhålkade stockar. (Sv. fornm.
fören:s tidskr. IX).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 645, av J. Mestorf.
Möller, H, Bemærkninger til Prof. Wimmers Afsluttende Bemærk-
ninger om Vedelspang-Stenenes Tid. (Overs, over det danske Vid.
Selsk:s Forhandl. 1893).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 641, av J. Mestorf.
Nicolaysen^ N. Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring
1844—1894. Kra 1894. 8:o.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 649, av J. Mestorf.
328 Lind: Bibliografi för år 1896.
Norges gamle Love indtil 1387. V. 2. Kra 1895. 4:o.
Anm.: Krit. Vierteljahresschr. f. Gesetzgeb. 1896 s. 363 —
373, av K. Maurer.
Oddr Snorrason, Saga Olafs konungs Tryggvasonar. Kra 1895. 8:o.
Anm.: The Academy 1896, 2 s. 48.
Olrik, Ä. Kilderne til Sakses oldhistorie 1, 2. Københ. 1892, 94. 8:o.
Anm.: Anz. f. deut. altert. 1896 s. 137, av Fr. Kauff-
mann.
— Skjoldungasaga i Arngrim Jonssons udtog. (Aarb. f. nord. Old-
kynd. 1894).
Anm.; Archiv f. Anthropol. XXIII s. 637, av J. Mestorf.
MeeveSj -4» M, The finding of Wineland the good. London 1890. 4;o.
Anm.: Deut. Lit. zeit. 1897 sp. 258, av K. Kretschmer.
Salin, B. De nordiska guldbrakteaterna. (Antikv. tidsk. XIV).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 679.
— Fynd från Djurgårdsang, Vestergötland. (Månadsbl. 1892).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 642, av J. Mestorf.
Samfundet för Nordiska museets främjande. 1891 och 1892. Meddel,
utg. af Ä, Hazelius, Sthm 1894. 8:o.
Anm.; Archiv f. Anthropol. XXIII s. 641, av J. Mestorf.
SernandeVy E. Några arkeologiska torfmossefynd. (Antiqv. tidskr. XVI).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 682.
Stolpe, Hj. Om Vendelfyndet. (Upplands fornm. fören:s tidskr. III).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIV s. 682.
Svenska fornminnesföreningens tidskrift. IX, h. 1. Sthm 1894. 8:o.
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 644, av J. Mestorf.
The saga of king Olaf Tryggwason translated by J. Sephton. London
1895. 4:o.
Anm;: Arkiv f. nord. filol. XIII s. 264, av L. Larsson.
Udvalg af oldnord. skjaldekvad ved K. Qislason, Københ. 1892. 8:o.
The Athenæum 1896, 2 s. 318.
Vadstena klosters uppbörds- och utgiftsbok 1639 — 1570 utg. af C,
Silfrerstolpe. Sthm 1895. 8:o.
Anm.: Hist. tidskr. (sv.) 1896. Ö. & gr. s. 7, av 0. Ahnfelt.
Wimmer, L, Les monuments runiques de PAllemagne. Københ. 1895. 8:o.
Anm.: Literaturbl. f. germ. u. roman. Philol. 1897 sp. 49,
av 0. Brenner.
— Om undersøgelsen og tolkningen af vore runemindesmærker. Kø-
benh. J895. 4:o.
Anm.: Literaturbl. f. germ. u. roman. Philol. 1897 sp. 60.
av 0. Brenner.
— De tyske runemindesmærker. (Aarb. f. nord. Oldk. 1894).
Anm.: Archiv f. Anthropol. XXIII s. 637, av J. Mestorf.
Ostnordiska och latinska medeltidsordspråk utg. av A, Kock och C.
af Petersens, Lund 1889—94. 8:o.
Anm.: Anz. f. deut. altert. 1896 s. 262, av B. Kahle.
J
Fyrunga-stenen.
Då jag utan tjännedom ora prof. Bugges tålkning av
inskriften på Fyrunga-stenen råkat kåmma till en från denna
vitt sjild uppfattning av inskriften ock tycker mig hava
starka stod for sannolikheten av min tålkning, vill jag på
prof. Bugges egen uppmaning här underställa densamma
fackmännens beprövande.
Inskriften har jag forst undersökt självständigt ock se-
dan jämfört med prof. Bugges beskrivning, vilken han god-
hetsfuUt stallt till mitt forfogande. Vid denna jämförelse
har jag i såmliga fall mast uppjiva min foregående uppfatt-
ning, i andra åter mast fasthålla därvid aller kåmmit till
en från både prof. Bugges ock min foregående avvikande.
Min uppfattning av inskriften har jag sedermera stadgat
vid upprepade besök i museet ock tror mig sålunda kunna
betrakta min läsning som saker.
Vad jag after prof. Bugges noggranna beskrivning av
inskriften kann behova framhålla, är blått följande. A 22,
i vilken jag av nedan utvecklade sjal ser en bindruna av e
ock k, är jämförelsevis smal, ej fullt 1 cm. bred, varför
tvärstrecket, som utgår från vänstra staven 1,5 cm. nedifrån
ock 3,5 cm. uppifrån, mynnar in i högra staven unjefär 2,5
cm. nedifrån ock 2 cm. uppifrån ock stracker sig ett grand
over denna högra stav, som tjännestreck till k icke ter sig
alltför avvikande från inskriftens övriga k. Det streck snett
upp åt vänster, som prof. B. anser utgå från detta strecks
högra ända, anser jag icke förefinnas som ristning. Sjilje-
tecknet av tre punkter over varandra mellan b 6 ock 7 är
alldeles tydligt, mellan b 13 ock 14 äro ett par punkter
tydliga, till läget raotsvarande det forrå sjiljetecknets två
overstå ock mellan dem finnes möjligen en långstrackt för-
▲RSIV fÖH V0EDI8K flLOLOCII XIV, MT fÖLJD Z. 23
330 ärate: Fyrungastenen.
djupning, som kann men ej behöver vara en prick; ßjilje-
tecknet har alltså utjorts av tre prickar i radens ovre hälft
aller ock har nedersta pricken av ett sjiljetecken, likt det
foregående, blivit avglömd. Vad som f oljer närmast äfter
b 18, är inskriftens otydligaste del. Dar läser jag, som mig
synes med ganska stor visshet, sedan jag en gang fått ögo-
nen oppnå darf or, b 19 — 21 hw ock stupat a, varpa de fullt
tydliga b 22—24, stupat t ock in, följa. B 19 är nedtill
ett regelbundet h; tjännestrecket sitter något lågt, på mitten
unjefär 4 cm. uppifrån, 3 cm. nedifrån, men vid samma
höjd som å b 18. Från tjännestreckets ovre ända utgår åt
höger en fåra tvärs over runan, vilken fåra dock är for
svag for att behova antagas vara huggen. En dylik fåra,
som tydligen är en avsats i stenen, finnes ock å b 13, ock
i b 9 forefaller det, som om en liknande fåra jinge i samma
riktning från tjännestreckets högra ände. Allt detta styrker
att icke tillägga tvarfåran i b 19 någon språklig bety deise
utan läsa b 19 som h, vårs stavar upptill äro bårtnotta men
svagt kunna spåras aven åvanfor fåran. B 20 w står med
tappen 1,5 cm. under slinglinien. 1,5 cm. nedom stavens
tapp utgår ett ^\^ cm. langt streck snett uppåt vänster, vil-
ket icke tycks sträcka sig over staven ock saknar språklig
betydelse. Runan w synes ju rätt tydligt på avbildningen.
C 1 maste anses som h, ehuru vänstra staven råkat få en
oregelbunden krökning. Rakt under i fjärde raden finnes
vänstra staven ock tjännestrecket till h i fullt regelbunden
farm. Måhanda har ristaren av misstag börjat anbringa h
i fjärde i stallet for tredje raden, vadan vi kannsje i fjärde
raden kunna se, hur den olyckligt utfallna c 1 borde hava
sett ut. Den lilla fordjupning, som finnes till höger om
högra staven i c 1 h, kann svårligen fattas som tjännestreck
till [>, då uti både b 4 ock c 5 tjännestrecket tydligen om-
sluter en liten yta med stenens röda färj ock det kann
Brate: Fyrungastenen. 331
näppeligen forsvaras att som betydelselöst fatta, vad som
här ansetts for tjännestrecket ock vänstra staven av h.
Uppfattande a 5 som en variant aller felristning av f
ock a 8 som en bindruna av ik läser jag sålimda inskrif-
ten på följande satt,
A-raden: runofahik ragina kudo tojeka
1234567 8 9 1011121314 15 16 17 18 1920 21 22 23
B-raden: una{)Ou j suhurah : susih hwatin
123456 ' 789 10111213 1415161718 19 20 21222324
C-raden: hakut)0
12 3 4 5
Utgångspunkten for min tydning ock anledningen till
min uppfattning av a 5, a 8 ock sedermera a 22 var, vad
som foll mig in vid översändandet till prof. Bugge av jam-
forelsen mellan hans beskrivning ock inskriften, nämligen att
vi uti fahik hava en farm av verbet isl. /ä, ock uti runo
raginakudo motsvarighet till isl. runar reginkunnar från
Håv. 79 (80): pat er pa røynt, er pu ai rUnom spyrr enom
reginkunnom peim er gør^o ginnregen ok fd^e fimhulpulr.
Detta adjektiv översätter Vigfussons ordbok med Vorld-
known', men Fritzner ock Gering riktigare med 'af gudom-
melig Slægt, Herkomst' ock 'von der höchsten herkunft'.
Detta infall anser jag hava träffat det ratta av foljande
sjal. Då eddadiktningens hela poetiska karaktär är väsentligen
likartad med de övriga jermanska falkens forndiktning, har
säkerligen en diktning av samma skaplynne funnits i norden
även på de äldre runornas tid. Sammanställningen rünar
reginkunnar tillhör uppenbarligen denna diktnings gamla
forråd av aliteratsjonsfårmler, den maste hava uppkåmmit
på en tid, då tron på hedna gudar ännu var livskraftig.
Det maste då anses som ett stärkt stod for tålkningens rik-
tighet, om en dylik gammal aliteratsjonsfårmel kann påvi-
visas uti inskriften, halst det icke är ovanligt, att runin-
skrifter börja i metrisk farm, jfr Rök-stenen ock många yngre
inskrifter. Ock å andra sidan fbljer, att varje tålkning maste
332 Brate: Fyrungasienen.
forkastas, som icke tager hänsyn till denna aliteratsjons-
fårmel. I detta fall förstärkes yissheten om tålkningens rik-
tighet av den omstandigheten, att raginakudo icke diräkt
kann motsvara isl. reginkunnar^ utan utjor just den farm,
som man vantar som motsvarighet till de gotiska bildnin-
garne airpa-^ goda-j guma-^ himina-y vfarhimina-kunds m. fi.,
av vilka de senare aven i betydelsen påminna om isl. re-
ginkunnr. Dettas farm -kunnr torde sålunda uppkåmmit je-
nom anslutning till isl. kumir 'bekjendt', got. kunps. Rist-
ningen raginakudo står for '''raginakundo, såsom på Tor-
vikstenen a lada for landa-^ Burg, Die älteren nord. ru-
neninschriften s. 135, aller Landa^ Wimmer, Die Runen-
schrift s. 167.
De anforda själen for utgångspunktens riktighet synas
mig så starka, att betänkligheterna mot de mot hittillsva-
rande åsikter stridande fbljdsatser, som maste härledas från
denna utgangspunkt, maste falla till foga såsom infor ett
påtagligt faktum.
En sådan foljdsats är den, att runo raginakudo är
ack, pl. fem. av subst, ock adj. o-stammar. Aven på Einang-
stenen forekåmmer runo, vilket av mig Bezzenbergers Beitr.
XI s. 198 föreslagita bora uppfattas som ack. pl., till vilket
forslag Noreen anslutit sig i Grundriss I, 492. Uti Norges
Indskr. med de ældre Runer s. 80, har Bugge, som mig sy-
nes, avjörande vederlagt Wimmers tålkning av runo som
ack. sg. med kolektiv betydelse jenom att hänvisa på, att
uttrycket "disse Runer" forekåmmer i hundratals inskrifter
med den kartare runraden, medan "(skrev) der Runen" in-
genstädes är uppvisat i runskrift. Mot min forklaring av
runo som ack. pl. f. jör Bugge den invandningen, att en
dylik kasusfårm icke överhuvud har något stod i jermanska
språk, ock att vi redan tjanna ordets ack. pl. såsom runoR
(Varnum, Tjurkö) ock dess ättling runAR Istaby. Då nu
Einang runo maste vara ack. pl., ock denna icke kunde
Brate: Pyrungastenen. 333
heta nino, drog Bugge den slutsatsen, att Einang runo vore
ristfel för *runoR, vilken slutsats jag vidgått vara riktig
under forhandenvarande omständigheter Arkiv XI s. 368
ock Svenska fomminnesfören. tidskr. 1896 s. 333. Men att
forklara runo som ristfel är här oraöjligt, dar det bekräftas
av raginakudo. Då på forut anförda sjal runo maste vara
ack. pl., återstår ingen annan möjlighet an att medjiva till-
varon av en dylik urnordisk farm, sannolikt att fatta som
*rüno ock troligen att forklara av aldre *rünönz såsom fS-
reslagits av mig p. a. st. Huruvida denna farm utjör en
fortsättning av ett forjermanskt *rUnäns aller en urnordisk
nybildning after arstammames ack. pl. ock huruvida ack. pl.
runa i yngre runor utjör avläggare därav, må förbliva öppna
frågor; det är Hog att här fastslå tillvaron av ack. pl. f.
runo ock dess adjektivattribut ack. pl. f. raginakudo. Är
sålunda på Fyrunga-stenen runo otvivelaktigt ack. pl., kann
icke haller runo Einang forklaras som felristning.
Att finna verbet isl. fa som predikat är, vad man vän-
tar, då detta verb annars så åfta forekåmmer med "runor"
till objäkt. Man maste på den grund lata all betänklighet
fara mot att läsa a 5 som f. Kunan f forekåmmer annars
icke uti inskriften, vadan a 5 kann forklaras som en hit-
tills obekant variant av f, om man icke vill antaga felrist-
ning. Farmen fahik antager jag vara 1 sg. pres. ind. med
enklitiskt personalpronomen. Värbets 1 sg. pres. ind. bor
antagas hava havt farmen *fähiju^ jfr Opedal nom. sg. f.
minu, liubu, birg^gu for andel sen, ock for penultima
arbija Tune. Uti *fahiju eJc torde forst verbalfårmens slut-
jud kunna antagas hava försvunnit, såsom i got. patisfj kar-
is t for påta istj kara ist] då j val icke kunnat kvarstå fram-
for eky har detta sammansmält med varhet till *fahik.
Man kunde ju tanka på, att fahik vore någon forkårt-
ning for pret. */ähidOj vilket foreligger med bibehållen dif-
tång i Einang faihido, då andra fall av dylik forkårtning
834 Brate: Fyrungastenen.
autagas av Bugge, Norges Indskr. s. 83. Men denna möj-
lighet visar sig omöjlig jenom insikt om, att a 19 — 23 aro
att fatta som tojeka 1 sg.. pres. ind. med enklitiskt eka av
ett värb, som till farmen motsvarar isl. tøja^ tyja "hjælpe''
men till betydelsen got. taujan 'göra'. Identiteten av dessa
värb är ertjänd, ävensom att betydelsen 'jöra' är äldre an
'jälpa'. Sammanställes tojeka med guldhornets tawido,
ser det ut, som vore urnordiskt den ursprungliga böjning be-
varad, som utjämnats åt sjilda hall i got. taujan^ tawida å
ena sidan, stojan^ stauida å den andra, men naturligtvis
kunna ock dessa farmer tillhöra var sin av dessa utjämnin-
.gar. I 1 sg. *töju eka skulle -u forsvinna • som i *fähiju ek^
men därvid tyckes sammansmaltningen hava stannat. Att
läsa a 19 — 23 som tojeka är förknippat med åtsjilliga be-
tänkligheter.
En sådan är uppfattningen av )jc som j-runa. Jara-ru-
nans ursprungliga betydelse är ju j ock numera kann man
val saga, att en farm av runan med säkerhet brukas i denna
betydelse pfi Tunestenen, måhanda ock på Skodborg-brakteaten,
Wiramer, Die Runenschrift s. 122, en annan farm ^| sanno-
likt i betydelsen j på Kragehul-spjutskaftet, Wimmer, Die
Runenschrift s. 126. Då denna Kragehul-spjutskaftets fårm
av jära-runan åter säkert betyder a på Istaby-stenen, inne-
bure det ju intet överraskande, om aven )jc hade begangnats,
såval då runan betydde y, som då den betydde a. Nu är
)|c med säkerhet uppvisad blått i betydelsen a på jämförel-
sevis yngre runs tenar men detta bor sålunda icke i ock for
sig hindra att antaga betydelsen y, om detta antagande jiver
en god tydning. Fyrungastenen visar )jc i samma stallning
mellan två vokaler, som foranlett Wimmer p. a. st. att ifrå-
gasätta, att runan betyder j på Skodborgbrakteaten ock Kra-
gehul-spjutskaftet.
Emellertid fbrekåmmer )|c ock uti Skåang-stenens inskrift
hari^a )jc leugaR; men fattas dar av Wimmer, Die Runen-
Brate: Fyrungastenen. 335
Schrift s. 166 som sjiljetecken. Bugge, Arkiv VIII s. 22 noten
antager åter, att )|c betyder ö, ock förklarar )jc leugaR som ett
tillnamn med betydeken "som er uden Logn", "som ikke svig-
ter", jfr fht. aherzér 'excors', ags. æmod 'out of mood' o. s. v.
Det är dåck alltid annars kvaliteten av runnamnets bejynnel-
sejud, icke kvantiteten, som bestämmer runans användning,
varför Bugges forklaring tarvar bekräftelse av nya fynd, vilket
senare val ock kann sagas om Wimmers, som dåck forefaller
sannolikare. Det synes mig dåck, att man ock kunde tanka på
den möjligheten, att redan här )j( betyder j ock utjör for-
kårtning for ett jali 'ock', som fbrenat de bada namnen; ett
säkert fall av fbrkårtning i en urnordisk inskrift synes mig
b (aller bw) ock r Opedal vara, som Bugge, Arkiv VIII s.
16 tyder ^hap raisjan" aller ^bap wurlrjan runoiP. Möjli-
gen talar sålunda \ på Skåangstenen rentav till forman for
antagandet av betydelsen j på Fyrungastenen, i alla händelser
är det intet stärkt motbevis.
Såsom ett motbevis av större styrka torde man kannsje
åberopa iah på stenen vid Järsberg i Varnum, vilket formenats
visa, att runenamnet jara då förlorat y, varför runan icke
kunnat begangnas. Men den oövervinneliga svårigheten att med
detta antagande forklara, varfor iah själft har sitt bejynnel-
sejud i behåll, synes mig jöra denna uppfattning ohållbar. Den
ratta lösningen av svårigheterna torde då vara att antaga, att
ord med ursprungligt bejynnande j ännu icke forlorat detta på
Varnum-stenens tid, att j fanns kvar både \jara oc^LJahj men
att detta senare av en tillfallighet i denna inskrift kåmmit att
tecknas iah. Vi veta nu mera av Tunestenens arbija, arbi-
jano, {)r]joR, sijosteR, att j betecknat konsonantiskt i ock det
är ej synnerligen överraskande att då understundom därför
finna tecknet for det vokaliska /. Det är samma forhål-
lande, som när vi i yngre runor finna L 391 toa 'två', L
239 kuJ)oastr, L 326 hoita uaj)um med o, som annars
är tecken for vokal, i stallet for väntat u som konsonant-
336 Brate: Pyrungastenen.
tecken. Sjillnaden är blått, att vi i de yngre runoma tjänna
det regelbundna beteckningssättet från ett överväldigande
antal fall, varemot vi uti iah råkat först möta, vad som
torde varit undantag. Jag anser sålunda, att hinder icke
forefinnas att fatta )(c som y, om en tilltalande tydning däri-
jenom uppkåmmer, ock det synes mig, att en tilltalande tyd-
ning uppkåmmer jenom möjligheten att vinna presens av
värbet ^töjattj vårs formalia motsvarighet fortlever i isl.
tøjaj tyja^ ehuru med något förändrad betydelse ock vårs
gotiska motsvarighet taujan står med sådana objäkt som
dkran göd^ frawaürht^ taikn^ waurstWj medan guldhornets
tawido rentav betyder "förfärdiga" med horna som objäkt.
En annan betänklighet mot läsningen tojeka utjör binde-
runans beskafiPenhet, vilken prof. Bugge tålkar som we. Att
v-/
den icke är någon synnerligen lycklig binderuna we, då ovre
delen av tjännestrecket till w sammanfaller med högra sta-
ven till e, har åvan framhållits. Men aven som binderuna
ek är den icke lycklig, då man väntar tjännestrecket till k
anbrakt på högra staven till e, icke på den vänstra; från
utseendets synpunkt är runan snarare ke an ek. Detta för-
hållande kann jag icke jiva sjal for; godheten av den vunna
tålkningen maste jöra oregelbundenheten antaglig, såsom
man nödgades halla till godo med owlJ)U|)ewaR for *wol-
{)Ut)ewaR på Torsbjærg-dåppskon. Om man nu med Bugge,
Runverser s. 259 uppfattar detta som afsiktlig omflyttning,
så ligger det dåck nära att antaga, att en hel del oavsikt-
liga omflyttningar jivit upphov åt tanken att använda av-
siktlig omflyttning ock säkert ock forekåmmit, aven sedan
den tanken uppstått. Att binderunan ek fått den farm, som a 22
visar, må man sålunda anse märkvärdigt men icke oantagligt
Oaktat fahik synes man dåck bora läsa tojeka med
den längre enklitiska farm av pronomen 'jag' som finnes uti
Lindholm-inskriftens hateka jamte flera fall, anförda av Bugge,
Brate: Fyrungastenen. 337
Norges Indskr. s. 8. For att antaga denna farm talar kraf-
tigt, att raden sålunda får sluta med ett ord, ock a icke
behover dragas over till foljande rad. Att i fahik den en-
staviga enklitiska farmen av 'jag' använts, torde bero på
metriska sjal, då slutsänkningen i varstypen A regelmässigt
är enstavig såval i nordisk som ,i fornengelsk aliteratsjons-
poesi, Sie vers Altgerm. Metrik s. 66, 130.
Vad som utom överensstämmelsen med fahik kunde
synas tala for tojek med den enstaviga farmen ek tillfogad,
är möjligheten att av a 23 ock b 1 — 3 sammansätta nam-
net auna fht. Owo, kårtnamn av namn sådana som Auno-
herty Aunulf (Förstemann), fe. Ednrédy Ednwulf^ ock stäm-
mande med Ynglingasagans Ann e&a Äni (Auni F). Men
uppfattningen tojeka synes som sagt sannolikare, ock då
V-/
motsvarar b 1 — 3 una fht. Unno aller Uno (Förstemann 9
årh.), av vilken stamm ett deminutiv synes finnas i OvvlÅag
Prokopius. F. Wrede, Über die Sprache der Wandalen skriver
UneläsiuSy Unulfm. Nordiskt motsvarar isl. TJni enn danski
Landn., fsv. vni SD III, 87, 94 (1312 Uppl.). Måhanda
har namnet varit Una med u^ icke w. Namnet uni fore-
kåmmer i yngre inskrifter, t. ex. L. 385, 415.
Det foljande j[)Ou uppfattar jag som nom. pl. n. av dem.
pron. ock forstadium till isl. pau. Huruvida J)Ou skall for-
klaras så, att andelsen -u från nom. ack. pl. n. av substan-
tiv tillagts en aldre farm *pöj motsvarande got. po^ aller
J)Ou skall fattas som vittnesbörd om en overgang av dift.
au till pw, saknar jag medel att avjöra, men är benagen att
antaga den fbrra av dessa möjligheter.
After J)Ou följa rungrupperna suhurah ock susih,
bada foregångna av sjiljetecken ock den senare visande sig
avslutad, jenom att nytt h foljer. Det slutande h i bada
gruppema uppfattar jag som en samårdnande konjunksjon,
motsvarande det got. tth^ vilket after diftång, lang vokal ock
338 Brate: Fyrungastenen.
kart betonad vokal uppträder som /?, t. eks. got. sa-h, ni-h^
pai-hy wiljau-hj hwarjano-h Braune, Got. gr.' s. 11. Detta
synes visserligen blått användas till samårdning av satser,
icke av ensjilda ord, men till samårdning av ensjilda ord
ock särsjilt nära samhöriga brukas dess etymolågiska mot-
svarighet grek. re, lat. que^ aven upprepat utan att betyda
'både — ock' t. eks. JiarrjQ åvdguv re de&v ve Od. I, 28,
spemque metumque inter dttbii Virg. Eneid. I, 218. Det
synes då icke alltför vågat att antaga, att aven den urnor-
diska motsvarigheten till den got. konjunksjonen wä,-ä kun-
nat användas att samårdna ensjilda ord.
Bårtser man f rån den samårdnande konjunksjonen -Ä
i slutet, återstå av de anforda rungrupperna de samårdnade
lederna, suhura, ett mansnamn, ock susi, ett kvinnonamn,
bada i nom. sg. ock på övligt satt sammanfattade jenom det
foregående neutrala {)Ou. Att denna bekanta syntaktiska
konstruksjon kann påvisas uti inskriften, anser jag for ett
nytt stärkt stod for tålkningens riktighet. Namnet suhura
har den ändelse -a, som for övrigt uppträder hos urnordiska
sv. mask. Namnet susi har de fem. io-stammarnes gotiska
ändelse, got. händig gen. handjos^ vilken deklinatsjon utjör
det aldre sättet att av personliga maskulinbenämningar bilda
fem. (Kluge, Nominale Stammbildungslehre d. altgerm. Dial.
s. 20), ock after vilken i isl. talrika kvinnonamn böjas, No-
reen, Altisl. u. anorw. Gr.^ s. 169. Denna deklinatsjon har
visserligen i isl. nom. sg. -r men detta anses som en ana-
lojibildning after i-stammame, Noreen, Grundriss I s. 491.
Denna analojibildning maste sålunda antagas icke ännu vara
jenomförd på Fyrungastenens tid aller åtminstone icke jenom-
ford vid tillfogande av enklitiskt -Ä. Att en farm med en-
kUtiskt 'h icke behöver följa utvecklingen av en farm utan
detta, visar gotiskan jenom f årmpar som hwammé-h : hwamma]
hwam-h : hwana. Då konjunksjonen -h i gotiskan skulle
tyda på, att slutvokalerna i suhura ock susi vore langa.
k
Brate: Fyrungastenen. 339
såsom de ju ock Ursprungligen varit, är det icke omöjligt,
att de äro langa även i Fyrungainskriften, vare sig i all-
mänhet i nom. sg. av sv. mask. ock fem. iö-stam., aller åt-
minstone, då enklitiskt -h fogades till dessa farmer. Någon
motsvarighet i andra språk till de antagna namnen kann
jag icke uppvisa. Någon uppmärksamhet kann det fortjäna,
att bada börja med su, som kann vara en etymolågisk mot-
svarighet till det i grekiskan namnbildande sS t. eks. Eü-
juoÅJtos. Kvinnonamnet susi, som sannolikt är ett kårt-
namn av ett sammansatt namn, har en viss judlikhet med
fomjermanska namn som Siseguntia f., Sisigis 6 årh., Sisu^
Sisehald 7 årh., Sisa f. 8 årh., Susuhagdis f. 9 årh., men J.
Kremer PB Beitr. VIII. 457 tålkar got. Sisenand som *s/-
gisa-nanps. Dessa namn äro alltså utan betydelse for susi.
Men även om således motstycken till dessa namn icke kunna
uppvisas, synas deras passande ändelser ock deras samman-
fattning jenom J)Ou vara nog att trygga dem som ett ttians-
namn ock ett kvinnonamn.
Sjiljetecknen framfor suhurah ock susih anser jag
tjäna till att framhålla dessa namn. I yngre runinskrifter
har sjiljetecknet understundom uppenbarligen detta andamål,
nämligen då vid namnet annat sjiljetecken användes an i in-
skriften for övrigt. Uti L. 159, D I, 196 fol jas den dödes ock
ristarens namn av X, resarnes namn liksom annars i inskrif-
ten av punkt. IL 29, DI, 14 står kårs på bada sidor om den
dödes namn. L 318, D I, 6 brukar punkt vid resarnes namn,
äljes kårs. D 8:vo 19 brukas : after resarens namn, äljes kårs.
Redan dessa eksempel torde vara nog att jöra ett dylikt
bruk av sjiljetecken sannolikt. I sammanhang härmed torde
det fortjäna uppmärksammas, att raden, dar namnen finnas,
är bredast ock namnen sålunda ock framhållna jenom ru-
nornas längd.
Det foljande ordet hwatin fattar jag som dat. sg. av
mansnamnet ^Hwata^ isl. Hvati Ld., fsv. *Hwati i ortnam-
340 Brate: Fyrungastenen.
net Hwatahodlmm^ nu Hvatebo, By Dal., Lundgren, Person-
namn från medeltiden. Denna dat. sg. motsvarar den goti-
ska böjningen got. gumiv^ varemot isl. fsv. förutsätta -an^
vilket ock foreligger i witadahalaiban Tune. Noreen, Grund-
riss I 8. 494 anför dåck åtsjilliga förhallanden, som tyda
på, att aven ändelsen -in funnits i urnordiskan som i got.
Inskriftens sista ord haku{)0 tyckes av sammanhanget
bora äga betydelsen 'ristning'. Denna samma betydelse kann
äfter min mening ock tilläggas Gursten-inskriftens haku^
vilket uppenbarligen till farmen kann vara en diräkt av-
kåmling av Fyrungastenens haku^o. Gursteninskriften är
tålkad av Bugge Run verser s. 361. Detta uppenbara for-
malia sammanhang talar emot att tålka haku^a som jeni-
tiv av ett personnamn, då Fyrungastenens haka{)0 icke kann
vara en sådan. Gursteninskriften lyder enligt Bugge: afataR
II utsmi)) II sunuRha || ku^askakifa^i || uifri{)aRBun ||, vilket
Bugge anser utjöra en halvstråf ock tålkar:
aftR Odd smid 3 st. V.
BunuR Hagu&a (?).
Skæggi tå^i A 3
VétricfaR sun
samt översätter: "Skjegge, Hagudes(?) Son, skrev (disse Runer)
efter Odd Smed (eller Bygmester), Vefrids Son". Om hakujia
anraärker Bugge, att det "synes afledet, ikke sammensat, men
Læsningen er usikker", i det ha icke är fullt tydligt ock u
ej fullt sakert. Läsningen haku^a bekraftas emellertid av
Fyrungastenens haku{)0. Tillagger man nu haku{)a bety-
delsen 'ristning', aller nogare taget 'ristningar(na)', varom
mera nedan, så blir tålkningen av gursteninskriftens halv-
stråf foljande:
aftR Odd &mi& BunuR hakucfa
Skæggi tä^i Vétri^aR sun
'Äfter Odd smed, Vefrids sån, ristade sånen Sjagge ristnin-
garne'. Aven Bugge anser, att det är Odd, som är Vefrids sån.
Brate: F3rrangasteneii. 341
Riktigheten av detta antagande bekräftas av en annan
ålderdomlig inskrift L. 1183, B. 889 Bjälbo, Ögl., som jag
undersökte 1894. Den lyder:
trikiaR + ri8j)u + stin + J)i8i + aft + kribunta + sin
+ lufi + rist + runaR + pisi + iuta + sunu
'Huskarlarne (?) reste denna sten after Grim, sin husbonde,
Joddes son. Luve ristade runorna'. Inskriftens sista runa
är u, såsom ock B. 889 har, icke R som L. 1183 tror; sista
ordet är sålunda sunu en ålderdomlig ack. sg., som blått
kann bestämma Gnm, icke Luß. B. 889 har luki men lufi
är tydligt, utom att roten av nedre tjannestrecket ock ru-
nans spets icke synas av runan f. I forbigående vill jag
i fråga om denna inskrift, som utom sunu aven har ålder-
domligheten aft, ock det i prosa, påpeka, vilket varde den
har som bevis på att monoftångeringen av de fsv. diftån-
gema åtminstone i Osterjötland inträtt tidigt, rispu, stin,
rist. I anårdningen visar den sig ock som ett intresangt
mellanled mellan den rådvisa anårdningen hos rökstensgrup-
pens inskrifter med bibehållen , diftång ock yngre inskrif-
ters slinga, se B. 889.
For svårigheterna med sunuR Gursten, sunu Bjälbo
med bibehållet Uy men å andra sidan sun Gursten med
bårtfallet, ser jag ingen annan lösning an den Runverser
s. 310 noten av mig foreslagna spesialfÖrklaringen for
'sån', att ändelsen u sjyddats av en biton, som utjör en
återstod av dess ie. slutbetoning, skr. sunu-. Det synes
mig dåck, som om denna uppfattning ingalunda behövde
innebära någon motsats till Bugges forklaring Runverser s.
362: "sun i Modsætning til sunuR forklares deraf, at hint
står i enklitisk Stilling". Både det urjermanska uppjivan-
det av den ursprungliga huvudtonvikten på ändelsen ock
det sarspråkliga av ändelsens biton hava after analojibild-
ningars art naturligtvis sjett så småningom ock under mång-
faldig vacklan ock det är ju rentav sannolikt, att denna
342 Brate: Fyrungastenen.
vacklan forst uppkåmmit ock tidigast blivit avjord till for-
man for de yngre fårmerna i ställningen VefridaR sutt^ i
det denna sammanställning i avseende på uttalet anslöt sig
till talrika sammansättningar. Bibehållandet sly u i haSsMpSL
torde åter vara att forklara som en analojibildning från osyn-
koperade kasus, se Noreen Grundriss I s. 453, § 48; man
skulle således närmast hava väntat *hakpa. Varsen sunun
hakucfa utjöres av idel karta stavelser. Den skulle vara
Sievers typ A 2 a, v 2, om icke slutsankningen av typerna
A, C, D i fornyrdeslag vore strängt enstavig (Sievers Alt-
germ. Metrik s. 66). Om vid den antagna analojibildnin-
gen aven bitonen på u överförts till aek. pl., kann värsen
utjöra utvidgad D 2 men med kart andra böjning. Aven
annars är ju höjningen mot förväntan kart i de metriska
runinskrif terna, se Runverser s. 386, ock slutvärsen Ve/ri-
&aR sun är oregelbunden i samma avseende. Slutligen fore-
finnes möjligheten, att ändelsen i sunuR utjör svarabhakti-
vokal, såsom antagligen det sista a i afataR, varijenom
värstypen bleve D 3, men då åter med oregelbundet kart
bihöjning. Jenom detta antagande upphörde motsägelsen i
ändelse mellan inskriftens sunuB ock sun.
Prof. Läffler har äfter benaget meddelande tankt sig
följande tydning av Gursten-stenens inskrift: off r Odd^ SmiSs
sufij UR Hdku^a Skæggi fadi VifritfaR sun. "After Odd,
Smids son, från Hakuda ristade Sjägge, Vifrids son", for ort-
namnet åberopande det av Lundgren, Personnamn från me-
deltiden s. 91 anförda Hakadhabæks hroo Ogl. Denna tyd-
ning, som är av en anslående änkelhet, maste vara prosa,
ty en värsdelning aftR Odd Smiens \\ sun ur Hakuåa vore omoj-
lig, emedan värsen blått får omfatta en satsled, se Sievers,
Agerm. metrik s. 47 (2, a). Ortnamnet haku{)a har prof.
Bugge foreslagit att fatta som ^hdku^-a 'gaddån' av. *hakuSy
fs. hacudj ags. hacod^ hæced^ fht. hahhit^ t Hecht, vilken
äljes tilltalande härledning lider av den betankligheten, att
Brate: Fyrungastenen. 343
denna västjermanska beteckning för "jädda" icke är uppvisad
i norden. Sedan Fyrungastenens haku{)o kåmmit i dagen
ock maste betyda "ristning", är det ock vida sannolikare,
att dess formalia fortsättning liaku[)a Gursten äger samma
betydelse, an att det skulle beteckna ett ortnamn, aven om
dettas härledning icke innebure någon betänklighet. Bevis-
kraften hos Balcadhahæks broo Ogl. må haller icke over-
skattas. Vet man icke mer darom an detta sitat, kann dess
från vanliga ortnama avvikande utseende tankas bero på
skrivfel, halst ett sådant synes ligga ganska nära till hands.
Fanns dar en bro, då namnet nedskrevs, har val dar forr
funnits ett vad, ock Hakadhabæk kann stå för * Haka-vadha-
hækj backen hade kannsje sitt namn after sina vadställen,
som tilläventyrs voro hakfårmiga. Det vore ett forklarligt
skrivfel, om redan after det forstå a skrivits, vad som borde
följa på det andra.
Talar sammanhanget för, att haku^o har betydelsen
'ristning, ristningar', kann ock en sådan formäll forklaring
vinnas av denna farm, att denna betydelse blir sannolik.
Både på grund av judlikheten ock betydelsen ligger det
nära att antaga sammanhang med mht. nht. hacken^ fe. hac-
ciatfj e. to hach grundfårm antagligen *hdkkwon^ jfr Kluge
EDWb hacken. Men såsom prof. Noreen i brev påpekar för
mig, borde en abstraktbildning till *hakwön heta '^'hakwü-pö-]
haku{)o förutsätter snarare ett värb. *hakwafi. Emellertid
tror jag icke, att något värb *hakwan skall förutsättas utan
att haku{)o utjör en avledning diräkt av varhet huggo^ isl.
JtpggvGy fht. houwarfj fe. heåwan ock tillika jer forklaring
over en hittils oförklarad foreteelse i den urjermanska jud-
läran. I forbigående vill jag påpeka, att om sålunda hakuJ)o
kann uppvisas vara en avledning av varhet hugga^ så stär-
ker detta sannolikheten, att det betyder ristning, då det just
är varhet hugga^ som i talrika yngre runinskrifter betecknar
ristarens värksamhet.
344 Brate: Fyrungastenen.
Sammanhanget mellan hakul^o ock hugga forhaller sig
enligt min uppfattning på följande satt. Värbet hugga till-
hör ßom bekannt de först av Holzmann, Ad. Gr. I, 109 påpe-
kade fallen med urjerm. 'sjärpning' a v w?, grundfårm *hawwan
Kluge, Grundriss I 334, vilken sjärpning östjermanskt ut-
vecklar sig^ kannsje närmast till pv ock darpå ggi«;, men slut-
ligen till ggWj Norcen, Grundriss I, 458. 462. Kluge anser
orsaken till denna sjärpning av j ock w vara indoeur. beto-
ning av den foregående karta vokalen ock anfor som bevis
"got. iddja 'er ging' aus wé(a) = skr. d-yåt 'er ging': got.
daddja aus *dajjö = skr. dhåyåmi^ mit got. twaddjé 'zweier'
vgl. skr. dvåyds^j men anfor ock avvikande meningars lite-
ratur. I Bezzenbergers Beitr. XIII, 53 påpekas ur faröiskan
en del paraläller t. eks. ßggja 'hata' isl. fjCiy got. fijan^ vilka
stödja Kluges forklaring. Då en dylik utveckling sålunda
åtminstone i tvänne fall forsiggått på jermanskt språkom-
råde, är det i sig icke otänkbart, att den ytterligare dar
kann anträffas. Ock det synes mig, att icke blått haku^
utan alla aller åtminstone många av de fall, som nu upp-
föras under rubriken, att "fore w tyckes stundom ett k in-
sjutet" (Noreen, urjerm. judlära s. 105, Abriss d. urg. lautl.
s. 167, after Bugge, Beitr. XIII, 515, som dar antar en
overgang w till Æ), skulle erhålla en god forklaring jenom
antagandet, att en dylik utveckling ägt rum i urjermansk
tid fore avslutningen av judskridningen, vårs antagligen si-
sta akt lat den antagna utvecklingens g overga till Æ, lik-
som åj/Qog motsvaras av got. akrs. Det är motsvarigheter
sådana som "skr. devu^ gr. åaijQ {*daitOér)y lat. lévir : ags.
tåcor^ fht. zeihhur 'svager'; lat. navis^ gr. vaGo : isl. npkkve^
ags. naca, fht. nahha 'båt'; got. spdvjan^ fs. fht. ags. spiwan
'spy' : got. spai{s)kuld7'j fht. speihhila 'spatt', t. spucken
'spåtta'; skr. plvä^ gr. jdcov 'fet' : isl. spik^ ags. sjp?c, fht.
specch 'späck'" (Noreen, ürj. judl. s. 106), som det här
jäller att forklara, till vilka ock synes kunna laggas skr.
Brate: Fyrungastenen. 345
srdvämij gr. ^éo (*srevö 'flyta'), isl. strtd'r 'strong, of a stream',
: sv. strekCj vars aldre farm jag ej kanner. Att denna ut-
yeckling blått skulle upptrada hos w^ icke tillika hos j^
vore en avvikelse från 'sjärpningens' utveckling av både j
ock w men att jämföra med att i faröiskan åter blått inter-
vokaliskt j var av beskaffenhet att kunna 'sjarpas'. En
annan sjiljaktighet från den holzmannska 'sjärpningen' är
ock anmärkningsvärd, nämligen att denna blått uppträder
äfter kart vokal, denna antagna sjärpning fore judskridnin-
gen också uppenbarligen äfter lang. Anmärkningsvärt må
detta val synas, men for ingen del otroligt. Att sjarpnin-
gens langa konsonant kunnat forefinnas äfter lang vokal
visar töljden lang vokal ock lang konsonant i fht. (Kluge,
Grundriss I, 367) ock i isl., ock själva möjligheten av sjärp-
nings inträde äfter lang vokal kann man väl varken neka
aller bevisa.
, Under antagande a v en dylik 'sjärpning' före judsk rid-
ningen vore utvecklingen av liakut)o följande, av vilken
tillika framgår, huru utvecklingen av övriga anförda fall
vore att tänka. Är liaku{>o en abstraktbildning tili hugga
fht. houwariy har dess grundfårm mast vara ^hawé-po. Av-
ledningen ar ie. <ö, jerm. -po : -ä'ö, som enligt Kluge, Nom.
Stammbildungslehre d. altgerm. Dial. s. 55, § 120 blått i
urjerm. tid varit produktiv for primär bildning av verbalab-
strakta, ock i de historiska jerm. spraken blått finnes i spridda
återstoder. Avledningame med detta primärsuffiks hava over-
vägande slutbetoning ock därmed stämmer väl overens, att
suffikset fogas till , enstavig rot, i det den tvåstaviga basens
sista vokal synkoperats. I nominalabstrakta åter farejicks
suffiksets dental av huvudtonvikten, t. eks. skr. ghoråta
'grauenhaftigkeit' av gkorå 'grauenhaft', måhanda att samman-
ställa med got. gauripa 'bekümmernis' av got. gaurch 'be-
kümmert' Verner, KZ XXIII, 125. Eks. finnas dåck på
att aven i nominalabstrakta aksänten f&ljde äfter dentalen
▲BKIT FOB NOaniSK VILOtOAI XIV, NT ffÖLJP X. 24
346 Brate: Fyrungastenen.
såsom got. aupidUj wahpida Kluge, Nom. Stammbildungs-
lehre s. 56; befintligheten av mellan vokalen beror säkerligen
på anslutning till adj. Om nu aven värbalabstrakta stun-
dom bildats med tonvikten framfor dentalen i detta suffiks
(ock Kluge har åtrainstone ett saker t fall vid enstavig rot),
så skulle huvudtonen vila på basens slutvokal, ett verbalab-
straktum till hugga alltså vara Viawé-po-^ liksom skr. glioråta
ock got. gauripa blått kunna forenas i ett ie. *ghauré4rt^
urjerm. *^auré-po vid vemerska lagens tid. Men för att från
denna grundfårm forklara suffiksfårmen -^/&o-, got. méripa,
fht. märiday maste man antaga en jenomgripande forflytt-
ning av huvudtonvikten på rotstavelsen i dessa ord, sanno-
likt fororsakad av samhörigheten med adjektivet. Sedan
"^^auré-po sålunda blivit *^aürepöj överjick det obetonade e
sannolikt jenom ett mellanstadium 9 till «, alltså ^^auré-po
7> ^låure-po > %åurd-po > ^^auri-pö. Aven Kluge, Grund-
riss I, 354 härleder got. diuptpa av ie. *dhetibéta. Av
samma anledning ock after monstret av nominalabstrakta
ändrades ock ^hawé-po till ^håwe-po ock *haw9'pöj men det
labiala grannskapet hindrade overgangen 9 till i, omöjlig-
jorde inträdet av ^hawi-po. Av ^håw9-p^ blev i stallet *Aa-
wupo^ unjefar som av ie. *Widlv9wU, got. tvidnwo Noreen,
IJrj. judl. s. 13. Så in trader sjärpning med utvecklingen:
*håwupo' :> *hdwwupö' >• ^d^wupö- > ^håz^tvupo' :> ^hågg-
wupö- > *hdkkwupö-. I denna grundfårm bårtfaller slutli-
gen w västjermanskt ock nordiskt, såsom fht. nahhutj fe.
nacod visa i förh. till got. nakwaps^ t. Nachen^ fht. ack. sg.
nahhun till isl. ngkkve^ Kluge, Grundriss I, s. 368, ock
sålunda återstode ^hakkupö-. Men det änkla /r, som förut-
sättes av t. Nachen^ visar, att den judutveckling, som har
antagits i överensstämmelse med vad man förmodat for den
nordiska utvecklingen i?, ww till ggj^ ggv är oriktig, ock
sålunda, att formodligen aven monstret, utvecklingen jf;, ww
till nord. ggj^ ggv är oriktigt uppstält. Änkelt k förutsätter
Brate: Pyrungastenen. 347
att *håwwupO' omedelbart aller möjligen jenom mellansta-
diet pü blev gw^ vilket jenom judskridningen överjick tili
kto alltså utvecklingen *hawwupö > ^}iåjfjoup^\ > ^hagwupo-
> *kdkwupo > *hakupö.
Liksom *hakupö har ock t. hacken uppstatt av fht.
*hacchön <: *hakkwön <: *Mkwdn <: *hågwon <c *hawwön
<. *häwön^ jfr hurusom även senare tili fht. houwan bil-
dats ett houwöi?. Värbet houwan själft undjick derma ut-
veckling, emedan det på dess tid såsom aoristpresens icke
hade tonvikten på rotstavelsen men deltog i den yngre
sjärpningen äfter att under mellantiden hava jenom ana-
lågisk invärkan förflyttat tonvikten till rotstavelsen. En
dylik analågisk forflyttning av tonvikten till rotstavelsen
må ock antagas i övriga fall av sjärpningen wWj varför
det icke är överraskande, att Bechtel, Gott. Gel. Nachr.
1885 nr. 6 kunnat uppvisa, att den gamla aksänten följde
i många fall, dar sjärpningen ww foreligger. Forflyttnin-
gen av tonvikten till rotstavelsen, vilken huvudsakligen be-
ror på analojibildning, maste antagas vara en ganska lang-
sam prosäss, som inträtt i det ena ordet aller lilla ordgrup-
pen då ock det andra då ock forsiggått under stor vacklan
ock strid mellan den gamla ock nya betoningen. Något
jämförligt erbjuder striden mellan jermansk ock romansk be-
toning i engelskan jenom de många undantag, som maste
medjivas f rån de regelbindande tendanser, vilka kunna spå-
ras. De fall, då sjärpningen utebliver, bora sålunda antagas
bero på, att tonvikten icke vilade på rotstavelsen på sjärp-
ningens tid utan forst senare flyttades dit. Bland de av
Bechtel anforda fallen, dar sjärpning utebliver, emedan ak-
sänten går omedelbart fore w^ finner jag blått Hrewa-^ *knewa
betänkliga, som bero på ie. böjningen *dérUj *drévos, *genUj
gnévos. Måhanda hade dessa ord forlagt tonvikten äfter w^
påvarkade av andra ord, i vilka tonvikten följde äfter w.
Got. piwi^ urn. pewaR hora åter icke hit, utan till Sievers'
848 Brate: Fyningastenen.
lag om (g)u^- på grund av släktskapen med fht. degatij fe.
isl. pegn Kluge EDWb Degen. Men såsom det påpeke« ay
Bugge, Svenska landsmålen IV, 236 ock Noreen Urj. judL
8. 106, ar det möjligt, att i en del fall foreligger en redan
indoeur. väksling mellan {g)w ock g(iv) att dömma av t. eks.
1. vlvOy vixij victumj skr. jtvå, got. kmuSj isl. kvikr^ -t«m,
ags. cwicu. Dylika fall bora naturligtvis avsondras från de
av mig förklarade men de av mig till forklaring upptagna
sammanställningame synas dåck vara tillräckligt många ock
slående for att tarva en från fall sådana som got. kwiuSj
fe. cwicUj 1. vtvtis sjild forklaring.
Bugge, Germanisch ug aus uw uti PB Beitr. XIII,
504 f. har som det synes övertygande styrkt, att uw ome-
delbart framför en betonad (oxytonerad) vokal urgermaniskt
blivit %, vilken judlags forhållande till den overgang ww >
gw > kw^ som jag åvan sökt jöra trolig, nödvändigtvis maste
bestämmas. Bugge påpekar s. 514, att overgangen uw >
ug icke inträtt i got. skuggwa^ isl. skuggiy fht. scuuuo^ aga
scuwa^ scua m. fl. fall ock att den overgang av w till k
after protoniskt a/, oi, w, som han s. 515 antager for att
forklara motsvarigheten gr. åai^g ags. tacor m. fl. fall, icke
visar sig i got. aiws^ fraiw^ hlaiw, hraiw, sßiwSj snaiws^
saiwaltty {un')aimsks^ ehuru det icke är sannolikt, att samt-
liga dessa ord vid den fria betoningen haft huvudtonen på
forstå stavelsen. Enligt här utvecklade synpunkter skulle
den förmenta overgangen w 7> k^ i själva värket utvecklin-
gen ww 7> gw :> kw^ uteblivit, emedan tonvikten i dessa ord
på dess tid icke vilade på rotstavelsen, ock att overgangen
uw'- :> wg'- icke inträtt i got. skuggwa m. fl. kann val
sålunda ock blått vara att fatta så, att detta ord vid denna
overgangs tid icke hade tonvikten after uw^ ajltså val på
rotstavelsen. Därav följer åter, att overgangen uw'- z> iig-
är senare an åtminstone en del av utvecklingen -ww :> gw
> kw. Vid ursprunglig forbindelse uw fipnas alltså följande
Brate: Fyrungastenen. 349
utvecklingsstadier: a) üw > üwto > t4gw > ukw : uw*-. Jenom
att en del av uw'- jenom analojibildning bliva uw uppstår
ny dubbelhet: b) uw : uto*' > wg'-. Slutligen träfiPas de rot-
betonade av den holzmannska sjarpningen: c) uw > uww >
got. nord. ttggw. Något alternativ uw*- finnes då ej längre,
annat an möjligen någon analojibildning från uw^ som trätt
i stallet för wg - ock forblir oforändrad.
Bugge 8. 514 antager 1 pers. dual. got. ugha- ugki-
uppkommet av fSrjerm. *^wo (p tonlös stammfårm av 1 pers.
pron. + *dwo 'två') jenom overgang av forjerm. w till jerm. k
ock att från denna farm såval nasal som A;-jud överförts till
2 pers. dual. got. igqa-^ igqi-j skr yuväm. After vad åvan
utvecklats, kann icke k hava uppstått i 1 pers. dual, dar
blått nasalen kunnat utvecklas, men val i 2 pers. dual., från
vilken det val överförts till 1 dual. Ett urj. *ww;-, som
Kluge Grundriss I 395 ansätter som grundfårm till ags. éow^
f ht. eUj iu maste utveckla sig till *igW' > *ikW''. Overfores
nasalen från 1 dual., uppstå got. inkwis^ ags. inc^ fht. ink^
ock sannolikt isl. yk(ky. Sådan vore denna pronominal-
stams utveckling som betonad. Obetonad åter i satsen skulle
*iw-j såsom motsvarigheten till skr. yuväm närmast maste sättas,
kvarstå for att, då det jenom analojibildning uppträdde be-
tonat, underkastas den holzmannska sjarpningen, alltså jiva
upphov åt dubbelheten Hww- : *w-. De västjermanska
spraken hava således överhuvud av 2 pers. pron. i obl. kasus
alldeles uppjivit pluralfårmerna till forman for dualis. Dessa
dualfårmer hava åter differentierats, så att de fuUtoniga bi-
behöUo den duala betydelsen, de tonlösa användes som plu-
ralfårmer.
Prof. Noreen har foreslagit att som en sammansättning
med haku{)o uppfatta isl. hgkunutt f. enligt Yigfussons ord-
bok: 'mid-winter night, about the time of Epiphany, when
the heathen Yule began; a djr. Xsy. : hann setti J)at i lö-
gum at hefja Jölahald sem Kristnir menn. . . , en ådr var
350 Brate: Fyrungastenen.
J61a-hald hafit Hökunott, l)at var midsvetrar-nött (thus in
Fms. I. 32, 1. c), ok haldin l)riggja ({)rettän?) natta J61, Hkr.
I, 138 (Håk. S. Adaist. eh. 15)." Noreen foreslår att an-
taga hpkunött stå för hQku{cf)7iött^ ock jämför isl. Una{p)vägr^
muna((f)fuUr^ hauta{^)steinn^ vita(ß)f€^ fagna{d)fundr^ vilken
forklaring synes mig övertygande. Fritzner foredrager läsar-
ten hgggunötfy sannolikt med tanke på ordets härledning. En
tilltalande sådan är framställd av R. Keyser, Samlede Af-
handlinger s. 334, som säger: "Denne OfiPring tog sin Be-
gyndelse Midvintersnat {mi^vetrarnått\ hvilken på grund af
den da foretagne store Offerslagtning benævntes Mggundtt d.
e. Hugge- eller Slagtenatten, og den vårede i 3 Dage". Men
efter vad som utvecklats om den språkliga ställningen av
haku^o, jiver detta ord just den av Keyser antagna bety-
delsen. Läsarten hgkunott torde sålunda innehålla ordets ur-
sprungliga farm, ock hgggunött vara en i tjänslan av ordets
betydelse jord likdaning av det ålderdomliga hgkumtt med
varhet hgggva.
Då haku{)o är objäkt till tojeka, maste det vara ack.
Den Ursprungliga farmen i ack. sg. fem. av o-stammame,
vilken finnes bevarad hos adjektiven ock mojligen i finska
lånord, Noreen, Grundriss I s. 491, jfr Bugge Arkiv VHI,
s. 21, skulle sannolikt uppträda uti denna inskrift som *Äa-
kupQ^ ock det är åtminstone möjligt, att liakul)o är denna
farm. Men då hos ö-stammarne i nordiska språk ack. sg.
sammanfaller med nom. sg., synes det forsiktigast att antaga
detsamma för Fyrungastenens språk. Då Opedal-stenen visar
nom. sg. f. minu, liubu, birgiggu, har sålunda i Fyrungain-
skriften ack. sg. f. antagligen haft farmen *hakupu. Det
foreliggande haku^o kann då blått vara samma form som
runo raginakudo nämligen ack. pl. f., pluralen begangnad
med avseende på ristningens särsjilda runor. Riktigheten av
denna slutsats styrkes i hög grad av Gursten-stenens hakutui
som icke järna kan tankas vara ack. sg. f.
Fridriksson: Byggä, cinna, hreifa [hreyfa), 351
Inskriften tyder jag sålunda på följande satt. Büno
fuhik raginakundöy töjeka ünä^ pöu Sulmrä-h Susl-h Hwatin
hakupü. Öfversättning : "Runor ristar jasr, som stamma från
gudar; jag üna jör (ock) Suhura ock Susi ristningar åt Hwata".
Att samårdning mellan namn lämnas obetecknad, som
här mellan Tina ock de följande, förekammer understundom
i yngre runinskrifter t. eks. L. 799, 885, 887, 894, 916, 992.
Inskriftens början antager jag, som åvan sagts, utjöras
av ett värspar i fornyrdeslag :
Bünö fahik A 1
raginakundo A 1, v. 1
Stockholm den 30 nov. 1896. Erik Bråte.
Um orÄin djrggS, einna og hreita (hreyfa).
1. Hvort er rjettara: dyg^ eda dyggd?
J)ad hlytur ad vera öllum Jieim lj6st, sem lesid hafa
nokkud til muna f fslenzkum fornritum, ad eigi må reida
sig å rithått fornmanna fremur en framburd Islendinga nu
å dögum f pvi, hvort rita skuli g eda gg^ |)å er a' fer næst
å eptir f sama atkvædi, fremur en hvort rita eigi adra sam-
hlj6dendur tvöfalda eda einfalda å undan samhljödanda, ef
rita skal eptir uppruna ordanna. J)ad er svo, ad hvorki rit-
håttur fornmanna eda framburdur Islendinga nu gjöra skyr-
an og nægilegan greinarmun i |)vi efni. Konrad Gislason
fullyrdir, ad fomskåldin hefi gjort skyran mun å t)vi, hvort
ordid hafi gg eda einungis g eptir uppruna og afleidslu, og
|)vi låti peir åvallt g vera hendingu vid g^ og gg vid gg^
eptir |)vl, hvort rita eigi ordid med g eda gg eptir uppruna
sfnum, hvort sem samhljodandi eda hljödstafur fari å eptir (Nj.
n, bis. 358 — 415), en låti aldrei g vera hendingu vid gg.
Å hinn beginn kannast hann ad sjålfsogdu vid, ad l)essari
reglu sje eigi fylgt 1 rithættinum, og eptir honum sje g einatt
ARXIV FOB X0BPT8K TILOLOOI XIV, MT VOLJD X.
352 Fridriksson: ByggSy einna, kreifa {hreijfa).
hending vid gg^ en J)ad hljéti ad vera gagnstætt framburdi
fornskåldanna, par sem ritad sje t. a. m. hrygtfi^ hygtan^
byg&ar^ hygtfir^ ugtfu^ sem hending vid dyggs^ g^yggs^ J^ryggs^
huggendTj leggja^ yggr^ yggjar^ Tryggvi^ styggr^ o. s. frv., o^
eigi l)vf ad rita: hryggtf^ hygg^an^ hyggtdr^ ^gg^u^ o. s. frv.,
|)ar sem gg eigi ad vera 1 J>essum ordum eptir uppruna
J)eirra, og med J)vf ad aldrei bregdi ut af I)es8U, J)ar sem
enginn efi sje å, ad vfsuordin sjeu rjett, \k rædur hann af
J)vl, eins og jeg hef sagt, ad fommenn hafi gjort skyran mun
^ ff og gg i framburdi sfnum eptir upprunanum, ^& er sam-
hljodandi hafi farid næst å eptir, hvad sem svo rithættinum
Udi. Sömu regln fylgir Sturla fördarson 1 slnum kvædum,
enda t)6tt t>es8 sje f rithættinum eigi fremur l>ar gætt en i
kvædum hinna eldri skulda, t. a. m. glyggs or Finnhygdum]
^^yggs i storby g^ir^ hryg&ar stund i Bana bygdum] dygtSar-
menn or Finnabyg^um\ hygffir ådyg&ar. Hjer lætur |)å Sturla
dygcf vera adalhending å m6ti byggtf (eptir upprunanum),
og |)å å eptir l)vf ad rita dygg&y ^yI ad annars væri hjer
eigi rjett adalhending.
K. G. kannast reyndar vid, ad 1 sfdari kvædum, t. a. m.
1 vlsunum i sögu Hardår og Hélmverja, Marlukvædi, dråpum
I)eirra Amgrfms Brandssonar og Arna Jénssonar um Gud-
mund biskup Arason, Lilju Eysteins Asgrfmssonar og Niku-
låsardråpu Halls prests, sje dygg^ haft sem adalhending å
m6ti frægcfj vig&i^ utlægffariy en lika hyggtS hending vid hugdi^
styggäan vid utlægdan o. s. frv.; en öU l)essi kvædi eru frå
midri 14. old, eda kvedin sldar, og segir K. G., ad audsætt
sje, ad framburdurinn sje t)å ordinn breyttur, svo ad gå hafi
på verid borid fram eins og ggå^ og på sannar framburdurinn
ekkert um uppruna slikra orda.
Jeg veit pad vel, ad Gudbr. Vigfusson segir f ordabok
Cleasbys vid ordid dygi^^ ad rita eigi dygd^ en eigi dyggåj
samkvæmt engilsaxneska ordinu dugui^^ hinu fompyzka tugad^
hinu pyzka Ttigendy hinu danska Dyd og hinu sænska dygd]
Friäriksson: Dyggä, einna, hreifa (hrei/fd). 353
en af hverju veit hann, ad hid fslenzka ordid sje beinlfnis
jafnandi vid dagui^ eda tugad? J)ad Jiarf sönnunar vid; I)vl
ad l)6tt tvö ord, sitt 1 hvorri tungunni, sjeu Ifk, geta ^au
haft 61fkan uppruna, eda verid riinnin sitt af hvoru ordi.
Ad danska ordid Dyd sanni alls ekkert f pessu efni, virdist
mjer audsætt, og sænska ordid dygd sannar heldur ekkert;
l>vf ad Svfar rita Uka bygd^ og ber J)6 sjålfsagt enginn å
méti ])vf, ad t)ad muni vera sama ordid og islenzka ordid
Islenzka ordid dygg^ mun eigi koma fyrir i {)eim nor-
rænum fornkvædum, sem vjer nu höfum, fyr en hjå Sturlu
|>6rdar8yni; en |)ad er ]f6 engin sonnun fyrir t)vi, ad |)ad
sje runnid af ütlendri r6t, eda jafnvel hafi eigi verid til f
tungunni ådur; pvf ad ordid dyggr kemur ^6 fyrir hjå eldri
skåldum og fomum rithöfundum, t. a. m. f Yoluspå:
^'5ar skulu dyggvar
drottir bygg]a^\
Eptir Fms. VI, bis. 401, sagdi Haraldur konungur Sigurdar-
son um lllf stallara, er hann stod yfir grepti hans: ''J^ar
liggr så, er allra var dyggastr ok drottinhoUastr^j og s. frv.
|)å er vjer hugleidum merkinguna f ordinu dygg&^ ^&
virdist audsætt, ad hun er eigi hin sama hjå Sturlu J)6rdar-
syni og 1 danska ordinu Dydj heldur ^fåi ordid ^ax trü-
mennska, t. a. m. f dygg^armenn or Finnahyggtfum^ enda
leggur Svb. Eg. pad ut f Lex. poet. ho min es fidi^ og med
bygg&ir ådygtfar å Sturla vid byggdir Jiær, sem höflu reynzt
étruar Noregskonungi, og Svb. Eg. leggur ådyggtf ut per-
fidia, og odyggtfar bumenn perfidi rustici. Sama merking
virdist og vera f dyggl^ I Fms. VI, bis. 58, er Saxlands keisari
sagdi vid Otto hertoga: "Fyrir sakir t>innar dygdar ok okk-
arrar kæru vinåttu ok skyldrar frændsemi, ^& vil ek, at
l)ü farir enn ok bidir konunnar sjålfum ^r^. Sama verdur
og ofan å, er Magnus konungur gédi segir vid Harald kon-
ung hardråda (Fms. VI, bis. 227): "er betra lid ok dygd
354 Fridriksson: Dyggä, einna, hreifa {hreyfa),
eins göds drengs en mikit fé", og enn fremur f ordum Sig-
urdar Jérsalafara um Ottar birting (Fms. VII, bis. 158).
Hin eldri merkingin f ordinu dyggtf svarar |)å ad öllu leyti
til merkingarinnar i dyggur bædi ad fornu og nyju, og l)å
liggur beinast vid ad leida dygg& af dyggur^ öldungis eins
og hryggéf af hryggur^ stygge af styggur^ tryggtf af tryggur.
En }^dÅ eru eigi t>6ssi ord ein, er leidd sjeu af einkunnum i
norrænunni, heldnr mun meiri hluti, eda jafnvel mestur hluti
Jæirra kvennkynsnafna, sem hafa afleidslu-endinguna ^, d,
eda /, vera leiddur af tilsvarandi einkunnum, t. a. m. breiddj
d^ptj eymd^ fremd^ fæ&j hæS^ lengd^ mergtfj $ekt^ spektj stærd^
pykJct^ pyngd^ af breitfur^ djupur^ aumur^ framur^ får^ hår^
languTy margur^ sekur^ spakurj stor^ pykkur^ pungur^ o. s. frv.
en l)au munu ad eins få, er leidd sjeu beinleidis af sognum.
Jeg fæ |)vi eigi sjed neina åstædu til ad segja, ad dyggts
(dygd) sje eigi leitt af dyggur^ heldur sje Jiad leitt af ut-
lendum ordum, eda ödrum, sem liggja langt um fjær, t. a. m.
af sögninni dtiga. |>ar ad auki fær ordid dygg& Uka eda
sömu merkingu og danska ordid Dyd fyrst um midja 14.
old, og er sti merking audsjåanlega s6tt til dönskunnar.
2. Um ordmyndina einna.
Eins og kunnugt er, er einn frumtöluord, og getur eigi
i Jieirri merkingu sinni haft neina fleirtölu; en allt um l>ad
er ordid opt haft i fleirtölu, 1, t>å er nafnordid, sem med
fylgir, er einungis haft 1 fleirtölu, t. a. m. einir påskar^ ein
jol. 2, um tvo hluti, sem såman eiga og mynda l)annig eina
heild, t. a. m.: einir vettlingar^ einir skor^ o. s. frv. 3, t)ydir
l)ad i fleirtölu einir såman (einsamlir) og engir ad auki:
t. a. m. brcecfurnir gjör^u pat( einir. 4, = eintomir (ekkert
nema): (handklædid) ^var rauf ar einar^ (Njål. kapit. 116):
Yastara kefir Gunnarr stacfitj enn hann hafi fallit fyrir
ordum einum (Nj. kap. 59). 5, = nokkurir^ einhverjir: ^pér
er ut einir spejarar^ (Stj6rn). 6, einir ok ymissir (Stj6m).
Pridriksson : Dyggd, einna, hr elf a [hreyfa), 356
J>e8sar munu vera hinar helztu merkingar ordsins einn i
fleirtölu, og t)ykir mjer 6j)arft ad fara hjer nåkvæmar f |)ad
efni, og eru sumar J)e8sara merkinga ordsins einungis i yngri
ritum, t. a. m. Stj6m, sem ritud er å sidari hluta 14. aldar.
A hinn beginn höfum vjer nokkur dæmi ordmyndar-
innar einna i hinum forna skaldskap, og er ])å um ad ræda,
hvort nokkur |)essara merkinga ordsins i fleirtölu, sem jeg hef
tint og talid, komist Jiar ad. Helztu dæmin munu vera 1,
Voluspå (Bugges utgåfa (bis. 7), 40. v.: ^ertfr afpdm ollum \
einna nokhurr \ tungU tjugari \ i trolls harnÅP (Sbr. Gylfa-
ginning); 2, Fms; II, bis. 40. (Hallfredr):
"Hlaut ek J)ann es æztr var einna
undir nidbyrdi Nordra
nordr gudfödur ordinn".
3. Håvamål, 64. v. (sbr. Fåfnism. 17): ^Engi er einna kvat-
astr^. I |)es8um dæmum, sem jeg nu hef talid ur forn-
kvædunum, segir Svb. Eg. i Lex. poet. bis. 126 a, ad J)etta
einna sje genit. pluralis af einnj sem i sambandi vid efsta
stig einkunna l^fåi: aliquid in suo genere præstantis-
simum. 6. V. telur og l)etta einna genit. pluralis af
einnj og tekur Jiad audsjåanlega eptir Svb. Eg. En ef I)etta
einna er eig. flt. (gen. plur.), hvernig verdur merkingin 1
I)essu ^einna^ rlmud såman vid l)ær merkingarnar 1 flt. af
einnj sem ordabækurnar hafa, og jeg hef |)egar talid: einir
um tvo hluti, sem såman eiga, einir såman (einsamlir); ein-
tomirj nokkurir^ einhverjir^ o. s. frv.? J)ad fæ jeg eigi sjed.
Ad jeg taki dæmid ur Voluspå: "verdr af l)eim ollum (o:
ulfunum) einna nökkurr (eda einhverr) tunglstjugari", ^k er
eigi audid ad sjå, hvernig eig. fleirt. getur komizt hjer ad,
J)ar sem hjer stendur af peim^ og svo einna ad auki; l)vi ad
einna hlytur ad vera sama sem "af einum", en |)6 er "a/
pehnP komid rjett å undan. Jeg fæ eigi betur sjed, en ad
eig. flt. væri hjer hrein målleysa, bædi eptir hinni fomu og
hinni nyju tungunni. Hjer virdist \imia nökkurr^ hljéta ad
356 Fridriksson: Dyggä, einna, hreifa {hreyfa).
Vera sama sem einhverr einn^ eda med ödnim ordum: hlj6ta
ad Vera nominat. singul. Svb. Eg. virdist og eigi vera
själfum 8jer samkvæmur, er hann segir, ad ^einncP sje gen it.
plural., og segir ^6 um l)etta dæmi, ad einna nöJdmrr sje
id. qu. '^einhverr einn^j og leggur t)ad üt med unice; ^ einna
æztr manna^ leggur hann üt hominum longe sum mus.
Hann segir lika rjett å eptir, ad Jiad geti verid fyrir einn
hinn^ a aptan vid einn getur eigi verid sama sem kinn] en
hvadan kemur ]f& a^ sem hengt er aptan vid ^einn^? J>ad
virdist audsætt å ordum Svb. Eg., ad hann hefur verid i
vafa imi, hvernig hann ætti ad skyra J)etta ord, og l)vf tekid
upp skyringu Gunnars Pålssonar. Auk l>essara dæma ur
fornkvædunum kemur petta. ^einna^ nokkrum sinnum fyrir i
öbundinni rædu, I)ar sem eigi verdur sjed, ad önnur mynd
ordsins geti ått vid en nominat. singul., t. a. m. Gråg. I,
bis. 2: "at engi viti einna miklogi gorr", — Bjarn. s. Hft-
dælakappa: "Kolli sétti Björn fast, nær i mesta lagi einna
manna" (Sbr.: "einn heidinna manna, er bezt hefir vent sid-
adr"), og vldar. Sldar breytist merking l)essa ^einna^^ svo
ad l)ad virdist vera haft, eins og t)ad væri atviksord (ad-
verbium), og dregur |)å ad nokkru leyti ur efsta stiginu,
sem med l)vl fylgir, og er \>6 ad Ifkindum hin sama ord-
mynd og f l)eim dæmum, sem Jiegar eru talin; t. a. m. Laxd.
bis. 8: "er einna var mest verdr", Fms. VI, bis. 252: "alHr
Danir, ok einna mest dætr |>orkels, gerdu . . . mikit gabb at
Haraldi konungi ok Nordmonnum", Fms. I, bis. 37: "einna
sfzt", Fms. I, bis. 297: "er einna var rikastr"; og l)ess konar
dæmi mætti fleiri telja f fomritunum, og |)annig hafa og Is-
lendingar l)etta ord nu å dogum. En hvada mynd er l>é
J)etta einna, ef Jiad er eigi eig. flt. af "cmn", sem jeg fæ eigi
sjed ad geti verid?
Jeg er sannfærdur um, ad ^ad er gjor. eint. (nom. sing.)
einn og a demonstrativum, eda heldur intensivum, hengt
l)ar aptan vid, sama a og 1 ^peima^^ ^pennd^. En hvernig
Fridriksson: Dyggä, einna, hreifa (hrey/a), 357
sem ä t>^i stendur, |)ä fæ jeg eigi sjed, ad eig. flt. af ^einn^
geti komizt ad f dæmum l)eim, sem jeg hef nefnt, eda ad
^einna" geti verid annad en gjör. eint, "eiwn" og a intensi-
Yum tengt aptan vid. Vid t)etta a må og berå såman a i
ennå (Fms. VI, bis. 360).
3. hreyfa og hreifa.
G. V. segir i ordabék Cleasbys vid ordid hreyfa^ ad
|)etta ord {»ydi stir (bifa), og sje ranglega skrifad å sidari
tfmum hreifüj og skfrskotar til samanburdar til norska al-
müga-ordsins röyva hjå Ivar Aasen. Fritzner segir og 1
ordabék sinni, ad hreyfa |)ydi bevæge, og tekur lika til
samanburdar hid sama norska almüga-ord sem G. Y., en
skrifar {lad røyva^ en hvorugur l)es8ara frædimanna getur l)ess,
ad hreifa sje til f hinni fomu norrænu. |>essa skodmi hafa
sidan margir tekid ad sjer, ån 1)088 ^6 ad nokkur einn,
svo jeg viti, hafi synt fram å, hvadan ord l)etta sje runnid.
i Sn.-Ed. I, bis. 146, standa, eins og kunnugt er, {»essi
ord: "engi (= engan) knut fekk hann (o: |>6rr) leyst, ok
en^ ålarendann hreyff*, og sfdar bis. 162 sky rir U'tgarda-
loki ])etta atvik l)annig, ad |>ör hefdi eigi fundid, %var upp
skyldi luka". Hjer virdist |)vl audsætt, ad hreyfa ^fåir eigi
beinlinis bifa^ heldur ^j^fa. t Fms. VI. bis. 105 stendur:
"nu vardar eigi, l)6tt så seydir rjüki, er I)eir hafa hreyft". Hjer
er med öUu audsætt, ad hreyfa er hjer sömu merkingar og
rat{fa^ Sn.-Ed. I, bis. 208 : "Jæir raufa seydinn". jjetta munu
vera merkustu dæmin f hinum elztu ritum vomm um ordid
hreyfa^ sem takandi eru til fuUra greina; l)vl ad t)6tt ordid
komi fyrir svona ritad 1 riddarasogum frå sidari tlmum må
eigi telja rithåttinn åreidanlegan 1 sUkum ritum. |>orbjöm
homklofi segir reyndar 1 kvædi sinu um Harald hårfagra
(Fagursk., Christ. 1847, bis. 4.): "hreyfdisk hinn hausfjadri",
og Sturla J>6rdarson segir I Hrafnsmålum 10 v.: "hreyfdisk
368 rridriksson: Dyggä, einna, hreifa {hreyfa).
hrafn", en J)es8ir stadir eru eigi skyrdir til fullnustu enn,
enda ymislegur skilningur ä J)eim, og jafuvel stafsetning.
Ef hreyfa l)ydir rjvfa eda raufa^ sem jeg verd ad telja
vafalaust, ^k er spumingin: af hvada ordi er J)ad J)å ninnid?
Hvorki G. V. nje Fritzner gjöra grein fyrir uppruna eda af-
leidslu ords J)e8sa ödruvisi, en jeg hef t)egar sagt. En skir-
skotun eda samanburdur {»eirra er alls engin skyring ä upp-
runa J)ess eda afleidslu. Ordid verdur ad vera runnid af
ödru ordi I fornri norrænu, sem nü er tynt. |>å er litid er
ä hljödvarp J)ess ey^ J)å virdist næst ad leida Jiad af hrauf^
sem ætti ad vera l)åleg tid af hrjü^fa.
|>orlåkur Gudbrandsson, sonarsonur Arngrims prests hins
lærda, syslumadur i Nordur-fsafjardarsyslu, er d6 1707, kvedur
svo i Ulfarsrimum :
Eyddist fridur, Haralds hrauf
hrottinn grimu sj61a;
hvergi midur hansinn klanf,
i herdar nidur bukinn rauf.
(Ulfarsrimur 5, v. 37.)
og enn fremur:
Gaur Ijet falla^ hilf s& hrauf,
höggin skår å tyggja.
(Ulfarsrimur 5, v. 73).
Af {)088u virdist mega råda, ad hann hafi {»ekkt l)essa sögn;
og skyldi eigi einkunnin krjtifur vera runnin af sama stofni?
Benda eigi å paå ordin i Heilagr. I, bis. 442 ^ : ''hellir einn
var heimili mitt ok var hann hrjåfr ok rifinn"?
En er l)ad vist, eins og G. V. segir i ordabök Gleasbys
vid ordid hreyfaj ad l)etta ord hafi i hinni nyrri tungunni
fen gid sömu merkingu og vjer höfum f snerta^ hifa^ og sje
l)vi rangt ad rita hreifa\ hreyfa sje hinn ein i rjetti rithåttur,
hver merkingin sem f })vf sje, og eins eigi åvallt ad rita
hreyfing^ en eigi hreifing. Eins og jeg hef l)egar sagt f rjett-
ritunarreglum minum 1859, bis. 129, er jeg sannfærdur um,
ad hjer er um tvö ord ad ræda: hreyfa =-- rjtifa, raufa, og hreifa
Pridriksson: ByggSy Hnna, hreifa {hreyfa), 369
= snerta, bifa. fad er audsjed å Lex. poet., ad Svb. Egilsson
ætlar, ad rita eigi hreifa^ eins og J)ad hefur ritad verid um
margar aldir, J)å er päd t>ydir sama sem bifa eda snerta
vid\ reifir leggur hann üt motor, lögreif andi med motor
æquoris, logreifir = motor luminis, o. s. frv., hræfa id. qu.
hreifa. I hinni dönsku ordabök sinni skrifar K. G. alstadar
hreifa ==bevæge ä dönsku. Hann hefur J)vf {)å verid J)eirrar
skodunar, ad hrejfa væri allt annad ord en hreyfa^ og jeg
veit eigi til, ad hann hafi breytt t)eirri skodun sinni. Bådir
J)e8sir vlsindamenn, Svb. Eg. og K. G., hafa ^ t)ekkt hreyfa
i Sn.-Ed. og Fms. VI. Eirlkur Jénsson skrifar og i ordabök
sinni hreifa (og hræfa^ sem ad Ukindum er eigi annad en
rithåttur I fomtungunni fyrir hreifa). En auk l)e88 er hreifa
ritad fuUum stöfum 1 Fms. XI, bis. 90: ''Menn l)6ttust trautt
mega umb hreifa hans skaplyndi ok ofsa"; G. V. og Fritzner
geta alis eigi {)essa dæmis, llklega af l)vl, ad l)ad er ritad
hr æva f hdr. (sjå ütg. Petersens' af AM. 291). Enn fremur
stendur 1 Fms. IV, bis. 79: "reifa |)etta fyrir nokkrum vitrum
mönnum", og Fms. V, bis. 320: "at reifa engan hlut edr
kvittu 1 konungs hölF, og virdist |)etta reifa sömu merkingar
og hreifa^ sem vjer höfum nü, |)annig ad h sje feilt framan
af. Sbr. lögreif andi og reifir. Svo bætist hjer vid ordid
hreifingur ("at byggja sér til hreifings" f Våpnfirdingasogu,
og nü almennt I daglegu tali), sem allir skrifa svo. Og
hvadan er hreifi {= hönd) runnid?
ü'r l)vi ad målfrædingar l)eir, sem rita vilja hreyfa
(= snerta, bifa) geta eigi borid annad fyrir sig, en svo sje
ritad 1 Sn.-Ed. og Fms. VI, enda l)6tt ^ad sje l)ar audsjå-
anlega haft f allt annari merkingu, |)å verdur med engu
m6ti sagt vist, ad åvallt skuli rita hreyfa^ l)6tt pad Jiydi =
snerta^ bifa. Miklu edlilegra og rjettara ætla jeg, ad hreyfa
og hf^eifa sjeu tvö ord, sitt af hvorum stofhi og ölikrar
merkingar, og ad hreifa standi f sama sambandi vid hrifa^
hreifj eins og t. a. m. beita^ beittij vid bita^ beit] réida^
360 Janus Jénsson: Visur i Eyrbyggju.
reiddiy vid rida^ rei^\ reisa^ reisti^ vid ma, reiSj og einkum
eins og drei/aj dreijifiy vid drifa^ dreif\ snei&üy sneiddij vid
sni&a^ sneid] pretfa^ preifadij vid prifOj preif, o. s. frv.
Reykjavik i janüarmänudi 1897.
H. K. Fridriksson.
Athugasemdir vid visurnar i Eyrbyggju,
og sk^ringarnar å teim.
JSyrbyggja (sbr. Nj. II 337—339.) eda Eyrhyggja saga
(nafn sögunnar f utgåfunum) hefur verid gefin ut fjönim
sinnum. t fyrsta sinni var hun gefin ut f Kaupmannahöfn
arid 1787, å kostnad R F. Suhm's, en Grimur Thorkelin så
um utgåfuna; ^k f Leipzig 1864, og gaf Gudbrandur Vig-
f ussen bana t)å ut; f ))ridja sinni var sagan prentud å Akur-
eyri 1882, og annadist J>6rleifur prestur Jénsson Jiå utgåfu;
en hin fj6rda utgåfa sögu |)essarar er prentud f Reykjavik
1895, og hefur Valdimar ritstjéri Asmundsson büid bana
undir prentun.
t sögu J)essari er fjöldi af vfsum. t ütg. 1787 eru
skyringar eda skyringatilraunir å sumum vfsunum og athuga-
semdir vid yms atridi f I)eim eptir Gunnar Pålsson, og rædur
ad likindum, ad skyringar t)essar muni vera mjög öfullkomnar
og vida åkaflega rangar, og er t>ad vorkunn, |)ar sem frædi-
grein [»essi, tekking å hinu forna skåldamåli^ var t>å f
bemsku, og engui studningsrit til, er not mætti hafa af. ^6
koma t>ar fyrir f^ein atridi heppileg. Visurnar eru og allar
pyddar å latlnu, og må af J)eirri |>ydingu sjå, hvemig Jiyd-
andinn hefur skilid visurnar, ad t>vl er efni t>eirra snertir.
1 ütg. 1864 eru visurnar færdar til rjetts måls, en ad odru
leyti Utid skyrdar. Margt er hjer tekid rjettara en 1 hinni
fyrri utgåfunni, en |)6 eru hjer allmiklir gallar å ymsu. 1
ütg. 1882 eru enn skyringar; eru t)ær allnåkvæmar, en ad
A»XIV VÖ» MOBDItX VILOLOftl ZXT, MT tÖLJO Z.
Janus Jönsson: Visur i Eyrbyggju. 361
ödru leyti ad mestu fylgt utg. 1864, eda visurnar teknar
eins såman og t)ar, og fått mun vera {)ar er nytt sje eda til
mikilla bota frå l)vi, er ådur var fram komid, og er margt
rangt I skyringum J)essum. J)ä eru og skyringar å visunum
i utg. 1895; {)ar er ad mestu fylgt skyringunum i utg. 1882,
on hins vegar ^6 vikid frå l)eim å einstökum stod um, t. d.
teknir upp nyir leshættir eptir adra (Konrad Gislason) og
sumt, ef til vill, eptir utgefandann sjålfan. f skyringunum
koma fyrir stérvillur og beinar vitleysur, en vera må, ad
sumt sje l)ar betur skyrt, en ådur hafdi gert verid, og verdur
drepid gjör å l)etta sldar.
|>å eru enn skyringar å visum |)essum, ^ær er finna
må i ordabök Sveinbjarnar Egilssonar yfir hid forna skålda-
mål {Lexicon poéticum). Konrad Gislason hefur gert athuga-
semdir vid fåeinar J)eirra (1 Nj. II.), og hef jeg haft allt
t)etta fyrir mjer vid samning ritgerdar l)essarar.
17. k. 1. v. ^-*-:
Vestr vas prong å pingi
hqppum studdr pars hodda
porness med ht4g storum hjalmraddar stafr Jcvaddi.
f. e.: Vestr å porness pingi vas pröng^ pars höppum studdr
hjalmraddar stafr kvaddi hodda med storum hug^ og er l)etta
tekid rjett såman i l)remur sidustu åtgåfunum. f utg. 1787
er l)etta tekid eins, nema I)ad, ad hug storum er låtid vera
= hugstorum (af hugstörr\ mecf hugstorum = apud (v ir os)
magnanimos), sem bersynilega er rangt, hjalmraddar stafr
er mannkenning, en pessi kenning er eigi rjett skyrd i utg.
1882 og utg. 1895, er ^ar segir, ad Jtjalmrödd sje =-= sverd.
|>etta er alveg rangt, hjalmrodd er ekki sverd, heldur =
orusta, eins og ordid er ^ftt I Lex. poet. og utg. 1787, og
er sams konar kenning eins og t. d. dynr hjalma Nj. 52. v.;
hjaldr hjalma Nj. 6. v.; og annars sams konar kenning eins
og randa rodd, hjörva rodd, hjörrödd, geirrödd, pri&ja logs
prymr, geir a dynr, sve^^^jalmr, hrælinns hljomr (sbr. i Eyrb.:
premja prymr 6. v.; våpna galdr 12. v.; geir a dynr 31. v.;
▲BKIV VOR MOBDISK »LOLOai XIV, NT VÖLJD Z. 25
362 Janus Jénsson: Vfsur 1 Eyrbyggju.
hjörsenna 34 v.), og adrar onistukenningar, ^bx sem dfynr,
galdTj gn^fy hljomr^ söngr^ eda önnur |)e8S kyns ord-, eru
höfudord kenningar, og kennt er vid vopn eda verju. Hins
vegar må vel vera, ad hjer eigi ad lesa hjörraddar^ i stad
hjalmraddar {hjarraddar (orustu) stafr = mannkenning), eins
og bent er å i ütg. 1787, enda er ^em og getid l)ar i orda-
muninum, ad eitt handr. (K) hafi harhradda^ sem gæti verid
aflögun ür hiarraddar^ og annad handr. (P) hafi hiarraddar.
t sidara hluta visu l)es8arar er dolgsvölu harma fæ^ir
mannkenning. En hvad l)^dir på dolg- (ütg. 1787), dolg-
(ütg. 1864), dolg- (ütg. 1882, 1895)? t ütg. 1882 er {lad
skyrt svo: ^dolg^ hvk. (es. dolg = sår; fhj). tolg\ sbr. d. dolk)
likl. hér = sår". J^etta gæti verid rjett, og dolgsvala yrdi
|)å sams konar kenning og t. d. sårgagJ^ sårgammr^ sdrlomry
sårmutariy sdrorrij såra svanr] bengaglj bengjadr^ benmdrry
bensJcdrij benpi&urry undgagl^ tinda gagly o. sv. frv. En 1 Lex.
poet. er dolgsvala ^jii med "hirundo pugnæ" {délg på =
pugna, orusta), og feilst jeg heldur å ^k skyringu. Reyndar
gæti dolg (eda dolg) verid = sår 1 ordum sem dolgdsay dolg-
linnTy dolgskdriy en l)ad gæti og f |)e8sum ordum verid =
orusta, og hins vegar getur t>ad ekki ^ftt "sår" f ordum sem
dolgma^ry dolgrögniVy dolgvitfr (arbor pugnæ, vir Lex. poet.),
dolgporinriy og virdist l)vi rjett ad ætla, ad dolg hafi hina
sömu l)ydinguna 1 öUum ordunum = (fjandskapr =) orusta;
sbr. dolgvy 6vinur, fjandmadur. dolgsvala (hrafn eda om)
verdur {)å sams konar kenning og t. d. gunnar haukr^ gtmnar
mdry gunnar svanr^ gunnvalr, gauts bragda gaukr^ hildar
haukry hl akkar kaukry hjaldrgagly fleingaldrsvalr (Nj. II. 232),
Vigs vahy o. sv. frv.
17. k. 2. v. '-*•:
dSr kynframaär kæmi
kvdnar hreggs via seggi
frægt gorctisk pat fffrää
forrdä grictum Snorri.
J>. e.: å&r Snorriy hreggs kvdnar kynframadry kæmi gri&um
vicf seggi. pat fyrt^a forrdS gordisk frægt (ütg. 1864, 1882;
Janus Jånsson: Visur i Eyrbyggju. 363
Og eins virdist |)etta tekid såman 1 ütg. 1787, eptir J)vf sem
rådid verdur af hinni latinsku I)ydingu å vlsunni). hreggs
kvdnar kynframatSr å ad vera mannkenning, og er svo skyrl
f ütg. 1882: ^hreggskvm^ orrustukona, Valkyrja; kyn Valkyrju^
orrustudisir; hreggskvånar kynframa<fr (= så er framar, styrkir,
hjålpar) hraustr madr". |>ad Jiarf varla ad taka fram, ad
{)e88i skyring getur eigi verid rjett, J)vl ad t)ad er öhugsandi,
ad hregg sje hjer half kenning = orusta; og J)etta eitt nægir
til l^ess, ad hafna verdur J)es8ari skyringu. I Lex. poet. er
reggs (^ hreggs) kvdn låtid tyda (femina tempestatis,
tempestatibus et procellis obnoxia, femina gigas =)
trollkona, og reggs kvdnar kyn^ afkvæmi tröUkonu, tilfar, og
reggs kvdnar kynframaSr^ ülfsedjandi, mannkenning. En
reggs kvdn er varla rjett tröUkonu-kenning, og engin dæmi
til t)ess konar tröllkonukenninga. |>ä er einnig hitt efasamt,
ad fornskåldin hafi kennt ülfa svo, ad kalla l>å "afkvæmi
tröUkonu", og engin åreidanleg dæmi til {»ess {dttgrennir
unnar (Korm. 66. v., ütg. 1886) vill Konr. Glsl. lesa: eld-
grennir unnar eda elgrennir unnar Aarb. 1884. 145.). f
Nj. IL 390 — 91. minnist Konr. Gfsl. å l)etta, og telur efa
å, ad skåldin hafi kennt ülfa svo, ad kalla ^& "jettekvindens
af kom", en getur })6 til, ad rita eigi hjer fleggSy i stad hreggs^
|)ar sem fleggr er jötunsheiti, og tekur svo såman: d^r fleggs-
kvdnar-kynfrömu^r kcemi gri^um vi& seggi. paif fyr&a-forrd&
snorra gertfisk frægt, t ütg. 1895 er fleggs tekid upp eptir
tilgåtu K. G., og sje jeg eigi hægt ad råda betur fram ur
l)es8u, enda t>6tt l)essi ülfakenning verdi efasamleg eptir sem
ådur. En |)ar sem K. G. vill lesa: pot fyr^a-forråd snorra
gertfisk frægt^ |)å ætla jeg ad Jietta sje rjett, og hefdi vel
matt taka pad upp i ütg. 1895, t>vi ad miklu betur fer å
{)vi, ad taka svo såman, enda hafa sum handrit snorra^ og
verdur l)ad til ad styrkja l)etta mål.
18. k. 1. v. *— 3-: Varäalc mik pars myräir
morSfårs vega parcti.
364 Janus J6nsson: Visur i Eyrbyggju.
Mannkenningin mordfårs myr&ir er skyrd svo i ütg.
1882: ^mordfåf'^ bardagi; myrtfir mortfdrs^ så er myrdir,
drepr menn i orrustu, hm." = hermadur, og 1 ütg. 1895:
mor^får^ orrusta; mortjfårs myr^ir^ mannkenning. Setjum
svo, ad t>ad væri rjett, ad mortSfår væri = orusta, J)å væri
|)6 moriffårs myr^ir eigi "så er myrdir, drepr menn i orrostu"',
heldur yrdi t>ad {)å ad vera så er drepur nidur orustu, sefar
bardaga, fridsamur madur og yrdi J)å sams konar kenning
og vtga myrtfir Fms. I. 46., 95., en 6vanaleg væri hun, og
ætti ekki vid hjer. Hid rjetta er, ad mor^får er = sverd
(eda spj6t), og svo er J)ad pytt i Lex. poet.; er l)ad sams
konar kenning og t. d. hildar sko^^ vtgskotf^ og, ef til vill,
geirhritfar grand Grett. 12. bis. {på er geirhricfar gnu^i |
grand hvasst . . . J6n J>orkelsson lætur l)ad tyda: "tjon bar-
dagans, mannskædr bardagi" Skyr. 4. bis. Sje mfn ætlun rjett,
ad gdrhritfar grand sje sverd eda annad vopn, l)å er hvass
hjer = egghvass, beittur; en jeg held J)eBsari skyringu alis
eigi fastlega fram {geirhritfar grand hvasst sbr. hrotta
hreggvindr i sömu visu)], og mortffårs myrtfir væri l)å
sams konar kenning og jalks sk^ja myrtfifreyr (Korm. 1 2. 4.,
eptir skyr. lieirra BMO og S. Bugge i Aarb. 1888, bis. 36
og Aarb. 1889, bis. 66.).
18. k. 2. v.:
Knåtti hjorr und hetti
(Hræfloct) hragar Mö3a
{rauk um soknar sæki)
sUctrbeitr stactar leita-,
bloS félly es vas vdåi
vigtjalds nær, skaldi
(pd vas dæmisalr dåma
dreyrafuUr) um eyru.
|>e8si vfsa er ritud å l)ennan hått 1 ütg. 1864, og tekin
svo såman: Slt^rheitr hjorr knåtti leita ståkar und hetti
hragar-Moda — hræflotf rauk um soknar-sæki — blåtf fell
um eyru skaldi^ es vigtjalds vå^i vas nær — på vas dæmi-
salr doma dreyrafuUr. Vfsan er tekin ad öllu å sama veg
i ütg. 1882. hragar-Motfi å ad vera ^- Odinn, og bragar-
Mo^a höttr =-- hjålmur, og getur t)etta alis eigi verid rjett.
bragar-Motfi er -= skåld =^ "|j6rarinn måhlldingr" sjålfur.
Janus Jönsson: Visur i Eyrbyggju. 366
hßörr bragar-Moda = sverd mitt, og å pi ad taka svo såman:
sli^rbeitr hjörr bragar-Moéfa knåtti leita ståkar und hetti, I
stad rauk i 3. vo. vill dr. Finnur Jönsson (brjefl.) lesa rann
(=: hræfl6& rann of soknar sæki = bl6did rann um |>6rbjöm),
og ætla jeg Jiad rjett, enda hafa sum handr. raun Bann ran
(sbr. ütg. 1787). I 6. vo. verdur ad lesa nær i tveim sam-
stöfum (nær eda naar^ eins og Sievers vill), svo ad sex
sämstöfur verdi 1 visuordinu. Bragmålid leyfir eigi ad lesid
sje nærri. Konr. Glslason hefur rjett skyrt vlsu l)essa 1 "Ud-
valg" bis. 105, og ad mestu 1 Nj. IL 550—551, 557—558.
En |)ar sem hann 1 Nj. skyrir ordin: enn vigtjaldsvd^i vas
nærri skaldi med "sværdet blev svunget af min hånd", |)å
get jeg eigi fallizt å t)å skyringu; mjer finnst l)etta éedli-
lega til orda tekid, ef l)essi væri hugsunin. Jeg ætla l)etta
rjett skyrt i ütg. 1895: "enn vid sjålft lå, ad eg yrdi fyrir
sverdi hans". |>essi skyring liggur |)eint vid, og svo skilur
K. G. setninguna 1 'Udvalg'.
19. k. 1. v. ^-*;:
Myndit vitr i vetri
vekjandi mik sekja
par dk lißvötud leyfdan
logr ans of pat vdnir:
ef o. sv. frv.
betta er tekid svo såman: vitr vekjandi logr ans myndit sekja
mik i vetri — par åk leyf^an lifhvötuä] vdnir of pat! ef
0. sv. frv. (ütg. 1864; par er sleppt 1 ütg. 1882 og ütg.
1895, og getur l)ad verid rjett). lifhvotu^r å ad ])yda "lif-
gjafi, verndari (Arnkell godi)". vånir of pat å ad vera sjer
stæd setning = vånir eru of l)at, en l)ess konar setning er
éedlileg og getur eigi stadizt. Skyringunni 1 Lex. poet.
verdur ad hafna. dk lifhvotutf leyfåan of pat vdnir ætla
jeg sje ein setning, en ordin eru sjålfsagt aflögud, og verda
eigi skyrd, eins og ^slm liggja fyrir. En mjer kemur engin
lagfæring 1 hug, er fullnægjandi sje. Ef lesid væri
At leygMtudr lægis
. ^ . of pat vdnir y
|)ä yrdi rjett hugsun 1 l)essu: lægis4eyghotu^r dt (= å ekki)
vdnir of pat (o: ad sekja mig i vetri), ef o, sv. frv., og lægis-
366 Janus Jonsson: Visur i Eyrbyggju.
leygMtutfr væri J)å = Snorri godi. En Jiessi breyting lig^^ir
fjarri handritum. Mjer hefur ^vi komid til hugar, ad hid
upphaflcga kynni ad hafa verid:
åt lißUuär lauf a
> - • of p(U vånir
r^ laufa-lifhötudr (Snorri) cit vånir of pot. Iaufa4ifhötu&r
kann ad t>ykja oedlileg mannkenning, en jeg tel ]iad nålega
sams konar kenning og mordfårs-myr&ir^ Jalks-sk^a-myrtfi-
freyr. Må ekki finna yms dæmi, er benda å, ad skåldin
hafi hugsad sjer sverdin (vopnin) sem lifandi verur (sbr.
J6n fK)rkels8on: "Skyr. å vfs. f Gisl.'' bis. 5.; Nj. H. 478.,
639.)? Mjer finnst kenningin laufa4\fliötu&r vera i anda
fomskålda, l)6tt jeg t)ekki enga alveg samstæda kenningu,
l)vf ad fomskåldin fara med vopnin i kvedskap sfnum, eins
og Jieir hafi hugsad sjer J)au sem lifandi verur. Verid getur,
ad rjettara væri ad lesa å (eigi åt\ laufa-lifhotttdr væri t>å
(eigi Snorri godi, heldur) J)6rarinn måhlidingr sjålfur, og
hugsunin su, ad hann hefdi l)ær vonir, ad Snorri godi myndi
eigi gera sig sekan, ef hann fengi adstod Vermundar. —
Sidari hluti visunnar er aflagadur, enda skyringar å honum
eigi fuUnægjandi.
19. k. 3. v. 3--*': gn^ljomi beit geymi
geira stigs ai vigi.
gnyljomi å ad vera half kenning (ütg. 1882 og ütg. 1895.;
sbr. Lex. poet.). Ef ordid er rjett, ^ er l)ad ad eins fyrri hluti
l)ess (^wy-r), sem er hålfkenning, og merkir orusta. En ad
hjer sje ura hålfkenning ad ræda, er ad oUu leyti 6senni-
legt. Jeg ætla, ad ordid sje aflagad, og ad lesa eigi gunn*
lj6mi, og er l)ad rjett sverdskenning. Dr. F. J. hefur (brjefl.)
fallizt å l)etta, og hyggur, ad gvn i handr. hafi verid lesid
gnv, 1). e. gny.
19. k. 5. v.: Fro^a boga bjugro^ull er skyrt svo i ütg.
1882 (sbr. ütg. 1895): ""Fré^i, sækonungr; bågr Fré&a, skip;
bjugrö^ull Fré^a boga^ hin iholfa (sic) s61 skipanna, skjoldr".
Janus Jönsson: Visur i Eyrbyggju. 367
|>ad er rjett, ad skjold må svo kenna, ad kalla hann "sél skipa",
en hjer hefdi Jmrft ad sky ra, hvad hogr l)ydir hjer; annars
verdur eigi hægt ad sjå, hvernig skyrandi hefur hugsad sjer,
ad bogr Fro&a væri skip; enda mun l)es8i skyring å Fro^a-hoga
bjügrö&uU alis eigi rjett. Hin rjetta skyring å l>essari kenningu
er i Lex. poet.; Jiar segir, ad bogr sje hjer = handleggur.
Frö&a-boga-bjugröduU er sams konar kenning og He^ins-bogor
rau^mdni Fms. I. 56., og er ^k skjöldurinn kalladur hin
bjuga s61 (hin raudi mani), er Fr6di (Hedinn) bar å armi
sjer eda hlid sjer, og tel jeg l)essa kenning ad öUu vel skilj-
anlega og edlilega.
19. k. 6. v. ^-*-:
Beka pottumk ek (Rakna) (kunnfdka hné kennir)
remmiskocts viet Mo3a
klåmora af mér boraa.
|>etta er tekid svo såman (ütg. 1864): pottumk ek reka af
mér kldmor& vi& bortSa remmiskots Motta — kennir Rakna
kunnfdka hné. En hvernig å t>å ad skilja kenninguna borda-
remmiskoSs-M^i? J)essu svarar ütg. 1882 og ütg. 1895 å l)essa
leid: ^remmiskoSy vopn (sverd, ütg. 1895); bor6 remmisk66sj
skip; MoSi skips- m." (= ^borSa-remmiskoös Mööi^ madr", ütg.
1895). j^essi skyring er alis kostar röng. remmisköö getur
alis eigi verid vopn (sverd), og ^6 ad svo væri, ]}& getur ^6
remmiskoös borö (= sverds bord) alis eigi verid skip(!); ^aå
ætti l)å ad vera = skjöldur. Sky ringin i Lex. poet. er I)e8si:
boröfj skjöldur; remmisköö boröa^ tj6n skjaldar, sverd; og er
l)å remmisköö boröa lik kenning og remmitungl randar (Lex.
poet). Annars gæti verid, ad -sköös væri aflögun ür -stöös
(stöö = hestar); boröa-remmistöö = skip. — ^ 1. vo. å ad vera:
Reka pottumk ek Rakna (ütg. 1787 og 1864), en eigi Reka
pottumk Rakna (ütg. 1882 og 1895), |jv1 ad svo er vlsu-
ordid of stutt (vi v^ I -i — I j^ v^).
19. k. 10. V.: 1. vo. å ad vera: Muna munu vér at
verum (ütg. 1787 og ütg. 1864; sbr. Nj. IL 608. n. m.), en
eigi Munu vér at vårum (ütg. 1882) nje Munum vér at
368 Janus J6nsson: Visur i Eyrbyggju.
vdrum (litg. 1895), J)vi ad J)å er vlsuordid of stutt
(^^\ -^ — \ -^ J), Ad taka såman: Vermundr^ auöar-pollr
(tvö åvorp) er sjålfsagt eigi rjett. Ef lesid er olh\ i stad
oUunij eins og gert er i ütg. 1895, og tekid såman: Ver-
mundrj vér munu munoy at vdrum stnndum glaöir^ d6r au6ar-
pollr (= ego) oUi dautfa au6varpa6ar (o: |>6rbjarnar digra),
virdist vel mega vid })ad una; en dr. F. J. ætlar, og telur
J)ad efalaust (brjefl.), ad lesa eigi auoar-poUy i stad auöar-
pollr (sbr. hörger6r i 6. v.); en eigi veit jeg, hvernig hann
ætlar, ad ^etta eigi {)å upp ad taka. — t sfdari hluta vis-
unnar å ad rita:
Ida erumh randa rauSra
regn — —
en eigi: leitt erumk rauSra randa j eins og i handr. stendur,
og i utgåfunum, nema ütg. 1895. |)essi breyting kemur
l)egar fram i ütg. 1787, 83 bis. n. m., og er lagfæring Gunnars
Pålssonar; svo er ^etta lagfæring Konr. Gislasonar i Nj. IL
905., og er l)essi lagfæring tekin upp 1 utgåfuna 1895, og
segir ütgef., ad dr. J6n J)orkelsson hafi bent sjer å, ad svo
ætti ad rita. Jeg ætla, ad hörgerör sje eigi åvarp (^ Audr,
kona J)6rarins), svo sem ^ad er tekid i utgåfunum, og skyr-
ingin ' å hlæja (== verda ad athlægi) er eigi fuUnægjandi.
Jeg rita mwn/, i stad munum^ og tek svo såman: nu sjdmk
Jiitfy at hörgerir muni ver6a hlæja fyr prüöum pegni. Mr-
gerSr er på J^uridr, ekkja |>orbjarnar digra, er J>6rarinn vå,
en systir Snorra goda. Hugsunin verdur l)å: nu er jeg
hræddur um (og |)ad veldur ögledi minni), ad konan (J)uridr)
fåi tilefni til hlåturs (gledi) frammi fyrir Snorra goda o:
ad hann muni reka harma hennar og gera mig sekan. Hend-
ingar 1 5. vo. eru nu : hlcej-] {)ad er ekki hendingalaust,
eins og segir i ütg. 1895. Af l)vi ad jeg skil sidari hluta
visu pessarar å J)ennan hått, ætla jeg, ad rjett muni ad lesa
aubar-poll i 3. vo., og hygg jeg, ad med l)vi sje ått vid
|)uridi, ekkju J)orbjarnar. auöar-pöll er ekki åvarp, heldur
Janus Jönsson: Visur i Eyrbyggju. 369
J)ågufall, og tek jeg såman: aflr oUum auoar-poU dau6a a«8-
varpaöar^ J). e. ådur en jeg vann henni {)ad mein, ad vega
benda hennar. Jeg rita l)å visuna å J)es8a leid:
Muna munu vér at vårum, nu sjånik hitt^ at hlæja
Vermundr, glaSir stundum, horgerctr muni verffa —
auctar-poll dctr ollum leiet erumk randa rauära
auävarpaäar dauda; regn — fyr pructum pegni.
Hugsunin: Jeg var gladur, ådurj en jeg vann J>uridi l)ad
sorgarefni, ad vega bönda hennar, en nu er jeg hryggur af
J)vf, ad jeg byst vid, ad hun nai aptur gledi sinni. |)etta
finnst Jorarni sjålfum vera allkynlegt.
19. k. 11. v. *-*•:
pas a fyrda fundi lind heit logdis hindar
från vikinga mana lictu Högna vé gognum
|jetta er tekid svo I utg. 1864: pd es från vikinga mana
lind d fyröa fundi beit lögöis kindar li6u gognum vé Högna.
Vikinga mana lind å ad vera = sverd; lögSis kind å ad vera =
menn; Högna vé å ad vera -= brynja. |)e8su er fylgt i titg. 1882,
nema par segir, ad Högna vé sje = skildir; og sama skyring er
i utg. 1895. Ad segja, ad lögöis kind sje = menn, er al veg
fråleitt. lögöir er sverd, og lögSis kind er — alis ekkert.
Visuhelmingurinn er, ef til vill, aflagadur, ad minnsta kosti
er 1. vo. hendingalaust. En verid getur, ad |)ad eigi ad
vera: pars å fundi fyröa^ enda hefur Mbr. par er (utg. 1787)
l)vl ad liklega er ekki hægt ad lesa par å fundi fyri a ^ ef
vfsan er svo gömul sem sagan segir. Sje kindar eignarf. af
kind^ afkvæmi, l)å væri pé nær ad taka såman: Högna kind
= afkvæmi Högna = Hildr^ og Högna kindar vé (= Hildar
vé) = skildir? eda taka såman: vikinga kindar = vik-
inga, eins og I^öa'kind — lydir; fyrSa kind = fyrdar, menn;
seggja kind =■ seggir, menn; gumna kind = gumnar, menn,
og mætti på taka visuhelminginn svo: pas (eda pars) frm
lögiis mana lind beit vikinga kindar U6u gognum Högna vé.
19. k. 13. v.: Ijona striSs fjon er skyrt med "hatrsfuilr
6fridr manna" (utg. 1895; sbr. utg. 1882). Jeg ætla, ad
370 Janus Jonsson: Visur i Eyrbyggju.
betur færi ad lesa striö^ en eigi striås'^ striö fjon (sbr. hörö
fjm\ åkaflegt hatur. I^o getur verid, ad öllu betur færi ad lesa
striovj og taka såman striör hræva-hatdcr. Annars l)ykir mjer
efasamt, ad sfdari hluti vfsu Jiessarar sje rjett skyrdur. t^or-
doggvar leikr synist eigi vera edlileg orustukenning, og varla
er ohugsandi, ad lesa ætti:
at ek hrædoggvar hyggja haukr unir hSrSum leiki
hér es fjon komin Ijona hjorva striä[r) å kviåu.
!>• e.: at ek hyggja a kvt6u. hér es komin (striö) fjon Ijona.
(striö r) hrædoggvar-haukr unir höröum hjorva-Uiki.
19. k. 14. v. '•-*•: vel truik grimu geymi
galdr s
grimu galdr er Jiytt med "hjålma söngr, sverd" (ütg. 1895; i
hinum utgåfunum segir ad eins, ad grimu galdrs geymi(r)
sje mannkenning, en kenningin eigi skyrd). En l)etta ætla
jeg eigi rjetta skyringu (sbr. hjer ad framan um hjalmsrödd
i 1. vis.), grimu galdr er = orusta; en vera må, ad grimur
galdrs-geymir pyki éedlileg kenning; en skyrir Sv. Eg. l^etta
svo (Lex. poet): galdr (half kenning), orusta; orustu-^^rma
= hjålmur. En eigi get jeg fallizt å ad telja hjer hålf-
kenningu, og ætla jeg, ad grimu-galdrs-geymir (= orustu-
geymir) sje rjett mannkenning, ad pvi er hugsunina snertir;
l)vi ad geymir hefur hjer sfna eiginlegu merkingu: så er
gefur gaum ad, sinnir, fæst vid, leggur stund å (sbr. flein-
pingS'V(h'ör)j enda mun l)essi vera eiginlega merkingin i
geymir^ er ^ad ord er haft i mannkenningum, t. d. geymir
geira stigs^ geymir hafhyrs^ o. sv. frv., l)vl ad hugsunin i
kenningunni er ekki, ad madurinn liggi å skildinum, sverd-
inu, 0. sv. frv., eins og ormur å guUi, eda geymi Jietta å
kistubotninum, heldur ad hann hafi {ætta i höndum, fari med
l)ad, noti pad. Af Jjvl koma kenningar eins og sverös-brjotr,
o. sv. frv. (sbr. Nj. II. 85.).
28. k. 2. v. Ad Jivi er snertir kenninguna: siggjar-
linda-sélgrundy på tel jeg engan efa å l)vf, ad hun er rjett
Janus Jönsson: yisur i Ejn-byggju. 371
skyrd i Lex. poet., en rangt skyrd i titg. 1882 og 1895. f
Lex. poet. er skyringin Jiessi: Sigg er eyjarheiti; Siggjar-
lindi (cingulum Siggiæ [insulæ], mare) = sær; sævar-sdi =
gull; gnlls-grundj kvenkenning; en eptir ütgäfunum å Siggjar
lind ad vera = sækonungs vatn, 8J6r; en Siggjar getur eigi
verid eignarfall af Siggi (var hann sækonungr?), og hins
vegar er Jjad eigi rjett, ad kalla sæinn: vatn (lind) sækonungs.
Hitt er rjett, ad kalla sæinn : land sækonungs, t. d. SveiSa vangr^
Qylfa ld6j Åta fold^ Åta land^ Atals grund^ o. sv. frv. — Af
l)vl ad tvö åvorp (tvær kvenkenningar) eru i sldara hluta vfsunn-
ar: hoddgrund og {hirmælt) hvitingshlin^ gat Konr. Grislason
til (Nj. IL 625), ad lesa mætti hyrsundSj i stad hoddgrund^
og hvitornij i stad hvitings^ og er })etta tekid upp i utg. 1895,
ån J)es8 ad getid sje um, hvadan l)essar breytingar stafi; en
Jiessar breytingar tel jeg 6lfklegar. fad er mjög ölfklegt,
t. d., ad kvitings sje aflögun tir hvitorni^ og virdist mjer eigi
rjett, ad taka upp Jæssar breytingar, enda er svo ad sjå, ad
K. G. hafi sjålfur eigi talid l)es8ar breytingar oyggjandi, Jiar
sem hann segir, ad vlsuhelmingurinn kynni upphaflega ad
hafa verid hyrsunds o. sv. frv. — kvat (5. vo.) er tekid sem
spurnarord i öUum utgåfum. Jeg ætla hitt rjettara, ad kvat
sje hjer = eitthvad, og svo skilur Sv. Eg. ordid å l)essum
stad i Lex. poet.
(Gisl. bis. 67.: kvat hyggr pu mér hin mæra
undir pvi vdru.
Jeg ætla, ad hvat sje hjer (eigi spyrjandi, heldur) = eitt-
hvad, og vil rita Jietta svo:
hvat hykk mér hin mæra
und pvi vdru.
hin mæra tek jeg såman vid oldu éldnjorun).
28. k. 3. v *-*•:
Siffidisk mér sem myndi
mot^ndar spjota
Ala ékki dtdir
élherSéndum verda.
Af l)vl ad hjer verdur ad lesa eflandar '(®^?i eflendr)
ætladi Konr. Gislason, ad vfsa l)es8i mundi eigi vera "ekta"
372 Janus Jånsson: Vfsur i Eyrbyggju.
(Nj. IL 222), {>vi ad slikar ordmyndir mundu eigi vera eldri en
frå 13. old, og er l)ad rjett, ad ef hjer å ad lesa -eflandar^ ^ er
visa ^Qsi eigi svo forn, sem sagan segir. En dr. Finnur
Jonsson hefur (brjefl.) bent mjer å, ad hjer eigi ad rita
moteflanda og élheroendr um (= (/), og ætti ^å svo ad taka
såman: Mér syndisk sem Åla-élheroendr (berserkirnir) myndi
ekki (ed a eigi) of vei 6a dælir spjota-moteflanda (= mihi),
og kvedur pann blæ vera å visunni, ad hun muni eflaust
vera "ekta", og tel jeg mjog llklegt, ad petta sje rjett.
29. k. 1. visa *— *•:
GtdlSj mundu vit vüja
viäar oh blås i tniäU,
grund {Fte ek stod stundum)
stretigSy penna d(ig lengstan.
Visuhelmingurinn er prentadur å pennan veg i utg. 1864,
og svo tekinn såman: GuUs-strengs grund ^ mundu mt vilja
penna dag lengstan i miåli viiar ok hias — fæ ek stundum
stö6 (sbr. utg. 1787 og utg. 1882), og er mii^H vi6ar ok blås
skyrt svo, ad pad sje = milli skogår og himins (Lex. poet).
Jjetta er ad öUu leyti rjett skyrt, eptir J)vi sem vfsuhelm-
ingurinn er hjer ritadur; en sökum hendinganna 1 1. vo.
(gnlh — vi^ja = // : 1) gat Konrad Gislason Jæss til, ad rita
ætti guISy i stad gulls (Nj. IL 628), og er l)essi tilgåta tekin
upp 1 utg. 1895, og visuhelmingurinn ritadur svo:
grund — fæ ek stod stundum —
strengs — penna dag lengstan.
Guls — mundu vit vilja
vidar ok blås i midli —
|>vi ætti svo upp ad taka: Guls strengs grund ^ vit mundu
vilja penna dag lengstan i miöli vi6ar ok blås. I rauninni
er ekkert å möti l)vf, ad taka såman guls strengs (gulr
strengi' = guUstrengur, gullband), og ad kenningin sje guls
strengs grund] en i skyr. 1 utg. 1895 er petta tekid ödru
visi. |)ar er tekid svo såman: strengs Grund^ vit mundu
vilja penna dag lengstan milli (sic! i stad i mitfli) guls ok
blås vi^ar. i mi&li guls ok blås vitfar å ad pyda "milli him-
ins og Jardar", og er l)etta rammskakkt. K. G. tok såman:
i midli guls vi^ar ok blåSj og skyrir pad med l>essum ordum:
Janus Jénsson: Visur i Eyrbyggju. 373
''imellem den gule skov og den blå himmeF, og ætlar, ad
vfsa ^essi sje ort å hausti, er skégur er gulur. Jeg ætla ad
öUu rjett, ad rita guls^ i stad gulls, og eptir ^\i sem ordun-
um er skipad 1 vlsuhelm. virdist edlilegast ad taka t)ad
såman vid viöar, eins og K. G. gerdi.
29. k. 2. v. *— 2.. Jifunat hyrlesti hraustum
hrictar mér at striäa, o. sv. frv.
hriöar hyrlesHr å ad vera mannkenning, og er skyrt svo
(ütg. 1882; Lex, poet), ad hri6 sje = orusta; hriöar-hyrr
(eldur) = sverd; sverds-ZesfoV = sverds-brj6tr, mannkenning;
en 1 ütg. 1895 segir, ad hriöar hyrlestir eigi vist ad vera
mannkenning, en sje Ifklega af bökud. Jeg feilst å l)etta, t)vf
ad engin Ifkindi eru til, ad hri6 sje hjer = orusta (o: hålf-
kenning). Sje ått vid J)6rodd skattkaupanda med ordinu
deigum (deigr = huglaus) f sfdara hluta visunnar, ^& er
ordid hraustum 1 1. vo. 1 mötsögn vid t)ad; og ef lesid væri:
Munat hyrlesti hjorva
. hriäar ,
l)å er hjorva-hrioar-hyrlesfir (= sverds-lestir, sverds-brj6tur)
rjett mannkenning. Sfdari hluti visunnar hefur eigi verid
skyrdur svo, ad fuUnægjandi sje. draupnis skattr hefur verid
tekid såman og låtid l)yda = gull. Jeg fæ eigi sjed, ad
l)etta sje rjett guUskenning; gull er kallad draupnis dogg,
draupnis dropi, draupnis regn] en hvada hugsun er 1 draupnis
skattr? dalsveigir er ad vfsu rjett mannkenning; en ^aå
sannar eigi, ad l)ad ord sje upphaflegt å Jæssum stad. Jeg
ætla, ad lesa mætti:
ectr doggsveigi deigum
draupnis skatt at kaupa.
draupniS'dögg --■= gull; guUs-sveigir (= hoddsveigir, ha/s hyr-
sveigir, linns-ldtrs sveigjandi\ mannkenning. skatt at kaupa
sbr. ][)6roddr skattkaupandi.
37. k.: Fekk enn folkrakki,
o. sv. frv.
374 Janus J6nsson: Visnr i Eyrbyggjn.
t stad framdist (1 2. vo. 1 utg. 1787 og 1864) er legid
frægåisk i utg. 1882 og fegrdist i utg. 1895, en 6vfet er,
ad svo Bje nokkru rjettara, ]>vi ad eigi verda samt hendingar
rjettar; en i 7. vo. ætla jeg fyllilega rjett ad lesa gjdlfrs^ i
stad iamls (utg. 1787) og jålms (utg. 1864). leifa mårdfar
å ad vera Uifa mdreifir^ eins og Konr. Gislason vildi lesa
(Nj. II. 270), og å svo ad taka såman, eins og gert er i
utg. 1895: lei f a måreifir laust unda gjalfrs eldi i lifskostu^
o. sv. frv. Kenningin Idfa måreifir er rangt skyrd i utg.
1882, er ^bx segir, ad leifa mår sje == skip; og enn verra
er l)etta i utg. 1895, l>ar sem sagt er, ad måle\far sje hræ(!),
en måieifa-reifir(l) mannkenning. Hid rjetta er: leiß (= Leiß)
er sækonungsheiti; leifa mår = hræfugl, hrafn eda om; leifa-
måreifir j hræfiigla-kætir, er mannkenning, og er Jætta svo
skyrt i Lex. poet.
40. k. 1. v.: S^ hvar rann i runni
o. sv. frv.
J>ar sem segir f utg. 1882 og 1895, ad tdunns-runnr sje
hjer mannkenning, ^ er pad alis eigi rjett. hlunnr getur
eigi verid = skip (pars pro toto), utg. 1882, l)vi ad hlunnr
er eigi partur af skipi, hvort sem pad er = skorda, eda =^
trjebütur til ad setja skip å. Auk Jæss er l)ad athugandi,
ad hlunnSj sem stendur 1 8. vo., getur eigi ått vid rwwnr,
sem stendur f 2. vo., og ekki er setningasamband milli fyrra
og sidara hluta visunnar. |>essi ord geta alis eigi ått såman,
og eigi getur ur l)eim ordid rjett mannkenning. Um Jwid,
hvernig eigi ad skilja runnr hjer hefur Bugge ritad {: Om
Versene i Korm.: Aarb. f. n. 0., 1889, 31. bis., og vill hann
lita svo å, ad rtmnr sje hjer eigi hålfkenning (og heldur 1)6
Bugge fram hålfkenningum), heldur sje runnr hjer eins konar
samliking ("Spiren, Poden, Vekstringen", segir Bugge), og er
læssi skyring allheppileg. Sv. Eg. ætlar, ad hlunnr sje hjer
= hlunry MynTy vidarheiti, og tekur svo såman: prjétar
mörnar vita lata peigi {peygi) pat ham rastar-hesta hlegpi-
Janus J6nsson: Vfsur i Eyrbyggju. 376
hlunns kunna sinn f^ur (Lex. poet.: hleypihlunnr). Yerid
getur, ad rjettara væri ad rita hlunnTj i stad hlunnSy og
taka svo såman: prjotar marnar vita lata peygi pat ham
kunna fö6ur sinn^ rastar-hesta-hleypihlunnr. rastar-hesia-
hleypihlunnr væri ^ åvarp (= fordr blfgr).
40. k. 2. v. '— *•: enn emk gjam til gurniar
gjcHfrelda
Jietta er skyrt svo i Lex. poet.: gjalfr^ sj6r: gjalfréldr^ gull;
gjajfrelda gunnr^ kvenkenning. Jeg tel engan efa å, ad Jietta
sje rjett skyrt, og ad hugsunin sje pessi: jeg er enn fus ad
finna konuna, o: |>aridi å Fr6då. A sama hått er l)etta og
tekid i ütg. 1787 (: adhuc foeminam convenire cupio),
ütg. 1864 og ütg. 1882; en { ütg. 1895 er röng skyring å
l)essu. Jiar segir: "öwwwr, valkyrja; Grunnar gjdlfreldr^ or-
usta". Opt fer eigi betur, ^ er breytt er. gunnar^alfr^
valkyrju-gnyr, væri rjett orustukenning, og gunnar^alfrélå/r
væri J)å sverdskenning. Til ad få orustukenning ut ur l)e88um
ordum verdur ad taka l)au svo: gunnar-gjalfrelAr = gunnar-
elds-gjalfr] gunnar-eldr^ sverd; gunnar-elds-gjalfr^ sverda-
gnyr, orusta. En skyringin å Jiessu i Lex. poet., o. sv. frv.,
er ad minni ætlun bin rjetta.
40. k. 3. v. ••-*•: su er berr, i va viSa,
våSir
vå å ad vera = wa, hom, skümaskot; "i vrå vi6a^ in sil-
varum latebris", ütg. 1864; Wia vråy skégr", ütg. 1882
og ütg. 1895. En l)etta vlsuord: sus berr i vrå vida getur
audvitad eigi verid rjett, l)vl ad 1) er l)ad hendingalaust;
2) getur vida (v^ J) eigi myndad sfdasta braglid i vfsuordinu,
l)vi ad næst-sfdasta samstafa 1 drottkvædu visuordi verdur
ad vera long; 3) fæst engin hugsun, er vid eigi, ut ur vå
(= vra) viöa^ Jivl ad Björn Breidvfkingakappi var ekki
staddur i sk6gi, er hann kvad visu Jiessa, heldur lå hann i
hellissküta uppi å heidi f hrid mikilli. 1 handr. stendur vo
viöriy og hefur Jiad verid tekid sem voviöri (= våvi6ri)y
vodavedur {titg. 1787; Lex. poet.). Betur færi |)6 ad lesa t;a
376 Janus J6nsson: Visur i Eyrbyggju.
veöra^ og verdur visuordid J)6 hendingalaust. Verid getur,
ad visuordid hafi upphaflega verid: sus berr i vrå vir6a{?).
vrå viria ætti J)å ad t)yda: hus manna, btistadur manna, og
vera gagnstætt steina-hellir. Yrdu t)å hendingar i visuordinu
{berr : vir6.). 6. vo. å ad vera einn vissi nu steina^ eins
og Konr. GMason vildi rita (Nj. IL 392.; utg. 1895), en
eigi einn vissi mik steina. 1 1. vo. ætla jeg ad rita eigi
mundij en eigi mundifj ^vf ad neitunin er i fieygi (= |)6
eigi). 1. vo. er hendingalaust, og ætla jeg, ad hin upphaf-
lega mynd J)ess hafi verid: Hlin of hygg ja mundi og verda
t)å hendingar i J)vf {Hlin : mundi). Jeg rita t)å vfsuhelm-
inginn svo:
Hlin of hyggja mundi | sus berr i vrå virSa
hafleygjar vel peygi j våair minn råSi,
og tek svo upp: Hafleygjar-hlin^ sus berr våoir i vrå vir6a^
mundi peygi of hyggja vel rå^i minu^ ef o. sv. frv.
62. k. : Bo3 vara i Bitru,
bråS hykk par fengu
gorvi gnogs styrjar
gjodum sigrfljoda, o. sv. frv.
Liklegt er, ad 2. vo. eigi ad vera: bråo hykk par nåou^ eins
og ritad er i utg. 1895, J)6 ad aptur sje horfid frå J)vl i
skyringunum; J)å verda hendingar 1 visuordinu. hykk gihvi
gnogs styrjar nå6u brå6 gj66mn sigrßjööa gefur ågæta hugsun;
nå brån = afla brådar (handa hræfuglum = gj66um sigr-
flj66a). Annars rekur engin naudur til, ad hafa hendingar
1 l)es8u visuordi, J)vl ad hendingalaus eru 1., 5., 8. visuordin.
En l)ad lå svo beint fyrir skåldinu ad segja brå6 hykk par
nåxfuj ad jeg ætla, ad svo hafi vfsuordid upphaflega verid.
63. k. 1. v. *•-*•:
så kennir pér sinna
svardhristir ben Jardar^
pat verdr, at fé fjotrar
fjor pitt, en ek sé gbrva.
Vfsuhelmingurinn er ritadur å l)ennan hått i utg. 1864.
{svar^ hristir ben jari^ar . . . fjor pitt enn sék görva^ utg.
1882; svar^hristir ben jar^ar^ . . . fj&r pittj enn sék gørva,
utg. 1895). Svo er tekid såman: sd svar&hristir kennir pér
sinna Jardar ben] en ek sé görva\ pat ver ir ^ at f é fjotrar fjor
Janus Jénsson: Visur i Eyrbyggju. 377
pittj ütg. 1894; .. . pat ver^r^ at fé fjotrar fjor pitt^ enn sek
gor va (sék = eg sé), ütg. 1884; .. . JB^nn sek gørva^ ütg.
1895. — svarthristir å a3 vera graäungurinn Glæsir; sinna
jartfar henQ) å aS vera: hugsa um gröfina, daudann. Jeg
ætla J)aa lj6st, ad 6hætt sje ad hverfa frå J)e8sari skyringu.
— t ütg. 1787 er lesid:
så kennir pér syna {seina)
svarS ristit men jarSar ;
og 1 Lex. poet. er tekid såman: så kennir pér svar&ristit
men jar&ar^ og J)ytt svo: is (tau rus) monstrabit tibi effos-
sam terræ glebam (sepulcrum), i. e. neeem tibi adferet.
En hvar kemst J)å ad sldasta ordid i 5. vo. (syna seina
sinna)? A' J)vi finn jeg enga skyring i Lex. poet. En verdi
ad sleppa J)vi, "på, er lj6st, ad vfsuordin eru eigi rjett skyrd,
enda ætla jeg bert, ad einnig verdi ad hverfa frå J)essari
skyringu I Lex. poet.; en jeg hef fært til al It t)etta, til ad
syna, ad skyringar l)ær, sem enn eru fram komnar, eru eigi
fuUnægjandi. Hins vegar treysti jeg mjer eigi til ad leid-
rjetta visuord l)essi (5. og 6. vo.), og sky ra l)au til hlitar,
en 1)6 vil jeg geta t)ess, er mjer hefur I huga komid. Ef
6. vo. er ritad
svaråhristir mens jarctar^
gæti verid i J)vi fölgin mannkenning, pannig ad svaråhristir
mens jar&ar væri = svarvar mens jardhristir] svar^ar-men
= ormur (sbr. lyngva-men^ grundar-men)] svartfar-mens-jör^
= gull; gulls-ÄWs/ir; mannkenning (sbr. hringa-hristir?) handar-
fasta-hristir^ og hristir hadds hallar mjallar I l)essari visu,
er hjer rædir um; og væri l)etta l)å åvarp, eins og hristir
hadds hallar mjallar I fyrra hluta visunnar. 5. vo. getur
hver farid med eptir l)vl sem hann vill, og telur liklegast.
Mjer hefur komid til hugar, ad pad kyijni ad hafa verid
svå kennir pér svanni,
(eda svå kenna mér synir).
J)å ætti svo upp ad taka: svaråhristir mens jarcfar! svanni
ARKIV FOR KORDISK VILOLOOT XIV, MT FÖLJD X. 26
378 Janus Jénsson: Visur i Eyrbyggju.
(ego) kennir pér svå: pot ver^r^ at fé fjötrar fjor pitt Enn
sek gorva. Enn sek görva er rjett skyrt I ütg. 1895: "eg
er enn på gloggskygn", o: J)6 ad jeg sje ordin gömul. far
ed hristir kemur fyrir I 3. vo. og aptur I 6. vo. (f svari^-
hristir)y ætla jeg, ad lesa eigi hreytir I 3. vo. (sbr. Jiryri
(handr. P, ütg. 1787)).
63. k. 2. v. *-*•:
Opt es auäar popta
(BT, és tungu hrærir,
sék å Uoågum huki
bengråt, en pér IdtiS.
|)etta er tekid sto såman I ütg. 1864: Äui^ar popta er opt
ær^ er hrærir tungu — sék bengrdt å Uoågum bukij en pér
(J)ü, |)6roddr) lätiä^ (nfl. bengråt, enn J)ad er Jiér, |>6roddr,
sem blædir, ütg. 1882). t ütg. 1895 er J)etta tekid å annan
veg. far er ritad osrij i stad ær^ I 2. vo., og tekid svo upp:
Auétar pofta er opt æri es hrærir tungu enn pér låtiu\ sek
bengrdt d bloSgum buki^ og er petta skyrt svo: "Eg er oft
yngri enn J)ér hyggid, J)egar eg tala; eg sé l)ig blödugan".
oeri væri l)å hjer I öeiginlegri merkingu; en jeg ætla, ad
osr sje hjer hid rjetta (sbr. ord förodds: gamalær gerist pu
nUy fostra^ ok mantu eigi pat sjd. Visan er svar upp å \em
ord). En 1 4. vo. vil jeg lesa es, 1 stad en (mn\ og tek
såman: Au^ar-popta es opt ær^ es pér Idti^y es hrærir tungu.
es pér IdtiÜ = ad pvl er fjer segid ^).
Å sumar vlsumar 1 Eyrbyggju hef jeg eigi minnzt i
grein l)essari, og eru til pess pær åstædur, ad nokkurar
peirra tel jeg rjettar, annadhvort allar, eda ad mestu leyti,
og skyringamar å l)eim vidunandi, en sumt var pad, er jeg
péttist sjå, ad eigi mundi rjett, en l)6ttist hins vegar ad svo
stöddu eigi geta unnid neitt ad l)vi, ad lagfæra Jjad eda skyra
betur. En jeg vona, ad 1)6 ad jeg i grein pessari hafi fått
lagad, og komid fram med fåar skyringar nyjar, på muni
^) Å sama hått hefur Konr&d Gislason sk^^rt l)eB8i ord i Aarbager
1866 8. 259, en hann breytir I>6 eigi en i es, en ætlar ad en sje *-> es, og
vitnar til ymsra stada. F. Janssen.
J
t
Boer: Ånmalan. 379
J)6 nokkur von vera J)es8, ad rangar skyringar å, visum i
Eyrbyggju, er ådur hafa verid bornar fram, muni margar
sidur hjer eptir "ganga aptur" hjå peim, er eptir J)etta kunna
ad fast vid pad, ad skyra visur J)eösar.
Ad ödru leyti get jeg J)es8, ad jeg hef eigi hvervetna
haldid mjer vid rithått utgåfnanna, er jeg lief til fært visur
eda visnahluti, eda annad l)ad, er jeg hef tekid ur peim *).
Janus Jönsson.
The tale of Thrond of Gate, commofily caUed Færeyinga
saga, englished hy F. York Powell. London, David Nutt 1696.
Dass in England auch in weiteren kreisen interesse fiir alt-
nordische literatur existiert, zeigt eine Unternehmung wie die
^^Northern library'^ als deren zweiter band herr York Powels Über-
setzung der Færeyinga saga vorliegt. Kaum ein verleger auf dem
continente würde es wagen, eine Übersetzung einer isländischen
saga auszustatten wie diese ausgäbe^ und es zeugt för den geschmack
des englischen publicums, dass es neben modernen romanen und
dichtsammlungen sich auch skandinavische klassiker bieten lässt.
Die wähl des textes war eine überaus glückliche. Denn die
Fær. s. verdient wegen ihrer poetischen und kulturhistorischen be-
deutung eine weit allgemeinere beachtung als ihr bisher zu teil
geworden ist. Die zerstreute Überlieferung an verschiedenen stellen
der weitläufigen Flateyjarb6k hat gewiss zu ihrer geringeren be-
kanntheit mitgewirkt^ obgleich die saga und teile derselben mehr
als einmal gesondert herausgegeben worden sind. Herr T. P.,
der sich schon seit 1868 mit der saga beschäftigte^ war fiir die vor-
liegende bearbeitung wie angewiesen. Und er hat in der tat eine
in vielen hinsichten sorgfältige Übersetzung geliefert, welche nicht
nur flir das grosse publicum seinen wert hat^ sondern auch dem
if anfänger das verständniss des textes erleichtern kann. Freilich ist
,^i, vollständige genauigkeit nicht an jeder stelle erreicht*), doch darf
|:' *) Denna avhandling tillsändes red., innan "Eyrbyggja saga, heraus-
;^ gegeben von Hugo Gering" (1897) publicerats.
K&" ') Ich erwähne nur ein paar beispiele. Fiat. I, 148, 9 — 10 heisst es:
^. Sigmundr Icuat nu ekki gera at huika vm fetta, Herr T. P. übersetzt c. 25:
^' Sigmund said that he woüld not shrink in this matter; er hat also gera
y^ nicht verstanden. Fiat. I, 554 lautet die Überschrift des c. 439: J)repinn ok
myrdr Sigmundr Brestisson. Das ist keine tautologie, sondern drepinn be-
deutet: getötet j myrdr : versteckt, vgl. z. 35: drepim hann ok myr dim hann
sidan] s. 555, 8: kasa Peir hann hia Sigmundt ok myrda Pa bada. Herr
i:^' T. P. übersetzt die Überschrift: Sigmund Brestesson is Mur der ed (c. 88).
,,:: An den beiden folgenden stellen, wo eine andere Übersetzung vollständig
unmöglich war, gibt er zwar myr Sa durch to hide wider, aber wider Fiat.
ABKIT fÖB XOKOISK VILOLOOI XXT, SIT rÖLJD X.
380 Boer: Anmälan.
man die Übersetzung im grossen und ganzen loben. Den text
teilt der Übersetzer ^'/or the readers convcnience*' in 10 abschnitte
ein, was ihm natürlich freisteht; wenn er aber dieser einteilung
eine bedeutung für die geschichte der saga beilegt, so ist die be-
hauptung ziemlich grundlos, was ich unten in anderem Zusammen-
hang ausführen werde. Doch könnte man fragen, ob nicht sogar
fär practische zwecke ein engerer anschluss an die Überlieferung
gewünscht gewesen wäre. Wesshalb l&st z. b. herr Y. P. bei c.
35 (c, 436 der Olafs s., Fiat. I, 550) einen neuen abschnitt an-
fangen und zählt er c. 34 (c. 435 der Ol. s.), bei dem in der Flat-
eyjarbok ein neuer J)åttr der Fær. s. beginnt und welches auch die
natürliche einleitung zu dem folgenden bildet, zu dem vorherg-e-
henden abschnitte? *) — Die capita tragen die Überschrift des Ur-
textes; wo sich aber Schwierigkeiten auftun, ist um sie zu besei-
tigen kein festes princip gefolgt; noch weniger gibt herr Y. P. von
seiner methode rechenschaft. Einmal wird eine Überschrift eines
pdttr ohne weiteres als capitelüberschrift benutzt (Fiat. II, 394:
paattr fra prandi ök frændum hans, T. P. c. 49: Of Thrond
and his Kinsman, wo paattr einfach nicht übersetzt ist), ein ander
mal, wo wie hier der anfang eines pdltr mit herr Y. P.s eintei-
lung nicht übereinstimmt, ist die Überschrift durch eine von ihm
selbst erfundene ersetzt (Fiat. I, 549: paattr af Sigmundi Brest-
issyni, Y. P. c. 34: Sigmund and the Young Earls). Schlimmer
ist an einigen stellen eine willkürliche entstellung des textes, wo
fiir die änderung kein grund «ingegeben wird, wie z. b. c. 4 (Fiat.
I, 125, 126) wo mehrere sätze, welche u. a. berichte über ßrestis
äusseres und seine familien Verhältnisse enthalten, einfach aus dem
texte entfernt und als noten mitgeteilt werden. Was ist der grund
dieses Verfahrens? Fitwa dass die freie ehe Brestis und Beinis
nicht fashonable war?
IDer herausgeber hat dem texte eine einleitung hinzugefugt,
welche nicht bloss für den laien bestimmt ist, sondern fur: ihi'
Scholar . . . for whom 1 have striven to promde some matter in the
IntroducHon (s. XL). Diesem bestreben verdanken wir wol die an-
wendung der Ursprache in den citaten, was freilich in einer Über-
setzung, welche doch zunächst für der spräche unkundige ge-
schrieben ist, sich wunderlich ausnimmt *). Am besten gelungen
I, 556, 10: firir huat mundu uer vilia myrda Pa : why should we wish to
murder Mm (1. them).
^) Störend ist die inconcinnität zwischen der einleitung, welche c. 48
— 51 als § IX, c. 51 — 58 als § X zugehörig angibt, und dem texte, wo § X
erst bei c. 55 anhebt. Das ist wol demselben mangel an Sorgfalt zuzuschrei-
ben, der auch verursachte, dass die §§ in der einleitung s. YIII mit anderen
namen als im texte genannt werden. Auf dieselbe weise heisst es auf dem
titelblatte: The tale of Thrond of Gate^ auf s. 1: The Story of Thrond
of Gate,
') Es wäre zu wünschen dass der verf. sich eine glücklichere und con>
sequentere altnordische Orthographie angewöhnte als diese citate zeigen. Er
Boer: Anmälan. 381
scheint mir die zweite Hälfte. Der verf. liefert hier wertvolles ma-
terial für das studium der realia. Auch die literarischen Zusam-
menstellungen und die chronologischen erörterungen sind sehr
brauchbar. In dieser richtung liegt augenscheinlich herr Y. P.'s
talent. Weniger glücklich ist er da, wo er über fragen aburteilt,
zu deren entscheidung philologische Schulung erforderlich ist. Über-
haupt sollte eine ausgäbe wie diese nur eine popularisierende ten-
denz haben und nur sichere resultate mitteilen. Will sie zugleicher-
zeit wissenschaftlichen zwecken verfolgen, so entsteht leicht eine
amphibische Schöpfung, welche weder dem publicum noch dein
fachmanne genügt. Herr Y. P. teilt seine hypothesen als begrün-
dete tatsachen mit, und dem kritiker liegt die unangenehme pflicht
ob, die un Statthaftigkeit solcher behauptungen nachzuweisen.
Schon der titel ist willkürlich geändert. Wenn die Olafs saga
Tryggvasonar sich ausdrücklich auf die Færeyinga saga als ihre quelle
beruft^), so meint herr Y. F.: that it can only have been a religious
scruple that wade the scribes evade giving it Ms (d. h. Brands)
name, eine behauptung welche durch analoge beispiele wahrschein-
lich zu machen wäre, und er nennt die saga: The Tale of Thrond
of Gate, weil ^råndr: plairäy ths hero of the Saga ist. Auch das
wäre zu erweisen. Zwar ist l>rändr eine höchst interessante ge-
stalt, auch begegnet er schon im ersten capitel und stirbt erst im
letzten; doch erzählt die saga von ihm gewiss nicht mehr als von
seinem gegner Sigmundr Brestisson, und dieser flösst manchem
leser — denn das ist bis zu einem gewissen grade geschmackssache
— kein geringeres interesse ein als jener. In mehreren abschnitten
wird 5råndr gar nicht genannt; gegen den schluss tritt er vor sei-
nen verwanten Sigurdr I>6rdr und Gautr völlig in den hintergrund.
Die Sagaschreiber concentrierten eben nicht alles interesse auf eine
einzige gestalt. Das bedürfniss, in einer alten saga die abrundung
eines modernen romanes zu sehen, führt herrn Y. P. ferner einer-
seits dazu, ohne genügenden grund ganze abschnitte für zusätze
zu erklären, während er andererseits motive hinzudichtet, von denen
keine spur überliefert ist. Ein beispiel der letzteren art liefert
die anmerkung zu s. XII. Der ring, den Sigmundr von Håkon
jarl empfing, wird die Ursache seines todes; Oläfr Tryggvason
scheint das zu ahnen und bittet Sigmundr, aber vergebens, dass er
ihm den ring gebe. Durch Olafs ahnung wird der ring — der
aus dem tempel der göttin Borger dr hgrgabrudr stammt — zu
einem verhängnisvollen besitztum. Solche züge begegnen in der
alten literatur häufig und wirken poetisch; doch beherrschen sie
selten oder niemals die ganze intrigue, nicht einmal der Andvara-
nautr repräsentiert das ganze geschick seiner besitzer. Für herrn
schreibt z. b. s. X — XI: es min ætlan at thar siti einn hinn verste maär å
aullom Nordrlaundom es hann es. Also: es. siti. verste. aulZom. la.undom!
*) Und zwar sowol die redaction der Flateyjarbök (I, 369) als die der
Fornmanna sögur (U, 92), sogar an verschiedener stelle.
382 Boer: Anmälan.
Y. P. aber wird Sigmunds ring zu einen symbola des heidentams
und der heidnischen Zauberkraft; er kann nicht annehmen, dass
derselbe nach Sigmunds ermordung seine aufgäbe erfüllt hat, und
glaubt, dass die Überlieferung verderbt ist. ''In the original tra-
dition the ring must have fallen to Thrond^s share. He would not
let it gOj but take it as fea for his trouble. It should then have
turned up in connection with the catastrophe somehow; we may
imagine the little Sigmund carrying it off with him, and Thora
having it made into a chalice for Scufey church'\ Das heisst nicht
mehr eine saga untersuchen, sondern selbst als sagaschreiber auf-
treten.
Es ist wol auch auf grund der von herr Y. P. construierten
einheit, dass er die capita, welche von Sigmunds wikingzügen be-
richten, fjir Zusätze erklärt. Die frage, ob sie historisches enthalten,
ist für die frage nach der echtheit von untergeordneter bedeutung;
unwahrscheinlicher als das übrige sind die züge jedenfalls nicht.
Überflüssig ist ihre erwähnung auch nicht, denn durch sie ge-
winnt Sigmundr die gunst des Hakon jarl. Für eine geänderte ge-
schmacksrichtung zeugen sie auch nicht, denn so lange die Isländer
geschichte geschrieben haben, haben sie auch von wikingfahrten be-
richtet, denn damit fangt eben die geschichte der Nordländer an;
nur dann könnte von einem geänderten geschmacke die rede sein,
wenn hier fabelhafte kraftproben und übernatürliche abenteuer er-
zählt wären; man vergleiche nur die erste beste lygisaga, und der
unterschied im stile wird. sich zeigen. Aber freilich spielt die ge-
schichte nicht auf den Færeyjar und tritt ^rändr darin nicht aaf,
was dem Verfasser der einleitung genügt zu haben scheint. Um
die episode zu verurteilen, brauchte es aber fur den philologen
eines weiteren beweises als der aussage: Sects IV and JX^) are
fictitious matter, äbsolutely of the same Mnd as those miserable
episodes that disfgure NiaVs Saga and many more, and show the
sad decay of taste for true epie prose in the post-classic centuries,
which had began to care for other things than native traditions.
Bei der beurteilung der echtbeit einer erzahlung kommen
ästhetische gründe nur in zweiter Knie in betracht. Nachdem die
Untersuchung auf anderem wege gefuhrt worden ist, können ästhe-
tische betrachtungen als stütze der gewonnenen ansieht herange-
zogen werden; es zeigt sich dann in der regel zugleicherzeit, ob
unsere ästhetik ein hirngespenst oder objektiv — d^ h. dem kunst-
werke angemessen — ist. Herr Y. P. aber wählt die ästhetische
methode. Daher denn immer das lob der erzählung durch ver-
^) Sect IX enthält die geschichte von grands verwanten Öl. s. h. c. 187.
329—334 (Fiat. II, 249—50. 394—99), Bis zu einem gewissen grade gilt das ge-
sagte auch für diese episode; nur die widerholung des motives des c. 8dO
in c. 831 ist verdächtig und lässt den gedanken aufkommen, dass c. 381
ein Zusatz sein könnte; für die unechtheit des ganzen spricht, soweit ich
sehe, kein einziger grund, wenigstens führt herr Y. P. keinen an.
Boer: Anmälan. 383
gleichuDg mit etwas fremdem verkündet, wird. Sect I ist: Hmtieric
and Homeric in the right Odyssean vein. Oläfr Tryggvasons rede ist:
Herodotean. C. 51 ist: Shakspearean. Die Fatalität des ganzen ist:
Sophoclean. ]^räiLds geisterbeschwörang ist: as impressive as the
visions in Macbeth. Ist denn nichts mehr altnordisch? Diese ad-
jective aber bedeuten in herr Y. P/s spräche einen hohen grad
von Vollkommenheit, und Vollkommenheit bedeutet echtheit. Also
sind die betreffenden stücke alle echt. Nun ist es aber für jeden,
der die saga aufmerksam liest, klar^ dass der stil jener gepriesenen
stücke nicht überall derselbe ist. Namentlich ist Olåfr Tryggva-
sons Herodotean speech sehr in die länge gezogen und insofern in
der tat Herodotisch; er contrastiert aber durch diese eigenschaft
stark mit andern teilen der saga, deren ausdrucksweise durchge-
hend sehr kurz, sogar mitunter durch kürze weniger klar ist. Die
frage, welche wol eine nähere Untersuchung verdient, ob nicht die
rede des königs die arbeit eines redactors der Olafs saga ist, und
die damit zusammenhängende^ ob nicht die ganze episode Flat.
I, 362. 364—69 eine Umarbeitung im stile der Olafs saga ist, kann
ich an dieser stelle nur streifen ; daraus würde sich der unterschied
im stile mit solchen abschnitten, welche mechanisch nachgeschrie-
ben wurden, erklären. Darauf deutet auch die schon genannte
Verweisung auf die Færeyinga saga als auf eine andere schrift (s.
369), welche nur ein zusatz des bearbeiters der Ol, s. sein kann '),
welche aber zugleicherzeit anzudeuten scheint, dass das, was er
schrieb, für ihn nicht die Færeyinga saga sondern einzig und
allein die Olafs s. war, während er die Fær. s. nur als seine
quelle betrachtete. Daför spricht femer der einschub des c. 295,
welches von ^angbrandr handelt, zwischen c. 294 und 296, welche
beide stofflich zur Fær. s. gehöhren (c. 28. 29 bei Y. P.). Auch an
anderen stellen zeigen sich spuren selbständiger bearbeitung der saga
durch den compilator, der sie in die Ol. s. aufham (vgl. unten).
Wer die älteste gestalt eines denkmals zu reconstruieren
wünscht, muss mit einer vergleichung der Überlieferungen an-
fangen. Das hat herr Y. P. nicht getan. Wir würden nicht ein-
mal vernehmen, dass es neben der in der Flatevjarbök überliefer-
ten überhaupt noch eine andere recension der Fær. s. gäbe, wenn
es der Übersetzer nicht für gut erachtet hätte, aus ihr ein capitel,
welches ihm mehr als das entsprechende in der Fiat, mit den
übrigen berichten in einklang zu stehen schien, in den text auf-
zunehmen. Also wieder ästhetische rücksichten. Er teilt uns nicht
einmal mit, dass jener text in den Fommanna sögur zu suchen
ist. Ich werde nun gerade an diesem beispiel zeigen, welchen nut-
^) Freilich sollte herr Y. P. ans dem grond die stelle nicht ansgelas-
sen haben, denn nichts beweist, dass sie jünger als das vorhergehende ist.
Wenn aber der Übersetzer sie aus kritischen gründen ausliess, so sollte er
sie um ihres inhaltes willen an anderer stelle — etwa in der einleitung —
mitgeteilt haben.
384 Boer: Anmälan.
zen man aus dem texte der Fms. ziehen kann. Das capitel er-
zählt Sigmunds teilname an der Seeschlacht wider die' Jomsyik-
ingar. Herr Y. P. bemerkt darüber: It is dear, that neither of
the iwo versions formed part of the origindl Thrond^s Saga. Aus
welchem grunde er die geschichte dennoch aufnimmt, vernehmen
wir nicht. Die Fiat, erzählt sie I, 193, und zwar im Jomsvikinga
l)åttr. Die redaction der Ol. s., welche in den Fms. I — lU ab-
gedruckt ist, berichtet von der Seeschlacht zweimal; einmal II, 117
in der Fær. s.; hier ist die erzählung in übereinsstimmung mit
der Fiat.; das andere mal I, 178 in der Jomsvikinga s., und hier
weicht die darstellung ab. "Während Fiat. I, 193 und Fms. 11,
117 nur Sigmundr mit dem wiking Büi kämpfen lassen, nennt
Fms. I, 178 zunächst ^orsteinn midlangr. Darauf heisst es:
''Sumir menn segja, at Sigmundr Brestisson uian af Færeyjum haß
verit i pessum hardaga me3 Häkoni jarli", 6k hafi hgggvit hdäar hendr
af Büa, på er hann hafäi dar dripit porstein miälang'^ — ^Sumir
menn\ das ist die Færeyinga saga, deren darstellung von der der
ursprünglichen Olafs saga abwich, und welche die quelle der dar-
stellung in Fiat. I, 193 ist. Der Schreiber der Fms. I, 178 ver-
sucht die berichte zu combinieren. Also ist die episode echt, aber
wie s. 362 — 69 für die Ol. s. bearbeitet. Für das verhältniss der
beiden redactionen beweist die stelle, dass die kurze redaction der
Fms. nicht ohne weiteres eine schlechte ausgäbe des textes der
Fiat. ist.
Welchen grund haben wir, an eine schrifl, welche in einem
solchen zustande wie die Fær. s. überliefert ist, den massstab unse-
rer ästhetik anzulegen? Wissen wir doch nicht einmal, ob wir die
ganze saga besitzen, oder ob ein beträchtlicher teil, vielleicht ein
grösserer als der überlieferte, verloren ist. In zwei redactionen der
Olafs saga wurden an verschiedenen stellen stücke aus ihr aufge-
nommen. Beweist das, dass nicht sehr viel fortgelassen sein kann,
was für den zweck des bearbeiters, die geschichte der könige, be-
deutungslos war? Auf die Überlieferung sind wir angewiesen als
unsere quelle; auf ihr beruht unsere ganze kritik.
Ich könnte auf diese weise fortsetzen. Doch würde das
zu weit führen, wesshalb ich mich auf ein paar bemerkungen
über die heimische tradition beschränke. Ein teil des stoffes ist
in einer færoischen ballade behandelt. Zwei texte liegen vor.
Herr Y. P. übersetzt weder einen noch heide texte, sondern: an
eclectic version (has been) made out öf the iwo texts. Von die-
ser rein subjectiven basis aus operiert er und kommt zu dem
Schlüsse, dass die saga an mehreren stellen weniger original als
die lieder ist. Es wäre zu untersuchen, inwiefern die saga die
quelle, vielleicht sogar die einzige quelle der lieder ist, und ob
die abweichungen nicht auf selbständigen combinationen oder freier
Ehantasie resp. verderbniss der Überlieferung beruhen können. Ich
ehaupte das nicht bestimmt, wünsche aber, dass .man darüber
Uhlenbeck: Anmälan. B85
nicht im handamdrehen urteilt. Dass eine, wie der teichnische
ausdruck ist, ^^im volksmunde lebende'' tradition in einer schriftli-
clien qaelle, wo etwas ganz anderes steht, ihren grund haben
kann, davon liefert gerade unsere saga und die ballade wieder
einen beweis. Die ballade lässt Sigmundr auf der reise nach den
Færeyjar vom priester Jangbrandr begleitet werden. Darüber be-
merkt herr Y. P. : This is possibly trae^ but we have no confirma-
iory evidence. Es ist aber durchaus evident, nicht nur dass das
uMstorisch ist, sondern auch, dass die saga die quelle des be-
richtes ist. Denn in beiden versionen der Olafs saga sendet Olåfr
Tryggvason unmittelbar vor Sigmunds bekehrung den priester
^angbrandr nach Island. Darauf reist Sigmundr nach den Færeyjar.
Der dichter der ballade combinierte diese beiden berichte, und
Hess die beiden missionäre die reise zusammen antreten.
Wir sind am ende. Wenn unser urteil über die neue publi-
cation nicht in jeder hinsieht günstig lauten konnte, so wollen
wir doch die Vorzüge einer gewissenhaften Übersetzung nicht
übersehen. Es ist nun einmal ein leicht zu erklärendes factum,
dass der kritiker oft hauptsächlich das betont, was ihm verfehlt
zu sein scheint. Aber in dem vorliegenden falle ist fär die beto-
nung der fehler noch ein besonderer grund vorhanden. Die Vor-
züge dieses buch es sind in dem populären teil gelegen, und dieser
muss zunächst von den Engländern gewürdigt werden. Ob sich
das buch leicht lesen lässt, entscheide ich nicht; ich kann nur die
bis auf einzelheiten getreue widergabe des inhaltes loben. Aber
für die leser des Arkivs hat diese seite von herr York Powels ar-
beit eine geringere bedeutung, für sie kommt in erster linie der
wissenschaftliche wert des buches in betracht. Wenn der Verfasser,
falls er es wieder unternehmen sollte, einen altnordischen text zu
bearbeiten, sich entschliessen könnte, entweder nur sichere resul-
tate zu geben, oder eine einzige frage gründlich zu untersuchen,
so würde er sich ohne zweifei eines weit grösseren erfolges freuen
dürfen.
Leeuwarden, Januar '97. R. O. Boer.
W. Streitberg, Urgermanische grammatik. Einführung in das
vergleichende studium der altgermanischen dialelte. Heidelberg, Carl
Winter's Universitätslmchhandlung 1896.
Kein unparteiisch urteilender wird dem Streitbergschen buche
die existenzberechtigung absprechen wollen. Kluge's Vorge-
schichte der altgermanischen dialekte ist schon in vielen
punkten veraltet — jetzt liegt uns freilich eine zweite ausgäbe der
trefiBichen arbeit vor — und ist durch ihre kurze ausdrucksweise
ABKIT rÖm XO»DMX riLOLOOI XXV, XT fÖhiO z.
886 ühlenbeck: Amnälan.
and gedrängte darstellang wenig geeignet als erste einfiihrang in
die germ. gr^nimatik dienste za leisten. Noreen beschränkt sich
in seinem ausgezeichneten Abriss der urgermanischen laut-
lehre, dem titel gemäss^ auf die lautgeschichte und sein buch
entspricht dadurch nur teilweise den bedürfnissen des anfangenden
grammatikers. Deshalb können wir Streitberg nur dankbar sein,
dass er mit frischem mute es gewagt hat ein neues gesammtbild
der germ. grammatik zu entwerfen^ worin auch die resultate der
jüngsten forschung ausgiebig verwertet sind. Es wird kaum nötig
sein daran zu erinnern, wie viel wichtiges wir gerade den Unter-
suchungen Streitberg's verdanken.
Die Urgermanische grammatik zerföUt^ wie sich erwarten
lässt, in zwei hauptteile, deren ersterer die laut- und accent-
lehre zur darstellung bringt und deren zweiter der formenlehre
gewidmet ist. Dem buche geht eine einleitung voraus^ welche
über die fachlitteratur^ die Stellung des Germ, im indog. sprachen-
kreise und die innere gliederung unserer dialectgrnppe orientiert.
Insbesondere ist hervorzuheben, dass Streitberg die von mehreren
forschem vertretene Zweiteilung des Grerm. aufp^egeben hat und
unter Ostgerm, nur Gotisch- Wandalisch-Burgundisch versteht, in-
dem er die scandinavischen dialecte mit Schleicher als Nordgerm,
bezeichnet. Der Übergang von intervoc. n, tm in g'g'i, ggu ist die
einzige neuerung, welche das Nordische mit dem Gotischen ge-
meinsam vollzogen hat, und es wäre nicht gerechtfertigt blos auf
grund dieses lautwandels die beiden sprachen im gegensatz zum
Westgerm, zu einer scharf begrenzten ostgerra. gruppe zu verbin-
den. Dennoch werden die Goten, Wandalen und Burgunden aus
dem scandinavischen norden stammen und, ihren ursprünglichen
Wohnsitzen gemäss, am nächsten mit den nordischen Völkern ver-
want gewesen sein. Die spräche giebt uns freilich keine genü-
gende auskunft, doch mit recht hat Kossinna (IF. 7, 276 ff.) neuer-
dings betont, dass die archäologie in solchen dingen ein wichti-
ger zeuge sein kann. ^'In der jüngsten bronzezeit — sagt dieser
forscher- a. a. o. 279 — dehnt sich das germanische gebiet an der
küste bis zur Weichsel und weiter oberhalb jenseit der mittleren
und oberen Oder nach Osten über so grosse flächen aus, dass ich
zu ihrer besiedlung die hilfe der Scandinavier in anspruch nehmen
muss'^, und er stützt diese behauptung sowol durch archäologische
beobachtungen wie durch den hinweis auf volksnamen wie z. b.
Goten und Rugen, welche in Scandinavien und Jütland ihre ent-
sprechungen finden. Es ergiebt sich also, dass die Zweiteilung der
Germanen ethnologisch wahrscheinlich ist, woraus aber die rich-
tigkeit der sprachlichen Zweiteilung noch nicht gefolgert wer-
den darf. Mit Streitberg finde ich es, vorläufig wenigstens, noch
vorsichtiger das Nordische als selbständige gruppe neben das Go-
tische zu stellen und es als ein mittelglied in der germ. dialect-
kette zu betrachten.
Uhlenbeck: Anmälan. 387
Der Verfasser hat seiner laut- und accentlehre ferner noch eine
Übersicht der sprachphysiolo^e vorausgeschickt, welche trotz ihrer
kürze dem anfänger alles nötigste bietet. Und dann bespricht er,
nach einer skizze des indog. vocalismus, die Vertretung der ur-
sprachlichen vocale im Germ., wobei er zwischen haupttotiigen und
nicht-haupttonigen silben systematisch scheidet und zugleich den
versuch macht die vocaländ eningen chronologisch zu bestimmen.
Von den bezw. wenigen fällen, in welchen ich Streitberg's mei-
nung nicht teilen kann, erwähne ich nur, dass er (s. 44) indog. 9
in haupttoniger silbe ausschliesslich durch a vertreten sein lässt
und die von Sievers* herrührende au sieht, dass u auch in haupt-
toniger silbe und nicht nur in der nähe von liquiden oder nasalen
aus entstanden sein könne (Beitr. 16, 235 ff.), zurückweist. Auch
glaube ich nicht, dass es noch zur zeit der indog. sprach trenn ung
uncontrahierte tautosyllabische di und ou gegeben habe (s. 45).
Die vocalischen auslautssfesetzo kommen erst im abschnitt
über den accent (s. 163—191) zur spräche. Dieser teil des bu-
ches verdient besondere anerkennung^ denn es ist hier das erste
mal, dass die ergebnisse der von Hanssen vorbereiteten und von
Hirt zu ende geführten Untersuchungen über die verschiedene be-
handlung geschleifter und gestossener längen . in eine grammati-
sche darstellung des Germ, eingang gefunden haben. Zweifels-
ohne wird Streitberg*s Verteidigung der accent- und morentheorie
und seine Widerlegung der altern auslauthypothesen dem neuen
Standpunkte manchen freund erwerben.
Die abteilung der lautlehre, welche dem consonantismus ge-
widmet ist (s. 97 — 153), wird durch eine Übersicht der indog. con-
sonanten eröffnet. Dann folgt eine chronologische darstellung der
germ. lautverschiebung, welche besonders geeignet ist den an-
langer mit der historischen methode vertraut zu machen und ihm
einen einblick in die aufeinanderfolge sprachlicher ereignisse zu
gewähren. Es ist jedoch schade, dass Zupitza*s lehrreiches buch
über die germ. gutturale Streitberg noch nicht vorlag, als er sich
Über die Schicksale der labiovelaren auszusprechen hatte (s. 110.
122. 125. 134). Zupitza hat endgültig dargetan, dass die labiali-
sation in yu und hu im anlaut nur vor u und consonanz verloren
gegangen war, wodurch manches in Streitberg's buch leider schon
jetzt veraltet ist. Scheinbar ansprechenden etymologien wie mhd.
hall : an. Jwellr, got. hals : an. hvcl u, dgl. ist durch die klar-
stellung der lautgesetze für immer der boden entzogen worden.
In einem wichtigen punkte hat auch Zupitza m. e. das
richtige nicht getroffen, nämlich wo er behauptet, dass anlauten-
des gu unt-er allen umständen die labialisation eingebüsst habe.
Dagegen habe ich (Beitr. 22, 543 ff.) zu erweisen versucht, dass auch
anlautendes ffu nur vor u und consonanz zu g geworden sei (an.
gunnr, ags. gtiS : gr. delvo), (pévog) : später wurde es in allen an-
dern fallen durch Sievers' gesetz zu u (an. varmr : skr. gharmdr
388 Uhlenbeck: Anmälan.
u. dgl.). Es sei mir erlaubt hier einen ziemlich sichern fall von
g ans gu vor consonanz nachzatragen, nämlich got. grétan, an.
grata (wozu mit ablaut an. grøfta und ahd. griu>^an), das sich mit
gr. q)Qå^o} {*q)QddicS), apr. gerdaut 'sprechen' unter einer wurzel
*Zhréd'y ^^herd' vereinigen lässt. Zupitza's beleg an. grunr : gr.
(pQ'ifi^ hat keine beweiskraft, denn das nordische wort ist wahr-
scheinlich ganz anders zu beurteilen (vgl. Wadstein, IP. 5, 28).
In Widerspruch mit Streitberg und Zupitza halte ich wortgleichun-
gen wie an. gandr : gr. delvo) für verfehlt und die Verbindung
von got. gildan, an. gjalda mit gr. réÅdog lässt sich m. e. nur
aufrecht erhalten durch die annähme, dass das g aus guldum, gut-
dans übertragen sei (vgl. Osthoff, IF. 4, 269). Ferner nimmt
Streitberg (s. 111) an, dass die labio velaren unter unbekannten
bedingungen zu labialen geworden seien. Mir dünkt es noch im-
mer, dass Kluge vor jähren im rechte war, als er den germ. Über-
gang von gutturalen in labiale durch labiale Umgebung zu erklä-
ren versuchte, ohne dass ich aber das gewicht der entgegenge-
setzten ausfiihrungen Zupitza's unterschätzen möchte.
Im capitel über die consonan ten Verbindungen (s. 138 — 151)
vermisse ich eine erörterung über die urgerm. geminaten j(j(^ ff,
pp und gg, bb, dd. Es geht allerdings ans s. 148 ff. hervor, dass
Streitberg mit Kauffmann (Beitr. 12, 520 ff.) die gemination in
fällen wie ahd. chnappo u. dgl. einer westgerm. consonantendeh-
nung vor n zuschreibt. Nun dürfte es aber vielmehr scheinen,
dass schon im Urgerm. geminierte spiranten und mediae vorhanden
waren, denn es liegt kein zwingender grund vor um wörter wie
an. spott (mit tt aus pp), Jcnggr, vagga, gabb, krabbe, stubbr, Tcodde,
todde, padda als lehnwörter aus dem Westgerm, zu betrachten.
Die von Kluge (Beitr. 9, 176 f.) vorgeschlagene erklärung ist mir
noch immer annehmbar (vgl. zu einzelnen Wörtern Beitr. 22, 193 ff.).
Mit recht findet Streitberg (s. 143) es wahrscheinlich, dass
indog. mr anlautend durch germ. br vertreten sei (so erklärt sich
ebenfalls got. brüps : avest. mraomi) ; hinzuzufügen ist jedoch, dass
anlautendes m auch vor l zu b geworden zu sein scheint. Das si-
cherste beispiel ist got, bleips, sei es denn, dass man es mit Jo-
hansson (Beitr. 15, 226 f.) zu skr. mlä'gati oder aber mit mir
(Beitr. 20, 563 f.) zu skr. mrifyati stellen wolle.
Die formenlehre, welche die kleinere hälfte des buches aus-
macht (s. 192 — 348), ist sachgemäss in zwei abschnitte verteilt :
im ersteren sind nominal- und pronominalöexion zusammengefasst,
während der zweite das verbum zum gegenständ hat. Streitberg's
darstellung der flexion hat dieselben Vorzüge wie der vorherge-
hende teil: klare ausdrucksweise und praktische anordnung machen
den gebrauch dieser grammatik zu einer freude. Die Übersicht-
lichkeit der formenlehre wird besonders dadurch erhöht, dass die
paradigmata in fünf altgerm. mnndarten neben einander aufgeführt
werden. Wie der phonetische teil des buches zugleich als einlei-
Live Music
Archive
Librivox
Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland
Museum of Art
Internet
Arcade
Console Living Room
Open Library
American
Libraries
TV News
Understanding
9/11